Filmanmeldelse: C’MON C’MON

C’MON C’MON er en fin og poetisk film om radiojournalisten Johnny, der bliver ‘tvunget’ til at være sammen med sin unge nevø. De to knytter et stærkt bånd, og får en ellers kaotisk hverdag til at fungere. Det er en rørende fortælling om forholdet mellem børn og voksne

Filmen er instrueret af Mike Mills, som også står bag Oscar-vindende som ’20th Century Women’ og ‘Beginners’. I hovedrollen ses Joaquin Phoenix, der i 2020 vandt en Oscar for sin præstation i filmen ‘Joker’ …

Filmfakta

Instruktion: Mike Mills

Manuskript: Mike Mills

Medvirkende: Joaquin Phoenix, Woody Norman og Gabby Hoffmann med flere

Længde: 1 time og 49 minutter

Premiere: 21. april 2022

Genre: drama

C’MON betyder

Come on …

Det handler filmen om

Den midaldrende radiojournalist Johnny (Joaquin Phoenix) og hans unge nevø Jesse (Woody Norman) knytter en tæt og særlig relation, da de uventet bliver tvunget til at være sammen (da søsteren Viv skal rejse) og er nødt til få en dagligdag til at fungere. En ikke helt let ting for dem i begge – i hvert fald i starten.

I filmen er der lidt to sidespor/historier; blandt andet om Vivs forhold til sin eksmand og livet som mor. Men der er også de to søskendes (Johnny og Viv’s) historie og fortid og deres opvækst og deres mors død. Det er en meget fin og i øvrigt finmasket og vigtig del af historien og fortællingen, som faktisk er en slags rød tråd, der ligger skarpt lige under overfladen i hele filmen og viser vej …

C’MON C’MON er instrueret af Mike Mills, og den er en enestående og dybt rørende fortælling om forholdet mellem børn og voksne og om fortid og fremtid i en konstant uforudsigelig og foranderlig verden.

Når du tænker på fremtiden, hvordan forestiller du dig, at den bliver? Ja, det er et godt spørgsmål – og man kommer selv til at tænke på det undervejs. Mike Mills’ film er en poetisk ode til forholdet mellem voksne og børn. Det er historien om en midaldrende (ret sær og enspænder) mand, der (på den hårde måde) lærer at tage sig af af et barn for første gang, alt sammen sat op mod et panorama af det enogtyvende århundredes amerikanske byer og deres problemer – store som små.

En livsbekræftende og tankevækkende film

Det er samtidig også en historie om en voksen, der lærer at behandle et barns behov, bekymringer og glæder med fuld respekt; lære at de er anderledes, men ikke mindre (værd) end en voksens. Det gør Joaquin Phoenix så fint og indlevelsesfyldt, og filmen viser igen hans store skuespiltalent.

Instruktør Mike Mills har tidligere stået bag den Oscarbelønnede ‘Beginners’ og ‘Alletiders kvinder’.

Mesterlige skuespilpræstationer

Der er ikke mange på rollelisten. Til gengæld spiller i sær Joaquin Phoenix og Woody Norman absurd godt. De er så levende og tilstedeværende og man glemmer nærmest, at de spiller og ikke bare ‘er dem selv’. De kan få helt elementære og ja ting vi måske ikke tænker så meget over til at fylde og give så meget mening. Om det er hverdagen og de små ting i livet, så bliver de portrætteret som fine ‘papirklip’, der får en til at stoppe op.

Men der er også større elementer som familieskab og bånd og glæder og sorger som man ikke helt slipper og som ligger som sådan en ‘undergrundsfilm’ om det er når man kigger dem i øjnene eller de snakker. De er begge stærke personligheder – både i filmen som skuespillere og dem de spiller men også IRL. Det er magisk, når man kan mærke mennesker – både på den gode og mindre gode måde. Ingen er perfekte – heller ikke i filmen – og tak for det …

Gaby Hoffmann er trods en lidt mere birolle i filmen bestemt også værd at nævne i forhold til skuespilpræstationer. Hun spiller ærligt, naturligt og med dybde fortæller hun om moderskabets mange sider og facetter. Livet er ikke for svage sjæle heller heller Vivs.

Woody Norman fun facts

Woody Norman har trods sin unge alder allerede medvirket i flere film, og vi kommer helt sikkert til at se meget mere til ham. Men det er ikke meget, man ved om ham og hans ‘historie’.

• Woody Norman er 13 år og født i 2009 i England.
• Han er stadig det man betegner som en børneskuespiller og er blandt andet kendt for ‘The Last Voyage of the Demeter’ (2023), ‘Cobweb’ og ‘The Small Hand’ (Ghost Story) 2019.
• Han er en meget ung skuespiller med et kæmpe potentiale og skuespiltalent. I øjeblikket arbejder han på Netflix.

Filmen der rører

Den er både livsbekræftende og rørende – ja, den sniger sig ind under huden – og man tager den med sig hjem fra biografen … Det at filmen er sort-hvid gør også noget. Først ‘manglede jeg farverne’, og det distraherede mig. Men langsomt glemte jeg det, og jeg så nuancer i deres ansigter og mimik, som jeg nok ikke havde set, havde den været i farver. Det gør den unik og helt speciel – også i kombination med den unikke lydside i filmen. Og ja, det gør den også flydende i forhold til tid og sted, så man ikke tænker over det eller forholder sig til det. Det skærer på en eller anden måde alt det overflødige væk …

Der er også små citater fra børn i filmen, der fortæller om deres håb for fremtiden og hvad der gør dem lykkelige. Og man tænker – wow de er kloge – og wow lad os dog inddrage dem meget mere i, hvad der skal ske med og i deres fremtid. For de tænker – de ængstes – de tror – de glædes og bekymres … Og de er jo rent faktisk vores fremtids vigtigste ‘kort på hånden’. Og filmen viser også, at der ikke er en måde men mange måder at leve på og ja mange typer mennesker, hvor der (heldigvis) ikke er et facit på, hvad der er det ‘rigtige’ at være eller gøre …

Man får sådan lidt en (livs)øjenåbner – om ikke andet for en kort stund – man tænker på sit eget liv og opvækst – fremtid – det der er levet, og det er kommer, og man får lyst til at gøre ting anderledes og måske lidt ‘klogere’. Filmen stiller ikke store eksistentielle spørgsmål – og dog – for den viser i sin enkelhed det kompliceret i mennesket og livet men på sådan en simpel måde, så man føler en form for håb, tro og masser af kærlighed i alt og alle.

Om det holder eller er muligt – det vides ikke – men det er i hvert fald aldrig for sent at stoppe op og tænke og mærke efter …

Se trailer her:

 

Læs også:

 

April måneds kulturguide