Danmark skal være grønnere og uafhængig af gas fra Rusland

Danmark skal være grønnere og uafhængig af gas fra Rusland · Erhvervsledere frygter recession som følge af krigen i Ukraine · Pris til norsk serie · Mand idømt 6 års fængsel for voldtægt af ung pige · Novo Nordisk Fonden skærper fokus på sundhed og bæredygtighed i ny 2030-plan · Dagens billede: Russisk krigsskib sænket

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Danmark skal være grønnere og uafhængig af gas fra Rusland

Danmark skal hurtigst muligt være fri for russisk energi, og den grønne omstilling er svaret. Derfor præsenterer regeringen et udspil med fem konkrete spor, der tilsammen sætter retningen for et grønnere og mere sikkert Danmark.

Grønne løsninger og mere vedvarende energi er svaret på, hvordan Danmark og Europa bliver uafhængige af Ruslands sorte gas. Derfor præsenterer regeringen nu Danmark kan mere II, der skal øge tempoet i den grønne omstilling og give os langt mere grøn strøm, hurtig udfasning af gasfyr og mere grøn gas. Den grønne fjernvarme skal være udrullet senest i 2028 – og danskere med sorte fyr skal i år have besked om, hvorvidt der er fjernvarme på vej til deres hjem.

Danmark skal firedoble den samlede produktion af vedvarende energi på land frem mod 2030. Nordsøens enorme havvindspotentiale skal høstes, og forberedelserne til flere energiøer igangsættes. Og der skal snurre endnu mere havvind inden udgangen af 2030.

– Klimakampen har aldrig været vigtigere, og vi vil forsyne Europa med grøn energi og fortrænge russisk gas. Derfor foreslår vi at firedoble produktionen af vedvarende energi på land, og vi gør klar til flere energiøer. Samtidig skal husejere med sorte fyr over på fjernvarme eller grønne varmepumper, forklarerer klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Udspillet består i alt af fem spor, der tilsammen vil accelerere den grønne omstilling i Danmark og Europa:

1. Mere grøn varme. Naturgas skal udfases
2. Mere grøn gas. Mere gas til Europa
3. Mere grøn strøm
4. Grøn skattereform – omstilling af industrien
5. Grønne danske løsninger skal omstille Europa

1. Mere grøn varme. Naturgas skal udfases: Danmark skal reducere forbruget af naturgas for hurtigst muligt at blive uafhængig af Rusland. Derfor skal de omtrent 400.000 husejere med fossil opvarmning over på en anden varmekilde. Fjernvarmenettet skal udvides, så endnu flere husstande kan få grøn og billig varme. Det er regeringens mål, at de sidste fjernvarmeprojekter er afsluttet i 2028. For hjem, der ikke kan få fjernvarme, er målet, at de skifter fyret ud med en grøn varmepumpe. For de resterende husholdninger skal naturgassen skiftes ud med grøn gas.

Regeringens tiltag:

1. 100 procent grøn gas i husholdninger, virksomheder med videre i 2030
2. Udrulning af fjernvarme senest i 2028
3. Husejere med gas- eller oliefyr skal i 2022 have klar besked om, hvorvidt de kan få fjernvarme eller fx skal have varmepumpe. Brevet vil også indeholde information om støttemuligheder og yderligere rådgivning
4. Gøre det billigere at låne penge til grøn opvarmning. Der etableres bl.a. et investeringsvindue i 2023 til 2028 for grønne varmekilder
5. Søge at målrette tilskudspuljer til udskiftning af olie- og gasfyr til husstande med lave indkomster og samtidig fordoble støttebeløbet pr. varmekilde.

2. Mere grøn gas. Mere gas til Europa: EU-Kommissionen vurderer, at EU’s forbrug af russisk gas kan reduceres med to tredjedele inden årets udgang og udfases helt inden 2030. Danmark ønsker at påtage sig en ledende rolle i at nå målet ved at øge udbygningen af grøn gas, bidrage med grøn energi, grønne løsninger og dansk naturgas.

Regeringens tiltag:

1. Fremrykke biogasproduktionen, herunder et planlagt udbud
2. Fremrykke og midlertidigt øge indvindingen af gas i Nordsøen på allerede licensbelagte felter
3. Rydde eventuelle administrative barrierer af vejen, så Tyra-feltet kan producere naturgas hurtigst muligt. Det vil være med til at fortrænge russisk gas i EU
4. Afsøge muligheden for at øge den danske gasforsyning via Baltic Pipe

3. Mere grøn strøm: Danmark skal drives af grøn strøm, der skal erstatte benzin og diesel i vores biler, fjerne naturgassen i vores hjem samt fortrænge olie, kul og gas fra vores industri.

Det vurderes, at der er potentiale for at udnytte 35 gigawatt (GW) havvind i Danmark frem mod 2050, og det potentiale ønsker regeringen at høste til fulde. De 35 GW havvind er 15 gange så meget, som vi har i dag – og svarer desuden nogenlunde til det, vi så på globalt plan i 2020. Regeringen vil udbygge massivt med vedvarende energi allerede frem mod 2030, både til lands og til vands, hvilket skal gøre Danmark til nettoeksportør af grøn energi i 2030.

Regeringens tiltag:

1. Udspil før sommerferien om grøn strøm, både på land og på havet. Udspillet vil indeholde en plan for, at Danmark er nettoeksportør af grøn energi i 2030
2. Udbyde yderligere 1-4 GW havvind til etablering inden udgangen af 2030
3. Firedoble den samlede produktion af vedvarende energi fra solceller og vindmøller på land inden 2030
   Gå i gang med forberedelserne af flere energiøer
4. Fjerne barrierer, skabe smidigere sagsbehandling og bedre balance i miljøreguleringen
5. Sikre bedre kortlægning, der offensivt udnytter mulighederne for at fravige problematiske EU-regler, når det er nødvendigt
6. Grønne danske løsninger kan omstille Europa.

4. Grøn skattereform – omstilling af industrien: Danske virksomheder skal producere så klimavenligt som muligt, og udledningen af CO2 skal ned. Regeringen fremlægger et udspil til en grøn skattereform, der skal være en hovedmotor i den grønne omstilling. Reformen indeholder en ensartet CO2-afgift samt grøn støtte, der skal holde hånden under danske arbejdspladser.

5. Grønne danske løsninger kan omstille Europa: Ikke bare Danmark, men hele Europa står over for en omfattende grøn omstilling. Senest i 2050 skal EU være klimaneutral, og Danmark går forrest i arbejdet for at skabe et grønnere og mere energiuafhængigt Europa.

Regeringens tiltag:

1. Arbejde for at øge EU’s klimamål for vedvarende energi og energieffektivitet
2. Fremme dansk eksport af vedvarende energi samt klima- og energiteknologi
3. Gennem Danmarks landesamarbejder sætte skub i gasudfasningen i europæiske nøglelande
4. Etablering af Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der skal bidrage til, at danske virksomheder har adgang til finansiering til deres grønne projekter

Læs også:

Erhvervsledere frygter recession som følge af krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine har bragt topledernes frygt for stagflation og recession ind i top 3 over deres bekymringer de kommende tre år. Erhvervslederne ser samtidig en øget trussel fra cyberangreb, og det har fået hver tredje til at øge cyberbudgettet. Det viser en netop gennemført pulsmåling fra PwC.

En ny pulsmåling fra PwC om konsekvenserne for dansk erhvervsliv i forbindelse med krigen i Ukraine viser, at erhvervsledernes største bekymringer for deres virksomhed på kort sigt først og fremmest er stigende priser og inflation, forstyrrelse af forsyningskæder og mangel på råvarer og råstoffer. Set over de kommende tre år stiger andelen af erhvervsledere, der er bekymret for økonomisk stagflation eller recession, og emnet bliver en del af deres top 3 bekymringer – kun overgået af stigende priser og inflation.

– Erhvervslederne er bekymret for, at krigen på den lidt længere bane kan medføre en økonomisk stagflation eller recession. Vi ser allerede nu produktionsstop flere steder i Europa, hvor bl.a. de tyske bilproducenter har problemer med produktionen pga. mangel på komponenter. Produktionsnedgang eller ligefrem stop af produktion kan føre til et stagflations-miljø med aftagende økonomisk vækst og høj inflation, som man allerede ser i dag, fortæller Mogens Nørgaard Mogensen, Senior Partner og adm. direktør i PwC.

Omvendt er erhvervslivet ikke bekymret for, at krigen i Ukraine forværrer situationen med mangel på arbejdskraft. Hver tredje erhvervsleder står klar til at tilbyde ukrainske flygtninge jobmuligheder.

– Der er mangel på arbejdskraft, og selvom det ikke løser udfordringen i alle erhverv, er der et stort antal virksomheder, der står klar til at tage imod deres arbejdskraft. Vi kan se, der også er mange virksomheder, som ønsker at gøre en forskel for Ukraine, og ca. halvdelen af virksomhederne har doneret til støtte for krigens ofre, fortæller Mogens Nørgaard Mogensen.

Pulsmålingen viser desuden, at erhvervslederne ser en øget trussel fra cyberangreb, og det har fået hver tredje til at øge cyberbudgettet.

Undersøgelsen viser, at krigen har medført en øget bevågenhed på cybersikkerhed blandt erhvervslederne. Cyberangreb er en del af krigsførelsen, og vi har tidligere set, at danske virksomheder kan blive hårdt ramt af et angreb, også utilsigtet, når stater fører cyberkrig mod andre stater. Det kan potentielt blive meget dyrt for virksomhederne, hvis uheldet er ude, og derfor ser vi, at flere vælger at øge deres cyberbudget for at være bedre beskyttet,” forklarer Mogens Nørgaard Mogensen.

De tre største konsekvenser af krigen for erhvervslivet er ifølge pulsmålingen højere produktionsomkostninger (45 %), forstyrrelser af forsyningskæder (42 %) og oprustning mod cyberangreb (29 %).

– Foruden et behov for at opruste mod cyberangreb, oplever flest erhvervsledere højere produktionsomkostninger og forstyrrelser i forsyningskæden som de største forretningsmæssige konsekvenser af krigen. Fx er fødevarepriserne, der i forvejen var høje, steget endnu mere. Det betyder, at vi alle kommer til at betale mere for de samme varer, fortæller Mogens Nørgaard Mogensen.

De danske virksomheder fik før krigen en del materialer fra Rusland og Ukraine. Foruden olie og gas leverede Rusland og Ukraine forskellige råvarer som fx træ, korn, nikkel og stål.

– Samtidig betyder forstyrrelserne i forsyningskæderne, der også har været hårdt ramt af COVID-19-pandemien, at erhvervslivet oplever stigende vanskeligheder ved at få deres varer leveret. Sanktionerne mod Rusland skaber lange ventetider i havnene, ligesom en stor del af transporten med jernbane gennem Rusland ikke længere er en mulighed, hvorfor der skal findes tilstrækkeligt med nye, effektive transportløsninger, slutter Mogens Nørgaard Mogensen.

Om pulsmålingen:
For at undersøge, hvordan Ruslands invasion af Ukraine og de mange sanktioner påvirker dansk erhvervsliv, har PwC foretaget en undersøgelse, som tager temperaturen på krigens konsekvenser for de danske virksomheder. Cirka 200 erhvervsledere har deltaget i målingen gennem et online-survey fra den 15. marts til og med 1. april 2022.

Læs også: Stærkere EU-samarbejde er det stærkeste forsvar mod Ruslands aggressioner i Ukraine

Pris til norsk serie

Den norske dramaserie ’Alt du elsker’, der er aktuel på discovery+, tager ungdomsjuryens pris for bedste dramaserie ved Canneseries, Cannes International Series Festival 2022.

I den ikoniske filmby Cannes løb den nye discovery+-serie ’Alt du elsker’ med prisen for bedste dramaserie i kategorien short form. Holdet bag serien kunne derfor juble over hæderen ved den internationale seriefestival, hvor en ungdomsjury er ansvarlig for uddelingen af prisen.

– Vi glæder os enormt meget over at modtage en pris direkte fra kernemålgruppen, siger seriens producent.

Serien, der havde dansk premiere på discovery+ i marts, er lavet af The Oslo Company. ’Alt du elsker’, som handler om et ungt kærestepar, hvor fyren er ved at blive radikaliseret gennem internettets mørke afkroge, har været en stor succes på tværs af Norden.

– Prisen i Cannes vidner om, at ’Alt du elsker’ går rent ind hos den målgruppe, vi ønsker at ramme. Det er vidunderligt, at den ikke kun er relevant for den nordiske ungdom, men har en kvalitet, der resonerer på tværs af grænser. Det er et ungdomsdrama, som vi er meget stolte af at kunne vise på discovery+, fortæller programdirektør hos Discovery, Pil Gundelach Brandstrup.

’Alt du elsker’ var også nomineret til den prestigefyldte pris i kategorien ‘best series short form’.

Læs også: April måneds kulturguide

Mand idømt 6 års fængsel for voldtægt af ung pige

Manden er dømt for at have presset en ung pige til sex, ved at true med at offentliggøre intime billeder – såkaldt sextortion. Den 41-årige mand var tiltalt for over i over et halvt år ugentlig at have truet sig til sex med den unge pige, som var 16 år da misbruget begyndte. Overgrebene fandt blandt andet sted i Albertslund.
Først da pigen kontaktede en hotline for børn og siden politiet, blev overgrebene stoppet.

– Sagen her er et godt eksempel på, hvorfor man straks skal gå til myndighederne, hvis man bliver truet på denne måde, siger senioranklager Helene Lindberg Brædder.

Da sagen kom til Københavns Vestegns Politis kendskab, blev der med det samme indledt efterforskning, som i første omgang drejede sig om at fastslå gerningsmanden identitet, som han havde løjet om over for pigen. I ugerne efter blev manden anholdt og fremstillet i grundlovsforhør. Han har siden siddet fængslet i sagen.

– Manden har misbrugt en ung og psykisk sårbar pige. Han har truet med, at han ville sprede falske rygter om hende, og at han ville offentliggøre intime billeder af hende, hvis hun ikke havde sex med ham. Det er voldtægt og i det lys skal man se straffen, siger Helene Lindberg Brædder.

Ud over fængselsstraffen fik den 41-årige mand forbud med at kontakte børn og unge under 18 år via internettet.

Den dømte har valgt at anke dommen til landsretten.

Læs også: Politiets redegørelse for den omfattende sextortion-sag

Novo Nordisk Fonden skærper fokus på sundhed og bæredygtighed i ny 2030-plan

Novo Nordisk Fonden vil de kommende år øge sin indsats for at bidrage til at løse presserende, globale samfundsudfordringer. Frem mod 2030 vil fonden fokusere på tre centrale temaer: Menneskers sundhed, samfundets og planetens bæredygtighed og en styrkelse af det danske life science-miljø. Samtidig vil fonden øge sit internationale fokus og sit uddelingsniveau.

Hvordan forbedrer vi vores beredskab over for fremtidige pandemier? Hvordan forebygger og behandler vi sygdomme såsom svær overvægt, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme bedre? Og hvordan accelererer vi den grønne omstilling af vores landbrug og fødevareproduktion, mens vi samtidig bremser klimaforandringerne?

Disse spørgsmål er centrale i en ny plan for Novo Nordisk Fondens arbejde frem mod 2030.

– Både corona-pandemien, diabetesudbredelsen og klimaforandringerne understreger behovet for en global indsats i forhold til at sikre menneskers sundhed og få sat skub i den grønne omstilling, udtaler Mads Krogsgaard Thomsen, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden.

Han tilføjer: ”Samtidig har invasionen af Ukraine udstillet vores afhængighed på både energi- og fødevareområdet og vist, at der hurtigt bør udvikles bæredygtige alternativer til at sikre vores fødevare- og forsyningssikkerhed. Det er nogle af de centrale problemstillinger, vi vil adressere de kommende næste år.”

På sundhedsområdet vil fonden blandt andet fokusere på forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme som svær overvægt, type-2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme, der truer folkesundheden i lande over hele verden og er den førende årsag til dødsfald globalt.

– Vi er blevet væsentlig bedre til at behandle disse sygdomme, men der er stadig meget, vi mangler at lære om, hvorfor nogle mennesker udvikler disse sygdomme, mens andre ikke gør. Øget viden på dette område kan også bidrage til at skabe øget lighed i sundhed, både i Danmark og globalt. Et andet presserende sundhedsbehov er et forbedret beredskab over for nye viruspandemier og stigende antibiotikaresistens, siger Mads Krogsgaard Thomsen.

På bæredygtighedsområdet er en af de presserende udfordringer, hvordan vi skal brødføde en stigende verdensbefolkning, samtidig med at vi afbøder yderligere klimaforandringer.

I de kommende år vil Novo Nordisk Fonden derfor støtte yderligere op om forskning og innovation, der kan accelerere den grønne omstilling i blandt andet vores landbrug og fødevareproduktion, mens vi samtidig udvikler viden og teknologier, der bidrager til at bremse klimaforandringerne. Det kan fx være udvikling af teknologi og metoder til at indfange, lagre og genanvende CO2 som et værdifuldt råmateriale.

Forskning, innovation og ny teknologi er selve grundlaget for, at samfundet kan gennemføre den grønne omstilling og skabe store landvindinger på sundhedsområdet. Derfor vil fonden arbejde for et dansk life science-miljø i verdensklasse ved at understøtte hele værdikæden – lige fra naturfaglig dannelse og uddannelse af børn og unge, over støtte af talentudvikling og etablerede forskere på universiteterne til etablering af nye forskningsbaserede start-up virksomheder. Derudover vil fonden støtte etablering af forskningsinfrastruktur, der kan bruges både af forskere og erhvervsliv til at skabe og opskalere nye løsninger og produkter.

Danmark er et naturligt omdrejningspunkt for fondens bevillinger, men der vil i de kommende år være et øget internationalt fokus i aktiviteterne.

– Globale udfordringer kræver globale løsninger og internationalt samarbejde. Derfor vil fonden i de kommende år søsætte flere storstilede satsninger med inddragelse af større samarbejdspartnere, hvor der arbejdes på tværs af sektorer, forskningsdiscipliner og landegrænser, slutter Mads Krogsgaard Thomsen.

Novo Nordisk Fonden forventer at nå et årligt bevillingsniveau på over 10 milliarder kroner frem mod 2030.

Læs mere om de tre trin; sundhed, bæredygtighed, life science-værdikæden i strategien her.

Læs også: Forskningsprojekt viser, at du påvirkes af dine kollegers privatforbrug

Dagens billede: Russisk krigsskib sænket