Læs også:

Close
film the lost daughter

Filmanmeldelse: ‘The lost Daughter’

Kultur  | 
Det synes redaktionen: 6

En tur i biffen er en anderledes måde at opleve en film på. Det kan du også gøre med ‘The Lost Daughter’, hvor du både underholdes, bliver eftertænksom og får lyst til at rejse

‘The Lost Daughter’ er en psykologisk dramafilm fra 2021 skrevet og instrueret af Maggie Gyllenhaal i hendes spillefilmdebut. Filmen er baseret på 2006-romanen af ​​samme navn af Elena Ferrante. En virkelig anderledes og fin film, som både holder en fangen, og hvor mange ting også lidt sker sådan ‘lige under overfladen’, så man hele tiden ‘er lidt på vagt’, eftertænksom, drages eller afstødes af personerne.

the lost daughter film
Der er noget creepy ved den dukke – og man føler sig ikke sikker – før rulleteksterne ruller – at der ikke sker noget mega uhyggeligt og overraskende … (THE LOST DAUGHTER. OLIVIA COLMAN as LEDA. CR: COURTESY OF NETFLIX)

Leda leder

Leda er midaldrende, fraskilt og for første gang i mange år alene, da døtrene flytter hjemmefra. Hun beslutter sig for at tage på badeferie nær Napoli, og på stranden møder hun en stor og livlig lokal familie, hvor hun fascineres af den unge, smukke Nina og hendes datter Elena.

Da den lille piges dukke bliver væk, og Leda finder den, overvældes hun af minder om de ukonventionelle og svære valg, hun traf som mor, men også af de konsekvenser, de har haft for hende selv og familien. Den anerkendte professor ender i sådan et ‘tankemylder’, hvor man sideløbende følger hende som ung …

film the lost daughter
To mødre – to skæbner og steder i livet … (THE LOST DAUGHTER (L to R): OLIVIA COLMAN as LEDA, DAKOTA JOHNSON as NINA. CR: YANNIS DRAKOULIDIS/NETFLIX © 2021)

Læs også: Klumme: At træffe de rigtige valg

Instruktørens tanker

– Da jeg læste ‘The Lost Daughter’, fandt jeg frem til noget, der virkede både underligt og smertefuldt, men også unægteligt sandt. Som en skjult brik, der faldt på plads. Det handlede om mine egne oplevelser som mor, som elsker, som en kvinde i denne verden. Noget, der blev sagt højt for første gang.

Jeg var meget fascineret af følelsen, men også af tanken om at kunne skabe den fornemmelse for andre. Ikke kun alene, i stilheden med en bog, men i et rum sammen med andre, levende, følende mennesker.

Hvordan ville det føles at sidde ved siden af din mor, mand, datter eller kone når fælles følelser og erfaringer, der har været gemt væk, bliver lagt frem? Der er altid angst og fare forbundet med at relatere til nogen, der kæmper sig igennem noget, der er forbundet med ubehag og skam.

Men når den slags oplevelser kastes op på lærredet, bliver det også til en mulighed for trøst og forsoning. Det er rart at vide, at andre også kan kæmpe med den slags tanker og følelser. Så er jeg ikke alene. Fortæller Gyllenhaal …

the lost daughter film
Jessie Buckley spiller den yngre Leda … (Foto: THE LOST DAUGHTER. JESSIE BUCKLEY as YOUNG LEDA. CR: COURTESY OF NETFLIX)

Mødre og deres døtre

Der er mange måder at være mor på – og mange valg man skal træffe undervejs. Det er lidt, det filmen også kommer ind på. For man følger reelt tre kvinder (den ene er dog Leda både som ung og midaldrende) og så Nina … Man ser dem både tæt på men også lidt udefra. Og man bliver lidt inviteret med indenfor i et tankemylder og bevis på, hvordan store og små ting og episoder, kan gøre en forskel på ens (fremtidige) liv …

the lost daughter
Nina og Elena er også på ferie samme sted som Leda … (Foto: THE LOST DAUGHTER. (L-R) DAKOTA JOHNSON as NINA, ATHENA MARTIN as ELENA. CR: COURTESY OF NETFLIX)

De tre seje kvinder (og skuespilleinder)

Oliva Colman(Leda)

Hun spiller mesterligt og har hovedrollen. Vi har sidst set den mangesidede skuespillerinde Olivia Colman i HBO-serien ‘Landscapers’ og som dronningen i de seneste sæsoner af ‘The Crown’.

På det store lærred så vi hende senest overfor Anthony Hopkins i ‘The Father’, hvilket udløste en Oscarnominering. I 2019 vandt hun en Oscar for rollen som Queen Anne i det historiske drama ‘The Favourite’. Vi har desuden set hende i komedien ‘Twenty Twelve’ og dramaserien ‘Accused’, som begge udløste BAFTA-priser, og hun har også blandt andet medvirket i ‘I Give It a Year’ og ‘The Iron Lady’ …

Daktota Johnson (Nina)

Hun er født i Texas i 1989 som datter af filmstjernerne Melanie Griffith og Don Johnson. Dakota Johnson debuterede i Antonio Banderas’ ‘Crazy in Alabama’ (1999) og har siden blandt andet spillet med i ‘The Social Network’, ‘Beastly’, ’21 Jump Street’, ‘The Five-Year Engagement’, ‘Bad Times at the El Royale’ og trilogien om ’50 Shades of Grey’, hvor hun havde den eftertragtede rolle som Anastasia Steele. Vi har senest set hende i ‘Our Friend’ overfor Casey Affleck og Jason Segel, samt ‘The High Note’.

Jessie Buckley(Unge Leda)

Den irsk-fødte skuespillerinde har tidligere medvirket i den BAFTA-nominerede ‘Beast’, og hun bliver set som et af filmbranchens lovende, britiske talenter, blandt andet med en ‘Most Promising Newcomer’ pris ved British Independent Film Awards.

Vi har senest set hende overfor Chris Rock i fjerde sæson af ‘Fargo’, og hun spillede overfor Jesse Plemons i filmen ‘I’m Thinking of Ending Things’. Hun har desuden medvirket i ‘Wild Rose’, ‘Judy’ og serien ‘Chernobyl’.

Tid til (efter)tanke

Der er noget lækkert ved, at det hele foregår i Italien, det er næsten som man kan forestille sig, det med, at man tager væk fra det hele, lever et andet liv, og ofte er det jo netop der, at tanker vrimler frem i lang række. Man slapper af og man har tid til at stoppe op. Her har Leda tiden, og hendes tankemylder sættes i gang ved så men stærke indtryk på stranden …

I en tid hvor vi ikke har rejst så meget er det også skønt at være i et varmt land – man kan næsten mærke det – og får lyst til at ligge i skyggen af en stor parasol på en varm strand og bare slappe af – læse en bog og få lidt sol på næsen.

Hele filmen har små – vil ikke spoile – uhyggelige elementer – som man ikke helt ved om man nu skal sidde og holde sig for øjnene eller bare lige få en kuldegysning af. Sådan er den bygget op – og det fungerer mesterligt.

the lost daughter
Ferien i Grækenland bliver noget anderledes, end Leda nok havde forestillet sig … (THE LOST DAUGHTER: OLIVIA COLMAN as LEDA. CR: YANNIS DRAKOULIDIS/NETFLIX © 2021)

Handlingen kort fortalt

Leda (Olivia Colman) er på ferie alene ved vandet. Hun bliver besat af en ung mor (Dakota Johnson) og datter, som hun observerer på stranden. Noget ved mor-datter-forholdet (og deres vilde, truende øvrige familie) får Ledas egne minder frem, fra da hun selv blev ung mor, og hun overvældes af frygt og forvirring.

En impulsiv handling tvinger Leda til at konfrontere sig selv og de ukonventionelle valg, hun selv tog som ung mor, og de konsekvenser, det medførte – dengang men også senere i livet.

the lost daughter film
Olivia Colman spiller mesterligt – igen … (Film: THE LOST DAUGHTER. OLIVIA COLMAN as LEDA. CR: COURTESY OF NETFLIX)

Stærke og spændende kvinder

De er der – og der er flere – kvinder – og dem der er, de er spændende, dybe, måske til tider lidt skræmmende men også super interessante. Hver med deres dybe, skrøbelige og stærke historier. Som et finmasket mønster flettes deres historier sammen, og vi både mærker og føler dem. Kvinderne …

Bagefter sidder man lidt og reflekterer – om det er over ens egen historie som mor og kvinde, eller det er ønsket om at komme ud at rejse igen. Men filmen forbliver i ens krop. Nøjagtig som Elena Ferrantes bøger gør. Stærk film – stærke skuespilpræstationer og instruktørdebut …

Filmfakta

Medvirkende: Olivia Colman, Jessie Buckley, Dakota Johnson, Ed Harris, Peter Sarsgaard med flere

Instruktør: Maggie Gyllenhaal

Genre: Psykologisk drama

Premiere: Torsdag den 10. marts 2022

Varighed: 2 timer og 2 minutter

Censur: Frarådes børn under 7 år

the lost daughter film
Der er noget hemmelighedsfuldt og dragende over Nina …(Foto: THE LOST DAUGHTER: DAKOTA JOHNSON as NINA. CR: NETFLIX © 2021)

Elena Ferrante fun facts

Historien er, at Maggie Gyllenhaal skrev et brev til den italienske forfatter Elena Ferrante, hvilket så rent faktisk endte med , at den kendte skuespiller kom til at instruere sin første spillefilm. Gyllenhaal har både skrevet, produceret og instrueret filmatisering af Ferrantes roman ‘The Lost Daughter’, der blev udgivet i Italien i 2006 og på engelsk i 2008.

‘The Lost Daughter’ er ikke en del af Ferrantes internationale bestseller napolitanske serie. Den følger en fraskilt engelsklærer, der tager på ferie i det sydlige Italien, efter at hendes døtre er rejst for at besøge deres far i Canada. Efter at hun møder en mærkelig familie på ferien, er tager hun sit eget forhold til sine børn op til revision.

Elena Ferrante internaliserede tidligt litteraturens kønsbias. Hun har blandt andet udtalt:

– Som pige – tolv, tretten år gammel – var jeg helt sikker på, at en god bog skulle have en mand som sin helt, og det gjorde mig deprimeret.

Selv da hun voksede ud af det, beundrede hun stadig mest mandlige forfattere – Defoe, Fielding, Flaubert, Hugo og de store russere. Men hun har også udtalt, at kvindelitteratur ‘gjorde hende voksen’ i 20’erne.

‘The Lost Daughter’ er hendes favorit blandt hendes bøger, og hun siger, at den er hun ‘mest smertefuldt knyttet til’.

Ferrante bekymrer sig meget om læseren – og udgiver bøger for at blive læst …

Hun mener, at ‘at det at skrive kræver maksimal ambition, maksimal frækhed og programmatisk ulydighed.

elena ferrante forfatter Elena Ferrante er en stor og anderkendt italiensk forfatter … (Foto: PR)

 

Læs også:

 

Sådan laves Oscar-statuetterne

 

 

· Mere fra samme kategori ·