Læs også:

Close
doktor læge sygehus sprøjte

Efter genåbningen: Kræftpatienter føler sig utrygge

Nyheder  | 

Efter genåbningen: Kræftpatienter føler sig utrygge · Substantiel bevilling fra A.P. Møller Fonden til Røde Kors’ indsatser i Ukraine · Sigtet for at blufærdighedskrænke kvinder · Politiet indfører nattelivszoner i Esbjerg og Sønderborg · Hurtig hjælp til Ukraine: Schwarz Group donerer varer til en værdi af 10 millioner euro · Dagens video: En stor hyldest · Fredagsfjol: High Five cuteness 🐶 

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Efter genåbningen: Kræftpatienter føler sig utrygge

Hver tredje kræftpatient er utryg i det genåbnede samfund, viser en rundspørge i Kræftens Bekæmpelses Brugerpanel. En del af patienterne holder sig fortsat hjemme for at undgå smitte med corona. Mens mange stadig jubler over, at mundbind, hjemmearbejde og corona-pas nu er fortid, vækker det hos kræftpatienterne bekymring, at corona-restriktionerne er væk.

Hver tredje kræftpatient føler sig utryg i det genåbnede samfund, og hver fjerde holder sig hjemme det meste af tiden, for at undgå smitte. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Brugerpanel, hvor 350 kræftpatienter har svaret på, hvordan de har det lige nu.

Ser man på svarene fra gruppen af særligt sårbare kræftpatienter, er der utryghed hos hver anden, også selvom de har fået fjerde booster-stik.

– Kræftpatienternes svar gør stort indtryk på mig. På den ene side ser vi glæde i befolkningen over de ophævede restriktioner, og mange er nu i gang med at leve livet som før corona. På den anden side ser vi sårbare patienter, hvor selv hverdagens små gøremål som indkøb og transport giver utryghed, forklarer Pernille Slebsager.

Efter flere efterårs- og vintermåneder med et nedlukket Danmark, var det 1. februar i år slut med tvungen afstand, corona-pas og andre af de udmeldte restriktioner. Og det på trods af, at der stadig er tårnhøje smittetal grundet Omikron, som dog giver et mildere sygdomsforløb og derfor ikke belaster sygehuskapaciteten.

Men det er altså ikke alle, der jubler over genåbningen. Det viser de generelle tryghedstal i Kræftens Bekæmpelses brugerpanelsundersøgelse. 60 pct. af kræftpatienterne siger også, at deres tryghed ved at færdes i det offentlige rum i høj grad eller i nogen grad har ændret sig efter genåbningen.

Stort set alle de adspurgte tager derfor forholdsregler, og begrænser at opholde sig på steder med mange mennesker (69 pct.) og giver færre knus og håndtryk (68 pct.). Disse forholdsregler lægger sig fint op Sundhedsstyrelsens råd til personer i øget risiko. Men desværre viser tallene også, at hver fjerde kræftpatient holder sig hjemme det meste af tiden. Og dét bekymrer Kræftens Bekæmpelse.

– Det slider på livskvaliteten at holde sig hjemme det meste af tiden. Undersøgelsen er en reminder til os alle om at være OBS på vores adfærd i det offentlige rum. Vigtigt for sårbare grupper, at vi viser hensyn og husker at følge de smitteforebyggende råd, slutter Pernille Slebsager.

350 kræftpatienter har deltaget i undersøgelsen og heraf er 42 pct. aktuelt i kræftbehandling eller i forebyggende efterbehandling.

Kræftens Bekæmpelse opfordrer til kontakte egen læge eller behandlende læge, hvis man er i tvivl om, hvilke forholdsregler, der gælder i forhold til individuelle risiko i det genåbnede samfund. Man er også velkommen til at vende sine eventuelle bekymringer med vores rådgivere på Kræftlinjen eller i kræftrådgivningerne i hele landet, siger Pernille Slebsager.

Læs hele undersøgelsen her.

Det siger kræftpatienterne blandt andet i de åbne svar:

  • Nu er smitten sluppet løs for at alle kan/skal få det. Men hvad med dem der måske ikke kan tåle at blive syge? Det kan også påvirke hvornår man kan få sin næste kemo, der eventuelt så bliver rykket.
  • Jeg er bange for, at jeg får corona og skal udsætte min behandling.
  • Er meget bange for at blive smittet, nu da testning er minimal og der derfor kan gå mange smittebærere rundt uden at vide det.
doktor læge sygehus sprøjte
Efter genåbningen: Kræftpatienter føler sig utrygge … (Foto: Pexels)

Læs også: Vi kan forebygge 40 kræfttilfælde om dagen

Substantiel bevilling fra A.P. Møller Fonden til Røde Kors’ indsatser i Ukraine

Røde Kors har af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers ‘Fond til almene Formaal’ modtaget en substantiel bevilling til indsatser, som udføres af Dansk Røde Kors, Ukrainsk Røde Kors samt ICRC målrettet krigens ofre i Ukraine

– Donationen er afgørende for det store og livsnødvendige arbejde, vi lige nu og i den kommende tid udfører inde i Ukraine, hvor hundredtusindvis af civile er på flugt fra krigen. Vi er derfor meget taknemmelige over bevillingen, som sikrer livsvigtig humanitær hjælp til civilbefolkningen, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.

Røde Kors er lige nu til stede i Ukraine med medarbejdere udsendt af Dansk Røde Kors, som arbejder tæt sammen med 4.000 frivillige i Ukrainsk Røde Kors og flere hundrede udsendte af den internationale Røde Kors komite (ICRC). Nødhjælpsindsatserne bliver fordelt alt efter, hvordan man bedst når de grupper, som Røde Kors vurderer, har mest behov for hjælp.

Situationen i Ukraine er meget flydende, og behovene ændrer sig dag for dag. Røde Kors tilpasser løbende indsatsen efter behovene, som de seneste dage bl.a. har været at hjælpe ældre og sårbare i beskyttelsesrum, uddele tæpper og soveposer, hygiejnepakker, mad og vand, træne mennesker under jorden i førstehjælp samt yde psykosocial bistand til især børn.

Røde Kors arbejder også for at skabe beskyttelse til, at de, der opholder sig i krigsramte områder, kan få en sikker vej ud. Der leveres desuden krigskirurgisk udstyr til udvalgte hospitaler. I det østlige Ukraine planlægger man egentlig fødevaredistribution, når sikkerhedssituationen tillader det.

– Vi er vidner til en eskalerende humanitær katastrofe i Ukraine med titusindvis af familier på flugt. Og dem, der ikke er på flugt, sidder i kældre, beskyttelsesrum og metrostationer, hvor mad, vand, medicin og andre livsfornødenheder bliver færre og færre, som dagene går. Røde Kors gør alt, hvad vi kan for at hjælpe. Situationen er anspændt og farlig, og behovet for hjælp stiger time for time, udtaler Anders Ladekarl.

røde kors
Substantiel bevilling fra A.P. Møller Fonden til Røde Kors’ indsatser i Ukraine … (Foto: Unsplash)

Læs også: Unge støtter Røde Kors’ indsamling til verdens udsatte

Sigtet for at blufærdighedskrænke kvinder

En 18-årig kvinde fra Randers ringede mandag klokken 14.30 til politiet og fortalte, at en mand havde vist sin penis frem foran hende og hendes veninde.

Ifølge kvinden havde manden siddet i en bil på Rudolf Diesels Vej i Randers NV, og da hun og veninden kom forbi, viste han sit lem frem og forsøgte at vinke kvinderne helt hen til bilen. En patrulje var få minutter efter på stedet, og de fik hurtigt kontakt til en 62-årig mand, som stadig sad i bilen.

Han blev sigtet for blufærdighedskrænkelse ved at have blottet sig foran kvinderne.

bil rat
Mand sigtet for blufærdighedskrænkelse ved at have blottet sig foran kvinder … (Foto: Unsplash)

Læs også: Indbrudstyv klatrede op i træ for at slippe for Gaston

Politiet indfører nattelivszoner i Esbjerg og Sønderborg

Hvis du bliver idømt et forbud mod at deltage i nattelivet, må du fremadrettet ikke færdes i nogle af de mest populære gå-i-byen-områder i Esbjerg og Sønderborg.

Det skal være endnu tryggere at gå i byen i Esbjerg og Sønderborg. Syd- og Sønderjyllands Politi indfører fra den 15. marts nattelivszoner, der dækker flere af de gader og pladser i Esbjerg og i Sønderborg, hvor mange mennesker traditionelt går i byen.

– Der er på ingen måde tale om, at dette tiltag er et udtryk for stigende kriminalitet i nattelivet. Der er alene tale om, at vi har fået et nyt værktøj stillet til rådighed, som vi vil tage i brug for at øge trygheden i nattelivet, siger politidirektør i Syd- og Sønderjyllands Politi Frits Kjeldsen.

Den 1. juli sidste år trådte en lovændring i kraft, så personer, der bliver dømt for bestemte former for kriminalitet i nattelivet, kan idømmes et forbud mod at gå på barer, diskoteker og lignende steder mellem midnat og klokken 5.00. Forbuddet betyder også, at de dømte ikke må færdes i de nattelivszoner, som politikredsene har oprettet. Forbuddet er landsdækkende og gælder på tværs af politikredsene. Forbuddet kan gælde i op til to år.

– Nattelivszoner er med til at gøre det tryggere at færdes i byen. Zonerne påvirker ikke almindelige lovlydige borgere, men er udelukkende et værktøj til at holde dømte kriminelle væk fra nogle af de steder, hvor flest mennesker går i byen i de sene aften- og nattetimer, fortsætter politidirektør Frits Kjeldsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi har vurderet nattelivet i hele politikredsen ved at analysere udvalgte typer af personfarlig kriminalitet og overtrædelse af våbenloven, uro og uorden i nattetimerne og antallet af beværtninger, der sælger stærke drikke efter midnat. Politiet har også vurderet nattelivszonernes udstrækning.

Analysen viser, at der er et behov for nattelivszoner i Esbjerg og Sønderborg, hvor beværtningerne med alkoholbevillinger efter midnat er tæt samlet. Analysen konkluderer, at Esbjerg midtby omkring Skolegade og Torvet, samt Sønderborg midtby omkring Lille Rådhusgade, Store Rådhusgade og Rådhustorvet opfylder kriterierne for at blive nattelivszoner.

Opholder man sig trods opholdsforbud i en nattelivszone, kan man i førstegangstilfælde forvente en bøde på 10.000 kroner. Ved gentagelse vil straffen som udgangspunkt være fængsel i 30 dage.

– Det er en opgave, vi vil prioritere højt og vores betjente vil holde øje med om de personer, der færdes i nattelivszonerne, er idømt et forbud. Det er et effektivt middel til at holde for eksempel dømte voldsmænd væk fra de populære områder og dermed øge trygheden, siger politidirektør Frits Kjeldsen.

Foreløbigt gælder nattelivszonerne fra den 15. marts 2022 til og med den 14. marts 2024.

drink fest bartender
Nattelivszoner indføres i Esbjerg og Sønderborg … (Foto: Unsplash)

Læs også: Politiet indfører nattelivszoner i Aarhus og Randers

Hurtig hjælp til Ukraine: Schwarz Group donerer varer til en værdi af 10 millioner euro

Schwarz Group er forfærdet over, hvad der sker i Ukraine. Især i så svær en tid er det vigtigt for koncernen at leve op til deres ansvar som stor handelsvirksomhed. Hurtig og enkel hjælp er nu en topprioritet.

Schwarz Group har af den grund med sine detaildivisioner Lidl og Kaufland arbejdet med forskellige lokale hjælpeorganisationer siden krisens begyndelse og har allerede stillet penge- og materielle donationer til en værdi af 3 millioner euro til rådighed.

Denne støtte øges nu til 10 millioner euro: I form af langtidsholdbare fødevarer, boligtekstiler, hygiejneartikler og andre akut nødvendige produkter skal der ydes et væsentligt bidrag til at forsyne flygtningene i områderne tæt på grænsen til Ukraine så hurtigt som muligt.

ukraine
Schwarz Group donerer varer til en værdi af 10 millioner euro … (Foto: PR)

Læs også: Overskudsmad fra Lidl hjælper socialt udsatte i påsken

Dagens video: En stor hyldest

Fredagsfjol: High five cuteness 🐶

· Mere fra samme kategori ·