Læs også:

Close
mark blomst biodiversitet natur

NEWS: Nye planer skal vende biodiversiteten i Danmark

Nyheder  | 

Nye planer skal vende biodiversiteten i Danmark · To hollændere idømt fængsel og udvist for bestandig i sag om besiddelse og handel med kokain · Syd- og Sønderjyllands Politi nedsætter task force til bekæmpelse af indbrud · Danske virksomheder er europamestre i kunstig intelligens · Fastelavnsbollen splitter Danmark · Dagens video: Held i uheld

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Nye planer skal vende biodiversiteten i Danmark

Nye planer for 250 af Danmarks naturområder skal hjælpe med at vende biodiversitetskrisen. Seksårsplanerne for nogle af Danmarks største og mest værdifulde naturområder er nu klar. Natura 2000-områderne er helt centrale i arbejdet med at bremse naturkrisen. Nye målinger viser nemlig, at der trods forsigtig fremgang er brug for skærpede indsatser.

Danmark har mange unikke naturområder, som er livsvigtige for vores dyr og planter. Fra Vadehavet mod vest, hvor millioner af trækfugle hvert år søger hvile og føde på deres rejse, til de Bornholmske klipper mod øst, hvor der lever mange truede flagermus.

Vi har mere end 200 af disse naturområder, som har opnået en særlig naturbeskyttelse under EU. De er kendt som ’Natura 2000-arealer’ og dækker over 3.800 km2 på land og 19.000 km2 på havet.

Det er de enkelte EU-landes ansvar at udarbejde planer for, hvordan Natura-2000-områderne forvaltes til gavn for naturen og biodiversiteten. I Danmark opdateres planerne hvert 6. år, og Miljøstyrelsen har i den forbindelse gjort status over naturens tilstand i hvert af områderne.

Tallene viser en vis fremgang flere steder på baggrund af årtiers naturpleje og skærpede krav til forvaltningen og beskyttelsen af de danske Natura 2000-områder. Men alt for mange steder er arter fortsat i tilbagegang og naturtyper i dårlig stand.

For eksempel er en tredjedel af strandengene i de danske Natura 2000-områder i dårlig tilstand, hvilket blandt andt skyldes dræning og tilgroning. Den dårlige tilstand gælder også for andre lysåbne naturtyper såsom kildevæld (55 % er i dårlig tilstand), kystklinter- og klipper (45 % er i dårlig tilstand), nedbrudte højmoser (80 % er i dårlig tilstand) og områder med vadegræs (74 % er i dårlig tilstand).

Kigger man på de danske arter, er eremitbillen et eksempel på et insekt, som har det svært. Eremitten er en stor, mørk, ensfarvet bille, som lever i skoven, og 56 procent af dens levesteder i Natura 2000-områderne er i dårlig tilstand. Den har brug for lys og gamle træer med hulheder og dødt ved, som for eksempel fremkommer i urørte skove. Blandt ynglefuglene er 66 procent af fjordternens levesteder eksempelvis i dårlig tilstand, og det samme gælder for 75 procent af havternens levesteder.

For at vende udviklingen er Miljøministeriet derfor klar med helt nøjagtigt 257 nye Natura 2000-planer og mål for de kommende år.

– Verden står midt i en biodiversitetskrise, og Natura 2000-områderne er helt centrale i vores arbejde med at løse krisen. Selvom vi i årtier har indført skærpede krav og bedre beskyttelse af naturen i de her områder, er det slet ikke tilstrækkeligt til at vende udviklingen. Derfor vil vi med de nye planer give mulighed for at slippe naturen mere fri og i højere grad bruge naturens egne dynamikker til at sikre biodiversiteten langt bedre vilkår i Danmark, siger miljøminister Lea Wermelin.

Vildere forvaltning de næste seks år. For at øge biodiversiteten markant i de danske Natura 2000-områder lægger regeringen med de nye seksårsplaner op til en naturforvaltning, hvor naturen mange steder kan være vildere. Det betyder, at naturen i videst muligt omfang fremover får lov at passe sig selv.

Der vil også være steder, hvor naturen har brug for en hjælpende hånd til at genoprette sine naturlige dynamikker. Her vil danske naturforvaltere for eksempel kunne lukke dræn, etablere helårsgræsning, lade arealer ligge urørt hen eller reducere påvirkningen fra fiskeri, skovbrug og landbrugsdrift.

– Danmark er europæisk bundskraber, når det kommer til naturbeskyttelse. Vi er både det land i EU, som har færrest beskyttede Natura 2000-områder, og naturforvaltningen af områderne har de sidste mange år ikke hjulpet med at bremse tilbagegang for de arter, områderne burde tilgodese. Det er derfor glædeligt, at der nu kommer en langt klogere forvaltning af naturområderne, hvor naturen får lov til at udvikle sig mere på egne præmisser. Men før vi er i mål med at vende tilbagegangen, kræver det en kæmpe indsats fra både stat og kommuner i samarbejde med lodsejere og grønne organisationer. Det arbejde glæder vi os til at gå i gang med, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Planerne om at genskabe naturlige dynamikker vil primært gælde for landområder på 1000 ha eller større, hvilket svarer til 64 naturområder. Derfor vil der fortsat være Natura 2000-områder, for eksempel privatejede områder, der er for små til at kunne bære en vildere og selvbærende forvaltning. Her kan mere traditionel naturpleje som for eksempel afgræsning være med til at sikre naturen. Der kan også være sjældne eller sårbare naturforekomster i nogle områder, der kræver særlig opmærksomhed.

De nye Natura 2000-planer sendes nu i høring. Læs mere om planerne her.

mark blomst biodiversitet natur
Nye planer for 250 af Danmarks naturområder skal hjælpe med at vende biodiversitetskrisen. (Foto: Pexels)

Læs også: Der er god plads til alle i naturen

To hollændere idømt fængsel og udvist for bestandig i sag om besiddelse og handel med kokain

De to personer blev anholdt den 6. juli 2021 på Sønderjyske Motorvej nær Rødekro af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest. De to hollandske statsborgere, en 28-årig mand og en 23-årig kvinde, blev ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt seks års fængsel samt udvist for bestandig i en sag om besiddelse og salg af hård narkotika.

De to personer blev anholdt den 6. juli 2021 på Sønderjyske Motorvej nær Rødekro af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Personerne befandt sig i en hollandsk personbil, der efterfølgende blev ransaget af politiet. Her fandt betjentene 798 gram kokain samt 65.000 Euro (cirka 483.500 kroner) gemt i køretøjet. Retten fandt det i denne sammenhæng bevist, at pengene stammede fra salg af mindst 1.200 gram kokain. De to personer har under sagen nægtet sig skyldige, men modtog dommen, der blev afsagt i sidste uge.

narko kokain
To hollændere dømt og udvist af Danmark … (Foto: Unsplash)

Læs også: Sag om omfattende narkohandel for retten

Syd- og Sønderjyllands Politi nedsætter task force til bekæmpelse af indbrud

Efter indbrud i Varde, Vejen, Tønder og i Ribe for nyligt intensiverer Syd- og Sønderjyllands Politi nu indsatsen yderligere for at få anholdt gerningsmanden eller gerningsmændene.

I februar har der været en indbrudsbølge i private boliger i flere byer i Syd- og Sønderjyllands Politikreds i Varde, Vejen, Tønder og i Ribe. På baggrund af udviklingen intensiverer Syd- og Sønderjyllands Politi nu indsatsen yderligere for at få anholdt gerningsmanden eller gerningsmændene til den indbrudsbølge, der har fundet sted siden torsdag den 10. februar.

Politikredsen har faste indbrudsgrupper tre steder i politikredsen, men har nu som et ekstraordinært tiltag nedsat en særlig task force, hvor al efterforskning og alle informationer om mulige gerningsmænd til indbrudsbølgen bliver samlet, og indsatsen bliver også koordineret her.

– Efter adskillige år med færre og færre indbrud ser vi nu en indbrudsbølge. Og ingen skal være i tvivl om, at vi tager de mange indbrud seriøst, særligt da det skaber meget utryghed hos de ramte borgere og i kvarteret, hvor der har været indbrud, understreger politiinspektør Kaj Nielsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

– Vi har i forvejen i vores tre områdecentre særlige efterforskere, der arbejder med opklaring af indbrud. Nu fokuserer vi kræfterne yderligere om netop denne indbrudsbølge. Der kan meget vel være tale om, at det er den eller de samme gerningsmænd, der opererer flere steder i politikredsen, men vi holder selvfølgelig alle muligheder åbne, fremhæver Kaj Nielsen.

Han peger i denne sammenhæng på, at politiet tidligere på måneden efterlyste en mand, der mistænkes for at stå bag 17 indbrud i Vejen. Og efterforskningen skal således afdække, om personen kan knyttes til indbrud i andre dele af politikredsen.

Se efterlysningen af den mistænkte gerningsmand her.

En sådan indbrudsbølge kan skabe utryghed hos borgerne, og vi vil derfor komme til stede med den mobile politistation i de områder, hvor vi ikke i denne forbindelse allerede har været, og hvor borgerne så kan få en dialog med politiet.

Kaj Nielsen opfordrer desuden til, at borgerene kontakter politiet telefonisk (vores Servicecenter på telefon 1-1-4) eller eventuelt den mobile politistation, hvis man har gjort observationer eller har oplysninger, der kan have betydning for opklaringen af de mange indbrud.

I 2019 blev der begået 1.754 indbrud i private hjem i politikredsen. I 2020 lå tallet på 1.132, og i 2021 lå tallet på 950 indbrud.

tyveri indbrud
Desværre har der været en række indbrud, som politiet nu vil til bunds i … (Foto: PR)

Læs også: Tyve stjal våben og kom i fængsel

Danske virksomheder er europamestre i kunstig intelligens

Brugen af kunstig intelligens i danske virksomheder er eksploderet over de seneste 2 år. Særligt blandt de små og mellemstore virksomheder er udbredelsen af kunstig intelligens gået stærkt, og det gør danske virksomheder til overlegne europamestre på området, viser ny analyse fra SMVdanmark.

filmene Terminator og Rumrejsen 2001 begynder computerne at tænke selv, og det er ikke en god nyhed for menneskeheden. Men i virkelighedens verden bruger hver fjerde danske virksomhed nu kunstig intelligens, hvilket er en firdobling på bare to år. Og dét er en god nyhed.

Teknologien kan f.eks. bruges til, at en computer bruger billedgenkendelse til at lære hvilke fakturaer, der hører til det rigtige sted eller en robot, der frasorterer defekte varer ved et samlebånd.

I 2019 benyttede kun 6 pct. af virksomhederne kunstig intelligens, men i 2021 er den andel steget til 24 pct. Dermed er Danmark det land i Europa, hvor flest virksomheder har omfavnet den nye teknologi.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 selvstændige og små og mellemstore virksomheder.

Lasse Lundqvist, konsulent i SMVdanmark, er begejstret for førstepladsen.

– Kunstig intelligens frigør hænder fra kedelige, rutineprægede opgaver, og det giver mulighed for at fokusere på de kerneopgaver, som faktisk skaber mere værdi for virksomheden og for Danmark, siger han.

Men han mener ikke, førstepladsen giver anledning til at hvile på laurbærrene, for der er et endnu større potentiale i kunstig intelligens, mener han.

– Lige nu befinder de mindre virksomheder sig i en fordelagtig situation, hvor kunstig intelligens er så tilgængelig, at man forholdsvis nemt kan komme i gang. Samtidig kan man være blandt de første på markedet og dermed øge sin konkurrenceevne markant, siger Lasse Lundqvist.

Analysen viser nemlig, at kunstig intelligens ikke kun er forbeholdt de store virksomheder. 20 pct. af de små danske virksomheder anvender kunstig intelligens. Kigger man til vores nabolande i Sverige og Tyskland er tallet henholdsvis 8 pct. og 9 pct.

– Vi står lige nu i en situation, hvor mangel på arbejdskraft i høj grad begrænser produktionen. Her er f.eks. kunstig intelligens et stærkt våben til at frigøre hænder, og det kræver, at endnu flere virksomheder afsøger muligheden for automatisering af opgaver, siger Lasse Lundqvist.

Et skridt til at udbrede brugen af kunstig intelligens ville være at gøre myndighedernes data mere tilgængelige. Kunstig intelligens kræver nemlig ofte rigtig meget data, og her er det vigtigt, at de offentlige myndigheder i højere grad stiller data til rådighed og dermed frigør mere data, mener Lasse Lundqvist.

– Der ligger en guldgrube af data hos de offentlige myndigheder og institutioner, som kan have stor værdi for virksomhederne og dermed for samfundet som helhed. I hænderne på virksomhederne kan disse data bidrage til innovation og vækst. Men dataanvendelsen skal selvfølgelig ske under etiske hensyn og ansvarlige forhold, siger Lasse Lundqvist.

Læs analysen her.

kunstig intelligens robot
Danmark er europamestre i kunstig inelligens … (Foto: Pexels)

Læs også: Kunstig intelligens kan stoppe hackere

Fastelavnsbollen splitter Danmark

Vi danskere ved, hvad vi vil have, når vi vælger fastelavnsbolle. Men vi kan ikke blive enige. De unge vil have den gammeldags fastelavnsbolle, mens den ældre del af befolkningen foretrækker wienerbrødsbollen med flødeskum og creme. Også nordjyderne og sjællænderne står på hver deres side i duellen. Det viser en ny undersøgelse fra Karolines Køkken.

Februar er måneden, hvor børnene klæder sig ud og slår katten af tønden, mens de voksne samles i lange køer foran landets bagerier. Efterspørgslen er stor, og der eksperimenteres med både form og indhold i bagerierne. For selvom den populære fastelavnsbolle er bundet op på en årelang tradition, så er der altså forskellige opfattelser af, hvad en rigtig fastelavnsbolle er. Det viser en ny undersøgelse fra Karolines Køkken.

Hvis man har hængt sin hat på en vinder af fastelavnsbolleduellen, må man gå skuffet hjem. Undersøgelsen viser nemlig, at der er næsten lige mange danskere, der foretrækker den gammeldags fastelavnsbolle, som der er tilhængere af den med wienerbrød, flødeskum og creme. 34 procent synes, at den gammeldags fastelavnsbolle smager bedst, mens 31 procent svarer wienerbrødsfastelavnsbollen.

– Fastelavnsbollen er jo forbundet med traditioner for mange danskere, men det behøver ikke at betyde, at der kun er ét svar på, hvordan fastelavnsbollen skal se ud og smage. Er man til den mere traditionelle type, så går man med den gammeldags, men er man til mere fyld og overdådighed, så stikker man gaflen i en af de nyere. For eksempel er den svenske version semlor også blevet populær herhjemme, siger Tove Færch, der er leder af Karolines Køkken.

De unge vil have den gammeldags, og de ældre er til wienerbrød. Mens fastelavnsbollerne generelt går som varmt brød, er der stor forskel på, hvilken type fastelavnsbolle danskerne foretrækker. Og her er det særligt alderen, der afgør, hvilken version danskerne går efter. Karolines Køkkens undersøgelse viser nemlig, at de yngre i alderen 18-29 år i højere grad foretrækker den gammeldags fastelavnsbolle, mens de ældre i alderen 60-75 år er mere til wienerbrødsversionen.

Det er ikke kun generationer, som fastelavnsbollen splitter. Det gælder også landsdelene. I Hovedstaden og i Nordsjælland er man så splittet, at der ikke kan findes en vinder, hvorimod der på Fyn, Sjælland og i Nordjylland tegner sig et mønster. I Nordjylland og på Fyn vil flertallet helst sætte tænderne i den gammeldags fastelavnsbolle, men sjællænderne er mest til wienerbrødsversionen med flødeskum eller creme.

– Det er sjovt at se forskellen på, hvilken fastelavnsbolle vi foretrækker. Og det hænger sandsynligvis sammen med, hvad man er opvokset med, fordi fastelavn i høj grad er bundet op på traditioner, siger Tove Færch, og fortsætter:

– Interessen for fastelavnsbollen er steget markant de seneste år, og i januar har der været over 140.000 besøg på fastelavnsbolle-opskrifter på Arla.dk. Det har gjort, at vi danskere er begyndt at udforske både smagen og udseendet på vores boller. Måske en af de nye varianter bliver tradition for den næste generation? Choux au craquelin er et godt bud på næste store fastelavnsbolle hit. De kan allerede findes i nogle bagerier, men man kan også laves hjemme i ens eget køkken, og de smager fantastisk.

fastelavnsbolle
Elsker du også fastelavnsboller … (Foto: Arla)

Læs også: Lav selv fastelavnsboller – og spis dem hele året

Dagens video: Held i uheld

· Mere fra samme kategori ·