Læs også:

Close
par forelsket kærlighed

NEWS: Mange holder Valentinsdag i sommerhus

Nyheder  | 

Mange holder Valentinsdag i sommerhus · Første kommune i Danmark: Alle pædagoger får mere i løn · Astralis opkøber majoriteten i danske PIXEL.TV · 9 mænd får 41 års fængsel for omfattende NemID-svindel · Hurtigst fremme i København · Dagens billede: Danmark styrker samarbejde med USA

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Mange holder Valentinsdag i sommerhus

Valentinsdag i romantiske omgivelser lyder jo skøn. Og hos Novasol ser de også, at flere tager i sommerhus for at nyde tosomheden. Det er nemlig ikke kun børnefamilierne, der har fået smag for de hyggelige stunder i sommerhusene, stadig flere booker også de mindre feriehuse til to personer. I de danske sommerhuse er der nemlig tid til at nyde tosomheden, kigge hinanden dybt i øjnene og glemme hverdagens gængse gøremål. Faktisk er antallet af bookinger af sommerhuse for to personer mere end fordoblet fra 2019 til 2021, oplyser feriehusudlejningsvirksomheden NOVASOL.

Valentinsdag er netop en dag, mange gerne vil fejre i ‘tosomhed’.  Og med en getaway i sommerhus er man langt fra vasketøj og gør-det-selv-projekterne derhjemme. Her kan man for alvor trække stikket, trække vejret og hoppe i det romantiske hjørne med sin partner.

– En parferie i sommerhus giver mulighed for at slappe af og være sammen med sin partner uden for hjemmets fire vægge, hvor der ikke lige skal ordnes vasketøj, tømmes opvaskemaskine eller gøres rent. Det giver et afbræk fra hverdagens trummerum og skaber et større fokus på nærvær og kvalitetstid. Med en getaway i hyggelige og romantiske omgivelser kan vi lade batterierne op og få ny energi og overskud i parforholdet, det er jo herligt, forklarer par- og familieterapeut, Lene Schmidt.

Og med et sceneskift er der mulighed for at glemme hverdagens travlhed for en stund og fokusere på hinanden. Et sommerhusophold giver nemlig rig mulighed for kvalitetstid og fordybelse i naturskønne rammer, og det er en ting, som flere er begyndt at værdsætte under coronapandemien, mener NOVASOL.

– Der er kommet et større fokus på nærhed og samvær gennem den seneste tid. Det er ikke længere kun familierne, der skifter hjemmets fire vægge ud for en stund og tager i sommerhus. Vi oplever i rigtig høj grad, at også par tager i sommerhus for at opleve noget nyt og andet end de vante omgivelser. Faktisk er antallet af bookinger på ferieboliger til to personer steget markant med næsten 170 % siden 2019, fortæller Per Brogaard, kommerciel direktør hos NOVASOL.

Det brede udvalg af ferieboliger i Danmark giver mange muligheder, når det er tid til et hyggeligt ophold for to. Man kan vælge mellem små hyggelige sommerhuse i naturskønne omgivelser eller opgradere til et sommerhus med spabad og sauna fra NOVASOLs Luxury Collection.

Blandt de mange sommerhuse findes også flere med outdoor wellness faciliteter som for eksempel vildmarksbad og udendørs sauna, perfekt til en aften under stjernehimlen. De dynamiske priser på mange sommerhuse giver desuden ofte attraktive priser i lavsæsonen. Du kan se mere her.

par forelsket kærlighed
Der er dømt sommerhusromantik i dag … (Foto: Unsplash)

Læs også: Shop røde items 

Første kommune i Danmark: Alle pædagoger får mere i løn

Nu skal pædagogerne i Egedal have mere i løn. Uanset om man er nyuddannet og nyansat eller har mange års erfaring, så venter der en fast lønforhøjelse på næsten 500  kroner om måneden. Det er Egedal kommune og BUPL Nordsjælland blevet enige om. Det er unikt at lønnen gives til alle uanset erfaring.

Der er ingen tvivl om, at det bliver lidt sjovere at holde vinterferie i år for pædagogerne i Egedal Kommune. I hvert fald hvis man bliver glad for at få lidt mere i lønposen. BUPL og Egedal Kommune har nemlig besluttet at løfte ledere og medarbejdere indenfor BUPLs overenskomstområder med 3,2 millioner kroner. Det gør man for at styrke en målrettet indsats for fastholdelse af kommunens kompetente medarbejdere, og rekruttering af nye dygtige medarbejdere inden for det pædagogiske personales overenskomstområder.

Ordningen er unik og ganske særlig da lønforhøjelsen tilbydes til alle uanset alder, erfaring og titel. Er man ung nyuddannet og nyansat får man altså præcis det samme udbetalt som en leder med 30 års erfaring. Ikke bare som engangstillæg, men som en fast fremtidig lønforhøjelse. Det er kun i Egedal, at den ordning er vedtaget og kommer i kølvandet på andre særlige ordninger i Egedal som har en ambition om at være Danmarks mest fleksible arbejdsplads. Også med det formål at fastholde og rekruttere nye medarbejdere. Både den tidligere og nuværende formand for Familieudvalget er både glade og stolte af den nye ordning.

Formand for Familieudvalget Lasse Nørskov udtaler:

– Vores pædagogiske personale udgør en af grundstenene i velfærdssamfundet og vi har en forpligtelse, til at gøre hvad vi kan for at holde på dem. Der er stor mangel på pædagogisk personale i hele landet. Det er her er første step til at fastholde og tiltrække nye medarbejdere til vores institutioner. Så vores børn kan få den omsorg og tryghed som er helt afgørende for hvilke mennesker de bliver. Egedal skal være et attraktivt sted både at bosætte sig og arbejde, siger Lasse Nørskov.

Lasse Nørskov overtog efter valget posten som formand fra Carina Buurskov, der frem til valget sad for bordenden under forhandlingerne om den nye ordning.

– Det er så vigtigt at prioritere det her område. Den her aftale har været længe undervejs og jeg er både stolt og glad for, at det nu er lykkedes at lande den. Vi har alle en interesse i at vores dygtige pædagoger fortsat har lyst til at arbejde i Egedal, det er den her aftale et udtryk for, siger Carina Buurskov.

Fællestillidsmand for BUPL Nordsjælland, Majbrith Randers Feveile udtaler:

– Vi er meget tilfredse med den her aftale. Den er solidarisk, Alle bliver honoreret med det samme beløb, uanset om man er nyansat eller har været ansat i 10 år. Og med alle mener jeg alle. For aftalen gælder både ledere og medarbejdere, siger Majbrith Randers Feveile.

Følgende vilkår er aftalt mellem BUPL Nordsjælland og Egedal Kommune:

  • Fordeling af midlerne sker med afsæt i et Egedal tillæg, således at alle medarbejdere omfattet af nedenstående overenskomster vil være berettiget til tillægget.
  • Det forhandlede beløb ligger over det politisk afsatte beløb og er dermed også en del af den ordinære lønforhandling.
    Tillægget udgør årligt 5.500 kroner + pension
børnehave barn pædagog
Første kommune i Danmark: Alle pædagoger får mere i løn … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Coronaplagede institutioner må bede forældrene om hjælp

Astralis opkøber majoriteten i danske PIXEL.TV

Med et strategisk mål om at blive en endnu større del af gaming- og underholdningsbranchen har Astralis opkøbt aktiemajoriteten i PIXEL.TV, et dansk produktionshus og broadcaster.

Pixel.tv har i årevis opbygget en stærk position inden for underholdning, gaming, gadgets, gear og film, og til at fastholde kurs og udvikling vil ledelsen i Pixel.tv fortsætte uændret med Thomas Bense som CEO.

Anders Hørsholt, administrerende direktør i Astralis:

– PIXEL.TV var den første danske internetbaserede tv-platform og gennem de seneste ti år har CEO og grundlægger Thomas Bense opbygget en stærk position i det danske spil- og underholdningsmiljø. Opkøbet er et strategisk træk, der vil understøtte vores brand og aktiviteter, mens vi markant styrker vores digitale produktion, tilstedeværelse og rækkevidde for at ramme en endnu større del af det hurtigt voksende publikum inden for gaming og underholdning, forklarer Anders Hørsholt.

Jakob Lund Kristensen, grundlægger og CRO i Astralis:

– Med introduktionen af ​​Astralis Nexus har vi allerede taget et stort skridt imod ikke bare et mere direkte forhold til de mange Astralis-fans men også en platform, hvor vi interagerer med det enorme publikum for casual gaming. Ligesom Astralis Nexus skal være for alle, uanset om du spiller seriøs Counter-Strike eller bare hygger dig med candycrush, vil vi videreføre Pixel.tv som en unik platform, der favner alle typer gamere og alle med interesse for hele gaming-universet.

– I dag er esport ikke længere en lille niche og gaming er blevet den mest kulturelt definerede fritidsaktivitet blandt unge mennesker. Pixel.tv sidder i en unik situation som en af ​​markedets første seriøse aktører, uden dog at have lykkedes med at indløse sit potentiale. Det potentiale vil vi med vores stærke operationelle og kommercielle maskine kunne hjælpe dem med at indløse, så Pixel.tv kan levere meget mere af det indhold, deres seere elsker – til mange flere.

– Vores ambition er at gøre Pixel.tv til Danmarks største gaming-platform. En kilde til fantastisk underholdning på tværs af alle kanaler der kommer til at give en masse ekstremt talentfulde content creators en platform, hvor de kan vokse sig endnu større, siger Jakob Lund Kristensen.

Thomas Bense, stifter og direktør for Pixel.tv:

– Jeg glæder mig virkelig meget til at arbejde sammen med Astralis-organisationen. Deres visioner og villighed til at investere i fremtiden kombineret med vores knowhow og position giver os en unik mulighed for at udvikle Pixel.tv og udnytte det voksende potentiale i gaming. Vi har masser at nå og opnå i det danske marked og Astralis’ position internationalt skal være med til, at få Pixel.tv ud over landets grænser. Vi har et solidt udgangspunkt i gaming-verdenen, hvor vi stræber efter at blive en endnu mere markant spiller, og ved at inkludere meget mere esportsrelevant indhold, vil vi udfylde en betydelig efterspørgsel efter underholdende, engagerende, sjovt og seriøst indhold omkring turneringer, spillere, hold og begivenheder. Jeg ser et kæmpe potentiale i den nye konstellation, slutter Thomas Bense.

Pixel.tv vil producere og sende fra egne studier og fra Astralis Nexus.

pixel.tv astralis
Astralis køber Pixel.tv … (Foto: PR)

Læs også: Astralis åbner første flagship store i Tivoli

Ni mænd får 41 års fængsel for omfattende NemID-svindel

Der blev uddelt mere end 41 års fængsel, da ni mænd i torsdag blev dømt i Retten i Aarhus for at have svindlet for et stort millionbeløb ved at have misbrugt adskillige borgeres NemID.

De dømte havde forskellige roller i det kriminelle netværk, der blandt andet installerede såkaldte keyloggere på offentligt tilgængelige computere på en række danske biblioteker. Keyloggerne er i stand til at registrere, hvad der bliver skrevet på tastaturet, og på den måde fik netværket fat i besøgendes personlige oplysninger såsom login, koder med videre.

Oplysningerne blev brugt til at holde øje med antallet af NemID-nøgler, og når de nye nøglekort ankom, stod personer fra netværket klar til at fiske kortene op af postkassen. Herefter misbrugte de borgernes NemID til at købe varer, optage lån, sælge aktier og tømme de forurettedes bankkonti. I flere tilfælde gjorde de kriminelle brug af ‘mulddyr’, som lagde konto til, indtil pengene blev hævet.

Det var i forbindelse med efterforskningen af sådanne mulddyrs-aktiviteter, at politiet i 2020 kom på sporet af netværket, og i juni 2020 blev 11 personer anholdt i en koordineret aktion på tværs af landet – blandt andet i Odense, København og Aarhus.

To af de anholdte har allerede fået dom i sagen, mens de ni andre først fik dom torsdag i en retssag, der har strakt sig over adskillige dage på grund af et omfattende materiale og mange vidneafhøringer.

– Det er vel nok den hidtil største sag af sin art i Danmark, og der er foretaget et kæmpestort efterforskningsarbejde med aflytninger, observationer, afhøringer og undersøgelser af særdeles mange digitale og tekniske spor. Og retten vurderede altså, at der var ført bevis for, at de tiltalte alle var en del af et organiseret kriminelt netværk, som stod bag det meget omfattende antal databedragerier, fortæller specialanklager Jacob Gents fra NSK Vest.

– Der var et tydeligt hierarki i gruppen, og de dømte havde forskellige roller og blev dømt for forskellige forhold, og det fik selvfølgelig betydning for straffens længde. Den her type kriminalitet er gået udover mange uskyldige borgere og undergraver tilliden til NemID, så vi er tilfredse med, at både bagmænd, håndlangere og de, der har spillet lidt mindre roller, nu er idømt længere fængselsstraffe, slutter han.

Sådan fordelte dommene sig:

De ni mænd blev dømt på følgende vis:

  • En 28-årig mand og en 26-årig mand, som blev vurderet til at være bagmændene i sagen, blev idømt henholdsvis 8 års fængsel og 6 års fængsel.
  • En 24-årig mand og en 23-årig mand, som begge blev vurderet til at have centrale og ledende roller, blev hver idømt 5 år og 6 måneders fængsel.
  • En 21-årig mand, som blev vurderet til at have en mindre rolle men samtidig blev dømt for flere forhold vedrørende vold, røveri og trusler, blev idømt 4 års fængsel.
  • En 32-årig mand, som blev vurderet til at have en mellemrolle, blev idømt 3 år og 3 måneders fængsel som tillægsstraf til en tidligere dom for lignende kriminalitet.
  • To 20-årige mænd og en 21-årig mand, som alle blev vurderet til at have mindre roller, blev hver idømt 3 års fængsel.
computer tastatur
9 mand dømt for internetsvindel … (Foto: Pexels)

Læs også: Mænd dømt for omfattende svindel

Hurtigst fremme i København

Københavns Vestegns Politis patruljer er hurtigst i landet, når borgerne har brug for hastende hjælp. Det viser en opgørelse over politikredsenes responstider i 2021. Responstiden måles fra et opkald er modtaget, til første politipatrulje er helt fremme på stedet.

– Jeg er virkelig glad på borgernes vegne og meget tilfreds med, at vores patruljer er fremme så hurtigt, udtaler chefpolitiinspektør Knud Stadsgaard.

Responstiden regnes i 15 kategorier, hvor en borger har brug for hurtig hjælp – fx ved overfald/slagsmål, husspektakler, spirituskørsel, røveri, igangværende indbrud, ulykker, færdselsuheld og personredning.

I 2021 modtog Københavns Vestegns Politi i alt 1.695 af netop den type opkald og var i gennemsnit fremme efter 7 minutter og 47 sekunder, hvilket er den korteste responstid i landet.

De seneste år har Københavns Vestegns Politis hurtige tilstedeværelse ligget helt i top blandt andre politikredse, hvilket ud over et patruljeberedskab, lokalpoliti-, hunde- og færdselspatruljer blandt andet også kan tilskrives Vestegnens geografi og omfattende vejnet.

Chefpolitiinspektøren vil gerne benytte lejligheden til at rose andre trafikanter for at vise hensyn og give plads til udrykningskøretøjerne.

politi politibil
Politiet er hurtige i København … (Foto: PR)

Læs også: Fokusnews: Nyt våbensystem hos politiet

Dagens billede: Danmark styrker samarbejdet med USA

· Mere fra samme kategori ·