Læs også:

Close
station unge

NEWS: Hvad mener de unge om offentlig transport?

Nyheder  | 

Hvad mener de unge om offentlig transport? · Stor hackersag kommer for retten mandag · Over 5 milliarder kroner mere til uddannelse siden 2019 · Ung mand i grundlovsforhør for vold mod 12-årig · Disneyland Paris fejrer 30 års fødselsdag · Dagens billede: Rejs – til København · Fredagsfjol: Et lille kys hjælper på alt 🥰

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Hvad mener de unge om offentlig transport?

Unge vil rigtig gerne bruge offentlig transport, men føler sig til en vis grad usikre og vil gerne have råd og hjælp. Det konkluderer en ny undersøgelse foretaget af DOT, Din Offentlige Transport. Undersøgelsen er gennemført for at forstå unge kunder bedre og for at kunne imødekomme deres ønsker, når det gælder rejser med bus, tog og metro.

Hvad mener de unge om offentlig transport? Hvad prioriterer de, når de skal rejse, og hvad skal der til, for at de fortsat vil være kunder i den offentlige transport på Sjælland og øerne? Det besluttede DOT – Din Offentlige Transport at få et indblik i og har derfor fået udarbejdet en antropologisk undersøgelse for at få bedre indsigt i de unges holdning til offentlig transport. Det skal føre til konkrete forbedringer for den unge målgruppe.

– Det er vigtigt for os at være i dialog med vores kunder for hele tiden at forbedre oplevelsen i den offentlige transport. De unge er en rigtig vigtig målgruppe for den offentlige transport. Det betyder meget for os at vide, hvilke udfordringer de har, og hvad der kræves af os, for at de fortsat vælger den offentlige transport, siger Rune Jon Jensen, Sekretariatschef i DOT, Din Offentlige Transport

Undersøgelsen viser, at de unge særligt går op i følgende faktorer:

  1. Tilgængelighed
  2. Kontrol
  3. Pris
  4. Komfort

Noget af det vigtigste for de unge er, at de føler sig velkomne ombord – både af ansatte og af andre kundegrupper.

– Når vi kender de unge og deres behov bedre, har vi større mulighed for at tage dem i hånden og vise dem vej inden for de områder, hvor de synes, det er svært. Undersøgelsen gør det muligt for os at sætte forbedringer ind, hvor der er mest brug for dem, fortæller Rune Jon Jensen, Sekretariatschef i DOT – Din Offentlige transport

Udfordringerne kan ikke løses af DOT alene. Mange unge rejser på ungdomskort, som er en statslig ordning. Derfor er landets trafikvirksomheder i gang med at udarbejde forslag til en ny og bedre ungdomsrabat. Dette arbejde forventes afsluttet inden sommerferien i år.

Læs mere om DOTs undersøgelse om hvordan de unge oplever den offentlige transport på hjemmesiden dinoffentligetransport.dk.

station unge
Hvad mener de unge om offentlig transport? (Foto: PR)

Læs også: DOT lancerer ny hjemmeside

Stor hackersag kommer for retten mandag

Mandag den 21. februar 2022 begynder en stor hackersag ved retten i Herning. En 27-årig mand er tiltalt for en række internetrelaterede seksualforbrydelser.

En 27-årig mand fra Herning er tiltalt i en stor hackersag, der mandag den 21. februar 2022 begynder ved retten i Herning. Der er sat 21 dage af til sagen.

Anklageskrift af den 8. november 2021 og tillægsanklageskrift af den 6. januar 2022 beskriver i alt 52 forhold – blandt andet omfattende digitale sexkrænkelser begået over for hundredevis af forurettede.

Den 27-årige mand er blandt andet tiltalt for ulovlig tvang, blufærdighedskrænkelse, besiddelse af børneporno, uberettiget at skaffe sig adgang til andres datasystem eller data, uberettiget videredeling af billedmateriale og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Den tiltalte har siden den 4. november 2020 siddet varetægtsfængslet. Der ventes at falde dom i sagen den 10. juni 2022.

retten court (Foto: Unsplash)
Stor sag starter mandag ved retten i Herning … (Foto: Unplash)

Læs også: 27-årig tiltalt i stor hackersag

Over 5 milliarder kroner mere til uddannelse siden 2019

Ny analyse viser, at uddannelses- og undervisningsområdet er blevet opprioriteret siden 2019. Først og fremmest er de milliardstore besparelser som rullede ud over landets skoler og institutioner annulleret, men der bliver også tilført nye midler til området.

Siden regeringen tiltrådte i 2019, er der blevet investeret milliarder i uddannelsesområdet. Fra 2020 og frem til 2025 har regeringen annulleret besparelser på op til 2,5 milliarder kroner årligt. Samtidig er det besluttet at tilføre uddannelsesområdet op til 3 milliarder kroner årligt frem mod 2025.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der kortlægger, den politiske prioritering af uddannelsesområdet siden 2019. Analysen er blandt andet lavet på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

– Efter mange års politisk nedprioritering af uddannelsesområdet, ser vi nu skridt i den helt rigtige retning. For det første har man annulleret omprioriteringsbidraget, der fra 2016 til 2019 kostede omkring tre milliarder kroner for landets uddannelsesinstitutioner. Og så har man tilført nye midler til alle dele af uddannelsessektoren, forklarer Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

De annullerede besparelser og nye midler fordeler sig på både folkeskolen, gymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige uddannelser, de videregående uddannelser og andre uddannelsesområder som VUC, AMU og den forberedende grunduddannelse.

Tusindvis af kroner per elev eller studerende … De uddannelsesmæssige prioriteringer i perioden 2020 til 2025, svarer til over 1.800 kroner per folkeskoleelev om året, cirka 6.000 kroner per gymnasieelev eller erhvervsskoleelev og cirka 5.000 kroner per studerende på de videregående uddannelser.

– De her penge vil kunne mærkes ude på skolerne og institutionerne. Først og fremmest er besparelserne stoppet. Skolerne skal ikke længere skære år for år, mens der mange steder kommer nye midler, som konkret giver luft i budgetterne til nye tiltag. Det kan eksempelvis være flere lærerkræfter, efteruddannelse og nyt udstyr, slutter Mie Dalskov Pihl.

Læs analysen her.

Tabellen viser de samlede tilførsler som følge af annullerede besparelser eller nye midler fordelt på de enkelte uddannelsesområder:

tabel

uddannelse skole
Der er tilføjet over 5 milliarder kroner mere til uddannelse siden 2019 … (Foto: PR)

Læs også: Hvem har ansvaret for at de nyuddannede får arbejde

Ung mand i grundlovsforhør for vold mod 12-årig

Østjyllands Politi fremstillede onsdag i Retten i Aarhus en 17-årig dreng, der sigtes for kvalificeret vold begået i forening med flere andre mod en 12-årig dreng på gaden ved Gudrunsvej i Brabrand. Den 17-årige er sigtet for adskillige gange at have slået og sparket den 12-årige dreng i hovedet og på kroppen. Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning i sagen, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere.

Lokalpolitiet søger vidner i forbindelse med sagen søger lokalpolitiet i Aarhus Vest vidner til overfaldet, der skete foran Gellerup Bibliotek i tidsrummet fra cirka klokken 16.20 til 16.55. Politiet vil især gerne i kontakt med en mand på ca. 25 år, der angiveligt skulle have forsøgt at stoppe overfaldet.

Har man oplysninger i sagen, må man gerne kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.

vold knyttet hånd
Ung var var onsdag i grundlovsforhør … (Foto: Pexels)

Læs også: Kvinde dræbt – samlever anholdt

Disneyland Paris fejrer 30 års fødselsdag

Disneyland Paris fylder rundt i år. De 30 år skal fejres efter alle kunstens regler, hvor parken vil skinne som aldrig før og gæsterne kan drømme større og grine højere. Festen starter den 6. marts 2022 og markerer en ny æra af fordybende og uforglemmelige gæsteoplevelser og transformation, grænseløs kreativitet og ny teknologi, der nøgleordene.

Et nyt show i dagtimerne kaldet ‘Dream… and shine brighter!’ ser dagens lys. Skabelsen af unikke shows er en del af Disneyland Paris’ DNA og forestillinger som Mickey og tryllekunstneren, Løvernes Konge, Priden’s rytmer (Rythms of the Pride Lands) eller Junior Disney Drømme fabrik er eksempler på succesrige shows, der alle har bidraget til at give gæsterne en magisk oplevelse.

I forbindelse med Disneyland Paris’ 30-års fødselsdag vil et nyt show blive opført flere gange om dagen på Central Plaza i Disneyland Park foran Torneroseslottet, der står smukkere end nogensinde efter 12 måneds renovering.

I Disneyland Paris kan gæsterne vælge mellem 59 restauranter, 10 barer og et utal af snackbarer.

disneyland disney
Disneyland Paris kan fejre 30 års fødselsdag i marts … (Foto: PR)

Læs også: Fem hemmelige steder i Paris

Dagens billede: Rejs – til København

Fredagsfjol: Et lille kys hjælper på alt 🥰

· Mere fra samme kategori ·