Læs også:

Close
kontor job arbejde

NEWS: Danskerne vender i stor stil tilbage til kontoret 

Nyheder  | 

Danskerne vender i stor stil tilbage til kontoret · Klimarådet gør status for dansk klimapolitik · Mand anholdt og sigtet for trusler på livet · Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for december 2021 · Fik et kram og mistede sin mobil · Dagens billede: Den russiske invasion af Ukraine

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Danskerne vender i stor stil tilbage til kontoret

Flere danskere er igen mødt ind på kontoret, og det mærker man tydeligt hos nemlig.com. Nu vil onlinesupermarkedet have en endnu større bid af frokost- og dagligvareindkøbet hos erhvervskunderne.

Kontorstolene og hæve-sænkebordene bliver igen reguleret op og ned, efter rigtig mange danskere nu er vendt tilbage til en dagligdag på kontoret.

Et indblik i årets første måned viser, at antallet af erhvervskunder hos nemlig.com er steget over 30% sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig bruger erhvervskunderne også nemlig.com til at dække flere behov – de digitale indkøbskurve hos erhvervskunderne er vokset små 20% siden januar 2021.

– Det er en rigtig flot udvikling, og det viser os, at vi tilbyder et relevant produkt for mange virksomheder. De seneste år har været udfordrende, og der kan en fleksibel løsning som vores være med til at hjælpe kunderne og spare penge i en mere uforudsigelig hverdag, hvor ikke alle medarbejdere møder ind på kontoret, siger Mikkel Pilemand, der er kommerciel direktør i nemlig.com.

I dag udgør salget til erhvervskunder en mindre del af nemlig.coms samlede kundebase, men onlinesupermarkedet har en større ambition om at hæve salget til virksomhederne.

– En af vores stærkeste kort blandt erhvervskunderne er muligheden for at tilbyde Fast Levering, en ny service, hvor vores kunder kan lægge en fast ordre, der leveres på det samme tidspunkt hver uge eller oftere. Derudover kan de altid tilføje varer til en levering, som ikke nødvendigvis er relevante at få leveret hver uge, siger Mikkel Pilemand, og fortsætter:

– Med Fast levering ønsker vi at stå endnu stærkere overfor vores erhvervskunder.

For at sætte turbo på væksten vil onlinesupermarkedet nu sikre større kendskab blandt erhvervskunderne til mulighederne for at handle på nemlig.com.

– Vi kan være den partner for mange forskellige løsninger til virksomhederne og hjælpe kunderne med at skalere indkøb op og ned på vegne af deres behov. Vores erhvervskunder er ikke bundet af en fast kontrakt eller aftale, men kan vælge at skræddersy deres indkøb med Fast Levering. Den løsning tiltaler rigtig mange virksomheder, og det skal vi kommunikere langt bedre, så vi kan hjælpe endnu flere erhvervskunder i hverdagen, slutter Mikkel Pilemand.

kontor job arbejde
Mange er tilbage på kontoret – og dermed er der også gang i frokosterne … (Foto: Pexels)

Læs også: Forskning viser, at du påvirkes af kollegers privatforbrug

Klimarådet gør status for dansk klimapolitik

Der er de seneste år sket en betydelig fremdrift mod opfyldelse af 70-procentsmålet i 2030, men Klimarådet vurderer i sin årlige statusrapport, at regeringens klimaindsats trods fremdriften endnu ikke anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Klimarådet har i sin vurdering bl.a. lagt vægt på, at der endnu ikke er fremlagt tilstrækkeligt konkretiserede strategier eller udspil for de resterende reduktioner.

Klimarådet konkluderer i sin årlige statusrapport, at der de seneste to år er sket en betydelig fremdrift mod opfyldelse af 70-procentsmålet i 2030, og i alt er reduktionsbehovet i 2030 reduceret med cirka 10 millioner ton CO2e. Siden Klimarådets seneste statusrapport har Folketinget vedtaget konkrete reduktionseffekter i en landbrugsaftale og i finanslovsaftalen for 2022, og regeringen har styrket analysearbejdet af mulige klimatiltag.

Klimaloven pålægger Klimarådet årligt at vurdere, om regeringens klimaindsats i form af vedtagne virkemidler og andre klimapolitiske initiativer anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Trods betydelig fremdrift vurderer Klimarådet samlet set, at regeringens klimaindsats endnu ikke anskueliggør, at målet nås.

Med det seneste års klimaaftaler udestår stadig et reduktionsbehov i 2030 på 10 mio. ton CO2e, som der endnu ikke er fremlagt tilstrækkeligt konkretiserede strategier eller udspil til virkemidler for. Endelig har Klimarådet i sin vurdering lagt vægt på, at der er høj eller moderat risiko forbundet med store dele af de reduktionseffekter, som indgår i det seneste års klimaaftaler. Det betyder, at der er risiko for, at det fulde potentiale ikke bliver indfriet.

– Regeringen er kommet langt i sin indsats, men det er ikke ensbetydende med, at det er tydeligt, hvordan de sidste reduktioner skal findes. Vi mangler stadig at se, hvordan regeringen vil gå resten af vejen til 70-procentsmålet, ved at den viser, hvilke konkrete initiativer der skal få os i mål, forklarer formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.

Regeringen har fremlagt en politisk køreplan, der indebærer, at man senest i 2025 vil have genbesøgt alle sektorer. På den måde sikrer planen, at man kan træffe de nødvendige beslutninger for at indfri 70-procentsmålet. Køreplanen viser derimod ikke, hvad det er for initiativer på de forskellige områder, som regeringen vil satse på for at nå reduktionsmålet. Klimarådet ser frem til, at regeringen får vedtaget yderligere klimapolitiske virkemidler med betydelig effekt, som fx en CO2-afgift. Og til at regeringen får fremlagt udspil og strategier til at indfri valgte reduktionspotentialer i væsentlig grad, så regeringen dermed viser vejen til 2030-målet.

Klimamålet for 2025 blev indskrevet i klimaloven i december 2021 og vil kræve en reduktion på 50 til 54 pct. af de samlede udledninger. Klimarådet har fået til opgave at give en årlig status på dette mål. Der er fortsat et reduktionsbehov på mellem 1,1 og 4,2 mio. ton CO2e for at nå målet, og der er betydelige risici forbundet med en del af virkemidlerne i de seneste klimaaftaler. Samlet set er status dermed, at der mangler nogle virkemider, der kan sikre målopfyldelsen, selvom Energistyrelsen forventer at opjustere kvoteprisens udvikling markant, og der er udkommet en ny fremskrivning af CO2-optaget i danske skove. Begge dele peger i retning af, at vi er kommet tættere på målet, men der kan også vise sig elementer, der modsat øger reduktionsbehovet.

– Målet i 2025 er en vigtig trædesten frem mod 2030-målet, men det er også vigtigt i sig selv. Der er et stort behov for, at Danmark og resten af verden reducerer sine CO2-udledninger på den helt korte bane. Det er simpelthen påkrævet, at vi handler hurtigst muligt for at bremse klimaforandringerne, siger Peter Møllgaard. Den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, understreger netop nødvendigheden af hurtig handling, hvis Parisaftalens intentioner og mål fortsat skal være inden for rækkevidde. Reduktioner på den korte bane i transport, landbrug og skovbrug vil samtidig bidrage til at opfylde Danmarks forventede EU-forpligtelser i 2030, som Danmark kan få svært ved at opfylde, hvis omstillingen udskydes til sidst i 2020’erne.

Klimarådet fokuserer i statusrapporten på centrale problemstillinger i den danske klimaindsats lige nu og bidrager med en række anbefalinger til konkret klimapolitik. Klimarådet understreger, at en generel drivhusgasafgift bør udgøre fundamentet i klimapolitikken, og at regeringen allerede nu bør melde et sigtepunkt for afgiftsniveauet ud. Niveauet afhænger af, om afgiften suppleres af bundfradrag eller tilskud og af forventningerne til de afgørende reduktionsteknologier. Klimarådet har tidligere vurderet, at den samlede tilskyndelse i afgiftssystemet til reduktioner bør være i størrelsesordenen 1.500 kr. pr. ton CO2e, og dette niveau synes stadig at være inden for skiven.

– En generel drivhusgasafgift skal være flagskibet i klimapolitikken, og den motor der skal drive omstillingen. Vi anbefaler regeringen, at den hurtigst muligt melder et niveau ud for afgiften i 2030, så borgere og virksomheder kan begynde at indstille sig på, at det bliver dyrere at udlede drivhusgasser, siger Peter Møllgaard. En generel og ensartet afgift behøver ikke indføres på samme tid i alle dele af samfundet. I visse sektorer er praktisk implementering mere udfordrende end i andre, og afgiften kan med fordel indføres i forskellige spor, der fx vedrører henholdsvis transporten, landbruget, industrien og negative udledninger. Arbejdet med at implementere afgiften i sporene kan ske parallelt, og udfordringer i ét spor bør derfor ikke forsinke implementeringen i et andet spor. Dog bør alle spor sigte mod samme fælles afgiftssats i 2030.

Klimarådet anbefaler også, at landbrugets udledninger, som i dag stort set ikke er regulerede, bør omfattes af en generel drivhusgasafgift. Samtidig bør klimaindsatsen på fødevare- og jordbrugsområdet fokusere på udvikling af nye reduktionsteknologier, mulighederne for fælles EU-regler og for i højere grad at målrette EU’s landbrugsstøtte mod grønne tiltag. Og danskerne bør tilskyndes til at spise mere klimavenligt. Derudover bør udbygningen af elproduktion baseret på vedvarende energi både fremrykkes og forøges. Det skyldes blandt andet, at power-to-X, der har potentialet til at fortrænge fossile brændsler i fx dele af skibs- og luftfarten, kræver store mængder energi. Teknologien skal dog bruges med omtanke, for hvis ikke produktionen af grøn strøm følger med, vil brændstofferne ikke give en klimagevinst.

Udover klimamålene i 2025 og 2030 stiller Klimarådet også skarpt på målet om klimaneutralitet senest i 2050. Selvom det stadig ligger ude i horisonten, er det alligevel tid til at gå i gang med den langsigtede planlægning, der også kan bidrage til at styre den mere kortsigtede klimapolitik. En stor udfordring ved at nå målet senest i 2050 ser ud til at blive knaphed på kulstof fra biomasse. Kulstoffet skal nemlig både bruges til lagring for at opnå negative udledninger og til at producere grønne brændstoffer.

– Det langsigtede fokus bør være at reducere de resterende udledninger i 2050 mest muligt, ellers risikerer vi at komme i bekneb med kulstof fra biomasse. Politisk bør man undgå et for ensidigt fokus på at skabe negative udledninger for at bringe os i nettonul, for som det ser ud nu, vil de negative emissioner formentlig kræve mere biomasse, end hvad vi i Danmark bæredygtigt kan bruge, slutter Peter Møllgaard.

I dag er det danske forbrug af biomasse pr. indbygger langt højere end det gennemsnitlige forbrug på kloden og også højere, end hvad der efter Klimarådets vurdering vil være langsigtet bæredygtigt på globalt plan, hvis Danmark skal være et foregangsland. Samtidig importeres store dele af biomassen fra udlandet, hvor klimaaftrykket er sværere at kontrollere fra dansk side. Danmark kan ikke både lagre store mængder CO2 fra biomasse, bruge store mængder kulstof fra biomasse til grønne brændstoffer og samtidig nedbringe forbruget af biomasse til et globalt bæredygtigt niveau.

Find hele rapporten her.

Tal og fakta:
Med det forgangne års klimaaftaler udestår stadig et reduktionsbehov i 2030 på 10 millioner ton CO2e.

Med regeringens vedtagne virkemidler står Danmark uden yderligere indsatser til at nå en reduktion på godt 57 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Der er et resterende reduktionsbehov på mellem 1,1 og 4,2 millioner ton CO2e for at nå 2025-målet om en reduktion på 50-54 pct.

skov træer
Klimarådet gør status … (Foto: Unsplash)

Læs også:  Klimabevægelsen: Vigtigt at omsætte klimaløfter fra nytårstale til resultater i 2022

Mand anholdt og sigtet for trusler på livet

Politiet anholdt i slutningen af sidste uge en 53-årig mand fra Struer. Anholdelsen skete sen aften på havnen i Struer. Han er nu sigtet for trusler på livet og trusler mod politiet.

Manden fremsatte flere trusler. En kvinde anmeldte først på eftermiddagen den 53-årige mand for trusler. Efterfølgende ringede manden 112 og truede politiet. Manden oplyste selv, at han var i besiddelse af skydevåben og en håndgranat. Derfor var Midt- og Vestjyllands Politi hele eftermiddagen og aftenen massivt til stede i Struer – både omkring nærpolitistationen og på lystbådehavnen.

– Vi er klar over, at det kan være voldsomt for borgerne i Struer, når de pludselig ser tungt bevæbnede betjente i gadebilledet, men når vi modtager den form for trusler, og vi ikke kan udelukke, at den pågældende har våben, så tager vi naturligvis ingen chancer, fortæller vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi Sune Espersen, der ledede politiets indsats.

politi politibil
Voldelig mand anholdt i Struer … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Bliv klogere på psykisk vold i parforholdet

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for december 2021

I december 2021 var der 2.916.500 personer i job. Det er 5.000 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Ser man på den private sektor, er der kommet 2.000 flere lønmodtagere siden november måned. I samme periode er der kommet 3.000 flere offentligt ansatte.

Sammenlignet med februar 2020, som var den sidste måned inden COVID-19-krisen ramte, er beskæftigelsen samlet set 116.000 højere, svarende til 4,1 procent. Dermed sætter lønmodtagerbeskæftigelsen endnu engang rekord med det højeste antal beskæftigede i Danmark nogensinde registreret.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

– Jeg må efterhånden at knibe mig selv i armen. Beskæftigelsen og væksten herhjemme er i top og ledigheden er i bund. Den udvikling er i høj grad sket fordi regeringen sammen med et bredt flertal har gennemført omfattende hjælpepakker og ført en ekspansiv økonomisk politik. Det har sikret, at opsvinget har kunnet bide sig fast trods usikre tider.

– Vi er lykkedes med at få rigtig mange kontanthjælpsmodtagere og ikke-vestlige indvandrere med i det arbejdende fællesskab. Det er enormt glædeligt, for den udvikling kommer os alle til gavn. Og som en virkelig positiv sidegevinst er antallet af børn med forældre på kontanthjælp næsten halveret på 5 år. Derfor er det også rigtig vigtigt, at alle nu gør en ekstra indsats for at holde fast i de mange mennesker, som har fået en fod indenfor på arbejdsmarkedet.

– Men der er fortsat rum for at få endnu flere med på vognen, for eksempel nogle af de mange ledige seniorer, som hellere end gerne vil yde en indsats – og som har opbygget unikke kompetencer gennem et helt arbejdsliv – men som oplever at blive valgt fra på grund af deres alder. Det er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved.

arbejde sammen job
Det ser godt ud for ledigheden … (Foto: Unsplash)

Læs også: Beskæftigelsessystem skal nytænkes

Fik et kram og mistede sin mobil

Østjyllands Politi fremstillede sidste uge en 24-årig mandlig rumænsk statsborger i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han sigtes for tyveri ved den 13. februar på Lille Torv i Aarhus at have stjålet en iPhone fra en 19-årig kvinde.  Søndag aften var en 19-årig kvinde i byen i Aarhus sammen med en veninde og to kammerater. Ved 23.30-tiden kom de forbi indgangen til Magasin ved Lille Torv, hvor de kunne se tre udenlandske mænd, der gjorde klar til at lægge sig til at sove foran indgangen.

Den 19-årige kvinde fik ondt af dem og gik hen for at give dem en tyver, som hun havde i sin lomme, og en af mændene gav hende en kram som tak. Efterfølgende opdagede kvinden, at hun manglede sin mobiltelefon, som hun havde haft i sin jakkelomme.

Kvinden kom herefter op at skændes med de udenlandske mænd, og da politiet ankom, var to af mændene forsvundet fra stedet – herunder ham, der havde givet kvinden et kram.

iphone 12 apple
Ung kvinde var sød ved en hjemløs og mistede sin iPhone  … (Foto: Unsplash)

Læs også: Hvor ren er din mobil egentlig

Dagens billede: Den russiske invasion af Ukraine

· Mere fra samme kategori ·