Læs også:

Close
kontantløs betaling

NEWS: Danmark i top med kontaktløse kortbetalinger

Nyheder  | 

Danmark i top med kontaktløse kortbetalinger · Bogen er den nye blomst · For unge med meniskskader er træning og operation lige effektivt · Midt- og Vestjyllands Politi udpeger fem nattelivszoner · Nyt forskningsprojekt skal undersøge effekten af luftrensere · Dagens video: Ski og ballet i en sætning

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Danmark i top med kontaktløse kortbetalinger

I 2021 bidrog Corona-pandemien til yderligere at øge brugen af kontaktløse kortbetalinger i Norden. Danmark fastholder sin position allerforrest i feltet.

Friske data om kortbetalinger fra Nets for helåret 2021 bekræfter, at nordiske forbrugere klart foretrækker kontaktløs betaling, når de svinger deres betalingskort på fysiske salgssteder. I Norden steg andelen af ​​kontaktløse kortbetalinger fra 74 pct. ved udgangen af ​​2020 og op til 80 pct. ved udgangen af ​​2021.

Danmark er igen helt fremme med 90 pct. af alle kortbetalinger, der er kontaktløse. Norge, der var længere bagud for blot et par år siden, lukker hullet med 87 pct. I Sverige er tallet også steget markant de seneste par år. Finland steg kun fra 68 til 71 pct., hvilket sandsynligvis skyldes, at køb der overstiger en grænse på 375 kroner, kræver, at man indsætter sit betalingskort i terminalen.

– Norden er den mest digitaliserede region i verden og bestemt blandt de førende, når det kommer til digitale betalinger. Pandemien har ikke overraskende været en stærk drivkraft for ‘tap and go’ -betalinger, hvilket er positivt for både handlende, der får en hurtigere betalings-flow, samt for forbrugere, som kan betale mere bekvemt og uden fysisk kontakt via betalingsterminalen, siger Jeppe Juul-Andersen, direktør i Nets med ansvar for Dankort.

kontantløs betaling

Og ifølge data fra Nets Nordic Payment Report i 2021 bruger flertallet af danske forbrugere kontaktløs betaling 11-20 gange pr. måned.

Kilde: Nets Nordic Payment Report, 2021

Kontaktløse betalinger via mobile enheder, såsom Apple Pay og Samsung Pay, fungerer på alle betalingsterminaler med den kontaktløse NFC-funktionalitet, men har ingen transaktionsgrænse, da købet valideres på telefonen.

kontantløs betaling
Kontaktløs betaling hitter i Danmark, Nets, 2022 (Foto: PR)

Læs også:

Bogen er den nye blomst

Saxo lancerer nyt gavetiltag, der gør det lettere at sende personlige boggaver til nær og fjern med indhold og omtanke, der varer en evighed. Afstand og praktik kan komplicere gaveudveksling ved glædelige begivenheder, hvor ens egen tilstedeværelse ikke er mulig, hvilket livet under corona-pandemien har understreget.

88 % af læserne siger, at de køber bøger for at give dem i gave til andre, og næsten halvdelen vælger at bruge muligheden til at dele en stor læseoplevelse, de selv har haft, med personen, de giver gaven til. Det viser nye tal fra Saxos årlige rapport om læsevaner. Du kan læse rapporten her.

Saxo lancerer nu et alternativ til blomster og gavekurve med ny gaveløsning, som gør det muligt at sende fint indpakkede læseoplevelser med en personlig hilsen, når anledningen byder sig. Fra den 1.-7. februar lanceres initiativet for alvor, og man kan i den forbindelse sende gratis indpakkede boggaver til ind- og udland fra Saxo.com.

I november blev initiativet afprøvet i en ugelang testperiode, hvor der på bare syv dage blev sendt mere end 1.000 boggaver af sted, og læserne har taget vel imod muligheden.
Det er ikke kun bestsellerlisternes toptitler, som bliver givet væk. Tværtimod er der stor variation i hvilke bøger, der er blevet sendt af sted iført gavepapir, hvilket tyder på, at bogen for mange kan være en særligt personlig gave.

Læs mere om gavetiltaget her.

Saxos direktør, Natasha Brandt, glæder sig over lanceringen og udtaler:

– Vi er glade for nu at kunne tilbyde indpakkede boggaver, som en del af vores sortiment. Bøger står højt på mange ønskelister, og med en boggave kan man give en personligt udvalgt gestus i et prisniveau, man finder passende, hvad enten det er til et barn, en ven, kæreste eller kollega. Man giver samtidig flere timer i godt selskab og ikke mindst tid til fordybelse. En boggave varer lidt længere og kan efterfølgende foreviges på reolen som et dejligt minde.

Top 10 over de bøger, flest danskere indtil videre har købt og sendt i boggave til hinanden:

saxo
(Tabel: Saxo)

 

saxo
Bogen er den nye blomst i følge Saxo.com … (Foto: PR)

Læs også: Fem på stribe: Boginspiration til dig

For unge med meniskskader er træning og operation lige effektivt

Det første studie i verden, der sammenligner kirurgisk og ikke-kirurgisk behandling af meniskskader hos unge viser, at træning og patientuddannelse ligesom kirurgi giver gode resultater.

Forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og en række ortopædkirurgiske afdelinger på danske hospitaler har gennemført et studie, hvor de har sammenlignet behandling med henholdsvis træning og patientuddannelse versus operation af meniskskader blandt 121 unge mennesker.

Alene i USA foretages hvert år en million operationer af knæskader, og kirurgi er den foretrukne behandling langt de fleste steder i verden. Med studiet, som er publiceret i tidsskriftet NEJM Evidence, viser forskerne, at effekten af at starte med operation ikke er større end at starte med træning og uddannelse, med mulighed for opfølgende operation.

– Meniskskade er en hyppig knæskade og vi har manglet viden om, hvordan de bedst behandles hos unge mennesker. Knæskader kan have store konsekvenser både på kort og lang sigt. Det er derfor vigtigt, at vi nu ved, at der er flere effektive behandlinger at vælge i mellem, mener Søren T. Skou, professor MSO ved Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi på SDU og forskningsleder i PROgrez, Næstved-Slagelse-Ringsted Hospital.

Studiet har fået øjnene op for flere mulige behandlinger- På kort sigt betyder en meniskskade ofte fravær fra arbejde eller studie.
Studier viser også, at har man haft en korsbånds- eller meniskskade, er risikoen for slidgigt 15 år efter på 50 procent, og kun halvdelen af patienterne kan vende tilbage til at dyrke sport på samme niveau som før.

Det er derfor vigtigt, at patienterne får den behandling, der er bedst for dem. Og det kan altså både være målrettet træning samt uddannelse og/eller operation.

– Etablerede behandlinger er svære at flytte på, og operation er oftest førstevalg til behandling af meniskskader. Vi håber på, at vores studie kan få patienter og klinikere, både praktiserende læger og ortopædkirurger, til at få øjnene op for, at der er flere mulige behandlinger, siger Jonas B. Thorlund, professor MSO og forskningsleder ved Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi og en del af Forskningsenheden for Almen Praksis på SDU.

Ortopædkirurger fra Amager-Hvidovre Hospital, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Regionshospitalet Silkeborg, Næstved Sygehus og Odense Universitetshospital deltog i studiet.
En af dem er Per Hölmich, professor og leder af forskningsenheden SORC-C (Sports Orthopedic Research Center-Copenhagen) på Ortopædkirurgisk Afdeling, Amager-Hvidovre Hospital.

–  Det er et spændende og interessant fund, at der blandt unge patienter med en meniskskade er nogle, der klarer sig fint uden operation. Som ved mange andre sygdomme og skader er valget af den rigtige behandling til den enkelte patient ofte et spørgsmål om en række forskellige faktorer. Vi har med dette studie vist, at kirurgi stadig er en væsentlig behandling for mange af disse patienter, men at beslutningen om, der skal opereres eller ej, ikke altid er givet på forhånd. Der er grundlag for yderligere studier, således at vi med tiden kan tilbyde endnu mere individualiseret behandling, siger han.

Forskerne bag det aktuelle studie vil arbejde på at viden fra studiet udbredes via kurser, materiale henvendt til sundhedsprofessionelle og patienter samt indføres i fremtidige kliniske retningslinjer for at sikre, at det kommer så mange som muligt til gavn.

– Vi forsker videre på området, og er lige nu i gang med at undersøge, om vi med MR-scanninger af patienter to år efter en meniskskade kan se tegn på slidgigt, og om der er forskel på scanningerne af dem, der er blevet opereret og dem, der har gennemført træningsprogrammet. Vores mål er at kunne vise, om den ene eller anden behandling er bedre til at forebygge slidgigt senere i livet, fortæller Søren T. Skou.

Fakta om studiet:
I det nye studie blev de 121 patienter delt i to grupper: den ene fik en operation, mens den anden gennemførte et superviseret træningsprogram på 12 uger, bestående af to ugentlige træningssessioner og patientuddannelse.
En fjerdedel af patienterne i træningsgruppen endte med også at blive opereret.

Efter 12 måneder fulgte forskerne op på patienternes smerter, funktion og livskvalitet, og her viste resultaterne, at begge grupper havde fået det væsentligt bedre, og at gruppen der fik operation ikke havde fået en større effekt end gruppen der havde gennemgået træningsprogrammet.

Studiet er offentliggjort i NEJM Evidence 25. januar 2022 – læse mere her.

Studiet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, IMK Almene Fond, Lundbeckfonden, Spar Nord Fonden, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuses Forskningspulje, Region Sjælland (Exercise First), Gigtforeningen og Danske Fysioterapeuter.

træning
Spændende ny forskning omkring meniskskader … (Foto: Foto/AV ved Aalborg Universitetshospital)

Læs også: Seks nemme træningsøvelser du kan lave derhjemme

Midt- og Vestjyllands Politi udpeger fem nattelivszoner

Mange glæder sig helt sikkert over, at det nu igen er muligt at danse natten lang på det lokale diskotek eller nyde en drink med gode venner i baren. Men er man dømt kriminel og har fået forbud mod at deltage i nattelivet, så bliver mulighederne for en bytur i Midt- og Vestjylland nu endnu mere indskrænket.

Fremover vil man nemlig kunne straffes for at bryde forbuddet, lige så snart man efter midnat bevæger sig ind i et af fem områder, som Midt- og Vestjyllands Politi netop har udpeget som nattelivszoner. Zonerne ligger i fire af politikredsens større byer: Herning, Holstebro, Silkeborg og Viborg.

Nattelivszoner dækker populære gå-i-byen-områder. De midt- og vestjyske nattelivszoner dækker bydele, hvor mange mennesker færdes i aften- og nattetimerne.

– De fem områder, vi nu udpeger som nattelivszoner, har alle en koncentration af serveringssteder, som trækker rigtig mange mennesker til i nattetimerne, og som giver livlig aktivitet også uden for serveringsstederne. Derudover er beslutningen selvfølgelig baseret på en grundig analyse af den kriminalitet, der er relateret til nattelivet i vores politikreds, og på lokalpolitiets erfaringer med de forskellige gå-i-byen-områder, fortæller politiinspektør Martin Løye, der er linjechef for Midt- og Vestjyllands Politis beredskab, og som har ledet arbejdet med at indføre nattelivszoner.

Herning, Holstebro og Silkeborg får hver én nattelivszone, mens der er udpeget to områder i Viborg. Kortudsnit, der viser afgrænsningen af de forskellige nattelivszoner, findes længere nede i artiklen.

Begrebet nattelivszoner blev indført i den danske lovgivning den 1. juli 2021. Da trådte en lovændring nemlig i kraft, som betyder, at personer, der bliver dømt for visse former for kriminalitet begået i nattelivet – for eksempel vold eller våbenbesiddelse – kan blive idømt et forbud mod at deltage i nattelivet. Samtidig blev det muligt for politiet at udpege nattelivszoner, hvor personer, der er idømt et forbud, ikke må færdes i nattetimerne.

Er man idømt et forbud mod at deltage i nattelivet, må man fra klokken 00.00-05.00 hverken færdes eller opholde sig på serveringssteder, der serverer stærke drikke, eller i de nattelivszoner, som politiet har udpeget. Forbuddet gælder i hele landet. Uanset hvor man er dømt, må man altså ikke noget sted i Danmark befinde sig på den omtalte type serveringssteder eller bevæge sig ind i et område, der er defineret som nattelivszone. En person, der er idømt et opholdsforbud, må dog gerne opholde sig uden for et serveringssted, hvis der ikke er oprettet en nattelivszone i området.

Foreløbigt gælder nattelivszonerne i Midt- og Vestjylland fra den 17. februar 2022 til den 16. februar 2024 med mulighed for forlængelse. Håbet er, at indførelsen af nattelivszoner kan være med til at gøre det mere trygt at gå i byen.

– Bliver man idømt et forbud mod deltagelse i nattelivet, så må man ganske enkelt ikke færdes i nattelivszonerne – hverken i vores politikreds eller i andre kredse. Det må være rart som offer for vold at vide, at ens overfaldsmand ikke må færdes frit i nattelivet. Og så håber jeg selvfølgelig, at det i det hele taget gør byturen mere tryg for alle dem, der godt kan finde ud af at have en festlig aften i byen, uden at det skal ende i vold eller lignende, forklarer politiinspektør Martin Løye.

Render man ind i politiet i en nattelivszone eller på en beværtning, mens man er idømt et opholdsforbud, kan det i førstegangstilfælde resultere i en bøde på 10.000 kroner. Sker det flere gange, vil straffen som udgangspunkt være 30 dages fængsel. Den dømte har selv ansvar for at holde sig orienteret om, hvor i landet, der er oprettet nattelivszoner. Der vil i Midt- og Vestjylland ikke blive skiltet med zonerne.

Få mere information om politiets nattelivszoner her.
Læs mere om nattelivszonerne i Midt- og Vestjyllands politikreds her.

party fester nattelivet drink fest (Foto: Unsplash)
Nye nattelivszoner er indført i Midt- og Vestjylland … (Foto: Unsplash)

Læs også: Politiet indfører nattelivszoner i Aarhus og Randers

Nyt forskningsprojekt skal undersøge effekten af luftrensere

Markedet for billige luftrensere er steget de senere år. Men hvor godt virker de, og hvad er fordele og ulemper? Det skal nyt forskningsprojekt kaste lys over.

Realdania og Grundejernes Investeringsfond har netop bevilliget midler til, at Teknologisk Institut, Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling kan undersøge effektiviteten af luftrensere. Undersøgelserne udføres både i laboratorier og private hjem i løbet af 2022. Resultaterne forventes at danne grundlag for internationale miljøkrav til luftrensere.

I disse år dukker luftrensere til at forbedre indeklimaet op i alle afskygninger og prisklasser. Det er vigtigt med ren luft i vores boliger, da danskerne opholder sig over 90 procent af vores liv indendørs og luftforurening er en af vores store risikofaktorer i forhold til alvorlig sygdom og for tidlig død.

Men hvor godt fjerner forskellige luftrensere partikler og gasser? Fjerner luftrenserne også vira? Er luftrensere bedre end god gammeldags udluftning? Er luftrensere også relevante i nyere huse med mekanisk ventilation? Hvor meget støjer luftrenserne? Kan luftrenserne selv generere forurening?

Det er nogle af de spørgsmål, der bliver besvaret i projektet, hvor 15-20 repræsentative luftrensere testes under kontrollerede laboratorieforhold og i boliger med og uden mekanisk ventilation.

– Det bedste er at undlade at forurene luften i boliger ved at undgå stearinlys, brændeovne, skadelig kemi og mados. Men i nogle boliger er luftrensere desværre nødvendige, f.eks. boliger uden aftræk til emhætter, siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

– Vi har længe ønsket at udføre systematiske test af luftrensere i boliger, for at kunne dokumentere den reelle oplevede effekt, samt fordele og ulemper ved de forskellige teknologier, som anvendes i disse produkter, siger Stig Koust Hansen, forretningsleder hos Teknologisk Institut.

– Forbrugerne fortjener klar besked om luftrensere. Både de fabrikater der virker, og dem der ikke virker, så de kan træffe en købsbeslutning på et oplyst grundlag, og overveje om en luftrenser er relevant for dem, siger Christel Søgaard Kirkeby, projektleder hos Forbrugerrådet Tænk.

Om projektet:
Realdania og Grundejernes Investeringsfond har begge støttet projektet med lidt over en million kr. Resultaterne forventes at danne grundlag for krav til luftrensere i det nordiske miljømærke Svanemærket og på sigt tjene som grundlag for krav til luftrensere i EU’s Ecodesign direktiv. Rådet for Grøn Omstilling er projektleder for projektet.

luftrensere forskning
Nyt projekt skal undersøge luftrensere … (Foto: PR)

Læs også:

Dagens video: Ski og ballet i en sætning

· Mere fra samme kategori ·