NEWS: Kemikalier fra plastik truer planetens stabilitet
Kemikalier fra plastik truer planetens stabilitet · Tæt på dobbelt så mange pensionister får nu penge fra egen pension · Fem mænd dømt for omfattende bedrageri · Arkæologer søger efter nye vikingespor på Trelleborg · 32-årig skal i fængsel for voldtægt af ældre kvinde · Dagens billede: EM over and out
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Kemikalier fra plastik truer planetens stabilitet
Den globale forurening med kemikalier, heriblandt fra plastik, findes over alt på jordkloden, og er nu så alvorlig, at den truer stabiliteten af globale økosystemer, vi som mennesker er afhængige af, viser ny undersøgelse.
Forureningen med kemikalier, heriblandt mange af dem der findes i plastik, har nået så alarmerende højder, at de 14 forskere nu har konkluderet, at forureningen med kemikalier har krydset den ’planetære grænse’. Det er det afgørende punkt, hvor menneskeskabte ændringer af Jordens økosystemer skubber den ud af det stabile miljø, som den har befundet sig i de seneste 10.000 år – og dermed er situationen en trussel mod livet på Jorden, som vi kender det i dag.
Plastik er fremhævet som særlig problematisk, sammen med 350.000 syntetiske kemikalier inklusiv pesticider, stoffer til industriel brug og antibiotika. Plastik forurening er fundet stort set overalt på kloden, fra dybhavet i Marianergraven til toppen af Mount Everest og indlandsisen i Antarktis.
Strategisk direktør i miljøorganisationen Plastic Change, Anne Aittomaki, peger på, at forskernes konklusioner bør få alle alarmklokker til at ringe hos beslutningstagerne både i Danmark og verden over:
– At vi nu har krydset endnu en grænse for, hvad vores jordklode kan klare, er rent ud sagt skræmmende. Studiet peger direkte på plastik som en af de store kilder til de massive ødelæggelser som forureningen med kemikalier forårsager, og derfor kan jeg kun appellere til, at vi sætter kraftig ind på at reducere vores plastik forbrug og få styr på kemien i det hele taget, siger Anne Aittomaki.
Undersøgelsen kommer forud for forhandlingerne i FNs miljøprogram UNEA5.2 om en global traktat, der skal regulere plastik i hele værdikæden, som finder sted i Nairobi i slutningen af februar 2022.
Baggrund:
I 2009 definerede forskere ni planetære grænser, der skulle overholdes for at sikre Jordens stabilitet. De omhandler bl.a. drivhusgasser, ozonlaget, skove, biodiversitet, ferskvand og indtil nu har man manglet at undersøge to af grænserne: brugen af kemikalier og aerosoler i atmosfæren. Årsagen skyldes at man ikke har haft en baseline at måle op imod, på samme måde som man har med f.eks. klimaforandringer. Indtil nu.
Forurening med kemikalier udgør således den femte ud af ni planetære grænser som forskere peger på er overskredet – med de øvrigt værende global opvarmning, destruktion af vilde habitater, tab af biodiversitet og overdreven kvælstof- og fosforforurening.
Læs også: Et indblik i plastens verden
Tæt på dobbelt så mange pensionister får nu penge fra egen pension
Nye tal fra F&P viser, at 2 ud af 3 nye pensionister i 2020 havde udbetalinger fra egne pensionsopsparinger som supplement til den offentlige folkepension. For bare 10 år siden var det kun hver anden.
Den udvikling kan vi takke udbygningen af arbejdsmarkedspensionssystemet fra slutningen af 1980’erne for.
De fleste nye folkepensionister får suppleret folkepensionen med udbetalinger fra en arbejdsmarkedspension eller en privat pension. Over de seneste 25 år er andelen af nye folkepensionister, der får månedlige pensionsudbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner eller privattegnede ordninger, steget fra 37 pct. i år 1995 til 66 pct. i 2020.
– Vi har i de senere år oplevet en markant stigning i andelen af nye pensionister, som ud over den offentlige folkepension har månedlige udbetalinger fra deres egen pension. Det afspejler, at udbygningen af vores arbejdsmarkedspensionssystem nu for alvor begynder at slå igennem, siger Karina Ransby, underdirektør i F&P.
Selvom flere har udbetalinger fra deres arbejdsmarkedspensioner, er der fortsat nogle, hvor udbetalingerne er begrænsede. Nogen har kun sparet op til pension i en del af deres arbejdsliv eller aldrig været på arbejdsmarkedet. En del vil i stedet få pengene udbetalt som en engangssum og tæller derfor ikke med i opgørelsen.
– Der er mindre grupper, som ikke sparer op til pension. Det er særligt selvstændige og personer, der har en sporadisk eller slet ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Mange selvstændige sparer dog op på andre måder, og modtagere af overførselsindkomst vil fremadrettet få en udbetaling fra den nye obligatoriske pensionsopsparing, der blev indført i 2020, siger Karina Ransby.
– Unge, der i dag træder ind på det danske arbejdsmarked, sparer op til pension fra den første arbejdsdag. I langt højere grad end tidligere generationer vil de have et supplement til folkepensionen. Det er både godt for den enkelte, der sikres en økonomisk tryg alderdom, og for den offentlige økonomi, hvor private pensionsopsparinger i høj grad aflaster de offentlige udgifter. Det er især vigtigt i en tid, hvor der bliver flere ældre, siger Karina Ransby.
Pensionssystemet, som vi kender det i dag, er udbygget siden den såkaldte ”Fælleserklæring” i 1987, hvor arbejdsmarkedets parter og den daværende regering blev enige om at indføre arbejdsmarkedspensioner i private og offentlige overenskomster.
I starten var indbetalingen til pension begrænset, men i dag sikrer arbejdsmarkedspensionerne, at næsten alle lønmodtagere sparer så meget op til pension, at de har en god indkomst som pensionist sammenlignet med indkomsten som erhvervsaktiv.
– I løbet af de kommende år vil pensionssystemet modnes yderligere, og endnu flere lønmodtagere vil have sparet så meget op på deres pensionsopsparinger, at de vil få månedlige pensionsudbetalinger. Derudover vil også modtagere af overførselsindkomster komme godt med, afslutter Karina Ransby.
Modtagere af pensionsudbetalinger 1995 – 2020
Læs også: Spot en ensom ældre person
Fem mænd dømt for omfattende bedrageri
Fem mænd blev i torsdag ved retten i Viborg blevet dømt i en omfattende sag om blandt andet bedrageri af særlig grov karakter. De fik mellem 4 måneder og 3 års fængsel.
I retten i Viborg er der i dag faldet dom i en omfattende sag om blandt andet bedrageri af særlig grov karakter. Fem mænd i alderen 27 til 39 år var tiltalt for en række forhold, heriblandt bedrageri af særlig grov karakter.
Alle fem mænd var tiltalt for bedrageri af særlig grov karakter ved at have brugt andre personers Nem-ID til at optage en række lån hos långivere, oprette benzinkort og lignende. Lån og kreditter, som ingen af dem havde hverken vilje eller evne til at tilbagebetale. Forholdene omfattede også en række forsøg på lignende. Derudover var flere af mændene tiltalt for andre forhold.
I alt omfattede anklageskriftet 70 selvstændige forhold om forsøg på bedrageri, bedrageri, bedrageri af særlig grov karakter og momssvig af særlig grov karakter, der er foregået i perioden fra oktober 2015 til juli 2019. De to mænd, som blev betragtet som hovedmændene, var begge tiltalt i mere end 50 bedrageriforhold i sagen.
Den 37-årige og den 39-årige, som politiet betragtede som hovedmændene blev idømt fængsel i henholdsvis 3 år og 1 år og 6 måneder. De øvrige tiltalte blev idømt fængsel i henholdsvis 4 måneder (betinget), 9 måneder (betinget med vilkår om samfundstjeneste) og 1 år.
Da dommen blev afsagt uden retsmøde, ved anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi endnu ikke, hvordan de dømte forholder sig til dom og strafudmåling. Anklagemyndigheden kender af samme årsag heller ikke detaljerne i dommen, og hvorvidt de tiltalte er dømt i overensstemmelse med anklageskriftet.
Læs også: Dømt for omfattende coronasvindel og bedrageri
Arkæologer søger efter nye vikingespor på Trelleborg
Med nye metoder og moderne apparater håber arkæologerne at finde nye levn fra vikingetiden på Trelleborg, der er landets bedst bevarede vikingeborg fra Harald Blåtands tid. Sidst fandt man landets eneste vikingeskjold, og nu håber museumschefen at finde nye spor af krigerlivet, herunder om vikingerne kunne sejle til borgen.
– Jeg kan love, at vi finder noget, men hvad det bliver – ja, det er jo det, der gør de her undersøgelser så spændende. Vi har aldrig undersøgt Trelleborg på denne måde før, og vi har meget store forhåbninger om at finde noget, for indicierne på stedet er ret stærke, siger Anne-Christine Larsen, der er arkæolog og museumschef på Trelleborg.
I sidste uge undersøgte man Trelleborg med magnetometer og georadar. Magnetometeret måler bittesmå magnetiske afvigelser i jorden, som udover metal fx kan være keramik, brændt materiale og affaldsdynger. Georadaren sender radiobølger ned i jorden og måler, hvordan energien reflekteres tilbage, hvilket viser strukturer under jorden. For eksempel grave, kogegruber, stenkonstruktioner mv.
Materiale, der er magnetisk, opfanger magnetometeret, mens materiale som leder strømmen på forskellig vis, opfanges af georadaren. Tilsammen danner resultatet af de to typer undersøgelser et detaljeret kort over undergrunden. På denne måde kan man dokumentere både arkæologiske strukturer, og kortlægge hvordan landskabet har ændret sig over tid.
Dermed bliver det synliggjort, hvad der har ligget gemt i over 1.000 år under jorden på Trelleborg, som er den bedst befæstede af landets i alt fem ringborge, som Harald Blåtand byggede omkring år 980.
– Med de nye undersøgelsesmetoder kan vi se præcis, hvor vi skal sætte spaden i jorden. Alt, vi finder, vil give os værdifuld indblik i vikingekrigernes hverdag på borgen. Vi kan se, at området har været bygget i flere etaper, og at det var en multietnisk plads med folk fra både Danmark, det slaviske område og Norge, forklarer hun.
Kunne vikingerne sejle til Trelleborg? Trelleborg blev opdaget under en udgravning af arkæologen Poul Nørlund i 1933-42, og selvom fundet var epokegørende, skete det med metoder, som i dag delvist er forældede. Flere områder er desuden sporadisk eller slet ikke undersøgt. Det gælder eksempelvis dele af den indre del af borgen, området ned mod åen, pladsen foran borgen og området omkring det rekonstruerede langhus, som nu skal undersøges.
Trelleborg blev sidst undersøgt i 2008-2010, men i meget mindre omfang. Dog fandt man Danmarks hidtil eneste vikingeskjold. Nu håber museumschefen at finde flere og større fund.
– Der er tidligere fundet nagler, som ligner skibsnagler, så det kunne jo være fantastisk, hvis vi fandt et vikingeskib eller et værft. Det er naturligvis ønsketænkning, men det er ikke helt usandsynligt, slutter hun
Borgen er omgivet af Tude Å og Vårby Å, som samles vest for borgen og udmunder ved Storebælt. Åens vandstand har ændret sig gennem tiden og måske været dybere for 1.000 år siden. Vikingeskibe var smalle og designet med en lav køl, så de på trods af en last på flere tons kun stak ca. en meter ned – så måske var åen sejlbar for i hvert tilfælde mindre vikingeskibe. Boreprøver kan senere vise jordforholdene og åens vandstand i vikingetiden.
Overordnet skal undersøgelserne vise, hvordan borgen og det omkringliggende område er blevet brugt som en befæstning af Vestsjælland og Storebælt – og i sammenhæng med de øvrige borge, som forsvar for Danmark. For eksempel hvordan adgangsvejene var til borgen i vikingetiden, herunder om Tude Å var eneste adgangsvej, eller hvordan borgen var tilgængelig fra landsiden. Desuden om der lå en havneby ved udmundingen til Storebælt. Områdets stednavne – såsom Hejninge, Forlev, Stillinge og Næsby – og flere løsfund indikerer, at der har været vikingebebyggelse og -aktivitet i området.
Undersøgelserne er et led i et større, fremtidigt, tværvidenskabeligt forskningsprojekt, der på sigt også vil omfatte oplandsundersøgelser, brug af LIDAR, strontiumanalyser, stednavneundersøgelser, metallurgiske undersøgelser af redskabsinventaret m.v.
I forbindelse med de danske vikingeborges ansøgning om optagelse på UNESCOs Verdensarvsliste, er der på de øvrige danske ringborge foretaget nondestruktive undersøgelser og dokumenteret ny viden om borgenes opbygning og karakter. Nu foretages disse undersøgelser også på Trelleborg.
Undersøgelserne foretages i et samarbejde mellem Trelleborg, Nationalmuseet og Arne Anderson Stamnes fra NTNU, Vitenskapsmuseet, Institutt for arkeologi og kulturhistorie. Undersøgelserne er støttet af Krogagerfonden, NTNU, Nationalmuseets Forskningslegat og Slagelse kommunes Landdistriktspulje.
Læs også: Vikings: Den sande historie om Rollo og Floki
32-årig skal i fængsel for voldtægt af ældre kvinde
En 32-årig mand er dømt for voldtægt, husfredskrænkelse og frihedsberøvelse af en kvinde i Silkeborg. Han skal fem år i fængsel, vurderede retten i Viborg i dag.
En 32-årig mand fra Silkeborg har i dag fået en dom på fem års fængsel. Natten til torsdag den 25. marts 2021 kravlede manden ind ad et åbentstående vindue hos en sovende kvinde i Silkeborg. Den dengang 31-årige mand tvang ad flere omgange den 68-årige kvinde til forskellige former for samleje og andre seksuelle forhold end samleje. Samtidig forhindrede manden den 68-årige kvinde i at forlade lejligheden.
Da det alligevel lykkedes kvinden at nå ud ad hoveddøren og råbe efter hjælp, blev hun tvunget tilbage i lejligheden. Nogle af kvindens naboer havde dog hørt hendes råb om hjælp og kom til og fik overmandet gerningsmanden. Da var der gået næsten tre timer, siden manden var kravlet ind ad vinduet.
I torsdags den 27. januar 2022, faldt der så dom i sagen ved retten i Viborg. Manden blev dømt for voldtægt, husfredskrænkelse og frihedsberøvelse. Straffen lød på fem års ubetinget fængsel.
– Denne sag er på alle måder spektakulær, fordi den forurettede er blevet voldtaget midt om natten i sit eget hjem af en komplet fremmed. Netop de omstændigheder har selvsagt også talt i skærpende retning ved udmålingen af straffen. Men det er vigtigt for mig at understrege, at en sag som denne hører til sjældenhederne. Normalt kan man altså sove trygt om natten – også med åbent vindue, udtaler anklager Alexander Stürup, der har ført sagen for anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Sagen har kørt som en nævningesag over fire dage ved retten i Viborg. Den 32-årige mand ankede på stedet dommen til frifindelse. Han er dog fortsat fængslet i sagen.
Læs også: Ung mand dømt for seksuelt overgreb på 12-årig pige
