Læs også:

Close
plast plastik

NEWS: Gennembrug i plastsortering

Nyheder  | 

Gennembrud i plastsortering · 15-årig dreng dømt for seksuelt overgreb mod 12-årig pige · The Minds of 99 flytter deres arenatour til april · Projekt skal få flere piger til at kigge mod erhvervsuddannelserne · Nemlig.com dropper den trykte tilbudsavis · Dagens billede: Foruroligende nyt · Fredagsfjol: To slags shopping

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Gennembrud i plastsortering

Gennembrud i plastsortering: Maskiner kan nu se forskel på 12 forskellige typer plastik. For første gang nogensinde kan vi nu se forskel på en lang række plastiktyper og dermed sortere plast efter kemisk sammensætning. Dette er absolut banebrydende for at øge genanvendelse af plastik. Teknologien er allerede testet i pilotskala og bliver implementeret på industriskala til foråret 2022.

Plastik er – modsat den gængse opfattelse – på ingen måde ét materiale, men en kombination af mange materialer (polymerer) med forskellige kemiske forbindelser og fyldstoffer såsom farve eller fibre afhængig af dets anvendelse. Det er meget svært at se forskel på forskellige plasttyper, og det er med til at gøre det vanskeligt at sortere og genanvende plastik.

Forskere fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, har nu i samarbejde med Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX udviklet en ny kamerateknologi, der kan se forskel på 12 forskellige plastiktyper (PE, PP, PET, PS, PVC, PVDF, POM, PEEK, ABS, PMMA, PC og PA12). Disse udgør tilsammen langt størstedelen af de plasttyper, som anvendes i husholdningen.

Teknologien gør det muligt at sortere plast ud fra en renere kemisk sammensætning, end det er muligt i dag, og det åbner op for helt nye muligheder for genanvendelse af plastik. Teknologien er afprøvet i pilotskala og bliver efter planen implementeret hos PLASTIX og Dansk Affaldsminimering i foråret 2022.

– Med denne teknologi kan vi nu se forskel på alle typer konsumplast og en del højtydende plasttyper. Vi kan endda se forskel på plasttyper, som består af de samme kemiske byggesten, men som er opbygget en smule forskelligt. Vi bruger et hyperspektralt kamera i det infrarøde område og benytter maskinlæring til at analysere og kategorisere plasttypen direkte på transportbåndet. Herefter kan plastikken sorteres i de forskellige plasttyper. Det er et gennembrud, som får kæmpe betydning for al vores plastsortering, siger lektor Mogens Hinge, der leder projektet på Aarhus Universitet. Se mere her.

Plastik bliver i dag sorteret med nærinfrarød teknologi (NIR) eller via densitetstest (hhv. flyder/synker i vand). Disse metoder kan sortere visse plastfraktioner (eksempelvis PE, PP og PET), men ikke med samme nøjagtighed som den nye teknologi, og derfor heller ikke med den kemiske renhed i sammensætningen, som er en forudsætning for, at vi kan øge genanvendelsen af affaldsplast.

– Den teknologi, vi har udviklet her i samarbejde med universitetet, et intet mindre end et gennembrud for vores muligheder for at genanvende plastik. Vi ser frem til at installere teknologien i vores proceshal og for alvor begynde den lange rejse mod 100% udnyttelse af affaldsplastik, siger Hans Axel Kristensen, CEO for PLASTIX.

For at plastik kan genanvendes i den konventionelle industri, skal dens renhed op på mindst 96% efter polymertype. Det vil sige, at plastikken skal sorteres næsten helt rent på baggrund af plastens kemiske sammensætning.

Ved hjælp af den nye teknologi er vi derfor nu et stort skridt på vejen, lyder det fra lektor Mogens Hinge, som understreger, at man arbejder videre med teknologien og har data som understøtter at kunne differentiere yderligere inden for polymertyper og forskellige tilsætningsstoffer inden længe.

Den hyperspektrale kamerateknologi er udviklet i et tværfagligt samarbejde, som inkluderer bachelor og kandidat ingeniørstuderende og forskere på Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet samt eksperter fra deltagende virksomheder.

Forskningen er en del af projektet Re-Plast, der er støttet af Innovationsfonden med 22,7 millioner kroner. Projektet ledes af Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, og derudover deltager Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet, Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX.

Forskningen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Vibrational Spectroscopy og kan læses her.

plast plastik
 Gennembrud i plastsortering: Maskiner kan nu se forskel på 12 forskellige typer plastik.  (Foto: Unsplash)

Læs også: En indsigt i plastens verden

15-årig dreng dømt for seksuelt overgreb mod 12-årig pige

En 15-årig dreng blev tirsdag ved Retten i Odense fundet skyldig i forsøg på at begå voldtægt ved samleje samt andet seksuelt forhold end samleje mod en 12-årig pige.

Overgrebet skete en fredag eftermiddag i april 2021, hvor den 12-årige pige efter at være steget af bussen på vej hjem fra skole, blev overfaldet af den 15-årige dreng på et stisystem i Fraugde. Pigen blev løftet op og trukket ind bag nogle buske, hvor overgrebet fandt sted, imens hun lå i græsset med sin skoletaske på ryggen. Gerningsmanden forklarede i retten, at han var blevet inspireret til overfaldet ved at se overfaldsporno på internettet.

Den 15-årige dreng blev idømt en dom, hvor han skal være under tilsyn af kommunen, således at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Han skal desuden efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde. Han udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen. Den dømte blev varetægtsfængslet efter domsafsigelsen.

dom retssal hammer
15-årig dreng dømt for seksuelt overgreb mod 12årig pige … (Foto: Unsplash)

Læs også: Morgan Freeman anklaget for upassende opførsel og berøringer

The Minds of 99 flytter deres arenatour til april

The Minds of 99 flytter deres arenatour til april. Mere end 65.000 mennesker har allerede købt billet til The Minds of 99s ‘Infinity Action’ tour, og de skal have hele oplevelsen med. Derfor har Live Nation og The Minds of 99 besluttet at skyde touren nogle få måneder til april 2022.

Infinity Action’ tour april 2022:

7. april: Royal Arena, Kbh. (Udsolgt – venteliste)

8. april: Royal Arena, Kbh. (Ekstrakoncert)

9. april: Jyske Bank Boxen, Herning

14. april: Arena Næstved (Få billetter)

15. april: Gigantium, Aalborg (Udsolgt – venteliste)

16. april: Jyske Bank Arena, Odense (Udsolgt – venteliste)

21. april: Ceres Arena, Aarhus (Udsolgt – venteliste)

22. april: Ceres Arena, Aarhus (Udsolgt – venteliste)

23. april: Ceres Arena, Aarhus (Udsolgt – venteliste)

De nuværende restriktioner gælder som bekendt til den 17. januar og The Minds of 99 skulle have startet deres tour i Næstved den 21. januar. En tour med så mange og så store koncerter kræver et ekstremt stort forarbejde. Der skal derfor tages en beslutning – først og fremmest for publikums skyld, men også for alle involverede i opsætningen af turnéen.

Arenatouren blev annonceret i ugerne op til bandets udsolgte koncert i Parken og byder blandt andet på to gange Royal Arena i København og tre udsolgte koncerter i Ceres Arena i Aarhus. Det er stadig muligt at få billet til nogle enkelte koncerter på touren. Alle billetholdere vil automatisk få ombyttet sine billetter til de nye datoer. Billetkøbere modtager mail direkte fra Ticketmaster med mere information.

The Minds of 99 ’Infinity Action Tour’ flyttes til:

Arena Næstved fredag 21. januar 2022 –> torsdag 14. april 2022

Jyske Bank Arena lørdag 22. januar 2022 –> lørdag 16. april 2022

Jyske Bank Boxen torsdag 27. januar 2022 –> lørdag 9. april 2022

Royal Arena fredag 28. januar 2022 –> torsdag 7. april 2022

Royal Arena lørdag 29. januar 2022 –> fredag 8. april 2022

Gigantium torsdag 3. februar 2022 –> fredag 15. april 2022

Ceres Arena fredag 4. februar 2022 –> torsdag 21. april 2022

Ceres Arena lørdag 5. februar 2022 –> fredag 22. april 2022

Ceres Arena fredag 11. februar 2022 –> lørdag 23. april 2022

The Minds of 99
Snart er The Minds of 99 klar til tour … (Foto: Karen Rosetszky)

Læs også: Marie Key tager på solotour i efteråret 2022

Projekt skal få flere piger til at kigge mod erhvervsuddannelserne

Et nyt projekt i Billund Kommune kigger på, hvorfor så få piger vælger en erhvervsuddannelse. For hvad kan få flere piger til at vælge en teknisk erhvervsuddannelse? Det er det centrale spørgsmål, som Billund Kommunes nye projekt ‘Flere piger i Erhvervsuddannelse’ skal forsøge at finde svar på.

Baggrunden er, at der er meget få piger, som efter grundskolen går videre på en teknisk erhvervsuddannelse, og projektet har derfor samtidig som formål at skabe større interesse blandt piger for de tekniske erhvervsuddannelser.

Det er Ungeafdelingen, som er tovholder på projektet, der løber fra september 2021 til marts 2022. Projektet er støttet af Netværksforum for Uddannelse og Job, der er et lokalt forum for aktører på beskæftigelsesområdet i Billund Kommune.

– Vi vil gerne blive klogere på, hvad der afholder piger fra at vælge en teknisk erhvervsuddannelse, og hvad der skal til for at vække pigernes nysgerrighed, siger projektleder, Stine Ofelia Kildevang.

En af de store aktiviteter i projektet er en ‘Pigecamp’ for piger i 6. klasse. Campen holdes på Syddansk Erhvervsskole i Grindsted, hvor 40-50 piger fra 6. klasse over fire dage vil arbejde i grupper i et af skolens fire værksteder: Auto, el, tømrer og smed.

Pigerne vil blive undervist af faglærere fra Erhvervsskolen og ledsaget af klasselærere fra de deltagende skoler: Lynghedeskolen, Grindsted Privatskole og Hejnsvig Skole.

– Vi ser ofte, at der er mange af enten drenge eller piger på en bestemt uddannelse. I det her projekt er vi nysgerrige på, hvordan det kan være. Formålet er ikke at få en ligelig kønsfordeling på uddannelserne, men på at hver enkelt ung bliver udfordret og træffer et velovervejet uddannelsesvalg. Mange unge og deres forældre kender ikke til de mange videre uddannelses- og karrieremuligheder, som en erhvervsuddannelse kan give. Vi vil gerne udvide deres horisont og vise dem, at en teknisk uddannelse både udvikler de unges kreativitet, håndelag og læringslyst, slutter Stine Ofelia Kildevang.

Fakta om projektet:

Ungeafdelingens UU Team er tovholder på projektet.

Projektleder er billedkunstner og antropolog Stine Ofelia Kildevang i samarbejde med UU Billund.

Syddansk Erhvervsskole i Grindsted, 10. klassecentret i Grindsted, Lynghedeskolen, Grindsted Privatskole, Hejnsvig Skole og Billund Erhvervsfremme er samarbejdspartnere.

Projektet er finansieret af Netværksforum i Billund Kommune.

En del af projektet er et nyetableret samarbejde med Boss Ladies – en organisation som i årevis har arbejdet på at få flere piger i erhvervsuddannelse.

pige skole uddannelse
Et nyt projekt i Billund Kommune kigger på, hvorfor så få piger vælger en erhvervsuddannelse. (Foto: Unsplash)

Læs også: Ny kortlægning afslører hvad der bremser unge under uddannelse

Nemlig.com dropper den trykte tilbudsavis

Nemlig.com vil fra 2022 droppe den ugentlige tilbudsavis på tryk. Ved at droppe tilbudsavisen sparer nemlig.com 90 tons papir om året. De gode tilbud skal i stedet findes digitalt.

Nemlig.com dropper sin ugentlige tilbudsavis på print, ‘Fristelser’, som pakkes sammen med kundernes ordrer.

Tilbudsavisen bliver normalvis trykt i flere millioner eksemplarer årligt, og ændringen sker som en del af virksomhedens bæredygtighedsstrategi, hvor tilbud og nyheder i stedet skal opleves på digitale kanaler. Ved at droppe tilbudsavisen sparer onlinesupermarkedet cirka 90 tons papir om året.

– Tilbudsavisen har i mange år været et pejlemærke for tilbud. I dag bruger forbrugerne i stedet en langt mere digital og målrettet form for søgning af varer og tilbud. Derfor vil vi fremover satse på at skabe nye og mere unikke tilbudsoplevelser til vores kunder via digitale kanaler, siger Mikkel Pilemand, kommerciel direktør i nemlig.com.

At tilbudsavisen lægges på hylden, får dog ingen betydning for de stærke tilbud, som nemlig.com stadig udbyder hver uge. Tværtimod vil kunderne opleve at tilbuddene i endnu højere grad relaterer sig til deres indkøbsbehov og være langt mere aktuelle i form af blandt andet dagstilbud.

– Vores kunder kommer til at se den samme mængde tilbud og til samme attraktive priser. Tilbuddene skal blot findes på tværs af alle vores digitale kanaler og i vores app frem for i en trykt tilbudsavis. Ved at bruge de digitale kanaler kan vi meget nemmere lave tilbud, der taler til den enkelte kunde – så vi for eksempel fokuserer på tilbud på frugt og grøntsager til vores kunder, der ikke køber kød, slutter Mikkel Pilemand.

Nemlig.com vil i 2022 fortsat udgive udvalgte tryksager til kunderne. Blandt andet vil nemlig.com fortsat promovere sit vinsalg via bladet Connaisseur, der udkommer en gang hver måned.

nemlig.com
Fra 2022 er det slut med at udsende den ugentlige tilbudsavis på tryk. I stedet skal tilbudene findes digitalt. (Foto: nemlig.com)

Læs også: Lidl vinder pris

Dagens billede: Foruroligende nyt

Fredagsfjol: To slags shopping

· Mere fra samme kategori ·