NEWS: De gode læsevaner fortsætter

De gode læsevaner fortsætter · Klinikassistenter kan afhjælpe tandlægemangel · Rumænsk mand idømt fængsel for tyveri og databedrageri · Danmarks Frie Forskningsfond giver 8,5 millioner kroner til lægeforskningen · Politi sætter fokus på de bløde trafikanters sikkerhed · Dagens billede: Fornuftig garanti

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

De gode læsevaner fortsætter

De gode læsevaner fra 2020 varer ved, fastslår ny rapport: 31 % læste mere i 2021 end i 2020. ’Sådan læser vi – Saxos årlige rapport om danskernes læsevaner’ udkom sidste uge med rekordhøj læsertilslutning. Mere end 10.000 besvarelser afslører opløftende tendenser i litteraturforbruget i 2021.

Flere undersøgelser påviste sidste år, at coronakrisens har haft en yderst positiv påvirkning på læsningen, og det er efterhånden en kendsgerning, at bogmarkedet generelt har klaret sig godt på trods af nedlukning og restriktioner.

Men var det et øjebliksbillede, som fortog sig, da samfundet genåbnede, eller var ét år nok til at vende de nedadgående statistikker for læsning og ligefrem skabe og fastholde nytilkommende rutiner? Det tyder på det sidste ifølge nye tal fra Saxos årlige rapport om læsevaner, som du kan se her.

Næsten hver tredje læser angiver her, at de læste mere i 2021 end i 2020, som for rigtig mange allerede stod som et rekordsættende læseår.

Samtidig vil mere end halvdelen af læserne gerne læse mere, end de allerede gør. Og det er imponerende intentioner, når 47 % i forvejen læser mere end 20 bøger om året, og 53 % læser på daglig basis.

Rapporten viser også en stigning i streamingforbruget og -forbrugerne:

• Bogstreamingens popularitet stiger fortsat: Fra 2017 er der sket en stigning på 31 procentpoint, og nu siger 53 % af læserne, at de streamer e- og lydbøger.
• Streamerne øger deres aktivitet: Der blev gennemsnitligt streamet 15 % mere i Saxos app i 2021 end i 2020.
• Streamingaktiviteten på døgnet er stort set uændret fra 2019 til 2021 på trods af store forandringer i de flestes liv.
• Mulighed for at multitaske er et vigtigt parameter, når læserne vælger litteraturstreaming til, og mange angiver også, at det giver mulighed for at være mere litterært eksperimenterende, og at det opleves som uforpligtende.
  ‘Sådan læser vi’ beskriver også en miljøvenlig tendens i salget af brugte bøger, ligesom rapporten afdækker, hvor mange der køber deres egen barndoms børnebøger, hvor vigtigt det er for danske læsere at købe bøger i en dansk boghandel, og hvad vi tillægger størst betydning; anmeldernes eller omgangskredsens anbefalinger.

Natasha Brandt, Saxos direktør, glæder sig over rapportens resultater og udtaler:

–  Det var særligt spændende at se på besvarelserne i år, da 2020 var et ganske specielt år i vores branche, og læsningen virkelig fik en renæssance hos mange. At vi stadig læste meget i 2021, og endda gerne vil læse endnu mere, siger noget om, hvor vanedannende gode bøger kan være, og ikke mindst hvor stor betydning litteraturen kan få i vores liv, hvis vi husker at finde plads til den og prioritere den.”

Som noget nyt udkommer rapporten også som e-bog og lydbog i Saxos app, hvor medlemmer af Saxo Premium kan læse og lytte til årets resultater.

Læs også: Fem gode bøger du skal læse

Klinikassistenter kan afhjælpe tandlægemangel

En lang række opgaver i den kommunale tandpleje kan løses af klinikassistenterne, der kan frigøre kostbar patienttid til tandlægerne, lyder det fra klinikassistenternes fagforening, HK Kommunal.

– En større opgaveglidning mellem de forskellige faggrupper er på kort sigt en væsentlig del af løsningen på manglen på tandlæger i den kommunale tandpleje. Sådan siger Malene Løvbjerg fra HK Kommunal, der repræsenterer de kommunale tandklinikassistenter i Danmark.

Meldingen sker på baggrund af et scenarie, hvor der flere steder i landet er så stor mangel på kommunalt ansatte tandlæger, at det kan gå ud over tandsundheden for børn og unge. Problemet bliver ifølge Malene Løvbjerg kun større de kommende år, fordi behandlingsbehovet stiger, og fordi de 18-21-årige fremover får tilbudt gratis tandpleje.

Der skal derfor findes løsninger allerede nu og indtil, der bliver uddannet flere tandlæger, mener Malene Løvbjerg.

–  Og den løsning hedder i høj grad opgaveglidning. Mange klinikassistenter er klar til at overtage flere og nye opgaver fra tandlægerne. Især hvis klinikassistenterne har taget moduler i akademiuddannelsen i odontologisk praksis, siger hun og peger på nogle eksempler fra sin egen kommune, Nyborg.

–  På grund af tandlægemanglen klarer klinikassistenten nu forebyggelse og screeninger, indtil barnet er 7 år. Ligesom vi også klarer mange nødbehandlinger, skråslibninger, midlertidige fyldninger, profylakse og meget mere, lyder det fra Malene Løvbjerg.

Klinikassistenterne pointerer samtidigt, at arbejdskraftmangel, opgaveglidning og efteruddannelse hænger uløseligt sammen.

– Det er en brændende platform. Vi skal have gjort vores kommunale arbejdsgivere ganske bevidste om, at der skal optages et markant større antal klinikassistentelever, hvis fremtidens arbejdskraft skal sikres. Og så skal vi arbejde benhårdt på, at de barrierer, som klinikassistenterne oplever i forhold til at kunne efteruddanne sig, bliver minimeret. For eksempel er det et stort problem, at AOP (Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis) kun udbydes to steder i landet, siger Malene Løvbjerg.

Hun peger desuden på, at der på alt for mange tandklinikker ikke er tid til at komme på uddannelse blandt andet fordi, der mange steder ikke er en ledelseskultur, der understøtter klinikassistenterne i at tage efteruddannelse.

– I HK Kommunal går vi nu i dialog med overtandlægerne for at søsætte nogle indsatser, der kan sikre mere videreuddannelse til tandklinikassistenterne, slutter Malene Løvbjerg.

Læs også: Kvinder er bedst til at passe på tænderne

Rumænsk mand idømt fængsel for tyveri og databedrageri

En 24-årig mand aflurede pinkoder og stjal dankort fra især ældre kvinder og hævede omkring en kvart million kroner på kortene. I dag blev han dømt ved retten i Esbjerg.

Retten i Sønderborg idømte i dag en 24-årig rumænsk mand et år og tre måneders fængsel for tyveri og databedrageri. Manden blev dømt for 58 forhold. Blandt andet stjal han i juli 2017 et dankort fra en kvinde i Varde og hævede omkring 15.000 kroner på kortet.

Gennem flere år har den dømte afluret pinkoder, når kunder betalte for varer i butikker. Efterfølgende stjal han typisk kreditkortene fra kundernes indkøbskurve eller biler, forklarede han i retten. Efter tyverierne hævede den dømte kontanter på kortene. I alt 25 forurettede har fået stjålet deres dankort og er sammenlagt blevet bedraget for omkring 250.000 kroner. Det er især gået ud over kvinder mellem 75 og 85 år.

Tyverierne er sket over det meste af Danmark siden sommeren 2016 til efteråret 2018. Han blev efterfølgende anholdt og idømt to års fængsel i Sverige for 15 lignende forhold. Efter dommen i Sverige blev manden sendt til afsoning i Rumænien. Syd- og Sønderjyllands udlændingekontrolafdeling UKA Vest har efterforsket en del af sagen og fik manden hjem fra Rumænien sidste år, så han kunne blive retsforfulgt for kriminaliteten begået her i landet.

Den 24-årige modtog dommen.

Læs også: Politiet advarer om kriminelle

Danmarks Frie Forskningsfond giver 8,5 millioner kroner til lægeforskningen

Ni klinikere har fået bevilget penge til hver deres nyskabende idé, der skal være med til at styrke forskningen på sundhedsområdet i Danmark over en tre års periode.

Med i alt 8,5 millioner kroner frikøber Danmarks Frie Forskningsfond ni klinikere, der med deres forskningsprojekt skal være med til at styrke og forny den danske, sundhedsfaglige forskning. I 20-50% af deres arbejdstid skal bevillingsmodtagerne således bedrive forskning sideløbende med deres praktiske lægegerning i op til en tre års periode. Den tid, de ikke bruger på forskningen, skal klinikerne fortsætte i deres nuværende ansættelse. Bevillingen bliver primært givet til læger, tandlæger og dyrlæger, som har opnået ph.d.-grad eller tilsvarende kvalifikationer gennem deres forskning.

De ni deltidsforskere, der er blevet valgt af det faglige forskningsråd DFF | Sundhed og Sygdom, er ansat på hhv. Herlev Hospital, Aarhus Universitetshospital, Bispebjerg Hospital, Region Midtjylland, Regionshospitalet Horsens og Sjællands Universitetshospital.

Helt overordnet er formålet med virkemidlet at fremme både etablerede klinikere samt fostre nye talenter inden for sundheds- og sygdomsområdet. Målsætningen med delestillinger er altså at støtte forskningsprojekter med udspring i det kliniske forskningsfelt.

Rakel Fuglsang Johansen fra Aarhus Universitetshospital er ideindehaver af et af de ni projekter. Hun vil gøre det lettere for personer, der lider af type 1-diabetes, at dyrke motion. Det skal blandt andet gøres ved at undersøge strategier til insulinbehandling og ernæring i relation til motion. Ligeledes vil hun med forskningsprojektet undersøge effekter af forskellige typer konkurrencesport for en person med type 1-diabetes. Rakel Fuglsang Johansen forklarer følgende om projektet:

– Studiet vil kunne bidrage til bedre vejledning af type 1-diabetes patienter omkring motion. Det kan bidrage til at få flere med type 1-diabetes i gang med at dyrke motion, så de også kan profitere af de mange gavnlige effekter af motion.

Læs om alle ni delestillinger her.

Læs også: Forskningsresultat: Du påvirkes af kollegaers privatforbrug

Politi sætter fokus på de bløde trafikanters sikkerhed

I denne uge vil Syd- og Sønderjyllands Politi kontrollere knallerter, cykler og el-løbehjul for at sætte fokus på sikkerheden for de bløde trafikanter. Sidste år kom 49 cyklister og knallertkørere alvorligt til skade i den syd- og sønderjyske trafik.

Læs også: Færdselsindsats i Aarhus

Dagens billede: Fornuftig garanti

Tweet from @tv2newsdk