NEWS: Dansk fabrik kan levere grønt brændstof til danske indenrigsfly i 2025
Dansk fabrik kan levere grønt brændstof til danske indenrigsfly i 2025 · Hjælp på vej til børn med syge forældre · Kvinde fundet død · Fra Viborg lød startskuddet · 58 sigtelser og 24 klip uddelt under færdselsindsats i Aarhus · Dagens billede: Spændende forsøg
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Dansk fabrik kan levere grønt brændstof til danske indenrigsfly i 2025
SDU-professor fortæller, at en lille fabrik kan levere grønt brændstof til danske indenrigsfly i 2025. Statsminister Mette Frederiksen lovede i sin nytårstale grønne flyrejser i Danmark allerede fra 2025 og 100 procent grøn flytrafik i 2030. Det er realistisk, siger professor Henrik Wenzel, som allerede i 2019 stod bag rapport, som sagde, at det var på tide at komme i gang.
Statsminister Mette Frederiksen (S) satte markant fokus på den grønne omstilling og udpegede flyrejser som et særligt punkt i sin nytårstale for få uger siden. Allerede i 2025 skal flypassagerer på indenrigsruter i Danmark have mulighed for at rejse på ‘grønne’ afgange, og i 2020 skal alle indenrigsfly lette med grønne flybrændstoffer i tankene.
Men er det muligt og hvordan? Mandag den 17. januar besøgte Frederiksens kollega og fynske partifælle klimaminister Dan Jørgensen SDU og Det Tekniske Fakultet. Her hørte han om, hvor dan nogle af landets fremmeste forskere arbejder på at finde og udvikle de løsninger, som skal gøre Frederiksens forudsigelser til virkelighed.
En af dem Dan Jørgensen mødte var SDU-professor i grøn omstilling fra Institut for Grøn Teknologi, Det Tekniske Fakultet, Henrik Wenzel. Han er ikke i tvivl om at det er muligt.
Statsminister Mette Frederiksen havde grønne flyrejser i Danmark og bæredygtig udvikling som et stort punkt i sin nytårstale. Hvad var din reaktion på det?
– Jeg blev overrasket over, at det fik så meget plads i statsministerens og faktisk også Dronningens nytårstale. Omvendt vidste jeg godt, at man efterhånden er nået dertil, hvor det er et område, man ikke rigtig kan komme udenom. Derfor var det alligevel overraskende, at det blev et decideret emne i talen. Når hun vælger at nævne det i talen, får det betydning. Det forpligter. Det er svært at se for sig nu, at det lander mellem to stole – nu er man politisk nødt til at finde en løsning. Men det er også på tide.
Hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på flytransport og grønne brændstoffer?
– Hun nævnte ikke direkte, at grønt flybrændstof skal laves i Danmark, men det er alligevel vejen frem, når hun taler om grønne flyrejser i Danmark i 2025. Selv om indenrigsflyvninger ikke fylder meget i det samlede billede, er det vigtigt at komme i gang, fordi det viser vejen og er et afgørende skridt på vejen mod en 100 procent reduktion i 2050. Det handler om de sidste 30 procent, som er den svære reduktion. Hvis vi ikke tænker Power-To-X ind nu, så kommer 2030-målet med 70 procent reduktion let til at føre til løsninger, der ikke er de rigtige, når vi skal nå fuld reduktion i 2050. De sidste 30 procent er de sværeste, så vi skal lave de rigtige løsninger fra start. Elektrificering af persontransport er en vigtig del af løsningen. Vi kan elektrificere to tredjedele af vores energiforbrug på en konkurrencedygtig måde. Det kan vi gøre gennem brug af varmepumper til vores varmeforbrug, hvilket vi allerede er i gang med, mens vi også får flere elbiler på vejene. Den sidste tredjedel af omstillingen kræver brændstoffer og grønne råvarer til plast, og den skal vi tage fat på nu for at nå i mål med den fulde omstilling i 2050. Vi må ikke fokusere blindt på 2030-målet med 70 procent reduktion, for vi skal også videre til 100 procent i 2050, og de to mål skal tænkes sammen. Derfor skal vi forstå rollen for Power To X-brændstof og starte så småt med at opbygge det rette system nu.
Du var allerede i 2019 med til at udarbejde en rapport på TEK, hvor I sagde, at det var muligt at starte en dansk produktion i 2025 af grønne flybrændstoffer baseret på biogas, CO2 og brint. Der er gået nogle år, uden at det er sat i gang, men er det stadig muligt?
– Ja. Men det er selvfølgelig vigtigt at komme i gang nu. Hvis man havde gjort, som vi opfordrede til dengang, så havde vi været i gang nu, og så havde det været lettere at nå. Men vi kan stadig nå det. Jeg har netop talt med det norske firma Nordic Electrofuel, som er i gang med at bygge en fabrik til produktion af grønt flybrændstof i Oslo. Og det danske firma Arcadia eFuels mener at være klar med dansk produktion i 2025. Hvis Nordic Electrofuel er i gang inden for et år, siger de, at en dansk fabrik kan stå klar i 2025, som kan producere et grønt alternativ til den råolie, vi i dag bruger, når vi laver flybrændstoffer.
Hvor stort et behov har vi i Danmark, hvis vi indenrigs skal flyve udelukkende på grønt flybrændstof?
– Vi kan nøjes med en mindre fabrik, der fremstiller brændstof ud af biogas, CO2 og brint. Der er en væsentlig teknisk-økonomisk fordel i at kunne anvende en mindre mængde biogas til at supplere og støtte brugen af CO2 og brint som råvarer. Fabrikken vil både lave brændstof til indenrigsflyvning, som kemisk hedder kerosen og nafta, som er råvaren til plastfremstilling. Kerosen og nafta kommer ud af fabrikken som sideprodukter, og det er meget attraktivt at kunne inkludere nafta’en, fordi det vil vise vejen til et fuldstændigt lukket plastsystem, hvor vi brænder den ikke-genanvendelige del og laver helt rent, ny plast af den, endda billigere og i meget bedre kvalitet end at samle plast ind ved husstanden og genanvende den. Dette vil for alvor være en øjenåbner for både plastsektoren og affaldssektoren globalt.
Hvor stort et problem er flytrafikken i det globale klimaregnskab?
– Det fylder faktisk ikke så meget i dag, men det vil vokse. Det hænger sammen med, at det kun er 20 procent af jordens befolkning, som rent faktisk har sat fod i et fly. Men ser man frem mod 2050, så vil en større andel af jordens befolkning økonomisk være i stand til at købe flybilletter. Det er i sig selv positivt, men det stiller også krav til, at vi skal gøre flytrafikken grøn og bæredygtig. Hvis du eksempelvis rejser frem og tilbage til Thailand, så har du faktisk udledt den mængde CO2, du som person skal holde dig indenfor på et helt år.
Hvis det bliver dyrere, hvem skal så betale?
– Luftfartsbranchen i Danmark har foreslået, at de opretter en fond, så alle passagerer betaler eksempelvis 30 kroner ekstra for en flybillet. Det vil kunne betale en omstilling på helt op til 30 procent af alle flyvninger i 2030 inklusive de internationale. Det er et lille beløb ekstra, men det er nok, hvis vi starter nu og lægger det på samtlige flyvninger fra nu og frem til 2030. Når vi når så langt, at vi flyver på 100 procent grønt brændstof, så bliver det lidt dyrere end det. Selv brændstoffet bliver cirka dobbelt så dyrt som de fossile brændstoffer, vi anvender i dag. Omvendt udgør brændstof kun 25 procent af din flybillet. Så flybilletten vil kun stige 20-25 procent. For indenrigsflyvninger vil det svare til ca. 100 kroner ekstra hver vej.
Er logistikken parat til det – der er mere end 41.000 lufthavne i verden i dag?
– Ja, logistisk bliver det ikke anderledes end i dag, hvor du har ganske få raffinaderier i verden, som producerer jetbrændstoffet til alle fly. I Danmark har vi kun ét raffinaderi eksempelvis. Det vil fortsat være de samme lokationer, hvor de fremover skal producere e-jetfuel af den nye type grønne råolie fremstillet af eksempelvis brint og CO2.
Hvad med el-fly, så vi kan flyve direkte på den vindenergi, vi får fra vores vindmøller – og dermed ikke skal bruge Power-To-X-anlæg for at omdanne strøm til brændstoffer?
– Du kan godt bruge el-fly i nogle tilfælde, hvis der er tale om kortere distancer. Om 20 år tror jeg, at vi primært flyver på el på ruterne i Danmark – eller måske med droner. Når det er er længere afstande, vil du stadig bruge e-fuel til at få de store fly i luften, men det kan være, at du bruger en el-motor til at cruise med, når først du er i helt oppe i flyvehøjden.
Læs også: Kender du følelsen af flyskam
Hjælp på vej til børn med syge forældre
Folketingspolitikere bakker op om lovsikret hjælp til børn, der bliver pårørende. For børn, hvis far eller mor bliver syg, får alt for sjældent den støtte, de har brug for. Fantastisk med bred politisk enighed, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.
Hver dag mister fem børn i Danmark deres far eller mor. Op mod 35.000 børn oplever hvert år, at deres mor eller far bliver indlagt med alvorlig sygdom. Børn, der bliver pårørende, og deres familier, får dog ikke altid hjælp og støtte til at håndtere den svære situation. Men nu ser det ud til, at der er hjælp på vej.
Torsdag den 13. januar behandlede Folketinget et beslutningsforslag om retten til hjælp til børn som pårørende fremsat af SF. Under drøftelsen var der blandt alle sundhedsordførere stor erkendelse af, hvor vigtigt det er at skabe bedre villkår for børn, som har alvorligt syge forældre. Bekymringer, tristhed og angst kan nemlig følge børnene langt ind i voksenlivet.
– Det glæder mig usigeligt, at der er bred politisk enighed om, at børn, hvis forældre bliver syge eller dør, skal have ret til hjælp og støtte. Det er ikke et sekund for tidligt – det er et område, der er forsømt, fortæller Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse.
I Folketingssalen var der desuden bred enighed om, at der er brug for at handle hurtigt, for alt for mange børn bliver ikke set og hjulpet.
– Det er helt afgørende, at alle de børn, vi taler om her, får den rette hjælp til at tackle de bekymringer og helt reelle udfordringer, der naturligt opstår i sådan en svær livssituation. Vi er i regeringen enige i, at der er brug for at få undersøgt, hvordan vi styrker hjælpen til børn som pårørende – hjælpen er for tilfældig og sporadisk, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fra talerstolen.
Et par partier ønskede lovgivning her og nu, men flere bakkede op om en arbejdsgruppe på tværs af ministerier, der inden sommer skal udarbejde en kortlægning og med konkrete anbefalinger. Arbejdsgruppen skal også undersøge muligheden for lovgivning på området og de økonomiske konsekvenser.
– Den arbejdsgruppe vil Kræftens Bekæmpelse gerne bidrage til. Jeg håber, vi bliver inviteret sammen med organisationer for psykisk sygdom, misbrug og sorg. Jo hurtigere vi får lovsikret børnenes ret til hjælp, jo bedre kan vi hjælpe hospitaler og kommuner med at løfte opgaven, siger Helen Bernt Andersen.
Et centralt omdrejningspunkt i diskussionen var Sundhedsstyrelsens 10 år gamle anbefalinger til sundhedspersonalet møde med pårørende – herunder børn. Anbefalingerne er gode – men de bliver ikke altid fulgt, sagde blandt andet Trine Torp (SF), der havde stillet beslutningsforslaget.
– Det er mere almindeligt, at patienter bliver spurgt, om de har en hund, end om de har børn. Det handler om at opdage, om der er børn og støtte forældrene i at tale med børnene om sygdommen. Anbefalingerne bliver ikke implementeret, sagde hun.
Det havde gjort stort indtryk på sundhedsordførerne, at 18 organisationer – heriblandt Kræftens Bekæmpelse – har sendt en samlet støtteerklæring om lovgivning for børn som pårørende forud for torsdagens behandling af beslutningsforslaget.
Til stede under debatten var Trine Torp (SF), Magnus Heunicke (S), Jane Heitmann (V), Liselott Blixt (DF), Peder Hvelplund (E), Julie Skovsby (S), Per Larsen (K), Christina Thorsholm (R) og Jens Rohde (KD).
Fakta:
- Hver dag mister fem børn i Danmark mor eller far, og op mod 35.000 børn oplever hvert år, at mor eller far bliver indlagt med kritisk sygdom. Næsten 300.000 børn vokser op i familier med psykisk sygdom, og cirka 122.000 børn vokser op i familier med rusmiddelproblemer.
- Undersøgelser viser, at børn, der ikke får hjælp til at tackle sorgen, har større risiko for psykiske lidelser, social mistrivsel og har sværere ved at gennemføre en uddannelse.
Derfor arbejder Kræftens Bekæmpelse nationalt, regionalt og kommunalt – og i samarbejde med andre – for bedre vilkår og rettigheder til alle børn, så ingen står alene.
Læs også: Heidi fik tarmkræft: Ingen fortæller om konsekvenserne
Kvinde fundet død
Natten til tirsdag den 18. januar 2022 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at en 50-årig kvinde fra Horsens var fundet død på sin bopæl.
Sydøstjyllands Politi har været til stede i området siden anmeldelsen og de foreløbige undersøgelser har ikke umiddelbart kunne fastlægge dødsårsag eller hændelsesforløbet, hvorfor dødsfaldet nu behandles som mistænkeligt. Derfor er tekniske efterforskere, hundeførere og en retsmediciner nu i gang med at foretage yderligere undersøgelser på og omkring findestedet.
Der vil blive gennemført en obduktion af den afdøde med henblik på at fastslå den endelige dødsårsag. Det er ikke muligt at oplyse, hvornår resultatet af obduktionen foreligger eller om konklusionen vil kunne deles med offentligheden.
Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger i sagen, der kan deles med offentligheden. De pårørende til den 50-årige kvinde er blevet underrettet.
Læs også: Fængsel for vidnetrusler
Fra Viborg lød startskuddet
Fra i går lød startskudet for 21.200 skoleelever, der skal dyste om de bedste opfindelser. Det er i Viborg, det hele starter, når landets største naturfagskonkurrence Naturfagsmaraton skydes i gang. 900 elever fra 5. og 6. klasser på 17 skoler i Viborg Kommune har arbejdet med alt fra tøjspild, apps og vindbiler til klimavenlige huse og broer. Og nu skal de endelig præsentere deres kreative løsninger på de naturfaglige udfordringer.
Naturfagsmaraton er kendt for at fylde haller i hele landet med tusindvis af skoleelever fra januar til maj, når der kæmpes om at vinde trofæet. Og selvom man grundet COVID-19 må vente lidt på at mødes fysisk i hallerne, vil omdrejningspunktet stadig være fællesskab, sammenhold og begejstringen ved at arbejde som opfinder, udvikler og ingeniører. Årets værter vil nemlig sende direkte fra studiet i Naturvidenskabernes Hus og ud til skolerne, hvor de guider elever og lærere gennem dagen på tryg, festlig og forsvarlig vis.
– Takket være en allerede velafprøvet version af Naturfagsmaraton online og en god portion omstillingsparathed lykkes det at afvikle samtlige konkurrencedage i hele landet. Jeg er stolt af, at det kan lade sig gøre på en ansvarlig måde, hvor vi passer på hinanden, og stadig giver børnene en god oplevelse med naturvidenskab og teknologi, forklarer Helle Kann, udviklingschef og projektleder for Naturfagsmaraton
Ingen af de 64 konkurrencedage for de 848 klasser med 21.200 elever bliver aflyst. De første konkurrencedage i januar og starten af februar bliver blot afviklet virtuelt, hvorefter håbet er at overgå til konkurrencer i haller rundt om i landet, så snart det er muligt.
Denne gang må eleverne gerne være på skolerne, og værterne Sara Kande, Sofie Waltersdorf Smed og Mikkel Skau Tolstrup står klar til sammen at styre slagets gang.
– Vi vil skabe feststemning og fokus på fællesskabet mellem klasserne, som er supervigtigt. Eleverne skal have en god dag, hvor de oplever at være en del af Naturfagsmaraton-universet, og også stadig får mulighed for både at se og vise hinanden de kreative løsninger på de opgaver, de har arbejdet med, siger Mikkel Skau Tolstrup
Alle opgaver tager udgangspunkt i den fiktive by, Grønby, der i år blandt andet har brug for en ny bro, der skal gå hen over en trafikeret vej, så cyklister og fodgængere kan komme sikkert over på den anden side. Eleverne skal prøve at arbejde som rigtige ingeniører, når de selv skal bygge en bro, men i stedet for at arbejde med beton eller træ, skal de undersøge, hvordan de kan gøre broen stærk, selvom den er bygget af pap. Opgaven er udviklet i samarbejde med COWI.
– Vi ønsker at vække elevernes fascination for byggeri og anlæg, så de får lyst til at uddanne sig inden for de tekniske fag og senere arbejde i vores branche. Eksempelvis som ingeniør, for vi har i stigende grad brug for fremtidens STEM-talenter. Med Naturfagsmaraton får eleverne her en god og praktisk indføring i, hvilke overvejelser der ligger bag, og hvad det kræver at bygge en bro, fortæller Jasper Kyndi, direktør for COWI i region Midtjylland og markedsdirektør for COWI i Danmark.
Naturvidenskabernes Hus samarbejder aktivt med virksomheder og brancher om at skabe frugtbare forbindelser mellem skolernes fag og virksomheders praksis. Et centralt element i Naturfagsmaraton er netop at sikre, at eleverne arbejder med løsninger på reelle udfordringer, og ved at udvikle opgaver i fællesskab med virksomhederne, skaber det også opmærksomhed omkring de mange spændende job- og karrieremuligheder.
– Vi håber at inspirere børn og unge, når de møder naturvidenskaben på en anden måde og får mulighed for at arbejde innovativt og eksperimenterende med problemstillinger, de måske endda kan genkende fra hverdagen. Når de oplever, at de kan skabe nye løsninger, der gør en forskel, bliver det måske en vigtig erfaring, som også er med dem, når de senere skal vælge uddannelse og vej i voksenlivet, slutter Maiken Lykke Lolck, Direktør i Naturvidenskabernes Hus.
Naturfagsmaraton sætter naturfag på dagsordenen lokalt og regionalt, og så er konkurrencen og forløbet op til også med til at videreuddanne de medvirkende lærere, der får værktøjer og erfaring med undersøgende og praktisk undervisning. Opgaverne er også med til at vise, hvor mange muligheder, der er inden for STEM-fagene, som måske kan inspirere nogle til at se spændende fremtidsperspektiver her – især hvis man gerne vil arbejde med klima, bæredygtighed og mennesker, og gerne vil gøre en forskel.
Læs også: Danmark indtager førsteplads på verdens yngste rygestart
58 sigtelser og 24 klip uddelt under færdselsindsats i Aarhus
Østjyllands Politis færdselsafdeling var i fredags en tur i det vestlige Aarhus og omkring Ringvejen, hvor der blev lavet færdselskontrol. Det førte til 58 sigtelser, fordelt på 44 sigtede, 24 klip i kørekortet og to betingede frakendelser af kørekortet – den ene til en taxachauffør, der blev målt til at køre 84 km/t på Søren Frichs Vej, hvor hastighedsbegrænsningen er 50 km/t.
En 20-årig ung mand havde en skidt aften og indkasserede på under en time fire bøder, hvoraf de tre var med klip. Først lavede han en ulovlig overhaling, som gav ham den første bøde og det første klip. Derefter kørte han frem for gult før rødt lys på Søren Frichs Vej, hvilket kostede ham en bøde.
Cirka 40 minutter senere var den gal igen – denne gang på Skanderborgvej i Viby, hvor han kørte over for rødt lys og samtidig benyttede håndholdt telefon, hvilket gav ham yderligere to bøder og to klip i kørekortet.
På Silkeborgvej i Brabrand var det en 28-årig mand, der kom i politiets søgelys, da han havde så travlt, at han på under ét minut præsterede to ulovlige overhalinger over spærreflade samt at køre over for rødt lys. Desuden benyttede han ikke sikkerhedssele, ligesom der var lygtefejl på bilen.
De 58 sigtelser fordelte sig på:
• 15 hastighedssager – heraf to til betinget frakendelse samt 12 til klip
• 7 benyttede ikke sikkerhedssele
• 5 benyttede håndholdt mobiltelefon (klip)
• 4 ulovlige overhalinger til klip
• 3 kørte over for rødt lys (klip)
• 2 kørte personbil uden at have førerret
• 2 kørte personbil selvom de var frakendt førerretten
• 1 sigtet for at køre i narkopåvirket tilstand
• 19 øvrige forseelser (manglende lygteføring, kørekort ej medbragt mv.)
Læs også: Over 700 fik bøde
