Læs også:

Close
lokk body shop

NEWS: The Body Shop og LOKK fortsætter kampen mod mænds vold mod kvinder

Nyheder  | 

The Body Shop og LOKK fortsætter kampen mod mænds vold mod kvinder · Mahamad Habane springer ud som vært for Discovery til historisk vinter-OL · En hund efter tog · Rituals Cosmetics tildeles certificeringen B Corp · To mænd anholdt i drabssag fra Hvidovre · 3F og Per Christensen indgår aftale om fratrædelse · Dagens billede: En presset Boris Johnson

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

The Body Shop og LOKK fortsætter kampen mod mænds vold mod kvinder

The Body Shop og LOKK fortsætter kampen mod mænds vold mod kvinder! Denne vinter har The Body Shop støttet og hyldet alle de fantastiske frivillige ildsjæle og omsorgspersoner, som kæmper for at hjælpe andre, hver dag, året rundt, verden over. Og i igen i år har The Body Shop samarbejdet med LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre, der repræsenterer flere end 50 kvindekrisecentre, deres 500 ansatte og over 1.500 frivillige.

LOKK var igen lokal kampagnepartner i den globale julekampagne, hvor The Body Shop hyldede alle ildsjæle, som uselvisk hjælper andre året rundt, og fortsætter kampen for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn.

LOKK gør et livsvigtigt stykke arbejde for at hjælpe voldsudsatte kvinder og deres børn videre til en fremtid uden vold. The Body Shop anvendte deres butikker og digitale kanaler til at sætte fokus på mænds vold mod kvinder, og alle køb mellem den 13. oktober og den 24. december har bidraget til at støtte LOKK. Målet var at donere mindst 100.000 kroner til LOKKs livsvigtige arbejde.

Med et stærkt butiksteam og sammen med deres kunder donerer The Body Shop hele 336.849 kroner. Det er mere end en fordobling af sidste års donation.

I 2021 har LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre samarbejdet med The Body Shop om at bekæmpe mænds vold mod kvinder. I den forbindelse udtaler LOKKs direktør, Kamilla Bjørn Drøidal:

– Det har været en stor glæde at opleve, hvordan The Body Shop gennem vores samarbejde har engageret deres kunder og omverdenen i kvindekrisecentrenes livsvigtige indsats for at hjælpe kvinder og børn videre til et trygt liv uden vold. Vi har i dén grad kunnet mærke, at både kunder og medarbejdere har haft hjertet med i at hjælpe voldsudsatte kvinder og deres børn. Blandt andet har vi på vores sociale medier tydeligt kunne se, at det har været et emne, der optog mange af The Body Shops kunder.

The Body Shop valgte at tolke efterårets Black Friday uge på deres helt egen måde og sætte fokus på de tal, der betyder noget, i stedet for tilbud og rabatter. Det aktivistiske skønhedsbrand anvendte under Black Friday-ugen deres butikker og digitale kanaler til at tale om mænds vold mod kvinder i Danmark og i verden.

lokk body shop
The Body Shop og deres kunder afleverer stor donation til LOKK … (Foto: PR)

Læs også: Interview med LOKK om voldsramte kvinder 

Mahamad Habane springer ud som vært for Discovery til historisk vinter-OL

Nedtællingen er for alvor i gang. Om under to uger begynder vinter-OL i Beijing. Her vil komiker Mahamad Habane få sin værtsdebut og sammen med Mette Cornelius guide discovery+-seerne gennem 16 intense dage fyldt med det bedste vintersport i verden. Seerne kommer helt tæt på det historisk høje antal danske atleter, der skal i kamp for Dannebrog.

På discovery+ kan du se med fra den 4. februar, hvor man kan streame alt fra Beijing og følge alle 62 atleter on demand. Allerede fra i dag kan du varme op til vinter-OL, da de første tre ud af otte afsnit af optaktsprogrammet ‘På Glatis’ kan streames på discovery+.

Komiker Mahamad Habane udgør sammen med Mette Cornelius Discoverys værtsduo, der sammen med en stribe kommentatorer og eksperter guider seerne gennem vinter-OL med en blanding af humor og høj faglighed. Det gør de blandt andet i optaktsprogrammet ‘På Glatis’, hvor de besøger danske atleter herhjemme og i udlandet for at blive klogere på deres discipliner. De første tre ud af otte afsnit af ‘På Glatis’ kan ses på discovery+ nu, mens yderligere tre afsnit udkommer i morgen fredag den 28. januar.

– Måske er det dumdristigt af mig, men for at være helt ærlig, ved jeg meget lidt om sport og endnu mindre om vinter-OL. Men jeg er et meget nysgerrigt menneske, og derfor glæder jeg mig til at komme i gang og blive klogere på, hvad vinter-OL er for en størrelse. Jeg håber at kunne bidrage til, at seerne får en god oplevelse hjemme i stuerne, hvor der også er plads til et godt grin, siger Mahamad Habane, der blandt andet har optrådt for Kronprinsparrets ved deres prisuddeling i 2019 og senest medvirket i det kendte tv-program Stormester. Han er desuden i februar aktuel med sit første one man show – ‘Ham der komikeren’.

vinter ol
Her ses de to værter for vinter-OL … (Foto: Per Arnesen)

Læs også: Virtuel sommer-OL

En hund efter tog

Spørgsmålet er stadig – tog hunden toget? Torsdag i sidste uge blev politiet kaldt til Skellebjerg station lidt uden for Dianalund. Her havde togpersonalet truffet en blind passager i toget: En ung Cavalier King Charles Spaniel, der tilsyneladende var herreløs. Da politiet kort efter ankom, blev hunden chipskannet, og herefter fik betjentene kontakt til ejeren, en 60-årig mand fra Ringsted, som fortalte, at hunden blev passet hos en bekendt i Ruds-Vedby.

Her var den stukket af under en luftetur uden halsbånd og hundetegn. Det vides ikke, om den har taget toget af sig selv eller hvordan den er kommet fra Ruds-Vedby til Skellebjerg, men den har ikke fået en kontrolafgift af togføreren. Til gengæld står den 60-årige ejer til en bøde på 1.000 kroner for overtrædelse af hundeloven, fordi hunden ikke havde halsbånd og hundetegn på.

hund
En lidt sød (hunde)historie … (Modelfoto: Unsplash)

Læs også: Hunde- og kattebattle – hvem er sødest

Rituals Cosmetics tildeles certificeringen B Corp

Rituals Cosmetics tildeles certificeringen B Corp. En certificering for social og miljømæssig ydeevne.

Rituals kan fra januar 2022 stolt præsentere sig som B Corp-certificeret. At blive certificeret som en B Corp-virksomhed indebærer, at man opfylder højeste standard af social og miljømæssig ydeevne. Det er en af de få certificeringer i verden, der ikke kun bedømmer produkt og service, men tager hensyn til hele virksomheden.

For Rituals som brand, med passion for at skabe eksklusive produkter til krop & hjem for personlig velvære, er certificeringen et bevis på at virksomhedens filosofi kan kombineres med en bevidst livsstil, hvor mennesker og planeten er i fokus.

Målet med B Corp er at promover brands, der bygger en inkluderende og fair forretning, som opfylder de højeste sociale og miljømæssige standarder. At blive tildelt en B Corp-certificering er ikke et endegyldigt mål, man skal forny certificeringen hvert år. Certificeringen hjælper virksomheder med at holde fokus på, hvad der er vigtigt for at være en bevidst og bæredygtig forretning år efter år.

B Corp er en certificering som tildeles virksomheder verden over. Der er i øjeblikket 4.000 certificerede B-Corp virksomheder i 153 brancher fordelt i 77 lande. B Corp-certificeringen hjælper på sin vis kunder, investorer og fremtidige medarbejdere til at skelne virksomheder med en sund vision og en dedikeret vilje til at gøre en forskel for os mennesker og vores planet.

rituals
Rituals Cosmetics opnår certificering … (Foto: PR)

Læs også: Beautyinspiration – januarnyheder 

To mænd anholdt i drabssag fra Hvidovre

Tirsdag morgen har Københavns Vestegns Politi anholdt to mænd, som mistænkes i en drabssag fra Hvidovre.

De to mænd på 18 og 23 år sigtes for drab på en 25-årig mand, som blev fundet livløs på en sti i Hvidovre den 31. oktober 2021 og efterfølgende døde af sine kvæstelser. Siden har der været en omfattende efterforskning i sagen, og blandt andet har politiet offentliggjort foto af en bil svarende til den, som den afdøde kørte i i timerne op til forbrydelsen.

– Vi har efterforsket sagen i en længere periode, og på den baggrund er de to mænd her til morgen blevet anholdt. Efterforskningen af sagen er imidlertid ikke tilendebragt, og vi kan ikke udelukke, at der vil ske yderligere anholdelser. Af hensyn til den fortsatte efterforskning, har vi ikke mulighed for at give yderligere oplysninger her og nu. Dog kan vi sige, at vi vurderer at indtil flere personer har en viden om, hvordan denne alvorlige forbrydelse er begået. Og den viden bør man komme til os med, forklarer vicepolitiinspektør Peter Malmose.

politi politibil
To mand anholdt i drabsdag fra Hvidovre … (Foto: PR)

Læs også: Visitationszoner

3F og Per Christensen indgår aftale om fratrædelse

3F’s ledelse og formand Per Christensen har i dag indgået en gensidig aftale, om at Per Christensen fratræder sin stilling som formand.

3F’s ledelse og formand Per Christensen har i dag indgået en gensidig aftale, om at Per Christensen fratræder sin stilling som formand.

Aftalen sker på baggrund af sagen vedrørende Per Christensens private liv, der har fyldt meget i medierne i den seneste tid.

Begge parter er på den baggrund enige om, at det er bedst for alle parter, at Per Christensen stopper i 3F.

3F’s næstformand Tina Christensen udtaler i den forbindelse:

– Der er i den seneste tid sået stor tvivl om tilliden til Per Christensen som 3F’s formand. Der skal altid være endda meget stor tillid til personen i spidsen for vores fællesskab, og derfor er både vi og Per Christensen af den opfattelse, at det er bedst for 3F og vores medlemmer, at han nu stopper. Måske var det engang sådan, at man kunne skille privatliv og arbejdsliv, når man var en fremtrædende figur. Det kan man ikke, når det vedrører forhold af en karakter som i den aktuelle situation. Det har både vi og Per Christensen erkendt – derfor stopper han nu som formand i en gensidig forståelse.

– Vi skylder Per Christensen en meget stor tak for hans engagement og de mange sejre, han har været hovedmanden bag. Per har i næsten 40 år været en stærk og meget dygtig tillidsvalgt, der har været populær og vellidt blandt både de 265.000 kolleger og samarbejdspartnere.

3f
3F og Per Christensen indgår aftale om fratrædelse … (Foto: PR)

Læs også: Discovery udgiver om dokumentar om Metoo

Dagens billede: En presset Boris Johnson

· Mere fra samme kategori ·