Læs også:

Close
boller i karry

Lav glutenfrie boller i karry med blomkålsris

Mad  | 

Hvem er ikke vild med boller i karry – ja, faktisk er det manges favoritmad. Men hvorfor ikke prøve at lave en lidt sundere variant. Opskriften er fra bogen ‘Gaven til maven’ af Anette Harbech Olesen

Og udover den er lidt sundere har den også blomkålsris i stedet for almindelige ris til. Og som bonus er den også glutenfri.

anette harbech olesen
Anette Harbech Olesen har lavet en super lækker og inspirerende kogebog, som denne ret er fra … (Foto Sara Galbiati)

Du kan lave den lækreste omgang glutenfri boller i karry med kylling, og så er den endda let at tilberede.

boller i karry
Boller i karry på en sundere måde … (Foto: Sara Galbiati og Anette Harbech Olesen)

Opskriften er til 4 personer

Det skal du bruge

Ingredienser

2 løg
400 g hakket kyllingekød
½ dl glutenfri rasp eller en skive blendet, glutenfrit brød
1 æg eller æggeerstatning
Uraffineret flagesalt og peber
1 rød peberfrugt
2 spsk ekstra jomfruolivenolie
1 spsk groft rismel
1 spsk karry
1-2 fed hvidløg
Stødt koriander efter smag
½ -1 tsk stødt spidskommen
Chili efter smag og behag
1-2 dl vand
1 dåse kokosmælk
3 spsk mangochutney

Ingredienser til servering

1 blomkål
Forårsløg (kan udelades)
1 rød peberfrugt
Evt. en lækker salat, fx kålsalat
Mangochutney

Sådan gør du

Pil løgene og riv dem fint. Bland dem med kød, rasp, æg og salt og peber og rør farsen sammen.

Form den til kødboller på størrelse med små golfbolde og læg dem på en tallerken.

Skær peberfrugten i små bitte tern. Gem halvdelen til servering.

Varm olien op på en pande og svits den anden halvdel af peberfrugtternene.

Drys mel, karry og andre krydderier over og svits kortvarigt.

Tilsæt vand, kokosmælk og mangochutney og rør det sammen.

Når det begynder at koge, kommes kødbollerne forsigtigt i gryden, så de ligger i ét lag.

Læg låg på gryden, skru ned og lad retten simre i 15 minutter.

Smag til med krydderier og juster konsistensen med vand.

Skær stokken af blomkålet og blend resten til ris, eventuelt ad flere omgange. Sæt blomkålsrisen i køleskab indtil servering.

Server med strimler af forårsløg, rød peber, salat og mere mangochutney.

 

Sådan ser bogen ud:

gaven til maven
(Forsidefoto: Sarah Sanctuary Williams)

 

Læs også:

Fokus på fordøjelsen: Vi taler med ekspert

 

mave hjerte hænder

 

· Mere fra samme kategori ·