Læs også:

Close
Så er der pizzadej ... (Fotograf RIkke Nissen Westesen)

Pizza Margherita med burrata

Mad  | 

Pizza Margherita med burrata er en lækker sag, og denne opskrift er fra bogen ‘Salty Baking Moments’ af dygtige Frederikke Wærens. Er du klar til en lækker pizza

Mine favoritpizzaer er de helt enkle slags, og opskriften her er på den mest enkle af dem alle, nemlig Pizza Margherita, som kun har fyld af dejlig hjemmelavet tomatsauce og mozzarellaost. Dog bliver de her toppet med frisk rucola og en hel burrata, der er en ekstra cremet og blød mozzarella, på hver pizza inden servering. Så bliver det ikke bedre! Jo, det skulle da lige være, hvis du er vild med parmaskinke, for så kan du også toppe den med et par skiver parmaskinke.

frederikke værens
Dygtige Frederikke Wærens er kommet med endnu en lækker kogebog … (Fotograf: RIkke Nissen Westesen)

Det skal du bruge

Ingredienser pizzadej

Dejen her i opskriften er en traditionel pizzadej, som egner sig til alle slags pizzaer – salte som søde. Vær opmærksom på, at dejen skal koldhæves. Den langsomme hævning gør faktisk en forskel for pizzabunden, der bliver helt tynd og sprød.

Jeg kan kun anbefale at prøve det, selvom det kræver, at man planlægger sin pizzabagning mindst et døgn, før de
skal bages. Samtidig er det vigtigt, at ovnen er så varm som mulig, når man bager pizza. Man opnår et ekstra godt resultat, hvis man samtidig har et bagestål eller en pizzasten i ovnen. Jeg bager også pizza med stor succes i havegrillen, hvor der er plads til bagestålet.

Så er der pizzadej ... (Fotograf RIkke Nissen Westesen)
Så er der pizza … (Fotograf: Rikke Nissen Westesen)

Ingredienser dej til 6 pizzaer (formet som 6 kugler)

6 dl vand, lunt
30 g fint salt
1 kg hvedemel, f.eks. Manitoba eller Tipo 00
2 g gær (som en ært)
Lidt olivenolie, til smørring af dejkuglerne

TIP:

Hav dejkuglerne klar i køleskabet til hurtig pizzabagning – dejen kan holde sig i cirka 4 døgn på køl.

pizza dej frederikke wærens
Så er der pizzadej … (Fotograf: Rikke Nissen Westesen)

Tomatsauce til 6 pizzaer

2 løg, skåret i tern
4 fed hvidløg, finthakket
Evt. ½ frisk chili, finthakket
Olivenolie
500 g cherrytomater, skåret
i halve (eller evt. flåede
cherrytomater)
2 spsk. tomatpuré
½ dl piskefløde
1 tsk. brun farin (eller sukker)
1 tsk. æblecidereddike (eller citronsaft)
Et par kviste frisk oregano
Salt og peber

Ingrediensser fyld til 1 pizza

2-3 spsk. tomatsauce
½ – 1 kugle frisk mozzarella, trukket i mindre stykker

burrata
Burrata er bare lækkert – også på en pizza … (Fotograf: Rikke Nissen Westesen)

Pynt til 1 færdigbagt pizza

1 burrata (eller 1 kugle frisk mozzarella)
1 håndfuld rucola, skyllet og ordnet
Evt. 1-2 skiver parmaskinke
Frisk basilikum

Sådan gør det

Pizzadej

Hæld vandet i en røreskål, og opløs saltet heri.

Tilsæt 100 g af melet, og rør det rundt med hænderne, til det ikke klumper, og dejen er som en pandekagedej.

Tilsæt gæren, og gnid den ind i dejen med fingrene, indtil den er opløst. Tilsæt det resterende mel lidt ad gangen, imens dejen æltes med hænderne.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og ælt godt i cirka 10 minutter, til en blank og smidig dej. Dejen er lidt klistret til at begynde med, men bliver under æltningen mere sammenhængende og slipper bordet. (Dejen kan eventuelt æltes på køkkenmaskine.)

Lad dejen hvile på køkkenbordet dækket af et let fugtigt viskestykke i cirka 2 timer. Del herefter dejen i 6 dele, og form dem til kugler, som lægges på en bageplade eller lignende.

Smør lidt olie på dejkuglerne og dæk dem med husholdningsfilm.

Stil dejen på køl i cirka 24 timer (den kan holde sig på køl i op til 4 døgn).

Så er der pizza ... (Fotograf RIkke Nissen Westesen)
Pizza smager bare lækkert … (Fotograf: Rikke Nissen Westesen)

Tomatsauce

Svits løg, hvidløg og chili i olivenolie i en gryde til grøntsagerne bliver klare. Tilsæt tomater, og lad dem stege med i et par min.

Tilsæt tomatpuré, fløde, brun farin, æblecidereddike og oregano, bland og lad tomatsaucen simre i cirka 15 minutter.

Blend blandingen til en ensartet og cremet sauce, smag den til med salt og peber og eventuelt lidt brun farin
eller æblecidereddike.

Pizza Margaritha

Inden pizzaerne skal bages, tages dejen ud og stilles 1 time ved stuetemperatur.

Læg et bagestål på en bagerist midt i ovnen, eller lad en bageplade varme op i ovnen.

Tænd ovnen på højeste mulig temperatur i mindst 30 minutter.

Tag den ene dejkugle ud på et meldrysset bord og form den til en tynd pizza på cirka 30-35 centimeter i diameter: Tryk først dejen flad med fingerspidserne fra midten og ud mod kanten, og derefter ved at trække/trykke i dejen med flade hænder fra midten og ud. Brug ikke kagerulle, da det presser al luft ud af dejen!

Læg pizzabunden på et stykke bagepapir, kom 1-2 spiseske tomatsauce på, og fordel næsten ud til kanten.

Drys en håndfuld frisk mozzarella over pizzaen.

Træk bagepapiret med pizzaen over på det varme bagestål/bageplade, og bag den i cirka 10 minutter.

Hold øje med pizzaen, da bagetiden afhænger meget af ovnens temperatur.

Pynt den varme pizza med frisk rucola, et par skiver parmaskinke, en kugle burrata på midten og nogle kviste frisk basilikum, og server.

Fortsæt med at tilberede de næste pizzaer, efterhånden som de skal spises.

 

Sådan ser bogen ud:

salty baking moments

 

Læs også:

Fokus på fordøjelsen

 

mave hjerte hænder

· Mere fra samme kategori ·