Læs også:

Close
flæskesteg Foto: MY DAILY SPACE)

NEWS: Danske forbrugere ved ikke, at flæskestegen rydder regnskov

Nyheder  | 

Danske forbrugere ved ikke, at flæskestegen rydder regnskov · Nye restriktioner indføres · Corona smitter af på salget af velgørenhedsgaver til jul · KLM lægger stor Airbusfly-bestilling · Tre mænd anholdt for en række designindbrud · Ulovligt gaderæs udløste frihedsstraf · Dagens video: · Seriøs ‘Titte bøh’

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Danske forbrugere ved ikke, at flæskestegen rydder regnskov

Kun et mindretal af danskerne er klar over, at produktionen af deres flæskesteg hænger nøje sammen med regnskovsrydning, og den soja som danske industrigrise fodres med. Det viser en ny undersøgelse, der er lavet op til julemåneden af YouGov for World Animal Protection Danmark.

Når danske grise fodres med soja, er der stor risiko for, at foderet stammer fra marker, der før var regnskov i Amazonas. Men det er langt fra almen viden:

Kun 19 procent af danskerne svarer, at det påvirker vilde dyr i regnskovene ‘meget negativt’ eller ‘negativt’, når de bliver spurgt i World Animal Protections aktuelle undersøgelse.
39 procent er neutrale (svarer ‘hverken positivt eller negativt’), og hele 34 procent svarer ‘ved ikke’.

– Vores måling fortæller, at danskerne har en begrænset viden om den sammenhæng, der er mellem regnskovsrydning og kødproduktion. Alt for få er klar over, at når store multinationale firmaer brænder regnskovens dyr og planter af, så er det blandt andet til soja til den danske svineindustri, der erstatter dyrenes levesteder, og som driver regnskovens dyr og mennesker på flugt. Så alle os, der bekymrer sig om dyrevelfærd, menneskerettigheder, klima og biodiversitet, har en stor formidlingsopgave foran sig, forklarer Esben Sloth, kampagnechef i World Animal Protection Danmark.

Dyreorganisationens kampagnechef er til gengæld glad for, at når de adspurgte forbrugere finder ud af sammenhængen, så påvirker det deres valg af kød til bordet i juledagene.

I alt 40 procent svarer, at de ‘i nogen grad’, ‘i høj grad’ eller ‘i meget høj grad’ bliver påvirket af informationen om, at vilde dyr mister deres levesteder, mens 37 procent svarer, at de ‘slet ikke’ påvirkes eller kun påvirkes ‘i mindre grad’.

Og når YouGov spørger dem, der spiser flæskesteg juleaften, er en femtedel (21 procent) parat til at vælge noget andet, hvis de ved, at der er ryddet regnskov i forbindelse med det kød de spiser. Her svarer 23 procent ‘ved ikke’, mens 56 procent står fast og fastholder traditionen med flæskesteg på bordet juleaften.

Om undersøgelsen:

Mellem den 29. og 30. november 2021 har YouGov spurgt 10.005 danskere, der er et bredt udsnit af befolkningen fordelt på alder, køn, indkomst, uddannelse og arbejde, om deres madvaner juleaften i sammenhæng med regnskovsrydning, klima og dyrevelfærd.

Af den gruppe der overvejer, hvordan deres kød er produceret, nævner 85 procent dyrevelfærd som den afgørende faktor. 44 procent nævner klima og 38 procent svarer, at sundheden er det vigtigste, når de står med indkøbskurven i supermarkedet

Generelt foretrækker de danske forbrugere and juleaften (66 procent), derefter kommer flæskesteg (52 procent), og så kalkun, der ligger på ni procent.

Kun fem procent spiser vegetarisk eller vegansk.
(Grunden til at tallene udgør mere end 100 procent er, at mange spiser flere typer kød).

Af dem der foretrækker flæskesteg juleaften spiser 41 procent kød fra industrisvin, mens 39 procent køber flæskesteg fra grise der er opdrættet på friland eller økologisk. (20 procent svarer ‘ved ikke’).

flæskesteg Foto: MY DAILY SPACE)
Skal du have flæskesteg juleaften … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Sådan laver du den perfekte flæskesteg

Nye restriktioner indføres

Fredag eftermiddag afholdt Mette Frederiksen atter pressemøde, hvor hun fremlagde en del nye restriktioner, som regeringen har ønsket at indføre på anbefaling af Epidemikommisionen. Disse skulle dog godkendes efter mødet af Folketingets Epidemiudvalg, der efterfølende godkendte restriktionerne, der trådte i kraft i går søndag morgen klokken 8. De ophører foreløbig den 17. januar.

Sådan ser de samlede restriktioner og anbefalinger ud:

Lokaler med erhverv der lukkes:

  • Spillehaller
  • Kasinoer
  • Lege- og badelande
  • Forlystelsesparker og tivolier
  • Messer og lokaler til konferencer og foredrag

Lokaler til kulturelle aktiviteter der lukkes:

  • Spillesteder
  • Teatre
  • Biografer
  • Museer
  • Kunsthaller
  • Kulturhuse
  • Forsamlingshuse
  • Folkehøjskoler
  • Selskabslokaler
  • Zoologiske anlæg
  • Akvarier
  • Lokaler til menighedsarrangementer og idrætsarrangementer med betalende tilskuere

Tiltag på serveringssteder:

  • Serveringssteder skal stoppe udskænkning af alkohol klokken 22 og lukke klokken 23
  • Generelt forbud mod salg af alkohol i perioden 22-05
  • Indendørs arealkrav på 2 kvadratmeter per gæst for siddende gæster og 4 kvadratmeter for stående
  • Krav om mundbind eller visir for personale med kundekontakt, uanset om de kan forevise coronapas
  • Krav om opsætning af informationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen samt krav om håndsprit.

Øvrige anbefalinger:

  • Kravet om mundbind bør udvides til blandt andet lokaler på kultur- og erhvervsområdet, hvor der er offentlig adgang. Eksempelvis uddannelsesinsitutioner, køreskoler, take-awaysteder og gudstjenester.
  • Indendørs arealkrav i detailhandlen og til gudstjenester og religiøse handlinger.
  • Krav om pladsbillet og coronapas i intercity- og intercity-lyntog samt krav om coronapas i fjernbusser.
  • Arbejdspladser anbefales at opfordre til hjemmearbejde.
  • Begræns mængden af sociale kontakter i juletiden.
Glyptoteket
Glyptoteket er et af de steder, der søndag atter måtte lukke ned … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Coronaens mange sider: Hudsult

Corona smitter af på salget af velgørenhedsgaver til jul

De seneste fem år har Folkekirkens Nødhjælp oplevet en 75 procent stigning i salget af velgørenhedsgaver som ’Giv en ged’. Det skyldes både den gavmilde juletid – og corona, der smitter af på danskernes giverlyst.

Danskernes hjerter banker for velgørenhed i den søde juletid, og ifølge tal fra Folkekirkens Nødhjælp, banker det stærkere og stærkere.

De sidste fem år har nødhjælpsorganisationen set en stigning i salget af velgørenhedsgaver fra det populære ’Giv en ged’- gavekatalog på 75 procent. I 2016 donerede danskerne cirka fire millioner kroner i velgørenhedsgaver gennem Folkekirkens Nødhjælp. Tallet er steget støt og kulminerede i forbindelse med sidste års jul med salg af velgørenhedsgaver for 7 millioner kroner.

Den positive udvikling vækker taknemmelighed hos Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen, der også håber på et godt resultat i år.

– Det varmer at se, at så mange bakker op om ’Giv en ged’ og de andre velgørenhedsgaver, som vi tilbyder. Det er tydeligt at se, at efterspørgslen er størst i december, og det skyldes nok, at julen er hjerternes fest, og at vi i Danmark har en stærk tradition i julen for at dele med andre, som ikke har så meget, siger Birgitte Qvist-Sørensen

Men hun tror også, at corona-pandamien har sat ekstra skub i donationerne de sidste to år.

– Salget af online-gaver er stigende, og det kan godt smitte af på os. Samtidig har corona-situationen, både herhjemme og udlandet, mindet os om, hvor sårbart livet kan være, og det tror jeg har fået rigtig mange til at vise solidaritet med verdens fattigste.

Siden Folkekirkens Nødhjælp lancerede den første velgørenhedsgave i Danmark i 2006 – nemlig ’Giv en ged’ – er gavekataloget vokset og blevet mere bæredygtigt. I dag kan man købe klimagaver som træer, solcellelamper, klimafrø og køkkenhaver.

Den udvikling taler både ind i danskernes stærke klimabevidsthed og i de udfordringer, som klimaforandringerne forårsager i lande, som Folkekirkens Nødhjælp har været til stede igennem mange år.

– Klimaforandringerne har voldsomme konsekvenser i lande som Kenya, hvor lange tørkeperioder udfordrer landbruget og adgangen til drikkevand. Her gør klimagaver utroligt stor gavn,” siger Birgitte Qvist-Sørensen og fremhæver ’Giv klimafrø’ som eksempel:

– Når tørken gør det svært at dyrke jorden, er der behov for tørkeresistente frø – for eksempel chiliplanter, auberginer og bønner, som kan klare det ekstreme vejr. Når en familie får klimafrø, modtager de også undervisning i, hvordan de driver et klimarobust landbrug, der ikke afhænger af vejret. Hjælp til selvhjælp er nemlig en kerneværdi i alle vores projekter, slutter hun.

Læs mere om ‘Giv en ged’ og de andre gaver her.

folkekirkens nødhjælp
Måske du skulle give en ged i julegave … (Foto: Bax Lindhardt)

Læs også: Aarhus-koncern indgår klimaaftale med Folkekirkens Nødhjælp

KLM lægger stor Airbusfly-bestilling

Efter en tæt duel med Boeing har Airbus fået en ordre fra KLM på 100 A320neo/A321neo. Desuden ligger der en option på yderligere 60 fly. Dette resulterer I, at der inden længe vil ske en udfasning af Boeing 737-flåden hos KLM samt lavprisflyselskaberne Transavia Netherlands og Transavia France. Dette er konsekvensen af den aftale, som Air France-KLM torsdag sidste uge indgik med Airbus.

KLM har lagt vægt på, at flyene i Airbus A320neo-familien reducerer støjniveauet med 50 procent, og samtidig har flyene et brændstofforbrug og CO2-emissioner, der er 15 procent lavere end de fly, som de skal erstatte i flåden.

– Jeg er glad for, at vi ved løbende at investere i vores produkt kan forbedre vores effektivitet og kundeoplevelse. Coronapandemien har tvunget os til at fokusere på overlevelse i de seneste atten måneder. Nu hvor vi er på vej mod bedring, kan vi se på fremtiden igen. Med denne ordre, som er en vigtig del af vores omstruktureringsplan, vil vi yderligere forberede vores virksomhed såvel som vores kundeoplevelse i fremtiden, udtaler Pieter Elbers, koncernchef i KLM.

klm fly
Airbus har fået god ordre fra KLM … (Foto: Unsplash)

Læs også: Marrakech kontrasternes by

Tre mænd anholdt for en række designindbrud

I fredags fremstillede Fyns Politi tre mænd i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. Der er tale om tre mænd fra Odense på henholdsvis 31 år, 22 år og 20 år.

Fyns Politi har anholdt dem, fordi de mistænkes at stå bag en række designindbrud primært begået i Odense på Fyn. Her har de stjålet dyre designvarer som PH-lamper, Y-stole og Bamsestole med henblik på videresalg.

Fyns Politi begærede lukkede døre i sagen af hensyn til den videre efterforskning.

7'er fritz hansen arne jacobsen designerstol
Det er designermøbler, de tre mænd har stjålet … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Det frygter danskerne mest at få stjålet i julen

Ulovligt gaderæs udløste frihedsstraf

Retten i Glostrup har idømt en 25-årig mand en frihedsstraf, en bøde og frakendt ham kørekortet for særlig hensynsløs kørsel ved et ulovligt gaderæs-arrangement på en offentlig vej.

Det ulovlige gaderæs fandt sted en fredag aften i maj 2020, hvor motorinteresserede var forsamlet som tilskuere på Ejby Industrivej i Glostrup. På stedet, som er en offentlig vej med sideveje, blev der arrangeret ræs mellem biler, som med fuld acceleration kørte om kap dør om dør.

Under et af ræsene fik en færdselsbetjent målt den 25-åriges bil til mindst 110 kilometer i timen, hvor kun 60 kilometer i timen er tilladt. Det svarer til en hastighedsoverskridelse på over 83 procent.

– Vi mente, at ræsets samlede omstændigheder faldt ind under ’særlig hensynsløs kørsel’ og lagde op til en frihedsstraf, som lovgivningen giver mulighed for – og det fulgte retten, forklarer specialanklager Charlotte Møgelhøj.

Ifølge færdselsloven kommer ’særlig hensynsløs kørsel’ på tale, når man bevidst sætter sig ud over hensynet til andres sikkerhed. I denne sag var der tale om et arrangeret ulovligt gaderæs med høje hastigheder og tilskuere på en strækning med sideveje for andre trafikanter.

Retten idømte den 25-årige 30 dages fængsel, som blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste, og en bøde på en nettomånedsløn på 10.500 kroner. Fordi hans førerret i forvejen var betinget frakendt, mistede han nu førerretten i et år. Derefter skal han til nye køreprøver, hvis han vil køre bil igen.

Dommen blev afsagt tirsdag den 30. november, og ankefristen udløb den 14. december.

Specialanklager Charlotte Møgelhøj tilføjer, at skærpelserne for vanvidsbilisme, som blev indført i foråret, bestemmer, at politiet automatisk skal beslaglægge biler, hvis de er anvendt til ’særlig hensynsløs kørsel’.

– Konsekvensen af denne dom er, at politiet fremover kan beslaglægge biler, der kører gaderæs med mange tilskuere, selvom hastighedsoverskridelsen er under 100 procent, fortsætter Charlotte Møgelhøj.
Leder af færdselsafdelingen ved Københavns Vestegns Politi noterer sig dommen, som vil indgå i politikredsens fremadrettede indsats mod ulovlige gaderæs:

– Det er klart, at hvis vi rejser en lignede sigtelse ved et tilsvarende ulovligt gaderæs, så vil vi vurdere, om bilen skal beslaglægges på stedet, slutter politikommissær Claus Stoltenberg, Købehavns Vestegns Politis færdselsafdeling.

lyskryds grønt lys trafik københavn lyskryds (Foto: MY DAILY SPACE)
Ulovligt aderæs gav frihedsstraf … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Mustang beslaglagt efter ulovligt gaderæs

Dagens video: Seriøs ‘Titte bøh’

 

 

· Mere fra samme kategori ·