Læs også:

Close
jaguar

NEWS: Håb for jaguarer, aber og papegøjer i Brasiliens regnskov

Nyheder  | 

Håb for jaguarer, aber og papegøjer i Brasiliens regnskov · Ledende rockermedlem dømt for omfattende hashhandel · Allergispecialister prikker til politikerne · Sundhedsministeriet gav ikke klar besked om den forventede sagsbehandlingstid i en aktindsigtssag · Penge til frivillige til kampen mod plastik på stranden · Dagens billede: Sveriges nye statsminister

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Håb for jaguarer, aber og papegøjer i Brasiliens regnskov

Der er skabt håb for jaguarer, aber og papegøjer i Brasiliens regnskov, for Danmarks førende økologiske mejerier, sætter foden ned, og stopper import af soja, fordi de ikke vil medvirke til udryddelse af dyr og natur, når regnskovene i Brasilien brændes af.

De danske forbrugere, der ikke vil medvirke til afbrænding af dyrebar natur i de brasilianske regnskove, får nu et mere dyre- og klimavenligt valg, når de køber mælk og andre mejeriprodukter.

Mejerierne Thise, Naturmælk og Øllingegård, hvis mælk, smør, ost og yoghurt kan købes i næsten alle større supermarkedskæder, vil ikke længere medvirke til at jaguarer, papegøjer og myreslugere mister deres hjem, når de brasilianske regnskove i Amazonas, Cerrado og Pantanal ryddes for at dyrke soja-foder til malkekvæg (og grise) i Danmark og resten af Europa.

– Det er stærkt, at danske firmaer nu tager førertrøjen på, og som sådan er med til at sætte fokus på den destruktive soja-import, der forvandler Brasiliens regnskove til golde marker. Det har kæmpemæssig betydning som signal til hele branchen, udtaler Esben Sloth, kampagnechef i World Animal Protection DK.

Den globale dyreorganisation har for nyligt sendt støtte til brandbekæmpelse samt oprettelse af dyre-redningsstationer til Pantanal, der er en del af Brasiliens regnskove. Området er verdens største tropiske vådområde, og er aktuelt truet af et stigende antal brande, der påsættes af lokale, der samarbejder med internationale firmaer, som investerer i regnskovsrydning. Skoven ryddes for at dyrke soja, der ender i USA og Europa som foder til landbrugsdyr.

Og sojaproduktionen er ikke alene fatal for mennesker og dyr i regnskovene, men også for klimaet.
Thise skriver på deres hjemmeside, at alt efter opgørelsesmetode, svarer klimabelastningen fra importeret soja til en tredjedel af det danske landbrugs samlede udledninger af drivhusgasser:

– Så det bedste bidrag vi kan komme med er, at vi kan være med til at stoppe efterspørgslen på soja, for så har de ingen undskyldning for at fælde mere regnskov. Vi kan ikke holde til at inddrage mere natur i vores landbrugsproduktion, så nu må det altså være slut, fortæller Thises direktør, Poul Pedersen, til World Animal Protection.

Thise har netop fremrykket slutdatoen for soja-stoppet, så de ligesom deres kolleger, Naturmælk i Sønderjylland, og det nordsjællandske mejeri, Øllingegård, stopper brugen af importeret soja allerede fra 2022.

Og det er på høje tid, at også det industrielle landbrug påtager sig deres del af ansvaret for den destruktion af regnskoven, som er direkte forbundet med vores forbrug og madvaner, mener Esben Sloth fra World Animal Protection:

– Alene sidste år, forsvandt et område i Pantanal, der svarer til Danmarks samlede areal, og nye brande truer de resterende områder, hvor hundredetusinder af dyr og mennesker er i overhængende fare for at miste deres levesteder.

Om World Animal Protection:

WAP Danmark er en del af den globale organisation, World Animal Protection International, der har hovedkontor i London og afdelinger i blandt andet USA, Thailand, Australien, Canada, Brasilien, Holland, Kina og Indien.

World Animal Protection opererer i mere end 50 lande, og har status som højeste rådgiver for FN og rådgiver i Europarådet.

jaguar
En overlevende jaguar fra Pantanal-regnskoven, der nu er truet af nye brande, påsat for at dyrke bøfkød og soja. (Foto: WWF)

Læs også: Danske virksomheders forbrug af palmeolie har stadig regnskov på samvittigheden

Ledende rockermedlem dømt for omfattende hashhandel

En 55-årig mand, der er ledende medlem af en rockergruppering, blev mandag idømt tre et halvt års ubetinget fængsel at have handlet med mindst 340 kilo hash.

Det er Særlig Efterforskning Vest, der stod bag efterforskningen af den 55-årige, som i Retten i Aarhus blev dømt for at have været bagmanden i et Aarhus-baseret narkonetværk.

To mænd på 38 og 40 år er tidligere blevet idømt længere fængselsstraffe i samme sag for at have leveret hash til forskellige kunder og samlet penge ind – alt sammen efter instruktion fra den 55-årige. Politiet fandt under ransagninger i sagen 1,6 millioner kroner i kontanter, som er blevet konfiskeret.

Handlerne foregik mellem februar 2020 og april 2021, og kommunikationen i netværket foregik løbende via krypterede chattjenester. Flere af de korrespondancer fik politiet adgang til, og det var medvirkende til, at Særlig Efterforskning Vest kunne optrevle netværket og anholde den 55-årige i april.

– Det er meget stor mængde hash, der er blevet handlet med i en længere periode, og den 55-årige erkendte, at han havde haft en styrende og koordinerende rolle. Jeg er derfor tilfreds med, at han blev idømt en længere ubetinget fængselsstraf,  siger anklager i sagen Jhin Lee.

Den 55-årige erkendte forholdet, og han modtog dommen.

rocker
Bandemedlem dømt for omfattende hashhandel … (Foto: Unsplash)

Læs også: Hollandsk statsborger varetægtsfængslet efter hashfund

Allergispecialister prikker til politikerne

I dag den 2. december lægger politikere og embedsfolk på Christiansborg arm til allergitest. Det sker, mens de diskuterer fremtidige tiltag med Astma-Allergi Danmark, der kan sikre bedre forebyggelse og behandling af overfølsomhedssygdomme, der plager 1,5 millioner danskere og koster dyrt i samfundsøkonomien.

Astma-Allergi Danmark har gennem 50 år oparbejdet et indgående kendskab til de behov, der er vigtige for landets 1,5 millioner borgere med overfølsomhedssygdomme. De behov danner ramme for en vigtig diskussion med landets folketingsmedlemmer, når foreningen i dag besøger Christiansborg for at tilbyde allergitest til de folkevalgte og deres embedsmænd.

1,5 millioner danskere lider hver dag af symptomer som vejrtrækningsbesvær, udslæt og kløe i hals og øjne, og det koster mere end 15 milliarder kroner om året. Formålet med priktesten er derfor en kærkommen lejlighed til at sætte fokus på en række politiske tiltag, som kan bidrage til at sikre bedre behandling, mere lighed i sundhed og forhindre, at flere borgere udvikler kroniske sygdomme, som nedsætter deres livskvalitet.

Udviklingen i overfølsomhedssygdomme er stigende og det er derfor afgørende, at sundhedspolitikken tager højde for initiativer, der sikrer bedre uddannelse af specialister, intelligent byplanlægning med fokus på allergivenlig beplantning, indeklima i boliger, indkøbspolitik i offentlige institutioner og større fokus på skadelig kemi i kosmetik og plejeprodukter.

Fem håndgribelige tiltag for astma- og allergisagen:

1. Uddannelse

Vi skal sikre bedre uddannelse og videreuddannelse af fagpersoner, der er i kontakt med borgere som eksempelvis skolelærere, pædagoger og plejehjemspersonale. Ved at tildele fagpersoner de nødvendige kompetencer til opsporing og behandling kan vi forebygge og lindre fremtidige patientforløb.

2. Indkøbsstrategi

Mindst 20 procent af befolkningen i Danmark har hudallergi, og ofte med allergisk eksem til følge. Vi bør derfor forebygge kontakt- og parfumeallergi ved at indføre krav eller opfordringer til, hvilke produkter der vælges til rengøring og hudpleje i skoler, ældrepleje og på offentlige arbejdspladser.

3. Indeklima

Mange får kraftige allergiske symptomer fra dyr i det offentlige rum. Mødet med dyr kan i værste fald forværre allergiske sygdomme eller føre til udvikling af nye allergier. Vi mener derfor, at vi skal begrænse tilstedeværelsen af kæledyr på arbejdspladser, plejecentre og i offentlige bygninger, medmindre dyrene har en direkte erhvervsfunktion. Desuden bør vi sikre fokus på optimalt luftskifte i bygningsmassen – både på kontorer og i skoler og institutioner.

4. Byplanlægning

Hver fjerde dansker har høfeber. Borgere med pollenallergi er særligt udsatte over for beplantningen i det offentlige rum. Det bør man tage højde for i fremtidens byplanlægning ved at reducere mængden af græs og træer som hassel, el, elm, birk og platan i bynære omgivelser. Ved at reducere bestemte planter, buske og træer og prioritere andre former for beplantning, kan vi sikre en mere lige adgang til de muligheder for fysisk aktivitet, som vores byer tilbyder.

5. Allergistrategi for kemi

Kontaktallergi over for kemikalier er et stort sundhedsproblem. Kontaktallergi er en livslang lidelse, som har betydning for borgernes arbejdsliv, sociale liv og livskvalitet. Kontakteksem er samtidig den hyppigst anerkendte erhvervsbetingede sygdom og har dermed også en markant samfundsøkonomisk betydning. Vi ønsker derfor at styrke indsatsen med fokus på forskning, oplysning og lovgivning. Det kræver både en prioriteret politisk indsats og tilførsel af flere midler.

Astma-Allergi Danmark mener, at en handlekraftig politisk indsats på allergiområdet er på sin plads.

christiansborg
Allergispecialister prikker til politikerne …(Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Er det allergi eller coronavirus

Sundhedsministeriet gav ikke klar besked om den forventede sagsbehandlingstid i en aktindsigtssag

En journalist, der havde søgt aktindsigt i dokumenter hos Sundhedsministeriet, fik i månedsvis at vide, at hans aktindsigtsanmodning ville blive behandlet inden for relativt få uger, uden at det skete. Det får ombudsmanden til at udtale, at ministeriets sagsbehandling var meget beklagelig, idet han understreger, at en myndigheds udmeldinger om den forventede sagsbehandlingstid skal være realistiske.

Ombudsmanden kritiserer desuden Sundhedsministeriets sagsbehandlingstid, som foreløbig havde været 167 arbejdsdage på tidspunktet for ombudsmandens undersøgelse. Men uUdmeldinger om forventet sagsbehandlingstid skal være realistiske. Journalisten bad i februar 2021 Sundhedsministeriet om aktindsigt i alt materiale i sagen om en sundhedsreform siden regeringens tiltrædelse.

I de følgende otte måneder sendte ministeriet ni såkaldte underretningsbreve til journalisten med udmeldinger om, hvornår sagen kunne forventes færdigbehandlet. I disse breve oplyste ministeriet, at det endnu ikke havde været muligt at behandle aktindsigtsanmodningen, men at sagen kunne forventes færdigbehandlet inden for relativt få uger.

Ministeriet begrundede navnlig fristoverskridelserne med arbejdspres på grund af håndtering af COVID-19, samt at ministeriet var ved at behandle andre aktindsigtsanmodninger, der var modtaget før journalistens.

Ombudsmanden konstaterede, at den samlede sagsbehandlingstid i sagen endte med at blive mere end 12 gange så lang som angivet i ministeriets første udmelding af 15. februar 2021 og mere end 6 gange så lang som angivet i ministeriets femte udmelding af 25. maj 2021.

Det var ombudsmandens opfattelse, at Sundhedsministeriet i sine underretningsbreve skulle have givet journalisten et mere realistisk skøn over, hvornår hans aktindsigtsanmodning kunne forventes at blive færdigbehandlet. Dette gælder også, når en realistisk udmelding vil vise, at myndigheden ikke overholder lovbestemte frister eller i øvrigt almindelige krav til forsvarlig sagsbehandlingstid.

– Man kan ikke som myndighed udmelde en forventet sagsbehandlingstid, som man reelt ikke har mulighed for at overholde. De borgere og journalister, der anmoder om aktindsigt, har krav på at få oplyst en realistisk tidshorisont for, hvornår de kan forvente at få deres anmodning behandlet, forklarer Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Da Sundhedsministeriet efterfølgende har truffet afgørelse i sagen, foretager ombudsmanden sig ikke mere i sagen.

Læs ombudsmandens redegørelse her.

computer arbejde job
Sundhedsministeriet gav ikke klar besked om den forventede sagsbehandlingstid i en aktindsigtssag … (Foto: Unplash)

Læs også: Heunicke skal forklare sig i sag

Penge til frivillige til kampen mod plastik på stranden

Frivillige får 1,6 million kroner til kampen mod plastik på stranden, idet Miljøministeriet har uddelt eløbet til seks projekter, som skal fjerne plastik og andet affald fra de danske strande. Flasker, fiskenet, spande, cigaretskod og plastikposer. Det er mange forskellige ting, der enten bliver smidt eller skyller op på de danske strande.

Heldigvis gør mange frivillige en stor indsats for at rydde op – de får nu hjælp fra Miljøministeriets strandoprydningspulje.

–  Plastikaffald kan opholde sig i havmiljøet i mange hundrede år, og det kan udgøre en risiko for dyrelivet i vandet og på de strande, hvor det skyller op. Og så er det med til at ødelægge naturoplevelsen, når vi besøger de danske strande og kyster, udtaler miljøminister Lea Wermelin.

Både offentlige myndigheder, private selskaber og almindelige borgere har kunnet søge om tilskud, og ansøgerne er fordelt over hele landet. Seks projekter har i denne omgang fået tildelt 1,6 mio. kr. fra strandoprydningspuljen, som Miljøstyrelsen står for at uddele.

– Naturen skal være natur – ikke skraldespand. Vi skal væk fra brug og smid væk-kulturen, og vi kan alle gøre en forskel, så affald ikke ender i naturen. Jeg er glad for, at vi kan støtte de frivillige kræfter, som får gavn af strandoprydningspuljen, og som gør, at vi andre kan nyde de danske strande uden at drukne i affald. Det er i fin tråd med regeringens målrettede arbejde for at mindske plastikforurening ved at reducere unødvendigt plastikforbrug og sikre mere genbrug og genanvendelse af vores affald, siger miljøminister Lea Wermelin.

Som en del indsatsen for at mindske plastikaffald indførte regeringen fra 2021 et forbud mod gratis bæreposer i butikkerne, og tidligere i år blev en række engangsplastikprodukter forbudt i hele EU.

Strandoprydningspuljen blev lanceret i efteråret 2019, og siden da har 65 ansøgere fået stillet over 10 millioner kroner til rådighed til oprydning på de danske strande.

Både offentlige myndigheder, private selskaber og borgere kan ansøge om tilskud til at fjerne plastik og andet affald fra de danske strande og kyster. Hvert projekt kan få op til 500.000 kroner til for eksempel skraldeposer, forplejning og leje af udstyr.

Alle projekter og ansøgninger til strandoprydningspuljen, der levede op til formål og krav, har fået tilskud i den aktuelle ansøgningsrunde. I 2022 vil Miljøstyrelsen igen åbne for ansøgninger til puljen. Der er afsat 3,6 millioner kroner i 2022.

Følgende seks projekter har fået støtte i denne ansøgningsrunde:

Fonden lille Vildmosecentret, jyske østkyst, Mariager Fjord og Limfjorden, 96.000 kroner.

Brøndby Kommune, Brøndby Strand, 100.000 kroner.

Glant, Rømø og vestkysten, 136.500 kroner.

Race for Oceans Foundation, hele den jyske vestkyst og østkysten fra Skagen til Aarhus, 500.000 kroner.

DGI, hele Danmark, 500.000 kroner.

Nationalparkfond Skjoldungernes Land, Roskilde Fjord, 266.500 kroner.

Læs mere om strandoprydningspuljen her.

strand affald
Så skal der ryddes op på de danske strande … (Foto: Colourbox/PR)

Læs også: Et indblik i plastensverden

Dagens billede:

· Mere fra samme kategori ·