Læs også:

Close
pride flag lgbti

JULENEWS: Beskyttelsen af LGBTI-personer styrkes i lovgivningen

Nyheder  | 

Beskyttelsen af LGBTI-personer styrkes i lovgivningen · DI: Stop testkaos med gratis selvtest · Dømt for omfattende databedragerier og svindel med coronamidler · Danskerne bruger 1.500 kroner på nettet om måneden · Dagens video: Positiv eller negativ · Decemberglimt: Julebageri

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Beskyttelsen af LGBTI-personer styrkes i lovgivningen

Fremover er homo- og biseksuelle, transpersoner og interkønnede (LGBTI) beskyttet direkte i lovgivningen mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer.

Det er konsekvensen af en lov, som Folketinget vedtog den 21. december. Samtidig bliver det tydeligt, at LGBTI-personer kan klage til Ligebehandlingsnævnet, hvis de oplever forskelsbehandling pga. deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønsidentitet.

Beskyttelsen af transpersoner og interkønnede har hidtil alene været indfortolket i lovgivningen. Med lovændringen bliver det tydeligt, at det er forbudt at forskelsbehandle transpersoner og interkønnede. Derudover styrkes beskyttelsen mod forskelsbehandling på baggrund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet, og der bliver mulighed for at klage til Ligebehandlingsnævnet frem for, at en sag skal rejses ved domstolene.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:

– Der skal være plads til alle i det danske samfund. Alle mennesker skal mødes ligeværdigt og med respekt. Men sådan er det ikke altid. Næste hver tredje homo- og biseksuelle, transperson og interkønnede har det seneste år oplevet at blive diskrimineret eller chikaneret. Og alt for mange udsættes hvert år for vold, som efter ofrets opfattelse er motiveret af, at de er homoseksuelle eller transkønnede.

– Jeg er derfor rigtig glad for, at Folketinget har vedtaget, at vi styrker og tydeliggør beskyttelsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Alt for mange steder rundt om i verden ser vi i disse år, at LGBTI-personers rettigheder er under pres. Også i det lys er det vigtigt, at vi er helt tydelige i dansk lovgivning.

Samtidig præciseres straffeloves § 81, nr. 6 om hadforbrydelser og § 266 b, stk. 1 om hadefulde ytringer. Med lovændringen bliver det tydeligt at transpersoner og interkønnede er beskyttet af loven.

Justitsminister Nick Hækkerup tilføjer:

– Desværre er der fortsat transpersoner og interkønnede, der oplever at blive udsat for hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Det kan vi ganske enkelt ikke tolerere, for der skal være plads til, at man kan være den, man er i det danske samfund. Vi har med flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden allerede styrket myndighedernes indsats mod hadforbrydelser generelt. Nu tydeliggør vi straffelovens beskyttelse af transpersoner og interkønnede mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer, ligesom vi gør det soleklart, at det er en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse er motiveret af had – uanset om hadet ikke er hele motivet.

Derudover tilføjes beskyttelsesgrunden ”handicap” i straffelovens § 266 b, stk. 1 om hadefulde ytringer. Det betyder, at personer med et handicap fremadrettet både er beskyttet mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Derudover gøres det tydeligt i straffelovens § 81, nr. 6, at der er tale om en hadforbrydelse uanset om lovovertrædelsen har helt eller delvist baggrund i de forhold, der er opregnet i straffeloven.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

pride flag lgbti
Ny lov træder i kraft 1. januar 2022 … (Foto: Unsplash)

Læs også: 10 seksuelle orienteringer du aldrig har hørt om

DI: Stop testkaos med gratis selvtest

I Dansk Industri frygter man, at mange vil smitte hinanden i julen, så de ikke kommer på arbejde og i skole efter juleferien, og derfor skal gratis selvtest være en del af teststrategien.

Stigende coronasmitte i Danmark har øget presset på testcentrene, og Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at man kun får pcr-test, hvis man har symptomer eller er nær kontakt. Nogle steder er køerne til test timelange, og det skaber bekymring i Dansk Industri (DI).

– Der er jo et regulært testkaos lige nu. Det nuværende test-regime fungerer ikke. Der er lange køer på testcentrene, det er umuligt at bestille en PCR-test inden jul, og selvtest er ribbet fra hylderne. Der er brug for at tænke i nye baner og løsninger, og selvtest er en oplagt vej til at tage noget af presset fra testcentrene, udtaler Emil Fannikke Kiær.

Han henviser til, at Sundhedsstyrelsen nu anbefaler brug af både hurtigtest og selvtest i stedet for PCR.

– Myndighederne har allerede indset potentialet ved gratis selvtest og udruller dem derfor massivt på offentlige institutioner – for eksempel på skolerne, hvor forældre nu kan hente selvtest med hjem til jul. Vi undrer os i DI over, at hverken virksomhederne eller medarbejdere er en del af det regnestykke. De bør da have samme mulighed, fortsætter Emil Fannikke Kiær.

DI’s forslag skal gøre, at virksomheder, uddannelsesinstitutioner og privatpersoner får selvtest stillet gratis til rådighed. Det skal være enkelt at bestille en selvtest med NemID eller CVR-nummer, så test bliver sendt til hjemmet eller virksomheden, eller man skal kunne hente på apoteker eller teststeder.

– Det virker ikke hensigtsmæssigt, at danskerne skal stå i lange køer og i værste fald smitte hinanden. I stedet bør vi kunne teste os selv derhjemme eller på arbejdspladsen og så kun gå i testcentret, hvis selvtesten er positiv. Vi har et behov for en enkel screening, så danskerne ikke går rundt i julen og smitter hinanden. Vi risikerer jo at stå i en situation, hvor flere hundrede tusinde er smittede efter julefesterne og ikke kan komme på arbejde efter nytår. Det må ikke ske, slutter DI-direktøren.

Han understreger, at der er behov for tilsagn fra myndighederne på udrulningen af selvtest, hvis leverandører skal hjemtage meget store mængder.

coronatest test (Foto: MY DAILY SPACE)
Gratis selvtest er en god ide mener DI … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Det vidste du ikke om mundbind

Dømt for omfattende databedragerier og svindel med coronamidler

Retterne i Svendborg og Odense afsagde sidste uge dom mod to ud af i alt fem personer i en større sag, der er blevet efterforsket af politiets specialenhed Særlig Efterforskning Vest (SEV). En sag der undervejs tog en noget uventet drejning, og hvor i alt tre personer nu er dømt.

Efterforskningen blev startet op i efteråret 2020 med fokus på handel med narkotika, hvor mistanken rettede sig mod en person i rockermiljøet på Fyn. Men som efterforskningen skred frem, viste det sig, at der i stedet var tale om handel med større mængder doping.

Det førte til, at SEV i april 2021 slog til mod adskillige mistænkte personer, og flere personer blev fremstillet og varetægtsfængslet i grundlovsforhør den 15. april 2021 ved Retten i Svendborg. Ved de efterfølgende undersøgelser af de sigtedes computere, tablets og telefoner tog efterforskningen dog en ny drejning.

– Det viste sig, at flere af de sigtede havde lavet omfattende databedragerier, idet de havde skaffet sig adskillige personers id-oplysninger og uberettiget brugt disse til at søge diverse banker og lånevirksomheder om lån, forklarer senioranklager ved Særlig Efterforskning Vest, Lars Petersen.

I perioden fra foråret 2019 til foråret 2021 blev der ansøgt om lån for cirka 10 millioner kroner. De fleste af ansøgningerne blev afvist, men det lykkedes imidlertid at få udbetalt cirka 2,3 millioner kroner. Efterforskningen viste også, at der var foretaget svindel med coronamidler, idet der var søgt om tilskud til udbetalte lønninger, som ikke havde været reelle.

Tre personer med relation til databedragerierne og svindel med coronamidler har nu fået dom. En 28-årig mand fra Nyborg er blevet idømt syv års fængsel for svindel med coronamidler, databedragerier for i alt 7,1 millioner kroner, hæleri af grov beskaffenhed og besiddelse af dopingmidler.

En 24-årig mand fra Nyborg er blevet idømt tre års fængsel for databedrageri for 4,5 millioner kroner. Og en 28-årig mand fra Odense blev dømt for databedrageri for i alt 3,1 millioner kroner og har fået udmålt en straf på 1 år 9 måneders fængsel, hvoraf de tre måneder er gjort ubetinget, mens de øvrige måneder er gjort betinget med vilkår om 260 timers samfundstjeneste.

– Det er tre gode domme der afsagt. Der er tale om dels svindel med coronamidler og dels omfattende databedrageri. Især forholdene vedrørende databedrageri har haft et professionelt og organiseret præg. Men på grund af en langvarig, grundig og intens efterforskning fra Særlig Efterforskning Vest (SEV) er det lykkedes at finde bagmændene til de mange bedragerier, slutter senioranklager Lars Petersen.

Den 39-årige mand, der havde tilknytning til rockermiljøet, og som politiet i første omgang havde rettet mistanken mod, er sigtet for håndtering af dopingmidler, svindel med coronamidler og databedrageri for i alt 7,1 millioner kroner. Hans sag er endnu ikke afgjort.

Derudover sidder en 31-årig mand varetægtsfængslet sigtet for svindel med coronamidler og databedragerier for i cirka 10 millioner kroner. Hans sag forventes afgjort den 4. januar 2022.

computer arbejde (Foto: Unsplash)
Flere dømt for omfattende databedragerier og svindel med coronamidler. (Foto: Unsplash)

Læs også: Hjælpepakker vækker mistanke om svindel

Danskerne bruger 1.500 kroner på nettet om måneden

En ny omfattende undersøgelse fra Dansk Industris branchefællesskab for handel viser, at danskerne i gennemsnit bruger knap 1.500 kroner og handler 3,5 gange om måneden på nettet. DI Handels analyse afslører også store forskelle i indkøbsvanerne på tværs af køn, alder og landsdele.

– Vores undersøgelse viser, hvor store forskellene er i indkøbsvanerne på nettet hos de forskellige befolkningsgrupper. Det tegner et detaljeret billede af forbrugerne, som er interessant, for alle der driver e-handel, siger branchedirektør Jacob Kjeldsen, DI Handel, som er branchefællesskab for 2.400 handelsvirksomheder i Dansk Industri.

Undersøgelsen viser, at nordjyderne er de forbrugere i landet, som bruger færrest penge på nettet. Samtidig fremgår det, at der markante forskelle på kønnenes og på de forskellige aldersgruppers indkøbsvaner på nettet.

– Har man for eksempel de små børnefamilier, som kernekunder, skal ens hjemmeside især være mobiloptimeret, mens desktoppen skal optimeres til det grå guld, siger Jacob Kjeldsen.

For at blive klogere på danskernes e-handelsvaner har Dansk Industri og Epinion udviklet analysen ”Danskernes e-handel”. Her stilles der bl.a. skarpt på: Hvem der handler mest online, hvad køber de, hvor køber de, hvor meget køber de, og hvad er de vigtigste faktorer for at vælge en webshop.

–  Siden den første dankort transaktion på nettet i 1999 er de danske forbrugere blevet et af de mest e-handlende folkefærd i verden, og vi er derfor vante med e-handel og har høje forventninger til købsoplevelsen, siger Jacob Kjeldsen.

DI Handels ambition med undersøgelsen ‘Danskernes e-handel’ er, at hjælpe danske virksomheder med at være på forkant med udviklingen, forstå kunderne og levere indsigt, der kan indgå i virksomhedernes strategiske overvejelser om fremtiden, hvor e-handel kommer til at fylde endnu mere.

– Undersøgelsen vidner om, at for at få succes på det danske e-handelsmarked, kræver det, at hver enkelt webshop er skarp på, hvem deres kunder er. Derudover skal virksomhederne have orden i de basale forretningsdyder, hvis de skal være konkurrencedygtige, slutter Jacob Kjeldsen.

Uddrag af DI Handels undersøgelse ‘Danskernes e-handel’

  • Danskerne brugte i snit 1.477 kr. pr. måned i Q3, men meget afhængig af forbrugersegmenter.
  • Nordjyderne køber mindst ind på nettet.
  • Danskerne handler i gennemsnit 3,5 gange online pr. måned.
  • 18 % af danskernes gennemsnitligt e-handelsforbrug blev brugt på abonnementskøb, mens 82 % er på engangskøb.
  • De yngre aldersgrupper bruger mest mobilen til e-handel, mens de ældre mest bruger desktop.
  • Pensionisterne vægter bæredygtighed højere end andre segmenter.
  • Sikker betaling og godt ry er de vigtigste tryghedsfaktorer på tværs af alle segmenter, mens fysiske butikker er den mindst vigtige.
  • Danskerne er meget tilfredse med købsoplevelsen – på en skala fra 1-5 ligger det gennemsnitligt på omkring 4.
piger arbejde computer job
Danskerne kan godt lide at shoppe på nettet … (Foto: Unsplash)

Læs også: Sådan beskytter du dig mod svindel på Instagram

Dagens video: Positiv eller negativ

Decemberglimt: Julebageri

· Mere fra samme kategori ·