Læs også:

Close
house of gucci

Filmanmeldelse: ‘House of Gucci’

Kultur  | 
Det synes redaktionen: 6

Den længe ventede film ‘House of Gucci’ kan endelig ses i biografen. En stjernespækket film med en handling inspireret af den sande historie bag modehuset Gucci. En på alle måder seværdig film, hvis du er til drama, gode skuespilpræstationer, mode og visuelt smukke oplevelser

gucci
Mode på første klasse og førsteklasses underholdning, det er hvad ‘House of Gucci’ er … Her ses Al Pacino som Aldo Gucci og Mãdãline Ghenea som Sophia Loren i Ridley Scott’s filmatisering af den sande historie bag det italienske modehus Gucci. A Metro Goldwyn Mayer Pictures film. Photo credit: Courtesy of Metro Goldwyn Mayer Pictures Inc. © 2021 Metro-Goldwyn-Mayer Pictures Inc. All Rights Reserved.

Det handler filmen om

House of Gucci’ er inspireret af den chokerende sande historie om familien bag det italienske modehus Gucci. Da Patrizia Reggiani (Lady Gaga), en outsider fra ret beskedne kår, gifter sig ind i Gucci-familien, skaber hendes uhæmmede ambitioner store konflikter i familieimperiet. Det udløser hurtigt en hensynsløs spiral af forræderi, dekadence, hævn og i sidste ende … også et mord. Gennem tre årtier ser vi, hvad et navn betyder, hvad det er værd og hvor langt en familie vil gå for kontrol. Uhyggeligt og skræmmende – men desværre også sandt.

gucci
Lady Gaga (Patrizia Gucci) og Adam Driver (Mauricio Gucci) på ski sammen lige hvor det hele vender … A film about the tumultuous Gucci family fashion dynasty and the murder of founder Guccio Gucci’s grandson Maurizio Gucci. Director: Ridley Scott  Cast: Lady Gaga, Adam Driver, Al Pacino, Jeremy Irons, Jared Leto, Jack Huston

Vi følger familieimperiet fra tiden, hvor alt stadig er glamourøst, frem til den skandaløse retssag, hvor Patrizia Reggiani bliver idømt 26 års fængsel for at planlægge drabet på sin eksmand, Maurizio Gucci. Man tror næsten det er løgn – men ja det er jo virkelighed og er sket, og du kan bare prøve at google det …

Maurizio var barnebarn af den berømte modedesigner Guccio Gucci og arving til hele Gucci-dynastiet, men juridiske slagsmål, stridigheder om arven, svigt og en ekstravagant livsstil blev begyndelsen til enden for Maurizio og hans kone, Patrizia, kendt som Den Sorte Enke.

house of gucci
Lady Gaga spiller Patrizia Reggiani … A Metro Goldwyn Mayer Pictures film. Photo credit: Courtesy of Metro Goldwyn Mayer Pictures Inc. © 2021 Metro-Goldwyn-Mayer Pictures Inc. All Rights Reserved.

Patrizia Reggiani – eller var det Gucci

Patrizia Reggiani er på mange måder en speciel kvinde, der forelsker sig i det overdådige og glamourøse liv, der (også) følger med, da hun har giftet sig med Maurizio Gucci, barnebarnet til den berømte modedesigner Guccio Gucci. Om hun reelt var forelsket i Maurizio eller blot det ‘der fulgte med’, ja det ved vel reelt kun kvinden selv. Men faktum er, at de tre årtiers kærlighed, forræderi, grådighed og hævn viser, hvordan et familieimperie kan smuldre – som i totalt smuldre – pist væk … Og det er så absurd og trist at være vidne til.

gucci
Patrizia Reggiani i fuldt Gucci-outfit. A Metro Goldwyn Mayer Pictures film. Photo credit: Fabio Lovino. © 2021 Metro-Goldwyn-Mayer Pictures Inc. All Rights Reserved.

Til alle modeelskere

Er du vild med mode, er der også masser af mode, design og tøj at se på i filmen. Over årtier og med alt fra de sjove ‘gamle dage’, til de mere ikoniske sæt med de to sammenflettede G’er. Nogle er forfærdelig grimme – andre absurd smukke. Men hver på deres måde fortæller de også en historie om en tid og trend.

Og med 70’ernes, 80’ernes og 90’ernes tilbagevenden kan man godt blive lidt glad og inspireret, og det er også sjovt at se, hvad man engang syntes bare så chic og lækkert ud, nu måske ikke lige ville gå. Men mode er og bliver spændende at se og følge, og der er gjort alt for her i filmen også at gøre den interessant for alle modefashionistas.

Mesteren Ridley Scott

Den fire gange Oscar-nominerede instruktør Ridley Scott, der står bag mesterværker som ‘Gladiator’, ‘Black Hawk Down’, ‘Thelma & Louise’ og ‘The Martian’, står bag ‘House of Gucci’, og han har samlet nogle af Hollywoods absolut allerstørste stjerner. Heriblandt Jared Leto, Al Pacino, Adam Driver og Lady Gaga som vi sidst så brillere i ‘A Star is Born’.

Det er noget af et crew, og de spiller da også mesterligt på hver deres måde. Man både elsker og hader lidt dem alle. Ridley er en mesterlig instruktør, og han er også medvirkende til, at den er så smuk og ikonisk at se.

For filmen spiller så mange strenge mellem de absurde i, at der ligger en sand historie bag, at der er personligheder med, der ikke er som gennemsnittet, at der er tale om penge og magt, og at det både er absurd trist, vildt, sjovt, skørt og ganske farceagtigt – i hvert fald som tilskuer – sådan har det dog sikkert ikke været at være en del af den historie. Alt det ‘samler’ Ridley Scott, så filmen – som så mange af hans tidligere film – er et lille filmisk mesterværk og historiefortælling.

gucc
Patrizia Reggiani og Jared Leto (Paolo Gucci) i Ridley Scott’s film. A Metro Goldwyn Mayer Pictures film. Photo credit: Fabio Lovino © 2021 Metro-Goldwyn-Mayer Pictures Inc. All Rights Reserved.

Når stjerner mødes

Og det gør de bestemt her. Og der er ikke sparet på personligheder i denne film, der blandt andet inkluderer Lady Gaga, Adam Driver, Jared Leto, Jeremy Irons, Salma Hayek,  Al Pacino med flere. Og var det ikke fordi de alle spiller rigtig godt og nogle nærmest er ukendelige – så ville man tro, det her var en komedie. Men noget af handlingen er bestemt også en komedie værdig. Og at skulle spille en rolle mellem at skulle fremstille en person, der enten lever eller har levet, og at skulle fremstille dem sandt og med lidt kant og fange deres DNA er ingen nem opgave. Men det mestrer de.

Men igen må man sige, at for eksempel Lady Gaga virkelig træder frem som en ganske god skuespiller – også selvom vi jo reelt mest blot ‘kender hende fra hendes sange’, som der ikke er nogen af i denne film.

house of gucci
Familiehygge – eller uhygge … Jared Leto (Paolo Gucci), Florence Andrews (Jenny Gucci), Adam Driver (Maurizio Gucci), Lady Gaga (Patrizia Reggiani) og Al Pacino (Aldo Gucci) in Ridley Scott’s ‘House of Gucci’. A Metro Goldwyn Mayer Pictures film. Photo credit: Courtesy of Metro Goldwyn Mayer Pictures Inc. © 2021 Metro-Goldwyn-Mayer Pictures Inc. All Rights Reserved.

Ironisk tragedie

Holdningerne til filmen er og har været mange. Men personligt var jeg utrolig godt underholdt, og man var også helt trist, da teksterne om ‘virkelighedens personer’ kørte over rulleteksterne. Så ironisk – så ikonisk – så irrationel – så inderlig – så infernalsk – så intrikat – så iskold italiensk tragedie og historie. Puha …

Vi kender alle Gucci – ja mange af os har også et eller andet fra det italienske modehus. Men mon man ikke tænker lidt mere over navnet og brandet næste gang, vi kommer parfumen eller bæltet på. For ja mode og luksusbrands rører og fascinerer os – det ser vi også på køerne til butikkerne – selv i København. Men de driver også folk til ekstreme ting – for når det gælder kærlighed, penge og magt, så er der ingen grænser for, hvor langt folk vil gå – desværre …

jeremy irons gucci
Jeremy Irons spiller Rodolfo Gucci,og det gør han mesterligt. HOUSE OF GUCCI. A Metro Goldwyn Mayer Pictures film. Photo credit: Courtesy of Metro Goldwyn Mayer Pictures Inc. © 2021 Metro-Goldwyn-Mayer Pictures Inc. All Rights Reserved.

Verden vil bedrages

I den verden vi lever i i dag, er de store modehuse og ikke mindst highend brands og luksusbrands en stor og vigtig del af manges liv og identitet. I vil så gerne have det tørklæde eller taske eller den helt røde neglelak fra et bestemt brand. Vi følger dem på sociale medier – vi er draget af dem, og mange betalelige brands aber efter eller følger dem i slipstrømmen af en trend. De er som med influenceres, youtubere, reality stjerner og andre i den stil lidt ‘kongerne’ i samfundet – eller sådan kan det godt nogle gange føles.

På de sociale medier følger vi – også Gucci – og når noget trender, så følger mange med. Der er også en (god eller mange dårlige) grund til, at kopimarkedet for mange mærker er stort, og du på for eksempel et tyrkisk marked kan købe en Guccitaske til 30 euro – som ligner – altså sådan nogenlunde. Og nogen går med dem, for så skaber man en identitet, som man gerne vil vise sine omgivelser. Ja, verden vil bedrages – og filmen her er også et bevis på, at vi også selv er medvirkende til det. En lidt skræmmende tanke …

house of gucci
Adam Driver spiller Maurizio Gucci i Ridley Scott’s film ‘House of Gucci’. A Metro Goldwyn Mayer Pictures film. Photo credit: Courtesy of Metro Goldwyn Mayer Pictures Inc. © 2021 Metro-Goldwyn-Mayer Pictures Inc. All Rights Reserved.

Når virkeligheden overgår fantasien eller de fiktive film

Man tror det ikke muligt, men ja der ligger en virkelig og voldsom historie bag ‘House of Gucci’. Og ja, den her film er jo blot en brøkdel af en meget større historie. Men den er rigelig og også rigelig absurd for mig at kapere. For ja, havde det her ‘bare været en film’, så ville man bagefter have siddet med sin veninde efter filmen og sikkert sagt ‘ahhh den var altså lige lov fantasifuld’ – men nej, det er den her ikke. Og det er i sig selv ret skræmmende.

For ja, som når vi ser absurde begivenheder eller mord ske, om det er i Danmark eller udlandet, kan det være svært at forstå og konsumere, hvad der får folk til at gøre sådan ting. Men det eller de sker – også i Danmark. Vi glemmer det nok lidt i vores helt almindelige og gennemsnitlige eget ‘lidt mere leverspostejsfarvede liv’. Men filmen her er en reminder om, at alt der ‘glitrer ikke altid er guld’ …

Filmen har premiere torsdag den 2. december.

Varighed: 158 minutter

Se trailer her:

 

Læs også:

Bond: ‘No time to Die-anmeldelse

 

james bond

· Mere fra samme kategori ·