
Den sunde havregrød: Grøn glutenfri havregrød
Hvem kender eller spiser ikke havregrød, som vi altid har fået fortalt, er godt for os og ikke mindst maven. Men hvad med at lave en grøn havregrød – en lidt sundere variant. Opskriften er fra bogen ‘Gaven til maven’ af Anette Harbech Olesen
Denne opskrift på grøn havregrød er en sundere variation af den traditionelle havregrød. Her er tilsat lidt gode
fedtstoffer, grønne blade og protein, så måltidet bliver fuldtdækkende, mættende og blodsukkerstabiliserende. Bonus er, at den også er glutenfri.

Opskriften er til en person
Det skal du bruge
Ingredienser
Havregrøden
30 g frisk spinat
5-6 friske mynteblade
2 dl mandelmælk
1 ½ dl vand
1 ½ dl glutenfri havregryn
½-1 tsk vaniljepulver
½ tsk Sri Lanka-kanel
1 knsp uraffineret flagesalt
Topping
1 stegt banan (kan udelades)
Olivenolie eller smør til stegning
Granatæblekerner , rosiner, blåbær
eller andre bær
Ristede hampefrø
Nøddesmør, eksempelvis
peanutbutter
Kokoschips
Sådan gør du
Skræl bananen, flæk den og steg den på panden i olivenolie eller smør i 3-4 minutter på hver side.
Blend spinat, mynteblade og væske, til du får en ensartet væske.
Kom væsken i en gryde sammen med havregryn og krydderier og kog havregrøden ved middel varme, til den har den ønskede konsistens.
Bliver den for tyk, kan du justere med lidt vand.
Server grøden toppet med stegt banan, granatæblekerner, rosiner, bær, nøddesmør, kokoschips – eller hvad du har lyst til.
Sådan ser bogen ud:

Læs også:
Fokus på fordøjelsen: Vi taler med ekspert



