Læs også:

Close
ditte julie flettede hjerter

Vores Bagefabrik: Flettede julehjerter

Mad  | 

Tid til at julebage … Måske endda noget der ikke bare smager skønt men også er mega fint. For hvem elsker ikke småkager. Her får du opskriften på flettede julehjerter fra Ditte Julies bog ‘Vores Bagefabrik’

Den hyggelige juletid er over os. Og du kan faktisk nemt lave noget, der får det hele til at se lidt sjovt og julehyggeligt ud uden, det også er for svært. Her kan du kombinere julehjerter med småkager … De både pynter på et juletræ – på bordet og ligger godt i (jule)mavsen …

Der bliver cirka 20 – 25 flettede hjerter af denne portion …

ditte julie flettede hjerter
Så er der julesmåkager … (Foto: Ditte Julie Jensen)

Det skal du bruge

Ingredienser småkagedej

2,5 dl kagehvedemel
1,5 dl flormelis
100 g smør, blødt
2 æggeblommer
hindbær- eller jordbærstøv
rød pastafarve
vaniljepulver

Sådan gør du

Sigt mel og flormelis ned i en skål.

Ælt smør ned i melet med hænderne, så det ligner brødkrummer.

Tilsæt æggeblommer og ælt, indtil dejen samler sig.

Del dejen i to og indfarv den ene portion med rødt støv og rød pastafarve.

Tilsæt vaniljepulver til den anden portion.

Kom begge portioner i en frysepose og læg dem i køleskabet i 30-60 minutter.

Tril en stav af hver portion. Skær 4 stave af den lyse portion og 5 stave af den røde portion.

Læg først en rød, en lys og en rød stav ved siden af hinanden. Læg herefter en lys, en rød og en lys stav oven på de første 3 stave.

Læg et sidste lag af stave – først en rød stav, så en lys og til sidst en rød.

Pres alle stavene let sammen.

Tril endnu 2 stave – en af hver portion. Skær dem over på den lange led, så de danner en bue.

Læg en bue på 2 af siderne af den lange stav, så der dannes et hjerte.

Kom husholdningsfilm omkring og læg den på frys.

Skær skiver, så du får en masse små flettede julehjerte-småkager.

Placér småkagerne på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag dem ved 180 grader varmluft i 10-15 minutter.

Lad dem køle af på en rist

TIP: Hvis ikke du vil give dig i kast med flettede julehjerter, kan du sagtens lave ensfarvede hjerter. Udrul da hver
portion og udstik en masse røde og en masse lyse småkager med en hjerte-udstikker. Det samme kan du gøre
med den overskydende dej …

Sådan ser bogen ud:

forside vores bagefabrik ditte julie

 

 

Læs også:

Julehygge på den nemme måde

jul julekugler kogler

· Mere fra samme kategori ·