Læs også:

Close
baileys

Spiselige gaver: Lav selv Baileys

Mad  | 

Spiselige eller DIY-gaver er gaver, der er en hyggelig ting både at lave og give. Bogen ‘Spiselige gaver’ er fyldt med god inspiration. Her få du opskriften på at lave din egen Baileys

Bogen ‘Spiselige gaver’ er en virkelig en fin bog både at give og selv have – og dermed kan du også finde dine helt egne DIY-talenter frem. Du kan nemlig lave hjemmelavede og personlige gaver – til dig selv og dem du holder af. Her får du opskriften på noget drikkeligt.

Man skulle måske ikke tro det, men det er faktisk meget nemt at lave sin egen Baileys, og det smager fantastisk. Det
er en perfekt værtindegave og kan fx gives sammen med en fin blomst. Prøv det i kaffen, eller servér det direkte fra flasken med isterninger.

baileys
Gaver kan også være noget man drikker … (Foto: Katharina Kjeldgaard)

Der bliver en liter Baileys af denne opskrift …

Holdbarhed: 1-2 måneder
Opbevaring: På køl, i steriliserede flasker

Det skal du bruge

Ingredienser

• 1 dåse kondenseret mælk (397 g)
• 4 dl irsk whiskey
• 2 spsk chokoladesirup
• 1 spsk instantkaffepulver
• 1 tsk vaniljeekstrakt
• 5 dl fløde

Sådan gør du

Hæld alle ingredienserne bortset fra fløden i en foodprocessor, og blend det kort, så det hele bliver blandet.

Tilsæt fløden, og blend igen, ganske kortvarigt – 2-3 sekunder.

Hæld din kaffelikør på én eller flere steriliserede flasker.

Pynt med fint hjemmelavet mærkat eller klistermærke – måske en grangren og julet bånd. Og sådan kan du komme med din helt egen Baileys som gave – om det er julegave, mandelgave eller værtindegave – eller måske drikker du den bare med veninderne …

 

Sådan ser bogen ud:

 

spiselige gaver

Læs også:

Klumme: Jul allerede i oktober

julekugle gran juletræ (Foto: Shutterstock)

· Mere fra samme kategori ·