Læs også:

Close
skt. petri hotel conde nast (Foto: MY DAILY SPACE)

NEWS: Coronakrisen efterlader dybe panderynker i hotel- og restaurationsbranchen

Nyheder  | 

Coronakrisen efterlader dybe panderynker i hotel- og restaurationsbranchen · Hollandsk statsborger varetægtsfængslet efter hashfund · Trepartsaftale om corona-pas skal begrænse smittespredning · Pædagoger tør ikke tale frit om kritisable forhold af frygt for sanktioner · Dagens billede: Finally Britney

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Coronakrisen efterlader dybe panderynker i hotel- og restaurationsbranchen

Restaurationsbranchen befinder sig i en overlevelseskamp efter et dramatisk år præget af coronapandemien. Det viser ny analyse fra Deloitte. Branchens samlede omsætning er skrumpet markant, og der er efterladt et tab som det vil tage mange år at indtjene igen – nogle når det måske aldrig.

De danske restauratører har en stor opgave foran sig: Bordene skal fyldes, gastronomien skal skabes og den økonomiske knibe skal vendes. Det er konklusionen i Deloittes årlige restaurationsanalyse, som gennemgår branchens økonomiske nøgletal.

Restaurationsanalysen 2021 viser, at den samlede omsætning i restaurationsbranchen faldt med hele 23 procent – fra 48 milliarder kroner i 2019 til 38 milliarder kroner i 2020. Samtidigt er det primære resultat pr. ansat gået fra 31.218 kroner i 2019 til -449 kroner i 2020.

– Branchen tjente ingen penge i 2020, og det til trods for de massive kompensationsbeløb, Det kommer til at tage lang tid at komme tilbage på ret kurs, fordi restauranterne typisk er begrænsede af de antal borde, de har i restauranten. Med andre ord: De kan ikke bare skrue op for kapaciteten fra den ene dag til den anden, selvom der nu er åbnet op igen. Det kommer til at tage mange år før restauranterne har indhentet tabet fra 2020, forklarer Claus Jorch Andersen, der brancheleder for restaurationsbranchen i Deloitte.

Claus Jorch Andersen påpeger, at restauratørernes økonomiske succes forudsætter, at man har fornyet koncepter og optimeret kapaciteten. Men når samfundet med kort eller ingen varsel kræver, at komfuret bliver slukket klokken 22 eller tvangslukker restauranten i en periode, er det umuligt at fastholde det finpudsede indkøb, og en optimeret bemanding, så det matcher antallet af gæster.

– Generelt har vi at gøre med en branche, hvor kun cirka halvdelen er i stand til at tjene penge – selv uden en tid med corona. Restauranternes blodrøde regnskaber trækker tydelige spor ind i 2021, og det kræver stærke forretningskoncepter at vende den indtjeningstrend, vi har set de seneste år, fortsætter Claus Jorch Andersen.
Dette afskrækker dog tilsyneladende ikke nye restauratører fra at slå dørene op til nye steder og udleve iværksætterdrømmen:

– Lysten til at forkæle danskerne med gastronomiske oplevelser er ikke sluppet op. Der vil altid komme nye spillere. Men vi vil formentlig se en øget konsolidering i branchen, hvor de gode restauranter samles på færre hænder, så de står på et stærkere forretningsfundament, slutter han.

Hotellerne i knæ … Årets analyse gennemgår ligeledes den økonomiske situation i hotelbranchen. Grundet markant færre udenlandske turister er den samlede omsætning i hotelbranchen faldet med 10 milliard kroner, hvilket er omtrent halvt så meget som i 2019, der var et rekordår. Særligt storbyhotellerne er økonomisk hårdt ramt.

Alt dette er sket på trods af de mange politiske hjælpepakker til dækning af hotellernes faste omkostninger og løn. I alt er mere end 3 milliard kroner i 2020 og 2021 blev pumpet ud til hotellerne som respiratorhjælp.

skt. petri hotel conde nast (Foto: MY DAILY SPACE)
Smukke Hotel Skt. Petri i København er også et af hotellerne, der mangler overnattende gæster …  (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Jeg leger turist i egen by

Hollandsk statsborger varetægtsfængslet efter hashfund

Politi og toldere fandt i nat knap fem kilo hash i reservehjul. Hollandsk statsborger varetægtsfængslet fire uger.

Freadg nat standsede og undersøgte politi og toldere fra den særlige Politi- og Toldenhed i Padborg (PT Gruppen) en tysk udlejningsbil, der ville krydse grænsen til Danmark ved Sæd-grænsen. Bilen blev i første omgang undersøgt ved hjælp af en hund fra Toldstyrelsen. Da hunden viste interesse for bilen, blev den bragt til nærmere undersøgelse.

Og der var gevinst. I reservehjulet var gemt 12 pakker hash med 400 gram i hver og en enkelt pakke med 200 gram hash. Samlet set vejede fundet 4,98 kilo. Føreren af den tyske udlejningsbil er hollandsk statsborger. Manden, der er uddannet dækmontør, forklarede i nat, at han intet kendte til den skjulte hash.

Den hollandske statsborger er fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg og er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Hash, drugs, cannabis, stoffer, narko, narkotika
Hollands mand er varetægtsfængslet i fire uger … (Foto: Pexels)

Læs også: Tre personer i grundlovsforhør for produktion af skunk

Trepartsaftale om corona-pas skal begrænse smittespredning

Fagbevægelsens Hovedorganisation, DA og regeringen har i fredags indgået en trepartstaftale om, at arbejdsgiverne midlertidigt kan kræve corona-pas.

Formålet med indførelsen af et corona-pas på danske arbejdspladser er at mindske den aktuelle stigende smittespredning, understreger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard.

– Vi skal passe på hinanden – også på arbejdspladserne. Corona-passet er en fornuftig løsning, da det vil bidrage til at holde Danmark åbent og til, at medarbejderne trygt kan gå på arbejde, siger Lizette Risgaard.

Lizette Risgaard understreger, at trepartsaftalen kun gælder så længe epidemiudvalget vurderer, at corona kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, hvilket vil sige foreløbigt 4 uger.

– Aftalen er et udtryk for, at vi udviser ansvarlighed og er med til at sikre, at lønmodtagerne kan gå trygt på arbejde og at virksomheder og arbejdspladser kan fungere med færrest mulige gener, slutter Lizette Risgaard.

mundbind (Foto: Unsplash.com)
Trepartsaftale om corona-pas skal begrænse smittespredning … (Foto: Unsplash)

Læs også: Coronaens mange sider: Hudsult

Pædagoger tør ikke tale frit om kritisable forhold af frygt for sanktioner

Hver anden pædagog har oplevet forhold, der er så kritisable, at de mener, offentligheden burde få kendskab til dem. Men de tier af frygt for konsekvenserne.

Ytringsfriheden er presset blandt pædagoger. Hver anden pædagog har inden for det seneste år undladt at ytre sig kritisk om arbejdsforhold, selvom de har haft lyst til det. Det viser en ny undersøgelse blandt 1007 pædagoger, som BUPL har foretaget.

47 procent siger, at de har kendskab til forhold, der er så kritisable, at de mener, at offentligheden også burde få viden om dem. Alligevel afholder 52 procent sig fra at fortælle offentligt om forholdene.

Børnene kan ikke selv råbe op. Det er et demokratisk problem og en farlig tendens, siger formand for BUPL Elisa Rimpler.

– Mange steder arbejder pædagogerne under vanskelige vilkår og pressede forhold. Det er velfærdsproblemer, der kun kan løses, hvis pædagogerne kan fortælle åbent og ærligt om virkeligheden ude hos børnene uden frygt for sanktioner, udtaler Elisa Rimpler og fortsætter:

– Man skal huske på, at børnene ikke selv kan råbe op. Derfor er pædagogerne børnenes talerør. Hvis vores medlemmer ikke kan tale frit, har det konsekvenser for børnelivet, fortsætter Elisa Rimpler.

BUPL undersøgte også vilkårene for pædagogers ytringsfrihed i en tilsvarende undersøgelse fra 2019. Dengang svarede 49 procent af pædagogerne, at de inden for det seneste år havde undladt at ytre sig, selvom de havde lyst til det.

Dermed ser det ud til, at udviklingen går den forkerte vej. Elisa Rimpler opfordrer kommunerne til aktivt at gøre mere for at lytte til medarbejdernes perspektiver. Og til at slå ind på en anden kurs, så tavshedskulturen ikke breder sig yderligere.

– Det er ikke nok, når politikere og embedsfolk siger, at der selvfølgelig er fuld ytringsfrihed i deres kommune. De skal også vise, at de mener det, og sørge for, at åbenhed, gennemsigtighed og inddragelse gennemsyrer alle led i kommunen. Fra politikere, til forvaltning og helt ned på gulvet. Når en pædagog eller pædagogisk leder tager bladet fra munden, og deler sin bekymring med offentligheden må det ikke udløse et hold-kæft-bolsje, men derimod et ”tak fordi du siger det.” Vi skal helst ikke derhen, hvor det alene er skjulte optagelser og afslørende dokumentarudsendelser, som giver omverdenen indblik i de forhold, som børn og pædagoger oplever, siger BUPL-formanden.

Hun mener, at det er et alvorligt problem for demokratiet, når pædagoger og andre faggrupper ikke tør tale om konsekvenserne af politiske beslutninger af frygt for at miste deres job eller falde i unåde hos deres arbejdsgiver.

– Ytringsfrihed er en grundpille i et velfungerende demokrati, men det er også en afgørende forudsætning for at udvikle kvaliteten i den offentlige sektor. Det kræver en kultur, hvor vi tør tale om konsekvenserne af de beslutninger, der træffes i forvaltningen og i byrådene. Alternativet er en usund tavshedskultur, hvor alvorlige sager risikerer aldrig at komme for en dag. Og det kan vi ikke leve med som samfund,” fastslår Elisa Rimpler.

barn tegne sommerfugl
Pædagoger tør ikke tale frit om kritisable forhold af frygt for sanktioner … (Foto: Unsplash)

Læs også: Ingen børn skal leve i fattigdom i Danmark

Dagens billede: Finally Britney

 

· Mere fra samme kategori ·