
Lav Louisa Lorangs lakridsskumfiduser
Konfekt kommer i mange afskygninger og kan reelt spises hele året. Ikke mindst disse lakridsskumfiduser, der er fra Louisa Lorangs bog ‘Konfekt’
Hjemmelavede skumfiduser er skægge at lave. Det er noget værre klister – men resultatet er noget helt andet end de skumfiduser, man kan købe. Vær opmærksom på, at du skal bruge et sukkertermometer til denne opskrift.

Der bliver cirka 50 styk af denne opskrift
Det skal du bruge
Ingredienser
10 blade husblas
koldt vand
Desuden
120 g koldt vand
400 g sukker
250 g lys sirup
1 nip salt
20-25 g lakridspulver
flormelis til formen
Sådan gør du
Udblød husblassen i koldt vand i cirka 10 minutter.
Kom imens 120 g vand, sukker, sirup og salt i en gryde og lad det simre stille og roligt over medium varme. Lad massen koge op til 115 grader.
Klem vandet fra husblassen og kom den i sukkermassen. Vær sikker på, at den er helt opløst.
Hæld massen over i en røreskål.
Pisk massen (på røremaskine) i cirka 10 minutter, eller til den er tyk og luftig. Tilsæt lakrids.
Kom bagepapir i en bradepande (cirka 20 cm x 30 cm) og drys bagepapiret med flormelis.
Fordel skummassen med en palet. Den er tyk og svær at få glat, så fortvivl ikke over det. Det er kun hyggeligt, at man kan se, dine skumfiduser er hjemmelavede.
Lad skumfiduserne sætte sig natten over.
TIP: Skær bare alle skumfiduserne. Lad dem tørre på køkkenbordet natten over. De danner en lidt hård overflade, og derefter er de nemmere at pakke.
Sådan ser bogen ud:
Læs også: