
Hyggetid: Lav lækre irish coffee når der skal hygges
Irish coffee kan noget om vinteren, når mørket sænker sig, og vi hygger mere indenfor. Hvad med at prøve at lave dem næste gang dine venner og veninder kommer på besøg
Det er vigtigt, at du bruger en god kop kaffe og whisky, hvis oplevelsen skal være perfekt. Til gengæld er det super nemt at lave dem. Og du kan reelt lave irish coffee som alternativ til en dessert. Så er stemningen formentlig også i top, og man kan gå videre med drinksrækken – måske med en espresso martinis …
Opskrift espresso martini får du her.

Det skal du bruge
Opskrift er til en person
En god og stærk espresso
2-4 cl. whisky alt efter hvor vild du er med whiskysmagen (kan fx være en Tullamore Dew)
2 tsk. brun farin
2-4 spk. flødeskum
(evt. anelse muskatnød – bare en mulighed)
Sådan laver du dem
Start med at piskeflødeskum sådan blødt og lækkert. Ikke FOR stift.
Kom derefter farin i bunden af et højt glas (kan være glas som på foto men kan også være et high ball krystalglas).
Hæld kaffe over og rør rundt til sukker er opløst.
Kom whisky i og kom til slut flødeskum i. Læg det forsigtig på toppen og lad den enkelte selv røre rundt, hvis de vil. Faktisk er det bedst ikke at røre for meget rundt, så whisky blandes med kaffen – men det er en smagssag …
Top eventuelt med lidt revet muskatnød. Og pynt med et sugerør.
Skål …
Læs også: