
Filmanmeldelse: ‘Last Night in Soho’
Der er dømt god underholdning og mere og mere gys, som filmen skrider frem. Og så er der dømt fantastisk skuespilpræstation af Thomasin McKenzie og Anya Taylor-Joy. Læs vores filmanmeldelse af filmen ‘Last Night in Soho’
Fra i dag kan du se ‘Last Night in Soho’ i biografen. Den er blandt andet med Anya Taylor-Joy, Thomasin McKenzie, Diana Rigg, Terence Stampe og Matt Smith. En anderledes og også overraskende film, der også kræver, at du kan klare gys og uhygge …

Fra smukke scener til mere og mere uhygge
De to kvindelige hovedroller; Eloise og Sandie er både dragende og spændende at følge – et liv i nutidens og tressernes London – begge på godt og ondt. Men stille og roligt kommer man til at sidde mere og mere yderligt på sædet, som filmen skrider frem. Ja, rent faktisk måtte vi også lukke øjnene et par gange, for der er både lidt horror, spøgelsesagtigt, meget uhyggeligt, thriller og voldsomt over den – ja faktisk så meget at man ikke helt ryster den af sig bagefter …
Der er gode effekter, og den er godt lavet og filmet – men man ved ikke helt, hvad man går ind til, før man reelt er et godt stykke inde i filmen – og dermed ikke mere spoiler eller advarsler her …

Kort om filmen
Det er en drøm, der er gået i opfyldelse, da Eloise bliver optaget på den prestigefyldte designskole i London. London er alt det, hun havde drømt om, selv om hun ikke kommer godt ud af det med de medstuderende på kollegiet, så hun flytter i et privat værelse i Soho. Og så går endnu en drøm i opfyldelse, da hun pludselig drømmer sig tilbage til ‘swingin’ London i 60’erne, hvor hun drømmer sig ind på den legendariske Café de Paris – og pludselig ser et andet ansigt i spejlet.
Fra denne nat af drømmer hun hver nat om Sandie, der har sat sig for at erobre London og blive en stjerne. I sine vågne timer lader Eloise sig inspirere af Sandie og får ros for sine interessante kjoledesigns. Hun køber vintage-tøj og anlægger samme frisure som Sandie. Og vækker pludselig interesse hos en ældre herre, der kommer på pubben Toucan, hvor hun arbejder. Og pludselig begynder hendes drømme om Sandie at dreje sig i en dyster retning. Ikke alt i 60’ernes ‘swingin’ London tålte dagens lys. Og det får man som sagt mere og mere at se. Men det er at gennemskue, hvordan den vil ende, spændingen holdes faktisk til det sidste …

Anya Josephine Marie Taylor-Joy
Anya Josephine Marie Taylor-Joy spiller Sandie i filmen, og hende kender du garanteret fra ‘Queen Gambit’, hvor hun også havde det ikoniske look, som hun faktisk også har i denne film.
Hun er en amerikansk-argentinsk-britisk skuespillerinde og model, og har modtaget adskillige priser, herunder en Critics’ Choice Award, en Golden Globe Award og en Screen Actors Guild Award. I 2021 blev hun inkluderet på Time 100- listen. Smuk og dragende og perfekt i rollen som Sandie.

Instruktørens tanker
Instruktøren Edgar Wright tager i ‘Last Night in Soho’ os med tilbage til en periode, der står i en særlig stråledans. Netop i Soho gnubbede berømtheder som Rolling Stones og Prinsesse Margaret skuldre på fashionable natklubber, men samtidig var Soho hjemsted for stripklubber og kriminalitet.
I filmen smelter nutid og fortid fint sammen i mødet mellem den drømmende Eloise i skikkelse af Thomasin McKenzie og den ambitiøse Sandie i skikkelse af Anya Taylor Joy. Det lyder måske lidt mærkeligt og fortænkt, men det fungerer faktisk godt …

Thomasin Marcourt McKenzie fun facts
- Hun kommer fra New Zealand
- Hun høstede anerkendelse for at spille hovedrollen i dramaet ‘Leave No Trace’ og i filmen Jo Jo Rabbit
- Hun er 21 år (født den 26. juli 2000) i Wellington, New Zealand
- 1,65 meter
- Hun har tre søskende
- Hun har gået på Samuel Marsden Collegiate School
- Hun elskede biologi og drømte om at arbejde med dyr
- Både hendes mor og mormor var også skuespillere
- Hun er virkelig god til at ‘naile’ dialekter
- Hun drømmer om engang at spille en fe – måske Tinkerbell i Peter Pan
- Hun kan snart ses i Top Gun 2
Hvis du vil følge Thomasin McKenzie på insta, så er hun her:
Hvis du vil følge Anya Josephine Marie Taylor-Joy, så er hendes insta her:
Se trailer her:
Læs også:
11 fantastiske filmscener vi aldrig glemmer