Læs også:

Close
uddannelse bog bøger

NEWS: Ny kortlægning afslører, hvad der bremser unge uden uddannelse

Nyheder  | 

Ny kortlægning afslører, hvad der bremser unge uden uddannelse · Tre mænd i grundlovsforhør i Horsens for trusler på livet · Udsatte borgere bunkes sammen i botilbud på tværs af diagnoser · Usædvanlig dom: Frakendt førerretten for evigt · Ballade til fodboldkamp · Dagens billede: Et vanvittigt drab

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Ny kortlægning afslører, hvad der bremser unge uden uddannelse

Blandt unge uden en ungdomsuddannelse er nærmest ingen gået fri af enten helbredsproblemer, dårlig skolegang, massive sociale problemer eller svag hjemmebaggrund, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

De 25-årige, der ikke har en ungdomsuddannelse, er ofte vokset op med en eller flere udfordringer. 13 ud af 14 i gruppen har enten haft helbredsmæssige problemer, dårlige karakterer i grundskolen, massive sociale udfordringer eller svag hjemmebaggrund i opvæksten. Hver femte er endda vokset op med både helbredsmæssige problemer og dårlige karakterer.

Blandt 25-årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, er det til sammenligning ni ud af 14, der har oplevet mindst én af de nævnte udfordringer i opvæksten.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har undersøgt, hvilke faktorer i unges opvækst der reducerer eller øger chancerne for at få en uddannelse. Analysen er lavet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

– Alt for mange unge i Danmark får ikke en uddannelse. Det er et stort problem for deres videre færd i livet. Det er alfa og omega, at unge får en uddannelse. Ellers bliver de efterladt på perronen, mens arbejdsmarkedet buldrer af sted uden dem. Det risikerer at blive dyrt for de unge selv, men også samfundsøkonomisk, siger chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl.

– Vi har kortlagt, hvilke barrierer der er de største for unge, der som 25-årig ikke har fået en ungdomsuddannelse. Vi kan se, at nogle ting er vigtigere end andre. Det gælder eksempelvis det psykiske helbred, og hvordan ens skolegang har været. Det betyder noget at have haft en svag hjemmebaggrund, men andre forhold betyder faktisk mere, forklarer Mie Dalskov Pihl.

– Regeringen har nedsat en reformkommission, der blandt andet undersøger, hvordan unge med uforløst potentiale i højere grad kan blive en del af arbejdsmarkedet. Med denne analyse peger vi på noget af det, vi skal lykkes med som samfund for at løse udfordringerne for de mest udsatte unge. Vi skal sikre, at flere udsatte unge får en god skolegang, og at man får den hjælp, man skal have, uanset om man har diagnose eller kommer fra en udsat familie,” slutter Mie Dalskov Pihl.

Læs analysen her.

Analysens hovedkonklusioner:
* Dårligt mentalt helbred, ikke at have bestået afgangsprøverne, svag hjemmebaggrund og store sociale problemer er nogle af de forhold, der spænder ben for unges chancer for at have fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årig.

* De 25-årige, der ikke har en ungdomsuddannelse, er kendetegnet ved, at de ofte er vokset op med flere udfordringer.

* Kun 1 ud af 14 har hverken helbredsmæssige problemer, dårlige karakterer fra grundskolen, massive sociale udfordringer eller svag hjemmebaggrund, mere end 1 ud af 2 har ikke fået mindst 2 i dansk og matematik, og 1 ud af 5 har helbredsproblemer.

*Analysen kortlægger, hvilke faktorer i unges opvækst der henholdsvis reducerer og øger chancerne for at få en ungdomsuddannelse. Et baggrundsforhold, der reducerer chancerne for at få en ungdomsuddannelse, er en risikofaktor. Et baggrundsforhold, der øger chancerne, er en styrkefaktor.

* Resultaterne viser, at unge med mange risikofaktorer og uden styrkefaktorer kun har omkring 30 procent chance for at få en ungdomsuddannelse. I gennemsnit er chancerne for at få en uddannelse 82 procent.

uddannelse bog bøger
Ny kortlægning afslører, hvad der bremser unge uden uddannelse … (Foto: Unsplash)

Læs også: Bekymrende udvikling i unges valg af uddannelse

Tre mænd i grundlovsforhør i Horsens for trusler på livet

Ved en planlagt aktion torsdag eftermiddags i Horsens blev 5 mænd i alderen 16-35 år anholdt. 3 af dem fremstilles i dag i grundlovsforhør som sigtede for trusler på livet.

Efter voldelige uoverensstemmelser den 3. oktober ved 15-tiden ved Axelborg i Horsens har Sydøstjyllands Politi efterforsket hændelsen. På baggrund af efterforskningen, der også har omfattet andre sammenstød mellem unge mænd i Horsens i den seneste tid, foretog Sydøstjyllands Politi i går anholdelserne.

De anholdte sigtes for trusler på livet og overtrædelse af knivloven, idet de indbyrdes truede hinanden med knive ved Axelborg den 3. oktober. Tre af dem fremstilles derfor i Grundlovsforhør ved retten i Horsens klokken 8.30. Ingen kom til skade ved episoden og de anholdte vurderes at tilhøre to forskellige grupper og er alle bosiddende i Horsens.

Nogle af personerne mistænkes også på baggrund af efterforskningen for at være en del af de øvrige voldelige uoverensstemmelser, der i den seneste tid har været i Horsens. Da anklagemyndigheden begærede lukkede døre under grundlovsforhøret kan Sydøstjyllands politi ikke oplyse yderligere.

vold trusler
Tre mænd i grundlovsforhør i Horsens for trusler på livet … (Foto: Unsplash)

Læs også: Truede butiksansatte

Udsatte borgere bunkes sammen i botilbud på tværs af diagnoser

Otte ud af 10 ansatte på bosteder og i psykiatrien modtager borgere med problemer, som arbejdspladsen ikke er rustet til at håndtere. En farlig konsekvens af årelang udsultning af det specialiserede socialområde, advarer FOA.

Stadig oftere lever borgere med lidelser som skizofreni og angst side om side med domsanbragte med adfærdsforstyrrelser og stofmisbrug. Eller mennesker med spiseforstyrrelser deler botilbud med autister. Botilbud, døgninstitutioner og psykiatrien skal nemlig rumme flere og flere forskellige målgrupper af borgere. Det gælder også, selv om arbejdspladserne i mange tilfælde ikke er rustet til opgaven. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som FOA har gennemført blandt op mod 2.000 ansatte på døgninstitutioner, i botilbud og i psykiatrien.

– Det er en skræmmende udvikling og udtryk for, at det specialiserede socialområde er ved at blive udhulet for netop specialiseringsdelen. Problemet er bare, at vi jo altså ikke befinder os på en tøjfabrik, der laver one size fits all-løsninger. Vi har med mennesker med komplekse problemstillinger at gøre. De skal mødes af fagfolk med ekspertise indenfor deres specifikke problemstillinger, siger sektorformand for Social og Sundhed i FOA Torben Hollmann.

Problemet er kun vokset, siden kommunalreformen i 2007 betød, at kommunerne selv fik ansvaret for botilbud til psykisk syge. Før var ansvaret delt mellem kommuner og amter.

– Hvis det bedste tilbud til en borger med borderline lå i den anden ende af landet, var det dengang stadig det, der blev valgt. I dag bliver borgeren i højere grad placeret under hensyntagen til kommunens økonomi end borgerens diagnose og behov, fortsætter Torben Hollmann.

Helt konkret angiver 84 procent af de ansatte, at arbejdspladsen modtager borgere, den ikke er rustet til at håndtere. 13 procent oplever, at det sker ofte. Kun 9 procent oplever det aldrig.

Værre endda bliver det af, at fire ud af 10 samtidig oplever, at tiden er for knap til at bruge relevante faglige metoder i arbejdet med borgerne, ligesom de ikke får den nødvendige uddannelse, supervision og sparring.

Social- og Ældreministeriet har iværksat en evaluering af hele det specialiserede socialområde, der blandt andet skal vurdere forskellige specialiseringsmodeller og hvilke krav, de skal leve op til.

– Men det kan hurtigt blive en gang hule armsving, når det samtidig er besluttet, at en ændret organisering af området ikke må koste ekstra. Det vigtigste er, at en fremtidig model sikrer, at den enkelte borger visiteres til det rigtige tilbud og ikke det billigste, slutter Torben Hollmann.

hospitalsseng
I følge FOA bunkes udsatte borgere  sammen i botilbud på tværs af diagnoser … (Foto: Unsplash)

Læs også: Personalemangler risikerer at eskalere indenfor hårdt presset socialområde

Usædvanlig dom: Frakendt førerretten for evigt

Det er usædvanligt, at bilister får frakendt førerretten for bestandigt, men en 27-årig mand har så mange og så alvorlige forseelser på samvittigheden, at det blev dommen.

Den 27-årig mand fra Tønder kommune blev sidste uge ved Retten i Esbjerg blevet frakendt sin førerret for bestandigt. Samtidig er han idømt en fællesstraf for en meget lang række forseelser på i alt to år og seks måneders fængsel.

På færdselssiden drejer det sig blandt andet om uden førerret i marts 2020 at have kørt særligt hensynsløst i en bil i Bramming. Han var påvirket af amfetamin. Da en patrulje forsøgte at standse ham, kørte han i stedet videre med høj fart mod færdselsretningen i en ensrettet gade, så flere fodgængere måtte undvige og andre bilister også undvige for ikke at blive ramt. Kørslen sluttede mod en husmur på Storegade i Bramming.

I februar i år kørte han narkopåvirket ved Bramming. Her kørte han over i den modsatte vejbane og ramte en modkørende bil. Begge biler blev slynget rundt, og føreren af den modkørende bil fik mange alvorlige kvæstelser, som muligvis medfører varige mén.

Den 27-årige blev desuden dømt for en lang række forskellige forhold såsom 13 narkokørsler uden førerret, andre alvorlige overtrædelser af færdselsloven, tyveri, hæleri, brugstyveri, indbrud med videre.

hash narko
Den unge mand har mistet førerretten for evigt … (Foto: Unsplash)

Læs også: Kvinde i fængsel for vanvidskørsel

Ballade til fodboldkamp

Der var flere sammenstød mellem fangrupperinger efter fodboldkampen søndag. Før og efter gårsdagens fodboldkamp på Brøndby Stadion mellem Brøndby IF og FC København udbrød der slagsmål.

Københavns Vestegns Politi var massivt tilstede ved Brøndby Station før, under og efter fodboldkampen mellem Brøndby IF og FC København. Både før og efter kampen søgte fangrupperinger fra begge sider, at komme i slagsmål med hinanden. Selvom politiet lagde sig i mellem, lykkedes det flere gange.

– Det var tydeligt for os, at der var en meget stor vilje til vold – og trods at vi var der massiv, så var der et større antal personer, der forsøgte at angribe folk fra den modsatte fangruppering, siger vicepolitiinspektør Søren Enemark.

Inden kampen forsøgte én fangruppering at nå frem til modparten. Her lagde politiet sig i mellem og episoden blev stoppet med brug af blandt andet politihunde. For at adskille de voldelige fans, måtte politiet flere gange både før og efter kampen bruge tåregas.

På et tidspunkt gjorde en større gruppe fans udfald mod de politifolk, som bevogtede den bus, der transporterer de gæstende spillere. Af hensyn til egen sikkerhed, måtte en politimand i den forbindelse trække sin tjenestepistol. Der blev dog ikke afgive skud.

– Den opførsel, vi var vidne til, er fuldstændig uacceptabel. Heldigvis kom ingen til skade i forbindelse med den episode, slutter vicepolitiinspektør Søren Enemark.

I alt er fem personer blevanholdt i forbindelse med kampen og flere af blevet bidt af politihunde. Flere politifolk blev ramt af blandt andet kasteskyts. Søndag aften blev flere tilset af dem på skadestuen, men ingen politifolk kom alvorligt til skade.

brøndby stadion
Der var ballade mellem fansene til søndagens Derbykamp …(Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Fem ting EM fodbold gjorde ved os

Dagens billede: Et vanvittigt drab

· Mere fra samme kategori ·