Læs også:

Close
plantebaseret mad

NEWS: For lille udvalg af plantebaserede madvarer gør livet svært for grønne forbrugere

Nyheder  | 

For lille udvalg af plantebaserede madvarer gør livet svært for grønne forbrugere · Ny undersøgelse afslører PTSD blandt brandfolk og reddere · To mænd dømt i bedragerisag · 150.000 elever har kål fra Coop på skemaet · Dagens video: Et lille tirsdagssmil

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

For lille udvalg af plantebaserede madvarer gør livet svært for grønne forbrugere

Den største udfordring ved at omlægge sin kost i en mere bæredygtig retning er det begrænsede udvalg af vegetarisk og vegansk mad på spisesteder og i supermarkeder. Det forsinker den grønne omstilling, og en stor undersøgelse viser, at der er for lille udvalg af plantebaserede madvarer gør livet svært for grønne forbrugere.

Udvalget af fødevarer uden animalske produkter på restauranter, caféer og i supermarkeder er ikke stort nok, og det giver udfordringer for de forbrugere, som ønsker at spise mere plantebaseret. Det fremgår af Den Plantebaserede Forbrugeranalyse, som er Danmarks største af slagsen, foretaget af Dansk Vegetarisk Forening blandt 3.794 fleksitarer, vegetarer og veganere i Danmark.

Af de, som har haft udfordringer med at omlægge kosten, anfører en stor andel, at den primære udfordring er ‘et begrænset udvalg’, som afholder dem fra at spise færre animalske produkter.

Over halvdelen af dem, som oplever udfordringer, anfører, at et begrænset udvalg af vegetarisk/vegansk mad på restauranter, caféer og lignende er en udfordring for det. Og 41% oplyser, at de ser det begrænsede udvalg af varer i supermarkeder som en stopklods i forhold til at vælge mere grøn mad. Problemet er fremherskende blandt veganere, men også omkring en tredjedel af fleksitarerne ser det som en udfordring, at udvalget af fødevarer uden animalske produkter er begrænset.

Dansk Vegetarisk Forening mener, at undersøgelsen med al tydelighed viser, at der ligger en samfundsmæssig udfordring i at gøre det nemmere for folk at vælge plantebaseret.

– Når selv dem, der allerede spiser meget grønt, oplever udfordringer, er det selvsagt et problem. For det inspirerer jo ikke andre borgere til at omlægge deres kost, at udvalget er for lille. Forbrugeranalysen gør det klart, at der mange steder er et alt for begrænset udvalg af veganske og vegetariske produkter. De nye, officielle kostråd opfordrer danskerne til at spise langt mindre kød og mere grønt. Det er derfor en bunden opgave at gøre det let for forbrugerne at vælge klimavenlige alternativer til kødet. Som det er nu, mister vi som samfund en lavthængende frugt i omstillingen, alene fordi udvalget er for begrænset, forklarer generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl om den nye undersøgelse, som omfatter bl.a. produktudvalg, forbrugernes produktpræferencer, og daglige kostpraksisser.

44% af de fleksitarer, som oplevede udfordringer ved at ændre deres kost, har desuden svaret, at de ser en udfordring i at skulle gå glip af animalske smagsoplevelser, som de godt kan lide og er vant til.

– Der ligger mange gode smagsoplevelser og lækre måltider i det plantebaserede køkken. Tallene fra forbrugeranalysen viser dog, at der ligger en stor opgave i at udvikle nye, plantebaserede produkter med smag og konsistens som de madvarer, folk allerede kender. Det understreger yderligere, hvor vigtigt det er, at der bliver afsat midler til forskning og udvikling på netop dette område, hvis ambitionen om, at Danmark skal være verdensførende på området, skal blive til virkelighed, siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

Af de personer, som har svaret på undersøgelsen, anfører 39% sig som veganere, 26% er vegetarer, mens 35% betegner sig selv som fleksitarer.

Fleksitarerne angiver miljø og klima som den mest væsentlige grund til, at de har skåret ned på kødet, mens et flertal af vegetarer og veganere angiver dyreetik som den primære årsag til deres kostvalg.

Fakta:

For at forenkle rapportens sprog er kostgrupperne kategoriseret, så de, der har svaret, at de spiser vegansk, kaldes ‘veganere’, selv om de ikke nødvendigvis lever vegansk på andre områder end kosten.

En veganer lever af planteføde og undgår alle former for animalske ingredienser i kosten.

En vegetar lever som udgangspunkt af planteføde, og kan derudover vælge at spise mejeriprodukter og æg, men spiser ikke kød, fjerkræ eller fisk.

En pescetar spiser plantebaseret og supplerer med fisk og eventuelt mælkeprodukter og æg.

En fleksitar spiser hovedsagelig plantebaseret og spiser rødt kød, fisk og/eller fjerkræ højst nogle få dage om ugen.

Om undersøgelsen:

Data er indsamlet gennem en online forbrugerundersøgelse i perioden den 28. marts til 19. april 2021. Respondenterne er fundet via sociale medier samt Dansk Vegetarisk Forenings forbrugerpanel, medlemmer og nyhedsbrevslæsere.

I undersøgelsen er der både spurgt ind til folks egen opfattelse af deres kostvaner, og der er lavet kontrolspørgsmål, hvor respondenterne skulle angive, hvor ofte de spiste en given type madvare, f.eks. kød. På den måde er kostklassificeringen blevet rettet for et fåtal af respondenterne, hvilket ikke har indvirket på resultaterne eller data i deres helhed.

Rapportens analyser består hovedsagelig af deskriptiv statistik med fokus på hyppighedsfrekvenser og procentfordelinger. De fleste spørgsmål er målt på en skala med enten 3, 4 eller 5 svarmuligheder (Likert-skala).

supermarked
De nye, officielle kostråd opfordrer danskerne til at spise langt mindre kød og mere grønt. Det er derfor en bunden opgave at gøre det let for forbrugerne at vælge klimavenlige alternativer til kødet. (Foto: Dansk Vegetarisk Forening)

Læs også: Plantebaseret mad: Calzone med sauteret spinat og svampe

Ny undersøgelse afslører PTSD blandt brandfolk og reddere

– Det her er skræmmende læsning, udtaler Thomas Brücker fra FOA, der organiserer reddere og brandfolk. Hver 12. brandmand, ambulanceredder og paramediciner udviser alvorlige tegn på PTSD – posttraumatisk stress-syndrom.

Ny undersøgelse undersøger de psykiske belastninger ved jobbet som for eksempel brandmand, ambulanceredder og paramediciner. Resultatet ryster fagfolk. Mens otte procent – svarende til hver 12. – udviser alvorlige tegn på PTSD, befinder 22 procent sig i en højrisiko-zone for at udvikle PTSD.

Han har selv arbejdet som ambulanceredder, og har haft de voldsomme hændelser helt ind på livet. Omfanget, der udviser tegn på PTSD, er uacceptabelt højt, mener Thomas Brücker:

– Det kalder på omgående handling! Vi kan ikke være det bekendt over for de mennesker, der skal redde os, når ulykken er ude.

– Det er afgørende, at arbejdsgivere påtager sig ansvar at få løst problemerne med det pressede arbejdsmiljø, der er skyld i, at otte procent af landets brand og ambulancefolk har symptomer på PTSD, fortsætter Thomas Brücker.

På den korte bane skal der sættes ind over for de reddere og brandfolk, der går syge på arbejde. Der skal blandt andet skabes rum til de nødvendige og overenskomstmæssige pauser, og medarbejderne skal have mulighed for at blive mentalt aflastet fx i form af obligatorisk supervision

Pilen peger også på de politiske prioriteringer, der danner rammen omkring brand og redning.

– Der er ingen tvivl om, at nedskæringer på udrykningsstyrkerne de sidste mange år har haft konsekvenser, og derfor skal der tilføres ekstra resurser til beredskaberne, så der kan ansættes flere brandfolk, siger Thomas Brücker.

Her og nu skal der fokus på uddannelse og mental sundhed, slår han fast:

– Arbejdsgiverne skal til at tage et ansvar for at forbedre uddannelsen. Lige nu tager man udgangspunkt i lavest mulige fællesnævner, som er de frivillige brandfolk. Uddannelsen er mangelfuld og utidssvarende, og der skal langt mere fokus på forebyggelse af den mentale sundhed med ind i uddannelsen til brandmand.

brandmænd
Skræmmende læsning siger FOA … (Foto: Unsplash)

Læs også: Min kamp med systemet

To mænd dømt i bedragerisag

En 52-årig mand og 54-årig mand blev fredag idømt fængselsstraf for at have begået fire bedrageriforhold mod Sygehus Lillebælt for i alt 2.098.222 kroner.

Retten i Kolding idømte de to mænd 1 år og 9 måneders fængsel hvoraf 3 måneder skal afsones. Resten er gjort betinget med vilkår om udførelse af 250 timers samfundstjeneste. De nu dømte nægtede sig skyldige, og det er uvist om de modtog dommen.

De to mænd blev dømt for at have bedraget Sygehus Lillebælt i en periode fra november 2015 til september 2019. Bedrageriet foregik gennem deres firma, hvorigennem de modtog betaling for fragt og levering af varer, som aldrig blev leveret og modtaget på sygehuset.

Bedrageriet blev begået i forening og efter forudgående aftale med en tidligere indkøbschef hos Sygehus Lillebælt. Den tidligere indkøbschef blev den 31. maj 2021 idømt et år og ni måneders fængsel i sagen, da han ved Retten i Kolding tilstod at have begået bedrageri for 2.098.222 kroner mod Sygehus Lillebælt.

dom retssal hammer
To mand er nu dømt for stort bedrageri på Sygehus Lillebælt … (Foto: Unsplash)

Læs også: Sådan brugte Britta Nielsen pengene

150.000 elever har kål fra Coop på skemaet

Coops skoleprojekt – GoCook Smagekassen – afvikles i ugerne 43, 44, 45, når 150.000 eleverne går i skolekøkkenet. Lærerne har hentet kål og andre gratis råvarer i Coops butikker.

Den klimavenlige kål er omdrejningspunkt for Danmarks største skolekøkkenprojekt, GoCook, hvor 150.000 elever og deres lærere går i skolekøkkenet. Det sker i ugerne 43, 44 og 45 over hele landet, og råvarer og undervisningsmaterialer leveres gratis af Coop til de 6800 tilmeldte klasser.

Kål er valgt som årets tema, fortæller projektchef Bente Svane Nielsen, der for nu for 15. år i træk gennemfører skoleprojektet.

– Spidskål og grønkål er blevet populær hos mange voksne, men kål har lidt af et imageproblem. hos børnene. Her kender de unge kålen som en bitter og til tider smattet sag, der lugter. Og det er ærgerligt. For kål kan smage fantastisk, det er supersundt, og så er det en af de mest klimavenlige fødevarer, vi har, forklarer Bente Svane Nielsen.

Generelt er interessen for kål stigende blandt de danske forbrugere. I løbet af de sidste 10 år er salget steget med 50%, viser tal for Coop Analyse. Broccoli og blomkål har begge i mange år været danskernes favorit. Blomkål er mest populær i sommermånederne, hvor broccoli topper når det er koldest.

Spidskål er dog vokset voldsomt i popularitet gennem årene, og i juli 2021 formår den at blive den mest populære type kål, hvor den udgør 46% af alle solgte kål.

Selvom det er godt for både krop og klima at spise kål, så er det hovedsageligt smag og tilberedning, der er i fokus i årets smagekasse fra GoCook. Eleverne skal lære at tilberede kål på mange forskellige måder, hvor de udforsker både kendte kåltyper som blomkål og grønkål, og mere ukendte udgaver som asparges-broccoli. De vil lære, hvordan man kan nedtone den bitre kålsmag ved fx at lynstege grønkål og asparges-broccoli i en asiatisk bami goreng eller bage blomkål i en græsk-inspireret peinirli, der er en slags fyldte pizzabåde.

– Mad skal smage godt. Vi vil gerne pirre de unges nysgerrighed og vise dem, hvor lækkert man kan tilberede kål, så de får lyst til selv at tilberede og spise mere kål derhjemme. For os giver det mere mening at give børnene glæden ved at lave mad og udforske smage end blot at fortælle dem, at kål er sundt og klimavenligt, fortsætter Bente Svane Nielsen.

Både kokken Gorm Wisweh og kagemanden Micki Cheng er ambassadører for GoCook og har været foran kameraet til de mange film til undervisningsmaterialet.

– Jeg har gennem min berøring med den asiatiske madkultur været vant til masser af retter med kål som for eksempel forårsruller. Så jeg synes det er spændende, at børn kan udforske kål med inspiration fra hele verden, siger Micki Cheng. Og Gorm afslutter: Ja, og det vigtige er, at det sker uden løftede pegefingre. Børnene bestemmer 100% selv …

coop micki cheng
Micki Cheng er også med i projektet … (Foto: Coop)

Læs også: Lækker spidskålssalat

Dagens video: Et lille tirsdagssmil

· Mere fra samme kategori ·