NEWS: Best Western Hotels & Resorts bliver første hotelkæde på Grønland og præsenterer nyt luksushotel
Best Western Hotels & Resorts bliver første hotelkæde på Grønland og præsenterer nyt luksushotel · Coop har reduceret sin CO2-udledning med 32% · Facebooks rædselsuge · Samfundsøkonomisk gevinst ved at få 6.800 flere mennesker med handicap i arbejde · Dagens billede: Sådan så september ud vejrmæssigt
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Best Western Hotels & Resorts bliver første hotelkæde på Grønland og præsenterer nyt luksushotel
Efter mange års planlægning og byggeri er Grønlands nye luksushotel, Best Western Plus Ilulissat åbnet. Beliggende i hjertet af Ilulissat og med en helt magisk udsigt over Ilulissat Isfjord, bliver hotellet en åbenlys og spændende turistdestination.
Hotelprojektet har stået på i over fire år og har været drevet af en lokal investorgruppe bestående af Tommy og Frank Bagger samt Jens Kristian Friis-Salling. Det omfattende projekt har krævet mange timers arbejde og planlægning, og på trods af det seneste års pandemi, har gruppen stået stærkt og ser lyst på fremtiden.
– Det her projekt har været i gang i mere end fire år og vi er glade for, at vi nu endelig kan åbne og tilbyde Grønlands bedste hotel. Med et anderkendt globalt hotelvaremærke i ryggen, har vi alle forudsætningerne for at skabe en god gæsteoplevelse og nogle gode resultater, siger Frank Bagger, delejer Best Western Plus Hotel Ilulissat.
Ilulissat er en af Grønlands mest besøgte turistdestinationer og siden Ilulissat Isfjord kom med på UNESCO:s verdensarvsliste i 2004, er antallet af turister til den unikke by øget kraftigt.
– Ilulissat er en utrolig spændende destination for os at kunne tilbyde vores hotelgæster, og vi er stolte over den opgave og tillid som ejerne har vist os. Byen vokser kraftigt som turistdestination og vi er naturligvis lidt ekstra spændte på denne åbning, da vi bliver den første hotelkæde, som etablerer sig på Grønland, fortæller Johan Michelson, Adm. Direktør for BWH Hotel Group i Skandinavien.
Hotel Ilulissat har 78 moderne indrettede værelser i fem forskellige kategorier: standard, superior, familierum, executive og suiter. Højst oppe på hotellet, byder den imponerende restaurant på den mest fantastiske udsigt over både isbjerge og byen året rundt, og her findes tilmed en stor tagterrasse. Hotellet kan også tilbyde moderne møde- og konferencefaciliteter med velflotte og flexible mødelokale.
Grønland byder på masser af store oplevelser. Hotellet tilbyder bl.a. turpakker med isbjergssafari og hvalsafari. Derudover er der mulighed for skiløb, cykelstier, gletsjerklatring og dykning samt hundeslæde, snescooterkørsel og ikke mindst et fantastisk nordlys om vinteren.
Best Western Hotels & Resorts indgår iBWH Hotel Group og bliver første hotelkæde der etablerer sig på Grønland.
Læs også: Affald i havet omkring Grønland er fra Grønland selv
Coop har reduceret sin CO2-udledning med 32%
Coop, der står bag dagligvarekæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, fakta og Irma, har reduceret udledningen af CO2 med 32 pct. siden 2018. Det er det foreløbige resultat af arbejdet med en klimastrategi, der skal sikre, at Coop reducerer sin udledning med 75 pct. i 2025. En grøn omstilling med solceller, varmepumper, LED-lys, el-varebiler og mange andre tiltag har resulteret reduktionen af Coops egen udledning på 32 pct. siden 2018.
Det er revisionsfirmaet EY, der har godkendt Coops klimaregnskab, som viser, at dagligvarekoncernen er på ret kurs i forhold til målet om at blive klima-positiv i 2030 – altså at man høster mere CO2 fra atmosfæren, end man lukker ud. Den sidste del af målet skal nås ved at plante 1000 ha Folkeskove i Danmark.
Coops administrerende direktør Kræn Østergaard Nielsen:
– Det er et systematisk og vedholdende arbejde på rigtig mange forskellige områder, der har ført os frem til resultatet. Og det kræver fortsat opmærksomhed på alle niveauer i organisationen, hvis det skal lykkes, siger Kræn Østergaard Nielsen.
Siden 2018 har Coop blandt andet:
Investeret massivt i solpaneler, varmepumper og LED-lys i mere end 1.000 butikker.
Flyttet transport af frugt og grønt fra lastbiler til tog.
Reduceret brugen af HFC gasser fra køleanlæggene
Opbygget en flåde på foreløbig 23 eldrevne varebiler
Plantet den første ud af ti Folkeskove ved Holstebro
Som det seneste tiltag har Coop og energiselskabet OK besluttet at opstille 500 elladestandere ved Coops butikker rundt omkring i Danmark. De mange ladestationer skal gøre det nemmere for danskerne at træffe beslutningen om at skifte til en elbil eller hybridbil.
På Deloittes internationale klimakonference ‘Reshape the now’ i går den tirsdag 5. oktober præsenterede Kræn Østergaard Nielsen Coops foreløbige klima-resultater og vejen dertil.
Læs også: Coop vil investere i mindre virksomheder
Facebooks rædselsuge
Facebook har fået en noget hård start på ugen på flere måder. I mandag oplevede virksomheden sit værste nedbrud siden 2008, da både Facebook, Instagram, Messenger og WhatsApp var nede i næsten seks timer. Mange timer for både ejerne bag men også de mange brugere verden over. Der blev dog også knoklet på højtryk, men først klokken 00.33 dansk tid kunne Facebook melde om bedring.
Tirsdag skulle en tidligere medarbejder (whistleblower) hos Facebook så i Kongressen, og her opfordrede hun til at skærpe tilsynet med techgiganten. Dette er noget de amerikanske politikere i årevis har truet med; at føre strengere kontrol med Facebook og andre sociale medier, som bliver kritiseret for ikke at respektere privatlivets fred, lægge platform til farlige misinformationer og skade især unges trivsel.
Derudover er Facebookaktierne raslet ned, og Facebook-ejeren Mark Zuckerbergs formue er skrumpet med mere end 40 milliarder kroner de seneste dage. Det skriver Bloomberg News.
Kulminationen på det hele har fået Mark Zuckerberg til at lægge en lang besked på de sociale medier. Her er et kort uddrag derfra (oversat fra engelsk af Facebook):
“Hej alle sammen: det har været noget af en uge, og jeg vil lige dele nogle tanker med jer alle.
Først var det SEV, der nedlagde alle vores tjenester i går, den værste afbrydelse, vi har haft i årevis. Vi har brugt de sidste 24 timer på at afhøre, hvordan vi kan styrke vores systemer mod den slags fiasko. Dette var også en påmindelse om, hvor meget vores arbejde har betydning for mennesker. Den dybere bekymring med en outage som denne er ikke, hvor mange mennesker skifter til konkurrencedygtige tjenester eller hvor mange penge vi mister, men hvad det betyder for de mennesker, der støtter sig til vores tjenester, til at kommunikere med deres kære, drive deres virksomheder eller støtte deres samfund
For det andet, nu hvor dagens vidnesbyrd er overstået, ville jeg reflektere over den offentlige debat, vi er i. Jeg er sikker på, at mange af jer har fundet den nylige dækning svært at læse, fordi det bare ikke afspejler det firma, vi kender. Vi bekymrer os dybt om problemstillinger som sikkerhed, trivsel og mental sundhed. Det er svært at se dækning, der misligholder vores arbejde og vores motiver. På det mest basale niveau tror jeg, at de fleste af os bare ikke kan genkende det falske billede af det firma, der bliver malet.
Argumentet om, at vi bevidst skubber til indhold, der gør folk sure efter profit, er dybt ulogisk. Vi tjener penge på annoncer, og annoncører fortæller os konsekvent, at de ikke ønsker deres annoncer ved siden af skadeligt eller vredt indhold. Og jeg kender ikke nogen tech-firmaer, der sætter sig ud for at bygge produkter, der gør folk sure eller deprimerede. Moralen, erhvervslivet og produktincitamenterne peger alle i den modsatte retning.
Men af alt det, der offentliggøres, er jeg særligt fokuseret på de spørgsmål, der rejses om vores arbejde med børn. Jeg har brugt meget tid på at reflektere over den slags oplevelser, jeg ønsker mine børn og andre skal have online, og det er meget vigtigt for mig, at alt det, vi bygger, er trygt og godt for børn.
Virkeligheden er, at unge mennesker bruger teknologi. Tænk på, hvor mange børn i skolealderen har telefoner. I stedet for at ignorere dette, bør teknologivirksomheder opbygge erfaringer, der opfylder deres behov, samtidig med at de også holder Vi er dybt engagerede i at udføre brancheførende arbejde på dette område. Et godt eksempel på dette arbejde er Messenger Kids, som er bredt anerkendt som bedre og mere sikkert end alternativer.
Vi har også arbejdet på at bringe denne slags aldersgrupper med forældrekontroller til Instagram også. Men i betragtning af alle spørgsmålene om, hvorvidt dette faktisk ville være bedre for børn, har vi sat projektet på pause for at tage mere tid til at engagere os med eksperter og sikre, at alt, hvad vi gør, ville være nyttigt.
Men når det gælder unges sundhed eller trivsel, betyder enhver negativ oplevelse noget. Det er utroligt trist at tænke på et ungt menneske i et øjebliks nød, der i stedet for at blive trøstet, har deres oplevelse gjort værre. Vi har i årevis arbejdet med brancheførende indsatser for at hjælpe mennesker i disse øjeblikke, og jeg er stolt af det arbejde, vi har udført. Vi bruger konstant vores forskning til at forbedre dette arbejde yderligere”.
Hvad det hele munder ud i, må tiden vise. Men som brugere af de sociale medier venter hele verden i spænding på næste skridt. Imens kan vi dog stadig bruge både Facebook, Messenger og Instagram, som de fleste gør dagligt.
Læs også: Facebook vil forbyde annoncer der fraråder folk at stemme
Samfundsøkonomisk gevinst ved at få 6.800 flere mennesker med handicap i arbejde
Ny rapport viser, at der er 13,9 milliarder i samfundsøkonomisk gevinst ved at få 6.800 flere mennesker med handicap i arbejde.
COWI udkommer i dag med en ny rapport, der viser, at der er er store penge at hente ved at få hjulpet bare en lille gruppe mennesker med handicap i beskæftigelse. Mere viden blandet arbejdsgiverne og bedre rammer, ikke mindst fra politisk side, kan sikre, at flere mennesker med handicap får sat deres kompetencer i spil på arbejdsmarkedet til gavn for arbejdsgivere, arbejdstagerne og samfundsøkonomien, mener Det Centrale Handicapråd.
Danske virksomheder mangler i stor grad arbejdskraft. Samtidig står alt for mange kvalificerede personer med handicap uden for arbejdsmarkedet. Nu viser ny rapport fra COWI lavet for Det Centrale Handicapråd, at der er store gevinster at hente, hvis flere mennesker med handicap kommer i beskæftigelse.
Kommer 1 procent flere med handicap i ordinær beskæftigelse, er der 13,9 mia. i samfundsøkonomisk gevinst og 8,5 mia. i budgetøkonomisk gevinst at hente over 10 år. Selv hvis de kommer i Fleksjob er der 3,9 mia. at hente.
Fakta om mennesker med handicap i beskæftigelse:
I 2019 var 58 procent af mennesker med handicap i beskæftigelse (VIVE, 2020) – tilsvarende var 84 procent uden handicap i beskæftigelse.
Det skyldes ifølge VIVEs undersøgelse bl.a., at arbejdsgivere mangler viden og har betænkeligheder ved at ansætte mennesker med handicap. Desuden kender kun få de handicapkompenserende ordninger. (VIVE, 2020)
Det er spørgsmål som disse, som melder sig blandt arbejdsgiverne: Ville det blive svært at løfte opgaverne for medarbejderen med handicap? Vil det give mere arbejde til kollegerne? Kan man overhovedet fyre en medarbejder med handicap?
Taget manglen på arbejdskraft i Danmark samt den store samfundsøkonomiske gevinst i betragtning, mener Det Centrale Handicapråd, at der fra politisk side bør gøres langt mere for at få flere mennesker med handicap i arbejde.
Den samfundsøkonomiske gevinst er på 13,9 milliarderover 10 år ved at flytte 1 procent fra førtidspension til ordinær beskæftigelse efter for eksempel udgifter til personlig assistance er fraregnet, viser rapporten fra COWI. Selv hvis de kommer i fleksjob er der mange milliarader at hente; helt præcist 3,9 milliard i samfundsøkonomisk gevinst.
Dette er den anden rapport ud af to. Den første rapport viste de samfundsøkonomiske gevinster ved at hæve uddannelsesniveauet et trin for 10 procent med handicap.
Det Centrale Handicapråd anbefaler øget fleksibilitet og støtte på de videregående uddannelser, så flere studerende med handicap kan gennemføre en uddannelse. Læs mere om rapporten her.
Læs også: Hver fjerde ung med handicap eller diagnose står uden for uddannelsessystemet
