Læs også:

Close
uhygge uhyggeligt sted

Booking.com udpeger uhyggelige rejsedestinationer

Rejser  | 

Halloween er årets mest skræmmende højtid, og rundt om i verden er der destinationer fyldt med gys, spøgelsesture og udklædning. Her kan du lade dig inspirere til disse fem spændende og uhyggelige rejsedestinationer – altså hvis du tør

skelet halloween
Tør du … (Foto: Unsplash)

Få en uforglemmelig Halloween med et af Booking.coms fem udvalgte luksusophold inspireret af mytologi, kultur og festligheder. Glem alt om knirkende gulvbrædder, trækken fra vinduet og hjemsøgte gange, og vælg i stedet komfort og luksus. Du behøver ikke bo i et spøgelseshus for at fejre Halloween i 2021. Lad i stedet fantasien få frit løb på en af disse uhyggelige destinationer.

Braşov, Rumænien

Braşov er hjemstedet for den legendariske Dracula og ligger i den historiske region Transsylvanien. Dette mystiske område er mest kendt for sine middelalderbyer, bjerge og gotiske slotte. Uanset om du tror på fortællingerne om blodtørstige vampyrer og hylende varulve eller ej, så er Braşov et oplagt sted at fejre Halloween. Du kan ovenikøbet booke en guidet rundvisning på Branslottet, hvor du kan høre fortællingen om Vlad Dracula, der menes at være inspirationen bag Bram Stokers gyserklassiker, Count Dracula.

Her skal du bo: 

Det firestjernede boutique-hotel Vila Katharina ligger i hjertet af middelalderbyen Braşov og er en arkitektonisk perle fra det 18. århundrede. Der er mange forskellige aktiviteter i nærheden, blandt andet en guidet rundvisning til historiske kirker og vandreture, og rådhuspladsen ligger kun en kort gåtur derfra. Vila Katharina emmer af fortidens elegance og raffinement, men har også nutidens komfort og luksus.

Klik her for at se mere.

rumænien
Braşov, Rumænien er et godt og uhyggeligt bud … (Kollage: Booking.com)

Paris, Frankrig

Uanset om du er til slik eller ballade, kan du finde lidt af det hele i Paris – fra ekstravagante Halloween-udsmykninger i den nærliggende magiske forlystelsespark til spøgelsesture gennem byen. Hovedstaden er fuld af spøgelser fra den blodige fortid, for eksempel Marie Antoinette og revolutionens modstandsfolk, hvilket gør det til den perfekte europæiske Halloween-destination.

Her skal du bo: 

Hôtel Brighton har hjemme i en bygning fra det 19. århundrede som ligger i hjertet af Paris overfor Louvre og Tuilerihaven. Overnatningsstedet er smukt indrettet med antikke møbler, lysekroner og parisisk dekor. Værelserne byder på historisk charme og moderne komfort samt en malerisk udsigt over gårdhaven, Eiffeltårnet eller Tuilerihaven.

Klik her for at se mere.

paris frankrig
Paris, Frankrig kan også være skræmmende uhyggelig … (Kollage: Booking.com)

Oaxaca, Mexico

Den 1. og 2. november fejrer mexicanerne De Dødes Dag, som ligger lidt senere end den traditionelle Halloween-fejring, hvorledes Mexico er et oplagt rejsemål på denne tid af året. De Dødes Dag er en mexicansk højtid hvor de afdøde kommer tilbage til jorden for at besøge deres kære, og højtiden er blandt andet kendt for sin tradition med sukkerkranier. Mexicanere pynter gravstederne med levende lys, blomster og yndlingsretter, og rejsende iklæder sig fantasifulde kostumer og går i optog gennem Mexicos gader. Dette farverige ritual er en sand hyldest til livet på De Dødes Dag.

Her skal du bo: Hotellet Casa Antonieta er en del af det gamle kloster San Pablo og er en af de første bygninger der blev bygget i Oaxaca. Det fungerede som pastorat for de indfødte der boede i byen. Det er en arkitektonisk smuk bygning, og den fredelige gårdhave er et dejligt sted til at nyde en kop kaffe. Hotellet ligger i Oaxacas historiske centrum kun en kort gåtur fra katedralen, så man er omgivet af historisk kultur.

Klik her for at se mere.

Oaxaca, Mexico
I Oaxaca, Mexico fejrer de de dødes dag … (Kollage: Booking.com)

Londonderry, Storbritannien

Fejringen af Halloween bliver ikke bedre end i Nordirland med den tryllebindende Halloween-festival Banks of the Foyle. Den berømte Halloween-parade anses for at være Europas største, hvilket gør Londonderry til det ideelle rejsemål for Halloween-entusiaster. Oplev en djævelsk uge med fyrværkerishow, parader og et festligt kaos der gør Londonderry til Storbritanniens mest populære Halloween-destination.

Her skal du bo: Det fredede Bishop’s Gate Hotel ligger indenfor de historiske bymure i Derry Citys Cathedral Quarter. Hotellet blev bygget i 1899 og blander edwardiansk arkitektur, stilfuldt interiør og luksuriøse faciliteter, som er blevet nænsomt restaureret for at ære bygningens rige kulturarv. Her er fitnesscenter, restaurant, champagne- og cocktailbar samt en balsal med plads til 90 personer, så der er garanti for et storslået og luksuriøst ophold.

Klik her for at se mere.

londonderry storbritanien
Du behøver heller ikke rejse langt væk for at opleve uhygge. Her er det Londonderry, Storbritanien … (Kollage: Booking.com)

Tarrytown, New York

Tarrytown ligger et par kilometer fra den berygtede by Sleepy Hollow, som er kendt for historien om den hovedløse rytter. Tag på en uhyggelig køretur i hestevogn, og oplev gotiske palæer og parader i historiske Sleepy Hollows skræmmende gader. Turene gennem byens kirkegård, Horseman’s Hollow og en historisk byvandring gennem West Village er blandt de mest populære seværdigheder.

Her skal du bo: Det historiske Castle Hotel & Spa ligger på et slot i normannisk stil fra det 19. århundrede med udsigt til Hudson River. På dette femstjernede hotel tilbydes der spabehandlinger, og der er en udendørs pool med boblebad. Forfatteren Washington Irvings ejendom samt den berygtede kirkegård Sleepy Hollow Cemetery ligger kun en kort køretur fra hotellet. Med sin mere end hundrede år gamle historie er slottet en overdådig rejse tilbage i tiden til amerikanernes såkaldte gyldne tidsalder.

Klik her for at se mere.

Tarrytown, New York er også på listen over skræmmende steder, du kan bo … (Kollage: Booking.com)

Vidste du

Halloween kan spores langt tilbage i tiden og stammer oprindeligt fra en gammel keltisk tradition, den keltiske festival ‘Samhain’, hvor man ved en fest fejrer høstsæsonens afslutning. De troede på grænserne mellem de levende og døde, den 31. oktober, blev mere flydende og at de døde kunne altså komme tilbage og lave ballade med de levende. Det vi i dag bedre kender som udtrykket ‘slik eller ballade’.

Tilbage i 610 indførte den daværende pave Bonifacius IV allehelgensdag, der skulle være en officiel helligdag til minde om alle martyrer og i år 731 blev dagen så fastlagt til den 1. november. Nu var det ikke kun martyrer, men også alle de helgener, der ikke havde deres egen helligdag. der skulle mindes. I år 998 blev der tilføjet endnu en allehelgensdag den 2. november, så man også kunne mindes alle andre der var gået bort i løbet af det forgangne år.

halloween
Er du til en skræmmende oplevelse og ferie … (Foto: Unsplash)

Læs også:

Halloween – årets uhyggeligste dag

 

gys gyser uhygge uhyggeligt halloween græskar

· Mere fra samme kategori ·