Læs også:

Close
studerende

NEWS: Nyt samarbejde skal dæmme op for bølgen af studerende i mistrivsel

Nyheder  | 

Nyt samarbejde skal dæmme op for bølgen af studerende i mistrivsel · Ung mand ringede selv til politiet. Nu er han idømt flere års fængsel · Thure Lindhardt og Jeanette Ottesen: Klar til at knække cancer · Snart kan vi rejse til USA · Dagens billede: Seje Eva Longoria

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Nyt samarbejde skal dæmme op for bølgen af studerende i mistrivsel

Flere og flere studerende på de videregående uddannelser angiver, at de føler sig stressede og ensomme. Mange af dem mistrives uden at søge hjælp, hvilket er særligt bekymrende. Netop det vil et nyt samarbejde mellem Studenterrådgivningen og Howdy forsøge at ændre på med en trivsels-app, som giver mulighed for aktivt at række ud til de studerende.

Trivsels-app’en fra Howdy kan på blot 30 sekunder fortælle, om den studerende trives. Hver 14. dag tager den studerende stilling til fem udsagn, der er videnskabeligt funderet og anerkendt af WHO. Giver besvarelserne antydning af mistrivsel eller viser de et dramatisk fald i trivslen, kontakter Studenterrådgivningen de studerende med tilbud om hjælp. God trivsel styrker forudsætningerne for, at de studerende kan tage læring til sig og opnå de bedst mulige resultater i løbet af deres studieliv.

Uddannelsesinstitutioner, som deltager i projektet, får via anonyme data løbende indsigt i deres studerendes mentale helbred og kan på den måde sætte ind over for en uheldig trivselsudvikling, der i værste konsekvens kan resultere i frafald.

Et af de uddannelsessteder, der er med i projektet, og som ønsker at være opsøgende i forhold til de studerendes trivsel, er erhvervsakademiet Dania. Her fortæller chef for vejledning og internationalisering, Lise Bøgild-Jakobsen, om deres bevæggrund for at deltage:

– Særligt ønsker vi at komme i kontakt med de sårbare og udsatte studerende, som ikke selv aktivt søger hjælp. Howdy giver os mulighed for at følge med i vores studerendes trivsel på en helt ny måde, hvor den studerende med afsæt i WHO-5 spørgerammen, på positiv og aktiv vis løbende involveres i egen trivsel. Via samarbejdet med Studenterrådgivningen og Howdy får vi en helt ny mulighed for aktivt at kunne hjælpe og understøtte trivslen hos vores studerende – og således sætte hurtigere ind over for mistrivsel.

Hvem står bag indsatsen:

Virksomheden Howdy står bag trivselsværktøjet, som siden 2014 med stor succes har været anvendt af private og offentlige virksomheder på tværs af brancher. Som Rasmus Hartung, CEO i Howdy, fortæller:

– I brugerundersøgelser blandt vores kunder har vi fået tilbagemeldinger om signifikante reduktioner i antal langtidssygemeldinger, samt mere dialog og refleksion blandt de ansatte.

Studenterrådgivningen har mere end 50 års erfaring med at hjælpe studerende med udfordringer i studielivet og er således solidt rustet til at få studerende, der mistrives, tilbage på trivselssporet. Trivsels-app’en Howdy er her en kærkommen platform til at nå de studerende:

– Der er mange studerende, som har behov for hjælp, men som ikke selv opsøger den. Det har vi tydeligt kunne se under nedlukningen, hvor den øgede mistrivsel ikke har fået flere studerende til at søge hjælp. Derfor er det afgørende, at vi nu får den her platform, hvor vi kan række ud til de studerende, fortæller Thomas Braun, direktør i Studenterrådgivningen.

Indsatsen sker som en del af regeringens genstartspakke til studerende.

Læs mere om samarbejdet:

På Howdy’s hjemmeside: howdy.care/dk

På SRG’s hjemmeside: srg.dk/da/howdy

studerende
Nyt samarbejde skal dæmme op for bølgen af studerende i mistrivsel … (Foto: PR)

Læs også: Psykolog forklarer hvorfor unge er ensomme

Ung mand ringede selv til politiet. Nu er han idømt flere års fængsel

En 22-årig mand fra Randers ledte selv politiet på sporet af en skarpladt revolver, som han havde gemt. Tirsdag blev han så idømt ubetinget fængsel i tre år og to måneder for skarpladt revolver.

Den 2. april modtog alarmcentralen en anonym anmeldelse fra en borger, som fortalte, at der gik en mørkklædt mand rundt med en pistol ved Ørum Kirke i Viborg Kommune.

En patrulje ankom kort efter til stedet, hvor de traf den 22-årige, der begyndte at løbe, da han så betjentene. Han blev dog hurtigt indhentet og anholdt. Han havde en mindre mængde hash og kokain på sig, men intet skydevåben. Den 22-årige viste dog velvilligt patruljen hen til et stendige på kirkegården, hvor en skarpladt revolver med flere patroner i sig lå gemt.

Det viste sig, at den anonyme anmelder i virkeligheden var den 22-årige, der altså selv havde alarmeret politiet.

Dagen efter anholdelsen blev han varetægtsfængslet, og i tirsdag stod han så i Retten i Randers. Her blev han dømt for besiddelse af et skydevåben under særligt skærpende omstændigheder på et offentligt sted. Han blev desuden dømt for hæleri ved at have anskaffet sig revolveren, som var blevet stjålet ved et indbrud for nogle år tilbage.

– Det er usædvanligt, at en gerningsmand på den måde anmelder sig selv. Han ville i retten ikke udtale sig om, hvorfor han havde ringet, men politiets tese er, at han gjorde det, fordi han var bange for nogen i det kriminelle miljø og derfor gerne ville i politiets varetægt. Generelt ser retten med stor alvor på besiddelse af skarpladte våben, og straffen blev yderligere skærpet af, at den 22-årige tidligere er dømt efter våbenloven,  fortæller specialanklager Jesper Rubow.

skyder kriminalitet (Foto: Unsplash)
Ung mand skal flere år  i fængsel … (Foto: Unsplash)

Læs også: Walmart stopper salg af skydevåben til personer under 21 år

Thure Lindhardt og Jeanette Ottesen: Klar til at knække cancer

Boozt.com støtter for ottende år i træk op om Knæk Cancer med den velkendte t-shirt. Igen i år bærer et stærkt hold t-shirten for at skabe opmærksomhed omkring kræftsagen. I år bæres t-shirten af skuespiller Thure Lindhardt og tidligere elitesvømmer Jeanette Ottesen, der er klar til at støtte op om kræftsagen, når salget skydes i gang den 11. oktober.

For ottende år i streg støtter Boozt.com op om at knække cancer med en unik Knæk Cancer t-shirt. I år bæres t-shirten af skuespiller Thure Lindhardt og tidligere elitesvømmer Jeanette Ottesen, der er klar til at støtte op om kræftsagen, når salget skydes i gang den 11. oktober. Sidste år meldte Boozt.com t -shirten udsolgt og kunne donere 807.000 kr. til Knæk Cancer.

– Jeg synes, det er helt oplagt at sige ja, hvis man får en mulighed som denne for at hjælpe med at sætte fokus på en af de mest dødelige sygdomme i Danmark. Derfor griber jeg den og støtter op om Knæk Cancer iført årets t-shirt, siger Jeanette Ottesen.

I mange år har netop efteråret været sæsonen med fokus på kræftsagen, når hele Danmark samler ind til Knæk Cancer. Det store folkelige engagement viser, hvordan Knæk Cancer-ugen samler danskerne – og hvor gode danskerne er til at samle ind. Det er også helt tydeligt hos Boozt.com.

Det er vigtigt at blive ved med at sætte fokus på både behandling af og forskning i cancer, men også hvordan vi taler om og håndterer sygdommen. Det lægger Thure Lindhardt vægt på og fremhæver netop vigtigheden i at skabe rum for åbenhed og forståelse. For der er mange måder at gribe et kræftforløb an på.

– Alt, vi kan gøre for ikke at tabubelægge sygdom, er af det gode. Velvidende, at det for mange er dybt privat, personligt og intimt at leve med sygdom, mens andre har et større behov for at dele, hvad de føler. Alt dette kræver forståelse. Den forståelse håber jeg, at kampagnen er med til at skabe og sprede noget så simpelt og dog så svært som håb, forklarer Thure Lindhardt.

Knæk Cancer t-shirten findes i både en herre- og damemodel. Rosemunde står bag kvinde t-shirten, og det nye brand Enkel står bag herre t-shirten. T-shirten sælges eksklusivt på Boozt.com til 249 kroner  hvoraf 100 kroner går ubeskåret til Knæk Cancer. Salget skydes i gang mandag den 11. oktober 2021 på boozt.com.

Cancer21_Thure og Jeanette
Thure og Jeanette viser her årets t-shirt … (Foto: PR)

Læs også: Sådan tjekker du dine bryster 

Snart kan vi rejse til USA

Lige straks kan danskere igen rejse til USA. En ting som mange har ventet længe på, idet det i 18 måneder har tæt på umuligt for danskere at komme ind i USA. Men om kort tid lempes reglerne, og Joe Biden er endelig klar til at lukke landet op for udlændige, hvis de vel og mærke har papirerne i orden.

I løbet af november vil det atter blive muligt for rejsende fra Danmark at rejse på ferier og forretningsrejser i USA. Det oplyser Det Hvide Hus mandag, skriver AP.

Ifølge Reuters gælder de nye regler for rejsende fra en række europæiske lande samt rejsende fra Storbritannien, Kina og Indien. Det vil dog være et krav, at man som indrejsende er færdigvaccineret mod coronavirus, og at man samtidig kan fremvise en negativ test foretaget inden for de seneste tre døgn. Men der vil ikke være krav om karantæne efter indrejse.

Samtidig vil den amerikanske regering stramme rejsereglerne for uvaccinerede amerikanske statsborgere. Fremover skal de kunne fremvise en negativ test, som skal være foretaget inden for et døgn inden indrejse. Endvidere skal de testes, når de ankommer til USA.

new york (Foto: Unsplash)
Savner du også en shoppetur til New York – nu kan det snart lade sig gøre …  (Foto: Unsplash)

Læs også: Tag på roadtrip i USA

Dagens billede: Seje Eva Longoria

· Mere fra samme kategori ·

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk