Læs også:

Close
nice frankrig

NEWS: Nice på UNESCOs verdensarvliste som Middelhavets vinter-resort-by

Nyheder  | 

Nice på UNESCOs verdensarvliste som Middelhavets vinter-resort-by · Simon Spies Fonden giver stor donation til Julemærkehjemmene · 46-årig fremstillet i grundlovsforhør for forsøg på manddrab · Nu er de sidste restriktioner for dansk erhvervsliv ophævet · Dagens billede: USA ude af Afghanistan

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Nice på UNESCOs verdensarvliste som Middelhavets vinter-resort-by

Nice blev her i sommer optaget på UNESCOs fornemme verdensarvliste under titlen ‘Middelhavets vinter-resort-by’ for sin arkitektoniske arv, anlagt og urbanistisk formet af 200 års kosmopolitisk historie siden slutningen 18. århundrede.

Dette er en kæmpe ære for byen Nice! Denne registrering er anerkendelsen af ‘enestående universel værdi’, der udgør den arv rigdom af byen, originaliteten af sin historie og opførelsen af en form for turisme, en anerkendelse af Nice, som siden det 18. århundrede er formet af og for turisme.

Det ekstraordinære: Det er nødvendigt at forestille sig, at mere end 5 km2 i byen danner omkredsen af ​​det klassificerede område, og at ca 42 km2 udgør bufferzonen i form af en afgrænsning rundt for at beskytte for sammenhængen i det udvalgte og omtalte område.

Det spektakulære: Som helhed består Nice af en kontrolleret urbanisme, der viser den unikke arkitektoniske arv, bygget dels i det 18. dels i det 20. århundrede, hvor grønne områder, der kombinerer detaljer fra eksotiske himmelstrøg og Middelhavet. Stilen fortsætter på den berømte Promenade des Anglais og andre kulturelle steder i byen.

“Historien om Nice, der på samme tid er forankret og åben, og rummer både Middelhavet og Alperne samt europæiske og kosmopolitiske elementer, kan bryste sig af unik arkitektur og et unikt landskab – en model for en lang række andre byer i verden.”, udtaler C. ESTROSI, borgmester i Nice.

– Denne registrering blåstempler Nice som en arketype af Riviera som helårs resort med sin enestående lokation mellem havet og bjergene, og hvordan den omkringliggende natur har formet byen, udtaler R. Bachelot, kulturminister.

Transmissionen: Denne udnævnelse udgør også et ansvar i form af bevaring af denne arv, utrolig vidnesbyrd om Nice-historie og især af turisme. Det er denne herkomst, der grundlagde den unikke know-how på destinationen: To et halvt århundreder af ​​praktisk erfaring i besøgende fra hele verden.

At blive udpeget til UNESCOs verdensarvsliste er en blåstempling af en lokalitets globale betydning. Det forpligter til at beskytte, bevare og udbrede kendskabet til stedet, fortæller Atout France, der også kalder det en fornem blåstempling. Læs mere her.

nice frankrig
Nice har opnået at komme UNESCOs verdensarvliste … (Foto: Unsplash)

Læs også: En rejse til eventyrbyen Karlsbad

Simon Spies Fonden giver stor donation til Julemærkehjemmene

I går den 1. september 2021 ville Simon Spies være fyldt 100 år. I den anledning valgte Simon Spies Fonden at donere 500.000 kroner til Julemærkehjemmenes arbejde for udsatte børn.

‘Spies, rejs og vær glad’, sådan lød det gamle slogan for Spies Rejser. Hos Julemærkehjemmene er der også grund til at være ekstra glad, da man netop har modtaget en donation på en halv million kroner fra Simon Spies Fonden.

– Vi er meget taknemmelige for den store donation. På Julemærkehjemmene hjælper vi børn ud af mistrivsel. Det kan være børn, som kæmper med mobning, ensomhed eller har lavt selvværd. De mange penge kommer derfor til at gøre en stor forskel for disse børn, fortæller direktør i Julemærkefonden, Søren Ravn Jensen.

De fem Julemærkehjem i Danmark giver hvert år 1.000 børn et tiltrængt ophold. Her bliver de en del af et fællesskab med andre børn. Gennem det 10 uger lange ophold får børnene styrket deres selvværd og lærer nye måder at se sig selv og verden på. Når opholdet er slut, har de fået fornyet tro på sig selv og har fået nye venner.

– Da vi er en privat organisation, er vi helt afhængige af de donationer, vi får fra fonde, privatpersoner og virksomheder. Heldigvis er der mange, som kan se vigtigheden af vores arbejde, og støtter vores indsats for at hjælpe børn til at trives bedre, fortsætter Søren Ravn Jensen.

Donationen blev givet i går den 1. september, hvor Simon Spies ville været fyldt 100 år. I den forbindelse har Simon Spies Fonden valgt at støtte formål, den mener, ville have haft Simon Spies’ bevågenhed, og som gavner særligt udsatte grupper i samfundet. Med donationen håber Fonden at kunne støtte Julemærkehjemmenes arbejde med at give udsatte børn en ny start på tilværelsen.

Simon Spies Fonden blev stiftet i 1983 af formand Simon Spies. Dens mål er at støtte almennyttige- og almenvelgørende formål, som kommer en stor del af den danske befolkning til gode. De gælder inden for områder som videnskab, kunst, kultur, sport samt sociale og humanitære formål.

julemærkehjemmene
Børn på de fem Julemærkehjem får nu glæde af den store donation fra Simon Spies Fonden. (Foto: Julemærkehjemmene)

Læs også: Julemærkehjem gav Daniel mod på livet

46-årig fremstillet i grundlovsforhør for forsøg på manddrab

En 46-årig mand fra København blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens. Han er sigtet for forsøg på manddrab, trusler og overtrædelse af våbenloven.

Den 46-årige er blandt andet sigtet for forsøg på manddrab, da han den 30. august 2021 mistænkes for at have slået en 54-årig mand fra Skanderborg med en økse. Hændelsen fandt sted, efter at de havde været impliceret i et færdselsuheld på Skanderborgvej mellem Ry og Skanderborg. Den 54-årige er nu uden for livsfare.

Den nu sigtede mand blev efterfølgende anholdt af Sydøstjyllands Politi den 30. august 2021. Da anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre ved grundlovsforhøret, har Sydøstjyllands Politi ikke yderligere oplysninger at dele med offentligheden.

politi politibil
Mand anklaget for drabsforsøg … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Aktion mod utrygsskabende knallertkørsel

Nu er de sidste restriktioner for dansk erhvervsliv ophævet

Fra i går den 1. september ophørte de sidste restriktioner for dansk erhvervsliv, og diskotekerne kan igen slå dørene op – i første omgang med krav om coronapas.

Efter knap halvandet års nedlukning ophæves de sidste restriktioner for dansk erhvervsliv nu. Det betyder, at det sidste tvangslukkede erhverv i Danmark, nemlig natklubber, diskoteker og lignende, i dag må åbne dørene for festglade gæster igen.

Samtidig ophører restriktionerne for åbningstider, udskænkning af alkohol og kravene om ensretning i butikker, skiltning og indretning af lokaler. Dog er der fortsat krav om coronapas på diskoteker, natklubber og lignende frem til den 10. september.

– Tilbage omkring påske begyndte vi den gradvise genåbning af Danmark efter nogle hårde måneder. Først med frisørerne og massørerne, så storcentrene og de private arbejdspladser. Det hele i takt med, at vi dag for dag fik mere kontrol over corona-epidemiens greb i vores samfund. Nu tager vi så forhåbentligt det sidste skridt med diskoteker og natklubber, der i dag igen kan sætte strøm til musikanlægget, tænde de kulørte lamper og byde kunder op til fest. Det glæder jeg mig utrolig meget over, og det kan kun lade sig gøre på grund af den samlede indsats, vi alle har lagt, sudtaler erhvervsminister Simon Kollerup.

Selvom alle restriktioner nu er ophævet, og hjælpepakkerne udfases, er der dog fortsat muligheder for kompensation. Særligt udsatte virksomheder og selvstændige kan søge de tilpassede kompensationsordninger fra den 1. juli 2021 og frem til den 30. september 2021, såfremt de oplever en omsætningsnedgang på minimum 45 pct., og opfylder ordningernes øvrige krav.

Følgende restriktioner bliver ophævet den 1. september:

  • Krav om coronapas ophæves for indendørs serveringssteder, liberale serviceerhverv med tæt fysisk kontakt samt lege- og badeland.
  • Restriktioner for åbningstider og adgangen til udskænkning og salg af alkohol (inkl. i detailhandlen) ophæves.
    Regler om smitteforebyggende foranstaltninger, fx krav om skiltning, indretning af lokaler, tilgængelighed af håndsprit mv., ophæves.
  • Opfordring til test på arbejdspladser, herunder i dagtilbud, ophæves, idet der dog fortsat i relevant omfang vil gælde opfordring til test for personer, der ikke er vaccineret eller har symptomer på covid-19.
  • Krav om ensretning i dagligvarebutikker på over 2000 m2 eller derover ophæves.
  • Ordninger for større arrangementer på Erhvervsministeriets område (messer, dyrskuer, markeder, konferencer og møder) iht. plan for afholdelse af større arrangementer ophæves.
  • Kravet om coronapas på natklub, diskotek og lignende ophæves den 10. september, hvor covid-19 ikke længere betragtes som en samfundskritisk sygdom.

Yderligere informationer og retningslinjer findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside her.

kontor virksomhed job (Foto: Unsplash)
Sidste restriktioner i erhvervslivet er nu også ophævet …  (Foto: Unsplash)

Læs også:

Dagens billede: USA ude af Afghanistan

· Mere fra samme kategori ·