Læs også:

Close
hund

NEWS: Der er stadig bid i hundene

Nyheder  | 

Der er stadig bid i hundene · Dømt for corona-tricktyveri · Gode råd på EU-dag: Sådan bliver grønne iværksættere til gode forretninger · Danmark, Norge og Sverige laver aftale om forstærket samarbejde på forsvarsområdet · SPD bliver største parti i Tyskland · Dagens video: Naturen kan hjælpe os

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Der er stadig bid i hundene

I gennemsnit kostede et hundebid 4.374 kroner i 2020. Der var lidt færre erstatningssager i forhold til året før – til gengæld var de noget dyrere, viser nye tal fra Forsikringsoplysningen.

Når man har hund, er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring for de skader, den kan gøre på andre. Nye tal viser, at hunden bestemt ikke altid er menneskets bedste ven. I 2020 blev der anmeldt 6.507 skader til forsikringsselskaberne, hvor en hund var skadevolderen – det er lidt færre end året før.

– Til gengæld var skaderne noget dyrere i 2020. Der blev udbetalt 28,5 millioner kroner i erstatninger – omkring tre millioner kroner mere end året før, siger konsulent Anja Lintrup Sørensen fra Forsikringsoplysningen hos Forsikring & Pension (F&P).

–Skaderne opstår ofte i forbindelse med hundeluftning, eller når hunden er på besøg hos andre. Hundeansvarsforsikringen dækker, hvis din hund gør skade på andre mennesker, dyr eller ting. Den dækker også, hvis din hund er skyld i en trafikulykke, siger Anja Lintrup Sørensen.

Erstatninger for hundebid betales efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Der kan være tale om godtgørelse og erstatning for svie og smerte, varige mén, tabt arbejdsfortjeneste og varigt erhvervsevnetab. Der gives også erstatning for tingskader, fx hvis ens tøj er blevet ødelagt.

– Der er objektivt ansvar for hundeejeren. Så er man blevet bidt eller væltet omkuld, har man stort set altid krav på erstatning. Det betyder ikke noget, om man kan bebrejde ejeren for skaden eller ej, siger Anja Lintrup Sørensen.

Man kan dog ikke få erstatning, hvis man er blevet bidt af sin egen hund eller af en hund, man passer for nogen. Og man risikerer en nedsat eller slet ingen erstatning, hvis man selv er skyld i hundeskaden. Fx hvis man ophidser en hund eller leger vildt med den.

Sådan gør du, hvis uheldet er ude:

  • Få kontaktoplysninger på hundens ejer og giv også dine oplysninger
  • Bed ejeren om at anmelde skade til hundens lovpligtige ansvarsforsikring
  • Få kontaktoplysninger på eventuelle vidner
  • Opsøg skadestue eller egen læge for at blive undersøgt
  • Husk også at anmelde skaden til din egen ulykkesforsikring
  • Hvis hunden ikke er forsikret, kan du anmelde skaden til FAH – der er forsikringsselskabernes garantiordning for uforsikrede hunde.
hund
Der er (desværre) stadig bid i hundene … (Foto: Unsplash)

Læs også: Få ekspertens gode råd, hvis du skal anskaffe hund

Dømt for corona-tricktyveri

Retten i Glostrup har i fredags dømt fire personer for et stort antal tricktyverier mod ældre, hvor corona-epidemien blev brugt som påskud.

De fire er idømt henholdsvis 2 år g 9 måneder, 3 og 6 måneder, 5 år og 5 år og 6 måneder fængsel. To af de dømte er samtidig blevet udvist af Danmark med indrejseforbud i ni år. Dommen falder efter et nært efterforsknings-samarbejde mellem Københavns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi og Midt- og Vestsjællands Politi.

De dømte er en mand på 27 år, en mand på 31 år, en mand på 32 år og en kvinde på 43 år. Gruppen var tiltalt for at have udført de corona-relaterede tricktyverier umiddelbart efter at corona-epidemien ramte Danmark i marts 2020. Her skaffede de sig adgang til en række ældre menneskers bopæl under henvisning til, at de kom fra sundhedsmyndighederne og skulle hjælpe med at spritte af.

På baggrund af efterforskning vurderede Indbrudsgruppen hos Københavns Vestegns Politi i det tidlige forår 2020, at de fire personer kunne stå bag en række tricktyverier flere steder på Sjælland. Derfor gik efterforskere fra Københavns Vestegens Politi sammen med Nordsjællands Politi og Midt- og Vestsjællands Politi om at efterforske direkte mod gruppen.

Den 20. maj 2020 vurderede politiet, at man havde materiale nok til at slå til mod gruppen, og de blev anholdt på fersk gerning i forbindelse med et forsøg på tricktyveri i Hvidovre.

– Der er tale om grov kriminalitet mod ældre medborgere. At have udnytte disse borgeres frygt for corona, er dybt nedrigt, siger specialanklager Britt Thagaard-Hansen.

Folketinget har bestemt, at det kan koste op mod den dobbelte straf at begå en række forbrydelser, hvor corona bruges som påskud. Det er første gang at denne paragraf tages i anvendelse i forbindelse med tricktyveri. Det var manden på 31 og manden på 32 år der blev udvist. Spørgsmålet om udvisning har begge dømte tidligere været prøvet.

– Begge de dømt har tidligere fået det gule kort – de vidste at de stod på kanten af udvisning. Alligevel har de begge fortsat deres kriminelle løbebande. Derfor mener jeg, at det er helt på sin plads at de nu begge bliver udvist, slutter specialanklager Britt Thagaard-Hansen.

De fire dømte tog alle betænkningstid i forhold til eventuel anke.

gammel ældre dame mormor morfar ældre (Foto: Pexels)
Flere dømt for corona-tricktyveri mod ældre … (Foto: Pexels)

Læs også: Politiet fanger tricktyv

Gode råd på EU-dag: Sådan bliver grønne iværksættere til gode forretninger

Mød en grøn startup, som har fået fodfæste på eksportmarkederne, ved Europe in my region-arrangement i Vejle i morgen onsdag den 29. september. Her sætter Green Tech Center fokus på vækstmuligheder for grønne iværksættere og startups.

Grønne iværksættere og bæredygtige startups har gode betingelser for at vækste. Men hvad skal der til for at få succes? Og hvor går man hen for at få hjælp til at vokse?

Det er gode spørgsmål, som der kommer svar på onsdag den 29. september, når Green Tech Center i Vejle åbner dørene som led i den fælleseuropæiske kampagne Europe in my region.

Green Tech Center har stor erfaring i at arbejde med green tech-virksomheder, blandt andet gennem EU-projektet Specialiseret Erhvervsservice for Green Tech-virksomheder og Smart Energy 2 Market. EU-projektet hjælper blandt andet iværksættere med rådgivningsforløb i forretnings- og produktudvikling, skalering eller internationalisering.

– Vi oplever en meget stor interesse blandt grønne iværksættere og bæredygtige startups for at komme videre med deres forretning. Vi får mange henvendelser, og vores EU-iværksætterprojekt for green tech-virksomheder har med 29 virksomheder ombord allerede overgået målet i projektet, som først slutter om halvandet år, siger Dorthe Bramsen Clausen, daglig leder af Green Tech Center.

Ved Europe in my region-arrangementet i Vejle fortæller nogle af de grønne virksomheder fra EU-projektet, hvordan de har taget springet fra opstartsfasen til nu at være aktive spillere inden for deres felt. Det gælder blandt andet Green Energy Scandinavia, der er gået fra opstartsvirksomhed til at være aktiv og dominerende i transportbranchen.

For to år siden gennemgik virksomheden et forløb i regionalfondsprojektet Smart Energy 2 Market, som også drives af Green Tech Center. Målet var at modne virksomhedens fleksible solcelleløsninger til køretøjer til eksport, og det er lykkedes med hjælp fra et team af konsulenter fra EU-projektet, fortæller Jens Ottosen, CTO i Green Energy Scandinavia, som stadig arbejder sammen med nogle af konsulenterne fra EU-projektet:

– Vi er i dag på markedet i 34 lande via et samarbejde med en stor samarbejdspartner, vi har netop ansat medarbejder nummer ni, og vi har etableret datterselskaber i USA og Tyskland. Der kører busser og varevogne med vores solceller i en række lande, og selv under COVID-19 kunne vi blive ved med at ansætte.

På Europe in my region-arrangementet kan man desuden møde eksperter fra den finansielle sektor, der fortæller, hvordan grønne iværksættere og startups kan få succes, og også Steffen Korsgaard fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse (SDU) bidrager med ny viden om vækst og iværksætteri.

Her kan du møde de sydjyske EU-projekter:

29. sept. kl. 13.30-17.00: Arrangement om bæredygtighed i iværksætteri, Green Tech House, Lysholt Allé 6, Vejle (tilmelding her)

24. nov.: Industriel Elektronik innovation, SDU, Sønderborg

Læs om alle de danske Europe in my region-arrangementer her.

green energy
På to år er Green Energy Scandinavia med sine fleksible solceller gået fra ambitiøs startup på green tech-området til en etableret spiller i transportbranchen. Historien bag kan man høre ved Europe in my region-arrangementet hos Green Tech Center i Vejle i morgen onsdag den 29. september. (Foto: Green Energy Scandinavia)

Læs også: Kvinde DM i entreprenørskab med mission om social ansvarlighed

Danmark, Norge og Sverige laver aftale om forstærket samarbejde på forsvarsområdet

Forsvarsminister Trine Bramsen underskrev fredag en hensigtserklæring om øget nordisk forsvarssamarbejde med sine kollegaer Peter Hultqvist, Sverige, og Frank Bakke-Jensen, Norge.

Fælles udtalelse fra de tre forsvarsministre:

En alvorlig sikkerhedskrise i Norden vil påvirke os alle. Vi skal være forberedte til at handle i fællesskab i både fred, krise og konflikter. Koordineringen af vores nationale operationelle planlægning vil forbedre vores evne til at handle, hvis det bliver nødvendigt.

Alle de nordiske lande og deres omgivelser er strategisk forbundne. Og har stor betydning for den transatlantiske sikkerhed.

Vores geografiske fællesskab giver et behov for at styrke det nordiske forsvarssamarbejde. Den trilaterale hensigtserklæring (SOI), som vi har underskrevet i dag, fokuserer på geografiske områder af fælles interesse, såsom den sydlige dele af Skandinavien, herunder Kattegat, Skagerrak og Nordsøen.

SOI-erklæringen vil bidrage til at forbedre det operative samarbejde mellem vores væbnede styrker og muliggøre en fælles militær aktion, hvis det besluttes. Dette kan omfatte beskyttelse af søområder for kommunikation og luft- og havovervågning, som er vigtige for forsyningssikkerheden i vores region.

SOI-erklæringen er også i tråd med NORDEFCO’s vision for 2025. Det vigtigste mål med visionen er at forbedre de nordiske landes forsvarskapacitet og samarbejde i fred, krise og konflikt.

Vi tror på styrken i det nordiske forsvarssamarbejde. Vi skal fortsat stå sammen og skabe fred og stabilitet i vores region. Denne trilaterale hensigtserklæring vil være et vigtigt redskab til at opfylde vores ambitioner om at styrke vores fælles sikkerhed.

militær forsvar soldat
Danmark indgår samarbebjde med Sverige og Norge … (Foto: Unsplash)

Læs også: Verserende sag mod Forsvarets Efterretningstjeneste

SPD bliver største parti i Tyskland

I følge det officielle valgresultat fra Tyskland bliver SPD det største parti i Tyskland. Men hvem derbliver Tysklands næste kansler er stadig uvist. Og svaret ser også ud til at kunne tage noget tid at komme frem til.

Det var det Socialdemokratiske SPD, der blev vinder af søndagens valg til Forbundsdagen med 25,7 procent af stemmerne foran de konservative søsterpartier CDU/CSU, der må nøjes med 24,1 procent. Det viser det officielle resultat, efter at stemmerne fra alle valgkredse er talt op. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa tidligt mandag morgen. Dermed g¨r

SPD går frem med omkring fem procentpoint i forhold til sidste valg i 2017, mens CDU/CSU får sit dårligste valgresultat siden Anden Verdenskrig.

I alt kommer det nye parlament til at bestå af 735 medlemmer, hvilket er det højeste antal nogensinde.

SPD tyskland valg
Det tyske valg søndag blev en gyser … (Foto: Unsplash)

Læs også: Tysk klimavalg vil gavne dansk eksport

Dagens video: Naturen kan hjælpe os

· Mere fra samme kategori ·