Læs også:

Close
(Foto: HEART – Herning Museum of Contemporary Art)

Kulturguide: Oplevelser i september 2021

Kultur  | 

Hvis du leder efter nogle bud på prisvenlige oplevelser i september 2021, så er du kommet til det helt rette sted.

Det kan ofte være dyrt at være kulturel eller social med sine nærmeste. Men det behøver det ikke at være. Her har vi samlet de bedste og mest prisvenlige oplevelser i september 2021 til dig, der bor tæt på København, Aarhus og Odense samt øvrige danske byer.

Oplevelser i september 2021 i København

ZULU Comedy Galla 2021

Fra 250 kr., 2. september, Operaen, Holmen, København K.

Der er ZULU Comedy Galla den 2. september, og Nikolaj Stokholm er vært! OG nu kan vi heldigvis få lov at invitere mennesker i Operaen. Showet vil som altid være med alt det bedste, der rører sig inden for dansk comedy!

Læs mere her.

TOMORROW FESTIVAL – Fremtiden starter her

Fra 499 kr., 3.-4. september, Valbyparken.

Danmarks nye festival med bæredygtighed i centrum. Festivalen byder på to dage fyldt med handling, musik, madeventyr og inspiration. Det bliver en rejse, hvor du oplever festival på en ny måde, og som klæder dig på til at gøre en forskel for fremtiden.

Oplev blandt andet Scarlet Pleasure, Frank Hvam og klimaaktivisten Selma Montgomery.

Studerende, pensionister og grupper får 25% rabat, og børn kommer gratis ind.

Læs mere her.

En sindssyg god historie

135 kr., 8. og 30. september, Nationalmuseet.

(Foto: Ulrik Jantzen)
(Foto: Ulrik Jantzen)

Historiker og DR-vært Cecilie Nielsen har fordybet sig i et udvalg af tidens bedste danske bøger om fortiden. I en ny samtalerække på Nationalmuseet møder hun forfatterne bag udgivelserne i selskab med museets eksperter.

Mange drømmer om at være fluen på væggen under skelsættende historiske begivenheder og måske kravle ind i hovederne på dem, der ændrede historiens gang. Nu kan du møde de forfattere, som gør vores fortid spillevende i samtale med de eksperter, der fordyber sig i stoffet til dagligt.

Læs mere her.

Oplevelser i september 2021 i Aarhus

Koncert med Fyr og Flamme

220 kr., 9. september, Train. 

Er du en af dem, der savner højt hår, glimmerøjenskygge og vilde skjorter, så må du ikke gå glip af koncerten med Fyr og Flamme. Den fremadstormende duo maler landet i pastelfarver, når de i sensommeren tager deres 80’er-inspirerede popmusik med til Aarhus, København, Odense og Aalborg.

De har kun tre singler i bagkataloget. Alligevel er duoen Fyr og Flamme – som består af de kreative legekammerater Jesper Groth og Laurits Emanuel – nået et format, hvor de er klar til at indtage spillesteder som Store VEGA i København og Train i Aarhus.

Læs mere her.

Aarhus Volume Under Gaden 2021

Gratis, 3.-4. september, Ringgadebroen. 

For femte år i træk kan vi endelig offentliggøre endnu en gadefestival for jer. Her kan man opleve det stærke vækstlags miljø, der stadig gror på Godsbanen, Institut for (X), Godsbanen, Aarhus og hele Aarhus K. I løbet af de to dage afholdes 40 koncerter og kulturoplevelser, arrangeret af unge kunstnere og iværksættere.

Læs mere her.

Oplevelser i september 2021 i Odense

Royal Run kommer til Odense

Fra 170 kr., 12. september, Kongens Have. 

Velkommen til Royal Run i den fynske hovedstad! Odense bliver tredje stop på turen efter Sønderborg og Aalborg, når Royal Run løber af stablen den 12. september. Kronprinsen løber med på One mile i Odense.

I Odense er der maksimalt plads til 8000 deltagere (3.000 på One Mile, 3.000 på 5 km og 2.000 på 10 km).

Læs mere her.

Ladies Mud Race Odense 2021

425 kr., 18. september, Tranehøjen 5.

Mudderløb, forhindringsløb, OCR-løb – kært barn har mange navne!
Dog er det et faktum, at vi blænder op for 5. udgave af Ladies Mud Race Odense den 18. september 2021. Kom med til mudderløbet kun for kvinder, hvor fællesskab, sjov og løb kombineres med forhindringer, vand og ild.Læs mere her.

Oplevelser i september 2021 i øvrige byer

Vær med til at skabe et gigantisk kunstværk

Gratis, 4. september, Heart – Herning Museum of Contemporary Art.

(Foto: HEART – Herning Museum of Contemporary Art)
(Foto: HEART – Herning Museum of Contemporary Art)

Den verdenskendte fotograf Spencer Tunick søger deltagere til live installation på HEART d. 4. september.

Som en del af Socle du Monde Biennalen 2021 – Welcome back my friends to the show that never ends vil kunstneren Spencer Tunick skabe et værk, der forener kunst, virkelighed og biennalens historiske udgangspunkt i Piero Manzonis konceptuelle kunstværker. Alle inviteres til at være en del af værket, der vil blive opstillet og fotograferet i parken bag HEART. Alle deltagere vil modtage et limited edition print af det fotografiske værk.

Spencer Tunick har siden 1992 arbejdet med dokumentation af den nøgne krop i det offentlige rum. Siden 1994 har han organiseret mere end 100 stedsspecifikke installationer, hvor op til tusindvis af frivillige dokumenteres som en masse, der uden tøj, grupperet forvandler sig til en ny smuk skulpturel form.

Læs mere her.

Læs også: Kunstinspiration i København og omegn

SMK

 

· Mere fra samme kategori ·