
Augustfund: Så er der beautynyheder til dig
Velkommen til en august måned fyldt med masser af nyt på beautyfronten. Læs med her og hør om alle de dejlige og lækre skønhedsprodukter og beautynyheder, som jeg gerne vil dele med jer

Lækker ‘sommer’-duft
Jeg eeeeeeeeelsker Le Couvents dufte. Denne Aqua Solis er citruskrydret og en varm duft, som fremkalder billeder af en siesta i frugthaven ved klostret i Minimes.(Jeg er på ferie – haha).
Det er et intenst koncentrat af høj kvalitet, baseret på botaniske, naturlige essenser i den franske parfumekunsts ånd. Virkelig lækker og ‘ren’ i duften. Det er en eau de toilette og er 100 % vegansk og har 92% naturlige ingredienser.
Le Couvent Aqua Solis duft, 449,95 kr. for 100 ml., matas.dk
Rene hænder – ja tak
KLEAN By IdHAIR Alcogel er en super god håndsprit, som indeholder hele 75% alkohol, hvilket giver en særdeles effektiv desinficering.
Den desinficerende håndgel har en skøn duft og indeholder plejende glycerin, som også fugter dine hænder.
Der er pumpe på flasken, hvilket gør, at den er velegnet til at have stående fremme derhjemme eller på arbejdspladsen. Den har en gelé-konsistens, som gør at den er let at styre og nem at påføre, hvor som helst – og når som helst!
Anvendelse:
Kom en passende mængde produkt ud i håndfladen
Fordel geléen godt ud på hænderne, fingrene og håndleddene
Lad det derefter tørre
Skal ikke skylles med vand
Den kan komme i tre 3 forskellige farver, hvilket idHAIR ikke styrer, da det kommer an på det plastik der er brugt til at lave emballagen – så det er producenten der afgør hvilken farve fimaet får tilsendt – men det er da fløjtende ligegyldigt. For den er pæn lige meget hvad at have stående.
Lige når man snuser til den,’ lugter den meget sprittet’, men det er også en høj alkoholprocent, men sådan føles det ikke, når den kommer på.
KLEAN by IdHAIR alkogel, 59 kr., nicehair.dk
Til læber og kinder
Et lille multiprodukt fra Milk Makeup, der både er til læber og kinder. En fugtgivende mini stick med læbe- og kindfarve. Du opnår en cremet, naturlig kind- og læbefarve med et enkelt strøg. Den er super let at anvende og giver blandbar kind- og læbefarve, som kan opbygges i intensiteten, alt efter hvad du kan lide.
Der er mangosmør og avokado i, der sikrer genfugtning. Den er i øvrigt også vegansk. Fås i seks nuancer. Også perfekt at have med på farten.
Milk Makeup Lip and cheek stick, 110 kr., sephora.dk
Foundation på den helt lækre måde
Snart går vi mod efteråret, og så skal vi atter have (mere) gang i foundation. Jeg er og bliver imponeret over, hvor lækker YSL Touche Éclat Le Teint Foundation er …
Yves Saint Laurent Touche Éclat Le Teint Foundation er en Glow Liquid Foundation som både fugter og giver medium dækkeevne i 24 timer med en behagelig følelse af at huden kan ånde. DET er lige det, som jeg kan lide ved en foundation.
YSL Touche Eclat Le Teint er beriget med ekstrakt fra morgenfrue og stokrose samt E-vitamin, og formularen giver en kompromisløs og optisk fejlfri hud med en sund og naturlig glød. Jeg er mega fan.
YSL foundation, 379,95 kr., matas.dk
Skrub huden og bevar farven
Det lyder måske selvmodsigende – men de døde hudceller skal af, så huden får glød igen og at man beholder farven, OG kan tage imod lidt mere sol.
The Ritual of Mehr Body Scrub eksfolier huden, så den føles mere glat, mens du samtidig tilføjer et ekstra lag af forkælelse til din hudpleje. Skallen fra sød appelsin er kendt for sine hudforskønnende fordele, som C-vitamins lysnende egenskaber. Den essentielle olie giver energi, blødgør og beroliger huden. Olien, som kommer fra det majestætiske cedertræ, er kendt for at berolige krop og sind. Den rene, aromatiske olieessens af cedertræ har en stimulerende og træagtig duft, som virker opløftende og giver energi til din sjæl.
Eksfolier huden så den føles mere glat, mens du samtidig tilføjer et ekstra lag af forkælelse til din hudpleje. The Ritual of Mehr Body Scrub er en luksuriøs bodyscrub beriget med 92,6% ingredienser af naturlig oprindelse. De fede olier i blandingen beroliger huden og giver den næring og energi. Med sukker og partikler fra skrællen af sød appelsin, der mildt fjerner døde hudceller, efterlades huden silkeblød og strålende.
Tip: Påfør på fugtig hud, inden du træder ned i badet. I stedet for at vaske det af, så bare læn dig tilbage og nyd fordelene ved denne scrub – da sukkeret smelter i vandet, og olierne i denne scrub fungerer som en badeolie.
Rituals scrub, 120 kr., rituals.com/dk
Tykkere og smukkere hår – ja tak
Hvem kunne ikke tænke sig det. Få har den der kraftige hårpagt. Men med Yummi Haircare Grow and Glow Shampoo, der er et special produkt, som stimulerer hårvæksten, mindsker hårtab og øger tykkelsen af hårstråene, er det faktisk muligt. Trænger ned i hårrødderne og styrker håretstrået og giver glans. Efterlader håret glat og blankt med et sundere udseende. Aktiverer hårsækkenes regenerering. Indeholder Frugtsyrer, der giver en mild exfoliering af hovedbunden. Shampooen er unisex og kan derfor bruges af både kvinder og mænd. Vi anbefaler ikke at bruge denne shampoo til skadet hår.
Det rige indhold af aktive ingredienser såsom Capilia Longa, som igennem forskellige studier har påvist op til 89% reduktion af hårtab og op til 52% stigning i hårtæthed efter 90 til 150 dages brug. Derudover er der Amaranthus Caudatus Seed Extract i, som har påvist at øge diameteren på hårstrå med 11,3%.
En virkelig god shampoo og også med resultater. For efter nogle uger kunne man føle en forbedring. Bonus er, at håret også er meget nemmere at redde ud … Det er sådan en shampoo, som man kan forkæle sig selv med et par gange om året.
Yummi shampoo, 179 kr., yummihaircare.com
Den lækre rens
S5 Skincare Nourish Cleanser, er en ansigtsrens til dig med en tør og sensitiv hud. Rensen består af en rig olie-baseret balm, der blidt renser, beroliger samt plejer – helt uden at irritere din hud. Der er hyben, papaya enzymer samt havtorn i. Ahhh …
Sådan bruger du den:
Opvarm rensen i dine håndflader, og masser herefter rensen ind i en tør hud.
Tilføj herefter varmt vand, for at ændre rensen til en let mælkekonsistens.
Rens til sidst huden ren. Mega lækker og effektiv. Elsker den …
S5 Skincare Nourish Cleanser, 299 kr., helsebixen.dk
Kalk til dine knogler og tænder
Dette er et nyt produkt i Matas Kalk serie. Det indeholder 400 mg calcium, 100 mg magnesium, 37,5 µg K-vitamin og 10 µg D-vitamin pr. tablet.
Calcium, K- og D-vitamin bidrager til at vedligeholde normale knogler. Hvis du tager blodfortyndende medicin, skal du kontakte din læge, før du tager produktet, da det indeholder K-vitamin.
Et godt og vigtigt supplement til din krop og tænder.
Matas kalktabletter, 119,95 kr. for 150 tabletter, matas.dk
Jeg elsker (igen) lyserød
Og det er jo heldigt, for der kommer masser af den frem i både mode-, bolig- og beauty-billedet her i efteråret. Denne er bare så fin babylyserød – og passer til solbrun hud (endnu), og så er den fin sammen med for eksempel blåt eller bordeaux tøj.
Color Hit er den langtidsholdbare neglelak fra SEPHORA COLLECTION, der skinner i levende farver i op til 5 dage. Og vil du hellere have en anden farve, er der 52 nuancer og en top coat at vælge imellem.
Størrelsen er også perfekt at have med i tasken.
Sephora neglelak, 39 kr., sephora.dk
Face mist med SPF
Biotherm Eau Solaire Hydrante Face Mist er praktisk og perfekt i hånd- og makeuptasken. Den nye formel er vandfast og opfriskende med en transparent vandbaseret konsistens. Formlen indeholder blandt andet Life Plankton og E-vitamin, og der giver en smuk og solgylden glød. Et lille nyt favoritprodukt. Og mega bonus er den høje SPF.
Biotherm Eau Solaire Hydratante Face Mist, 199,95 kr., matas.dk
Metal DK shampoo og maske, 250 og 300 kr., kan købes hos udvalgte frisører, nærmeste kan oplyses på 43 24 64 84
Læs også: