Læs også:

Close

NEWS: Særlig pulje til restauranter, cafeer og barer er nu åbnet

Nyheder  | 

Særlig pulje til restauranter, cafeer og barer er nu åbnet · Første danske kommune færdigvaccineret · 51-årig mand idømt fire års fængsel for grove seksuelle overgreb mod sin datter · Regeringen nedsætter Råd til at øge erhvervslivets engagement i verdensmålene · Dagens billede: Hjerteløbere har fået et boom

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Særlig pulje til restauranter, cafeer og barer er nu åbnet

Nu kan spisesteder i hele landet få hjælp til at udvikle nye madevents og oplevelser til gæsterne. Puljen er en del af sommer- og erhvervspakken, der blandt andet skal styrke turismeerhvervet i Danmark. Med puljen vil en restaurant, café eller bar kunne søge op til 35.000 kroner til aktiviteter, som skal hjælpe med at få flere gæster for eksempel gennem nye madtilbud og arrangementer.

Man kan søge puljen gennem Erhvervsstyrelsen til og med den 21. juli 2021. Støtten kan både bruges til sommerarrangementer og til events, som rækker ind i resten af året.

Erhvervsminister Simon Kollerup:

– Regeringen har gennem hele coronakrisen arbejdet for at holde hånden under danske virksomheder og arbejdspladser. Derfor er jeg også glad for, at vi nu kan være med til at give en ekstra mulighed, der peger fremad til de danske restauranter, cafeeer og barer, der har været særlig hårdt ramt af krisen. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvad de enkelte erhvervsdrivende kan finde på af initiativer, men jeg håber, at rigtig mange vil gøre brug af puljen. Danmark er både et skønt ferieland og en gastronomisk metropol, og puljen understøtter begge styrker på en og samme tid.

Sommer- og erhvervspakken skal hjælpe de hårdt ramte sektorer og samtidig skabe gode ferieoplevelser for gæsterne. I alt er der afsat 1,6 milliarder kroner, og du kan læse mere om de enkelte initiativer her.

Er du virksomhed, kan du læse mere om ansøgningsprocessen til restaurantpuljen her.

Der er godt nye til restauranter, cafeer og barer. (Foto: Pixabay)

Læs også: Tusindvis af butikker har tømt kassen for at vise samfundssind

Første danske kommune færdigvaccineret

Torsdag blev alle Læsø-borgere, der har taget imod et vaccinetilbud, færdigvaccineret, som den første kommune i landet. Det skete 16.20, og dermed har ø-kommunen rundet en milepæl som den første kommune i Danmark er alle, der har taget imod tilbuddet, nu færdigvaccineret.

– Det betyder rigtig meget, for det giver os frihed, siger Helle Christensen, der er forvaltningschef i Ældre og Sundhed på Læsø Kommune.

Dette sker, længe før landets øvrige kommuner når i mål. I maj måned blev det bestemt af Sundhedsstyrelsen af fremrykke vaccinationerne på øen, blandt andet for at spare transport. At milepælen bliver nået lige op til sommerferien, er af stor betydning for øen.

– Vi er en ø, der lever af at servicere turister og gæster i sommerperioden. Så det giver os sikkerhed både for gæster og turister, at vi nu har flokimmunitet, slutter Helle Christensen.

havet vand sten natur
Læsø Kommune har nu færdigvaccineret …(Foto: Unsplash)

Læs også: Postkort fra Fanø

51-årig mand idømt fire års fængsel for grove seksuelle overgreb mod sin datter

En nu 51-årig islandsk statsborger er ved Retten i Svendborg blevet idømt fire års fængsel for gennem fire år at have begået voldtægt mod sin mindreårige datter. Overgrebene fandt sted i perioden 2006-2010, da datteren var mellem 5-9 år gammel.

Den 51-årige mand begik overgrebene under samvær med datteren dels på Island dels i et sommerhus på Østfyn. Overgrebene skete under tvang, hvor manden enten brugte vold eller truede sin datter med vold for opnå, hvad han ville. Den forurettede, der i dag er 19 år, har ikke set sin biologiske far siden 2010.

– Det er på flere måder været en usædvanlig sag. Dels er der tale om en lang række af meget grove overgreb mod den tiltaltes egen datter, dels er det en sag, hvor vidneforklaringerne har spillet en helt afgørende rolle, fordi tidsrummet mellem anmeldelsen og selve overgrebene er så stort, at der ikke har været nogen fysiske beviser i sagen. Særlig det faktum, at pigen havde betroet sig til to veninder meget tidligt i forløbet, har været en afgørende faktor for, at vi overhovedet kunne rejse sagen og i dag få gerningsmanden dømt, udtaler senioranklager Jacob Thaarup fra Fyns Politi.

Den nu dømte mand var tiltalt for overtrædelse af Straffelovens § 216, stk. 1 (voldtægt), jf. til dels § 225 (andet seksuelt forhold end samleje), jf. § 210, stk. 1, og stk. 3 (samleje med slægtning i lige linje).

Sagen blev anmeldt til Fyns Politi i december 2018 af Nyborg Kommune. Den 2. juni 2020 blev den nu dømte mand varetægtsfængslet in absentia. Efterforskningen viste, at han formentlig opholdt sig i Spanien, og der blev derfor udstedt en europæisk arrestordre. Den 17. oktober blev manden anholdt i den spanske by, Alicante. Den 1. december blev han udleveret til Fyns Politi, og dagen efter blev han fremstillet i et grundlovsforhør og varetægtsfængslet. Han har været fængslet lige siden.

Ud over fire års fængsel, blev manden også idømt udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Han blev efter domsafsigelsen atter fængslet. Den dømte mand har under hele forløbet kategorisk afvist alle anklager. Han valgte omgående at anke dommen.

skygge mand
Islands mand dømt for grov incest på egen datter … (Foto: Unsplash)

Læs også: Rugbystjerner frifundet for voldtægt

Regeringen nedsætter Råd til at øge erhvervslivets engagement i verdensmålene

Danmark og 192 andre lande har forpligtet sig til FN’s 17 verdensmål, som skal indfries inden 2030. Og det kræver, at der sættes ambitiøse mål i landene, og at der iværksættes initiativer blandt andet i erhvervslivet, der kan være med til at løse de fælles udfordringer.

Den 10. juni 2021 præsenterede regeringen en samlet national handlingsplan for arbejdet med at realisere verdensmålene. Og som led i den indsats lancerer regeringen i dag et nyt Råd for Samfundsansvar og Verdensmål.

Rådet består af i alt 19 medlemmer fra virksomheder og organisationer, som skal rådgive regeringen om, hvordan erhvervslivet engageres bedst muligt i arbejdet med verdensmålene.

– Danske virksomheder er helt centrale i arbejdet med verdensmålene og i at nå de ambitiøse mål i klimaloven om at reducere det danske CO2-udslip med 70 pct. inden 2030. Jeg er derfor glad for, at regeringen i dag kan præsentere et nyt Råd for Samfundsansvar og Verdensmål, som vil være regeringens platform og sparringspartner, når det gælder virksomheders strategiske arbejde med samfundsansvar og verdensmålene, forklarer erhvervsminister Simon Kollerup.

Rådet skal medvirke til at fremme den grønne og bæredygtige erhvervsudvikling og samtidig styrke samfundskontrakten gennem virksomhedernes arbejde med ansvarlig virksomhedsdrift og deres sociale ansvar på arbejdsmarkedet.

Den nyudnævnte formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål Steen Gade, blandt andet mangeårigt folketingsmedlem for SF, forhenværende direktør i Miljøstyrelsen samt debattør og oplægsholder siger:

– Jeg er glad for at have fået muligheden for at give input til regeringens arbejde med virksomhedernes samfundsansvar og verdensmål. Jeg tror, at Rådet kan blive et rigtig vigtigt forum for samarbejde og dialog mellem erhvervsliv og myndigheder, særligt på det grønne område, og også generelt på hele bæredygtighedsområdet, ikke mindst i lyset af de mange initiativer, der er på vej, bl.a. fra EU. Samtidig er der udpeget nogle yderst kompetente rådsmedlemmer, så jeg glæder mig meget til samarbejdet.

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål består af 19 medlemmer; blandt andet disse:

Steen Gade, Mangeårigt folketingsmedlem for SF, fhv. direktør i Miljøstyrelsen mm. (formand)
Niels Fibæk-Jensen, CEO og medstifter af Matter
Louise Gade, executive vicepresident i Salling Group med ansvar for HR og Personaleforhold
Lene Espersen, adm. direktør for Danske Arkitektvirksomheder
Simon Boas Hoffmeyer, Director of sustainability i Carlsberg
Rasmus Skov, Head of sustainability i Ørsted
Anne Gadegaard, Director Global TBL Management i Novo Nordisk
Dansk Industri
Dansk Erhverv

natur verden kloden klima (Foto: Unsplash)
Regeringen har nedsat Råd, der skal øge erhvervslivets engagement i verdensmålene … (Foto: Unsplash)

Læs også: Danmark er nærmere klimamålet end hidtil antaget

Dagens billede: Hjerteløbere har fået et boom

· Mere fra samme kategori ·