Læs også:

Close
fodbold EM stadion fodboldstadion vm (Foto: Pexels)

Fem ting EM fodbold gør ved os

Underholdning  | 

Der findes ikke noget, som samler danskerne mere end fodbold. Og når landsholdskampene fløjtes igang, er der især fem ting, som mange af os oplever. Læs med her

Sommerens modetrends afspejler i år sportens verden med røde og hvide farver. Stemningen har på det seneste været på sit højeste, og de danske EM-fester har ført os igennem en perlerække af følelser og oplevelser, som vi – kun under EM – mener, er noget af det fedeste, lækreste, irriterende eller mest fantastiske at opleve.

fodbold danmark fodboldfans
Fodbold kan samle danskerne som intet andet … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs med her, og få sat ord på dine frustationer, følelser og fantastiske momenter, når årets EM-kampe ruller over skærmen, og fodboldfesten sparkes igang.

Øl i halsen – ikke i nakken!

“Øl-bade” er åbenbart en selvfølge, når stemningen skydes i vejret, og hele Danmark jubler, når bolden bliver sparket i mål. Ølkast er en tendens, som måske er ganske irriterende, men dog særligt under EM-kampene virkelig stemningsskabende. Så kan det godt være, at man normalt ville være ret så sur over at få kastet en øl i nakken – dog ikke til EM. For vi har brug for alle kræfter til at skabe den fede  stemning , så vi kan bakke Danmarks drenge op!

Så nyd det klistrede hår og den dejlige parfume med duftnoter af Royal, Tuborg og Heineken. Pyt-reglen bliver i den grad indført til EM-festerne.

Rutchebaneturen

Sommerfugle i maven, følelsesmæssigt overvældet og surrealistiske humørsvingninger? Dét er hvad EM-kampene tvinger os igennem. Det er noget af en følelsesladet rutschebanetur, man på mange måder gennemlever under 90 minutter. Følelserne sidder helt ude på tøjet, og en positiv oplevelse kan hurtig vende sig til et frustrerende, uventet nederlag – der ligefrem kan give fodboldfeber.

En ting er sikkert, eksaminer, forelskelser eller jobsamtaler giver ikke samme ‘flod’ af overvældende følelser, som når Danmarks drenge knokler for at bringe Dannebrog til tops under sommerens EM fodbold.

Pølsefreak

Din indre pølsefreak kommer pludselig frem, når den røde trøje bliver trukket over hovedet. De små, lange, sprøde, ostede og endda røde. Din standard er faldet, men pølsens charme er steget. Alle pølser kan tilfredsstille din sult, og faktisk så synes vi, at det er noget af det lækreste at guffe i os – især når de bliver serveret med øl.

Men vi kommer nok ikke udenom, at vores pølse-fetish vil betyde, at vi ikke kommer til at spise pølser det næste halve år efter EM.

Fantastisk fodboldfælleskab

“Vi er røøødeee… Vi er hvideee. Vi står sammeeeen”. Ikke meget kan som herrelandsholdet samle nationen og frembringe fællesskabsfølelsen hos danskerne. Din underbo Kenneth, som altid skal klage over din mini-højtaler spiller? Eller hende din irriterende veninde, som altid spurgte, om du ville overføre fem kroner på MobilePay? Der ønskes ‘god kamp’ til hver og en! Foldbold har sin helt særlige kraft i Danmark, og EM gør danskerne endnu gladere, lykkeligere og snaksaglige (efter to øl).

Normalt gør vi alt for ikke at snakke med fremmede eller bare irriterende typer, men fodbold bringer det bedste frem i os – vi både mingler, jubler og synger sammen. Hurra for det – og for Danmark og for os! Og så god kamp, Kenneth!

Rygrad som en (optimistisk) regnorm

Der findes prioriteringer, og så findes der nødvendigheder. Fodbold er ganske enkelt en nødvendighed, for der må ikke være én landsholdskamp, som er gået vores næse forbi. Derfor kan både eksamenslæsningen, rengøringen og vagten i morgen tidlig vente eller klares med tømmermænd – prioriteringer. 😆

For fodbold skal fejres med øl. Alle fodboldkampe er en anledning til øl. Også selvom der måske ikke er noget at fejre efter et nederlag. Men så skal man jo have noget at trøste sig med.

Det kan godt være, at vi har en rygrad som en regnorm, og måske har svært ved at takke nej til den 13. øl, men hvem skal ellers kaste med øl til storskærmsarrangementer, samle appetit til at få en af hver pølse eller være den, der jubler højest og bidrager til at løfte stemningen til de nervepirrende kampe?

 

Læs også: 

20 ting, vi elsker ved Danmark

Danmark dansk flag dannebrog (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·