
Skab et funktionelt og charmerende uderum med smart belysning
Haven har vist sig som et af de helt store hjemmeprojekter under lockdown, og med sommeren for døren er det igen tid til at få styr på de udendørs arealer. Derfor har vi talt med haveekspert Jesper Carl Corfitzen, der giver 5 gode bud på, hvordan man skaber funktionelle og hyggelige uderum ved hjælp af lys
Udendørs belysning er en nem og simpel løsning, hvis man gerne vil have mere ud af haven og altanen. Det kræver nemlig hverken grønne fingre eller hjælp fra en elektriker, og så skaber produkterne fra Philips Hue både varme og rummelighed på selv de mindste altaner eller haveområder.

Se mere omkring Philips Hue Lightstrips her.
Natur og frisk luft
Natur og frisk luft har det seneste år fået en helt ny betydning for mange danskere. Under corona og lockdown er haven og altanen blevet et pusterum, hvor vi tilbringer mere tid end nogensinde før. Havesæson er nu atter over os, og med belysning fra Philips Hue kan du skabe funktionelle og personlige uderum.
Efter corona-nedlukningen, hvor de fleste af os har tilbragt meget tid i hjemmet, er haven og udendørsområderne blevet udnyttet som aldrig før. Hver en solspot og krog tæller, og hvad end det er i sommerhuset, i kolonihaven, på altanen eller i baghaven, så tilbyder naturen og den friske luft et pusterum, som mange har behov for.

Haven trender
Trenden med og behovet for at gøre uderummet til en integreret del af hjemmet stiller nye krav til, hvordan vi bedst indretter os udendørs. Haven og altanen skal være funktionelle og indbydende rum, da de giver enestående mulighed for at skabe mere plads.
– Med foråret og sommeren trækker endnu flere udenfor, og selvom Danmark så småt åbner op, går vi en tid i møde, hvor byrummet stadig er lukket meget ned særligt ud på aftenen og nattetimerne. Her tilbyder altanen og haven et alternativt rum for hygge, selskab og selvfølgelig afslapning – og netop her er belysningen af vores uderum så vigtig da den giver os flere timer under åben himmel, forklarer haveekspert, Jesper Carl Corfitzen.
Jesper Carl Corfitzen giver her 5 gode råd til, hvordan du ved brug af Philips Hue intelligent udendørsbelysning nemt kan indrette dine udeområder, så du får mest muligt ud af dem.
1. Indret haven i rum og oaser
Ved at opdele haven i sektioner sikrer du en optimal udnyttelse af hver en krog. Det kan være med et udekøkken, et loungeområde, eller et legeområde. Du kan indramme og opdele rummene ved hjælp af lys, der giver en naturlig opdeling uden at optage noget af pladsen. Med Philips Hue-produkterne kan du for eksempel markere de forskellige oaser ved brug af farver.
2. Skab fokus på flora
Træer og buske er smukke i dagslys, men bliver ofte glemt, når mørket falder på. Ved hjælp af Philips Hue Lily spotlamper kan du nemt sætte fokus på træer og buske efter mørkets frembrud, og fortsat nyde synet af de smukke farver og former, der udspiller sig udendørs hele året rundt.

3. Oplys terrassen eller altanen
I sommermånederne nyder vi gerne tiden udenfor på terrassen eller altanen, men om aftenen bliver det ofte for mørkt, og vi trækker indenfor. Dette kan man afhjælpe ved at kreere en rutine i Philips Hue appen, der tænder lyset automatisk når solen går ned. På den måde indbyder du både gæster og dig selv til at bruge udendørsarealerne lidt mere, og så skaber det bare en rigtig hyggelig stemning.
4. Sæt stemningen med farvet lys
Vil du skabe et helt unikt uderum, der passer til enhver lejlighed? Så kan Philips Hue også hjælpe med lamper, der kan lyse i forskellige farver og giver en helt særlig stemning. Via appen, en fjernbetjening eller med stemmen kan du ændre farverne i lamper og spots så du skaber lige den stemning du ønsker. Du kan selvfølgelig også vælge det klassiske varme hvide lys til at oplyse altan eller have.

5. Byd velkommen med lys
Det er populært at lave mange bede og hyggelige finurligheder rundt i haven, men de bliver ofte væk i mørket. Det er en god idé at lave stier, der oplyses af bedlamper eller piedestaler. På den måde kan du og dine gæster nemt og ubesværet komme hele vejen rundt i haven.
De lave lamper er også gode, hvis du vil oplyse flisegangen op til hoveddøren, så dine gæster føler sig velkomne allerede når de ankommer på adressen. Med en Philips Hue Outdoor Motion Sensor, kan lyset også tænde automatisk ved bevægelse.
Udendørsbelysning behøver ikke at være besværligt
Philips Hue tilbyder et stort udvalg af udendørsbelysning med lav spænding, hvilket betyder, at man selv må installere dem uden hjælp fra en elektriker. Lamperne skal blot sættes i en udendørs stikkontakt. Flere lamper kan forbindes ved hjælp af kabler.
Bedlamper placeres let ved hjælp af spyd, der stikkes i jorden, og de kan derfor let flyttes rundt. Andre Philips Hue produkter til uderum inkluderer light strips, spots, væglamper, piedestaler og bedlamper, der samlet giver uanede muligheder og fleksibilitet for din helt personlige belysning.
Her kan du se Philips Hue-produkterne.
Læs også: