Læs også:

Close
forskning reagensglas

NEWS: Roetoppe og græs kan blive vigtige ingredienser i fremtidens mad

Nyheder  | 

Roetoppe og græs kan blive vigtige ingredienser i fremtidens mad · Ny milepæl for Femernbyggeriet · ‘Vi Elsker 90’erne’ gennemfører kæmpe festival · 24.000 selvstændige tjener under fattigdomsgrænsen · Politiet ophæver visitationszoner i Aarhus · Dagens video: En by på kogepunktet

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Roetoppe og græs kan blive vigtige ingredienser i fremtidens mad

Ved hjælp af bioraffinering vil Teknologisk Institut og en række partnere trække protein og kostfibre ud af grøn biomasse. Målet er bæredygtige og lokalt producerede kvalitetsfødevarer.

Forbrugerne efterspørger i stigende grad bæredygtige og lokale fødevarer. Men de færreste har nok alligevel tænkt på, at de i fremtiden skal spise roetoppe og græs.

– I de sidste tre år har vi ved hjælp af bioraffinering undersøgt, hvordan vi kan udvinde protein og kostfibre fra roetoppe og græs. Det er sket i projektet Subleem 2.0. Vi er nået i mål med at etablere et fødevaregodkendt bioraffineringsanlæg i pilotskala, som kan forarbejde grøn biomasse. Teknologien skal være med til at sikre sunde, bæredygtige og lokalt producerede kvalitetsfødevarer i fremtiden, siger Anne Christine Hastrup, centerchef på Teknologisk Institut.

Roetoppe er i dag blot et restprodukt fra sukkerproduktionen, men de indeholder store mængder protein og kostfibre og har mange af de samme kvaliteter som soja, græs og kløver.

– Der er lige nu et stort samfundsfokus på upcycling, og vi regner med, at der ikke går længe, inden vi rent faktisk kan smage på nogle af disse grønne produkter. Først skal vejen dog lige forbi en novel food godkendelse, hvor kvaliteten af produkterne bliver vurderet, inden vi sender dem ud til forbrugerne. I løbet af projektets løbetid er der sket utroligt meget i Danmark inden for grøn omstilling. Det tegner lyst i forhold til en industri i Danmark, hvor man bioraffinerer grøn biomasse til fødevarer på industriel skala, siger Anne Christine Hastrup.

Konkret vurderer Teknologisk Institut, at vi i Danmark kan reducere drivhusgasudledningen med omkring 71.000 tons CO2-ækvivalenter om året ved at upcycle roetoppe.

Og det er ikke kun klimaet, der vinder, hvis den nye type fødevare kommer i produktion. De plantebaserede proteiner og fibre udgør også en potentiel samfundsgevinst, da udnyttelse af landbrugets sidestrømme kan skabe flere lokale jobs og sikre værdikæder med nye forretningsmodeller.

– Ved at øge udnyttelsen af allerede produceret biomasse til at fremstille fødevarer, foder og nye materialer kan vi skabe lokale arbejdspladser og bedre økonomi på området, siger Anne Christine Hastrup.

Teknologisk Institut råder over et stort bioraffineringsanlæg, som er blevet udvidet med flere enheder for at sikre effektiv fraktionering, separation og ekstraktion af biomassen. På anlægget er det lykkedes – ved hjælp af forskellige filtrerings- og procesteknologier – at fremstille oprensede proteiner, kostfibre og biologisk aktive stoffer. Alt sammen i fødevarekvalitet, så det kan testes i nye fødevareprodukter.

– Det er vigtigt, at fremstillingsmetoderne bevarer produkternes funktionalitet og kvalitet, så de kan anvendes i fx fødevarer af høj værdi. Det er vi kommet i mål med. Vi har samtidig foretaget en tekno-økonomisk evaluering, der viser, at der ligger en fornuftig forretningsmodel i at udnytte sukkerroetoppe til fødevarer, siger Anne Christine Hastrup.

– Ved projektets afslutning har vi eftervist proof of concept og et positivt indtjeningsbidrag. Næste naturlige skridt er et demonstrationsanlæg med kontinuerlig produktion. Derfor håber vi, at der er mod, midler og engagement til at investere i et sådant anlæg, slutter Anne Christine Hastrup.

Pilotanlægget ligger i Taastrup og er etableret, så det er muligt at udvikle, teste og opskalere processer til et utal af forskellige biomasser. Virksomheder, der går med tanken om nye produkter eller har en ikke anvendt reststrøm, er meget velkomne til at komme forbi til en snak om, hvad der kunne være af muligheder og sammen med Teknologisk Institut udvikle deres eget forløb fra biomasse til prototype.

Fakta:
Projektet SUBLEEM 2.0 har fået støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Landbrugsstyrelsen.

Projektdeltagere: Teknologisk Institut, Københavns Universitet, Nordisk Sukker, Green Solutions og KWS Scandinavia

teknologisk institut forskning
Der forskes i roetoppe og græs … (Foto: Teknologisk Institut)

Læs også: Danskerne vil rejse grønnere

Ny milepæl for Femernbyggeriet

Lolland Kommune har den 3. maj givet Femern Link Contractors (FLC) miljøgodkendelse til at påbegynde byggeriet af den kommende tunnelelementfabrik ved Rødbyhavn og sætte gang i den efterfølgende produktion af tunnelelementer. Endnu et vigtigt skridt på vejen er dermed på plads.

Byggeriet af den faste forbindelse over Femern Bælt tager form, og en ny milepæl er netop passeret: Femern Link Contractors (FLC) har den 3. maj fået den endelige miljøgodkendelse, der gør det muligt for FLC at opføre tunnelelementfabrikken ved Rødbyhavn og efterfølgende producere de tunnelelementer, der på sigt skal danne den færdige tunnel.

Det er en stor opgave, der dermed nu er i mål, og borgmester Holger Schou Rasmussen glæder sig over resultatet:

– Det er en omfattende proces at håndtere en miljøgodkendelse af så stort et byggeri, og vi har som kommune og myndighed haft et naturligt stort fokus på at sikre, at alle regler er blevet overholdt og alle krav indfriet. Der er næppe andre kommuner i Danmark, der har haft en lignende opgave før, og vi er derfor både stolte af og glade for, at vi nu er i mål – og endda med et resultat, som vi alle kan være tilfredse med.

Også hos bygherren Femern A/S glæder man sig over, at endnu en opgave på vejen er håndteret:

– Det professionelle samarbejde mellem Lolland Kommune og entreprenørerne om de detaljerede myndighedstilladelser er afgørende for, at vi kan leve op til målet om både stor ansvarlighed og høj effektivitet i byggeriet af verdens længste sænketunnel. Vi er derfor meget glade for det samarbejde, som vi har med Lolland Kommune om den store opgave, udtaler Claus F. Baunkjær, adm. direktør i Femern A/S.

Femerntunnelen bliver verdens længste sænketunnel for både biler og tog. Den bliver 18 kilometer lang, og kommer til at bestå af 89 elementer, der skal fremstilles i armeret beton på fabrikken i Rødbyhavn.

Der er to slags tunnelelementer: 79 standardelementer og 10 specialelementer. Hvert standardelement har en længde på 217 meter og en vægt på 73.000 ton. Det svarer til 14.000 elefanter pr. stk. Specialelementerne får desuden en særlig ’kælderetage’ til teknik, hvilket gør byggeprocessen og vedligeholdelse af den færdige tunnel nemmere.

Miljøgodkendelsen regulerer alene området omkring fabrikken, men dækker alligevel et areal på cirka 1,5 kvadratkilometer. Heraf er en stor del overdækket i form af store haller.

Se den fulde miljøgodkendelse her.

fermern lolland
En ny milepæl er nået i Femernbyggeriet … (Foto: PR)

Læs også: Byggeri af Fermernforbindelsen endelig på plads

‘Vi Elsker 90’erne’ gennemfører kæmpe festival

Mens alle andre store festivaler i dag har aflyst sommerens koncerter, melder ‘Vi Elsker 90’erne’ nu ud, at de gennemfører sommerens festivaler i hele landet.

”Hos os stopper festen aldrig …” Sådan siger arrangørerne bag ‘Vi Elsker 90’erne’. Mens alle andre store festivaler tirsdag lagde sommerens koncertplaner i graven, er festivalen, der i år fejrer 10-års jubilæum, nemlig klar til at tage imod landets musikhungrende festivalgæster!

‘Vi Elsker 90’erne’ er kede af dagens nyheder omkring sommerens arrangementer, der må aflyses, men er glade for selv at kunne komme ud og afvikle deres 10-års jubilæum på trods af de mange restriktioner.

Program for 2021 ser således ud:

14. august Rødovre
14. august Næstved
21. august Aalborg
21. august Holstebro
28. august Aabenraa
28. august Odense

Dog må festerne i henholdsvis Rødovre den 22. maj og i Åbenrå den 5. juni flyttes til august måned, men det har hele tiden været en del af planen.

– Vi arbejder ud fra en model, hvor vi må være 5000 mennesker pr. arrangement, og vil så hurtigt som muligt melde ud, hvor mange billetter der er tilbage til salg i de respektive byer, meddeler festivalarrangør Riffi Haddaoui.

Rødovre er som det første venue allerede udsolgt med 10.000 billetter, hvorfor Vi Elsker 90’erne den 14. august har ansøgt om at opstille to venues, så alle, der har købt billet til årets brag, sikres adgang til dét der lige pludselig går hen og bliver Danmarks største festivaloplevelse.

– Vi lukker billetsalget nu til alle byer, og når vi har skabt et overblik over, hvor mange billetter der kan sælges i de enkelte byer, med de nye forholdsregler, vil vi den 1. juni åbne for salg af de resterende billetter”, lyder det fra arrangøren, der sprudler af optimisme og lyst til endelig at kunne give publikum, dét de ønsker. En farverig sommerfest med fællesskab i sikre rammer.

– Vi er sindssyg glade for at vi kan holde festen kørende. Kulturen og festivals livet må ikke dø, selvom vi virkelig har haft svære betingelser de seneste to sæsoner. Vi græder med vores kollegaer, som ikke kan komme ud i år, men Vi Elsker 90’ernes set-up og fleksibilitet gør, at vi har en gennemarbejdet plan for, hvordan vi kan mødes i år, fortæller Riffi Haddaoui glad.

Han får dagligt henvendelser fra festivalgæster, som venter spændt, men fortæller, at også musikerne, de mange kæmpestjerner fra 90’erne glæder sig til at fejre festivalens 10-års jubilæum, holde fanen højt og skabe en 13 timers fest for de mange mennesker, som har bakket op, og været loyale de sidste mange år.

– Med de nuværende restriktioner må vi være 5.000 mennesker, men vi er ganske sikre og håber på at med vaccine, Coronapas og det faldende smittetryk, at vi kommer til at kunne være flere i august, håber Riffi Haddaoui.

Som en konsekvens at begrænsningerne i antal publikummer og COVID-19 rejserestriktioner, vil en ændring af line-uppet ske. Dog garanterer arrangøren alle en fantastisk sommerfest med nogle af de største artister fra 90’erne og de bedste fra 00’erne med i alt 13 timers non-stop underholdning.

– Vi glæder os til igen at møde vort publikum, slutter Riffi Haddaoui

vi elsker '90'erne festival
Der er stadig dømt 90’er-fester denne sommer … (Foto: PR)

Læs også: Mange festivaller er aflyst

24.000 selvstændige tjener under fattigdomsgrænsen

Mange selvstændige må næsten gå for lud og koldt vand, mens de kæmper for at få forretningen op at køre. 10 procent af de selvstændige tjener så lidt, at de tilhører den såkaldte lavindkomstgruppe. Det er der til sammenligning kun 2,3 procent af lønmodtagerne, der gør. Derfor er det vigtigt, at selvstændige får gode betingelser og det samme sikkerhedsnet som lønmodtagere, mener SMVdanmark.

Det er sjældent drømmen om at blive den næste Joakim von And, der får iværksættere til at kaste sig ud i livet som selvstændig, og dét er nok godt. For faktisk tjener 10 pct. af de selvstændige så lidt, at de kan kaldes fattige. Det vil sige, de tjener under halvdelen af det normale i Danmark, kaldet medianindkomsten. Til sammenligning er det kun 2,3 pct. af lønmodtagerne, der tjener så lidt.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Bjarke Roed-Frederiksen, chefkonsulent i SMVdanmark, mener det er naturligt med lav indtjening i starten som selvstændig, men er bange for, at hvis det er for usikkert at vælge vejen som selvstændig, kan det afskrække mange fra at tage springet.

– I de første leveår kæmper en opstartsvirksomhed ofte med begrænset indtjening eller underskud. I en undersøgelse vi lavede sidste år, svarede seks ud af ti selvstændige, at de i løbet af deres tid som virksomhedsejere har oplevet år med underskud eller så små overskud, at det var mindre end, hvad de kunne få på dagpenge. Så man lever med usikkerheden som fast følgesvend, når man er selvstændig, men der skal være en balance, udtaler han.

Han peger blandt andet på, at sikkerhedsnettet under de selvstændige er meget hullet. Adgangen til sociale ydelser såsom dagpenge og kontanthjælp er i praksis mere restriktiv for selvstændige end for lønmodtagere, og han efterlyser en ligestilling mellem de to grupper.

– For eksempel skal en selvstændig frisør stoppe al drift for at få dagpenge. Det vil altså sige, at hun skal have solgt eller overdraget lokale, afsluttet sit mellemværende med skattemyndighederne, lukke sin erhvervskonto i banken og afmelde sit cvr-nummer, før der er adgang til dagpengesystemet. Det er en proces, der kan tage flere måneder. En ansat frisør derimod kan gå direkte på dagpenge, forklarer Bjarke Roed-Frederiksen.

Han mener også, at vilkårene for selvstændige skal være bedre, hvis de skal kunne skabe mere vækst, velfærd og beskæftigelse.

–Det er vigtigt, at det afkast den selvstændige har efter skat afspejler den risiko, han eller hun tager. Marginalskatten for topskattebetalere bør sænkes fra de nuværende 56 pct., så det er mere attraktivt at sætte noget i gang. Desuden bør kapitalskatterne reduceres, så det bliver lettere for iværksættere at få risikovillig kapital fra investorer, slutter Bjarke Roed-Frederiksen.

Læs hele analysen her.

frisør selvstændig
Mange selvstændige lever under fattigdomsgrænsen … (Foto: Unsplash)

Læs også: Tusindvis af butikker har tømt butikkerne for at vise samfundssind

Politiet ophæver visitationszoner i Aarhus

Østjyllands Politi ophæver de to visitationszoner i det vestlige Aarhus, der blev indført i sidste måned. Det skete ved midnat, natten til onsdag.

Visitationszonerne blev indført i Gellerup/Toveshøj og Trillegården/Herredsvang den 16. april efter to skudepisoder og indikationer på, at en konflikt mellem to grupperinger i områderne var ved at blusse op.

Siden har Østjyllands Politi patruljeret intensivt i området og foretaget 118 visitationer og 42 ransagninger af biler.

Der har dog igennem den seneste tid været roligt inden for de to zoner, og Østjyllands Politi har derfor vurderet, at der ikke længere er grundlag for at benytte den øgede mulighed for at visitere.

– Vi fortsætter med øget patruljering og synlighed i områderne, og vi vil fortsat kunne visitere folk, hvis vi har en rimelig mistanke om, at de har våben på sig. Vi følger situationen tæt, og vi er klar på at gøre brug af visitationszonerne igen, hvis det blusser op igen, forklarer politiinspektør Carit Andersen.

Under visitationerne og ransagningerne inden for visitationszonerne har politiet beslaglagt følgende genstande:

• 6 knive
• 6 maskeringsmasker
• 3 gas- og pebersprays
• 3 golfkøller
• 1 totenschlæger
• 1 hammer
• 1 bushammer
• 1 skudsikker vest
• 1 træbat
• 1 støvsugerrør med skruer
• En mindre mængde narkotika
• Nogle tusinde kroner i kontanter

new zealnd forbyder flere våbentyper (Foto: Unsplash)
Politiet i Aarhus har konfiskeret en del … (Foto: Unsplash)

Læs også: Bandekonflikten er blusset op under corona

Dagens video: En by på kogepunktet

· Mere fra samme kategori ·