NEWS: Økologiens vækst er den højeste nogensinde

Økologiens vækst er den højeste nogensinde · Kritisk mangel på ilt mange steder i verden · Ny aftale om yderligere genåbning på plads · Nyt projekt vil styrke genanvendelsen af husstandsindsamlet plastaffald · Dagens billede: Verdens største drivhus

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Økologiens vækst er den højeste nogensinde

Aldrig før har danskerne købt så mange økologiske fødevarer som i 2020. Økologien er vækstet med sammenlagt 14 pct. i detailhandlen i et år, som har været præget af corona. Oveni det er det nu tre ud af fire danskere, som køber økologi hver uge.

Flere danskere har i 2020 lagt økologi i indkøbsvognen, og vi bruger også flere penge på fødevarer mærket med det røde ø. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik udgiver i dag. Salget af økologiske fødevarer er på kun et år steget med knap to milliarder kroner, så den samlede omsætning går fra 14,1 milliarder kroner i 2019 til 16 milliarder kroner i 2020. Det er den største vækst i salget af økologiske fødevarer nogensinde.

– Først og fremmest skyldes væksten forbrugernes ønske om at spise mere bæredygtigt og købe fødevarer, der er produceret med tanke for dyrevelfærd og uden brug af syntetiske pesticider. Det er tydeligt, at corona-krisen har bidraget til danskernes øgede fokus på omsorg for både sig selv, sine nærmeste, dyr og natur, siger markedschef for detail, Henrik Hindborg, fra Økologisk Landsforening.

En analyse foretaget på baggrund af data fra dagligvarehandlen viser, at tre ud af fire danskere køber økologiske varer en gang om ugen. For blot få år siden var det kun hver anden.

– Vi har ikke tidligere oplevet, at forbrugerne har ændret så radikalt adfærd på så kort tid. Det er en naturlig konsekvens af den bevidsthed, som breder sig i befolkningen om, hvor stor betydning vores fødevarer har for vores velbefindende, natur, drikkevand og dyrevelfærd, fortsætter han.

Tager man et nærmere kig på, hvad det er for varer, som vækster mest, er frugt og grønt øverst på hitlisten. Salget af økologiske bananer er mere end fordoblet på et år, som resultat af at en række detailkæder har udfaset salget af ikke-økologiske bananer i 2020 grundet ønske om at undgå de problematiske pesticider chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl. Generelt er salget af økologisk frugt og grønt steget med 21 pct. på et år med en omsætning på 5,8 milliard kroner. Det er næsten tre gange større end omsætningen i 2015 på 2,0 milliarder kroner.

Derudover er varer som plantedrikke vokset med 39 pct., kål med 26 pct. og det seneste års store bagedille slår også igennem på salget af økologisk mel, som er vækstet med 28 pct.

– Mange nye forbrugere har taget økologien til sig, og det peger på, at vi i de kommende år også vil opleve stor vækst i salget af økologiske fødevarer. Det er et stærkt afsæt for Økologisk Landsforenings målsætning om 30 pct. økologi i 2030, slutter Henrik Hindborg.

Læs også: Danskerne bruger flest penge på økologi

Kritisk mangel på ilt mange steder i verden

Ilt kan redde liv hos nogle af de patienter, der bliver hårdest ramt af corona. Desværre oplever sundhedsklinikker og hospitaler, at de løber tør for den livsvigtige medicin. Det koster liv, som kunne være reddet. Læger uden Grænser opfordrer til, at der straks sættes fokus på pris og beholdning af ilt.

Mens anden og tredje bølger af coronavirus raser mange steder i verden, er al opmærksomhed rettet mod at få produceret flere vacciner i en fart. Vacciner redder liv og skal være med til at bremse pandemien. Men fordelingen er der ikke enighed om. Det eneste, der er sikkert, er, at der ikke er tilstrækkeligt med vacciner til hurtigt at få vaccineret alle globalt.

Men der er også opstået et andet, meget akut, problem. Medicinsk ilt er blevet en mangelvare.

– Ilt er den vigtigste medicin for svære og kritisk syge patienter med COVID-19. Alligevel mangler der ofte ilt, fordi infrastrukturen er blevet forsømt i årtier i lav- og middelindkomstlande, fortæller Marc Biot, som er læge og operationel chef i Læger uden Grænser, og fortsætter:

– Før pandemien havde vi patienter, der led af lungebetændelse, malaria, blodforgiftning og andre sygdomme, ligesom vi også havde mange for tidligt fødte babyer, som døde, fordi de manglende medicinsk ilt. Men COVID-19 har sat fornyet fokus på problemet. Ustabil beholdning af ilt dræber.

I en ny analyse understreger Læger uden Grænser, at ilt – ligesom vacciner og værnemidler – skal betragtes som et af de centrale redskaber til at håndtere COVID-19. Manglen på vacciner resulterer i flere smittede, så uden en mærkbar investering i at få iltbeholdningen og -infrastrukturen rettet op, vil vi blive ved med at se alvorligt syge dø af coronavirus, fordi de ikke har adgang til ilt.

I de fattigere lande, hvor Læger uden Grænser arbejder, er hospitaler og sundhedsklinikker ofte afhængige af ustabile og dyre ilt-forsyningskæder. Mens hospitaler i Danmark og andre velstillede lande ofte har egne oxygenanlæg og rør med koncentreret ilt ved hospitalssengene, må patienter i lav- og middelindkomstlande få ilt fra mindre iltflasker, der hurtigt løber tør. Sjældent er det nok til en kritisk syg patient.

Lige nu er Indien et eksempel på, hvor slemt det kan gå, når smitten rammer hårdt, og landet ikke er forberedt eller har den nødvendige forsyning af blandt andet ilt. Det samme sker i Brasilien. Også i Aden i Yemen mangler der ilt. På et af de hospitaler, hvor Læger uden Grænser arbejder, har der været flere patienter end senge, og hver dag bruger de 600 flasker ilt. Og der mangler akut mere, alt imens syge afvises i døren, fordi der ikke er plads til dem.

Læger uden Grænsers hold har i disse og lignende områder, hvor sundhedssystemerne i forvejen er overbelastede, fundet alternative løsninger for at få mere af den ilt, som patienterne desperat har brug for. I Sydafrika har de fx sat de små maskiner, der samler ilt fra luften, men som i sig selv ikke er kraftige nok til en alvorligt syg coronapatient, sammen, så de kan øge kapaciteten. Og i DR Congo har de sat iltflasker sammen for at lave en central iltbank.

– Sådanne praktiske løsninger redder liv, og dem har vi behov for flere af, udtaler Marc Biot.

Ifølge Læger uden Grænser er der behov for, at globale donorer og regeringer sætter større fokus på ilt og både finder nødløsninger nu og her – og investeringer i infrastrukturen for ilt i sundhedssystemer på længere sigt.

Der er behov for flere maskiner, der kan samle ilt, særligt i landområder, hvor der ikke er iltanlæg. Samtidig skal prisen på ilt reguleres, og der skal laves lagre og ordentlige forsyningskæder til de hospitaler og klinikker, som er afhængige af iltflasker fra nuværende iltanlæg, der er under pres.

– Disse skridt er nødvendige for at redde liv, mens vi venter på, at regeringer gør noget ved den strukturelle underinvestering i ilt-infrastrukturen, som resulterer i, at nogle patienter gisper efter vejret, slutter Marc Biot.

Læs også: Pilgrim donerer til Læger uden Grænser

Ny aftale om yderligere genåbning på plads

Natten til tirsdag blev en ny aftale om yderligere genåbning af Danmark vedtaget, og alle Folketingets partier, på nær Nye Borgerlige, var enige om yderlig genåbning af Danmark. Det oplyste justitsminister Nick Hækkerup (S) på et pressemøde natten til tirsdag.

Her er de vigtigste punkter:

1. Coronapas udfases

2. Mundbind udfases

Forsamlingsforbuddet hæves fra fredag fra 25 til 50 personer indendørs og fra 75 til 100 personer udendørs.

Læs også: Den forsigtige genåbning

Nyt projekt vil styrke genanvendelsen af husstandsindsamlet plastaffald

Forbedret genanvendelsesteknologi og klare kvalitetskrav skal bane vej for, at mere plastaffald kan genanvendes til samme brug i stedet for at blive downcyclet.

Selvom vi i Danmark er gode til at indsamle plastemballage fra husstande, er det kun en lille del af plasten, der genopstår i produkter af samme kvalitet. Et MUDP-projekt støttet af Miljøstyrelsen skal nu bane vej for, at mere plastgenanvendelse gøres cirkulært.

– Alt for meget plastaffald downcycles til produkter af lavere kvalitet end det oprindelige, og det dur ikke, hvis vi skal indfri ambitionerne om et cirkulært kredsløb for den husstandsindsamlede plast. Derfor skal vi blive gode til at bevare den oprindelige kvalitet af plasten, når den oparbejdes til efterfølgende genanvendelse, fortæller projektleder Sofie Kastbjerg fra Teknologisk Institut.

I projektet har Teknologisk Institut samlet et konsortium med Aage Vestergaard Larsen A/S, Schela Plast A/S og Nopa Nordic A/S – og dermed de tre vigtigste ben i plastforsyningskæden: plastoparbejderen, emballageproducenten og emballagebrugeren.

Husstandsindsamlet plast er en meget blandet affaldsfraktion med produkter, der er produceret ud fra vidt forskellige kvalitetsstandarder og med forskelligt indhold, som kan være trængt ind i plasten – for eksempel parfumestoffer fra skyllemiddel. Det gør det svært at genanvende plasten, så den kan bruges til at emballere fx allergivenligt vaskemiddel og kosmetikprodukter.

I projektet ønsker partnerne derfor at optimere den nuværende oparbejdningsteknologi, så det bliver muligt at reducere mængden af parfumestoffer og andre skadelige stoffer. Det vil bane vej for en upcyling af den blandede plast, så der opstår nye anvendelsesmuligheder, fx hos projektdeltager Nopa Nordic, der efterspørger genanvendt emballage til deres rengørings- og plejeprodukter.

– Vi stiller store krav til bæredygtigheden af vores produkter, og her er genanvendt emballage en hjørnesten. For at kunne levere på det også i fremtiden har vi brug for en ny forsyningskilde til genanvendt plast, som er sikker at anvende til for eksempel kosmetikprodukter og rengøringsmidler. Derfor ser vi store muligheder i dette projekt, siger Nikolai Haulrik, udviklingschef hos Nopa Nordic A/S.

I projektet er der særligt fokus på at definere krav til plastmaterialernes kvalitet og renhed, så de er sikre at anvende til forskellige formål. Det er forudsætningen for, at det kan lade sig gøre at genanvende plasten netop til plastemballager til kosmetikprodukter og rengøringsmidler.

I løbet af projektet videreudvikles Aage Vestergaard Larsens nye oparbejdningsteknologi til at kunne oprense og omsmelte husstandsindsamlet plast af PE til højkvalitetsplast, der lever op til de produktspecifikke krav.

– Hvis vi skal sikre, at plasten genanvendes igen og igen, er det en forudsætning, at vi kan bibeholde materialerne i høj kvalitet. Med videreudviklingen af vores nye oparbejdningslinje til husstandsindsamlet plast forventer vi, at vi kan levere materialer baseret på husstandsindsamlet plast i en endnu bedre kvalitet, fortæller Franz Cuculiza, CEO hos Aage Vestergaard Larsen.

På baggrund af den oparbejdede plast skal der fremstilles nye emballager hos Schela Plast til Nopa Nordics produkter.

– Schela Plast har allerede stor erfaring med at producere i materialer baseret på husstandsindsamlet plast. Vi forventer, at 35% af vores volumen i år og 50% næste år vil være med genbrugsplast. I dag er det desværre nødvendigt at købe genbrugsplasten i udlandet. Vi ser derfor frem til en cirkulær og bæredygtig forsyningsmulighed i Danmark, slutter Morten Jeppesen, CEO for Schela Plast.

Projektet kører frem til 2023 og er støttet af Miljøstyrelsens Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).

Fakta om husstandsindsamlet plast

• Hvert år smider danske husstande mere end 125.000 tons plast ud.
• Kun en mindre del – cirka 21% – ender som oparbejdet plast til genanvendelse.
• EU’s genanvendelsesmål på 55% af plastemballageaffaldet svarer til en CO2-besparelse på minimum 140.000 tons CO2.

Læs også: En indsigt i plastens verden

Dagens billede: Verdens største drivhus