NEWS: Nyt digitalt værktøj bringer naturen tæt på alle danskere
Nyt digitalt værktøj bringer naturen tæt på alle danskere · Dansk-Norsk registerstudie om bivirkninger efter AstraZeneca-vaccination offentliggjort · Advokat dømt for underslæb · Stor ros til kommunernes integrationsindsats i ny kortlægning · Dagens video: RHOBH er snart tilbage
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Nyt digitalt værktøj bringer naturen tæt på alle danskere
Det er første gang i Danmarkshistorien, at der samles så mange arter på et sted. Det nye website Arter.dk, og den tilhørende app vil give kortlægningen af den danske biodiversitet optimale betingelser. Borgere, forskere og forvaltere kan nu samarbejde om at samle og dele viden om, hvor de danske arter findes.
Biodiversitet er et ord, der er kommet på alles læber, og danskerne strømmer ud i naturen som aldrig før. Vi glædes over at høre sangdroslen synge eller at se skoven dækket af anemoner. Mange vil gerne hjælpe med at passe på naturen, og første skridt er at lære arterne at kende. For hvordan skal man lære at passe på en art, når man ikke engang ved, hvad man har set?
– Vores natur er i krise. Mange vil heldigvis gerne hjælpe med at passe på naturen, og et godt første skridt er at lære arterne at kende. Derfor er det en stor milepæl for biodiversiteten, at vi nu får et helt nyt værktøj, hvor vi kan samle og dele viden om de danske arter. Danskere og forskere får opdateret viden om vores arter, og samtidig får forvalterne i kommuner og stat et hurtigt og enkelt overblik over arternes tilstedeværelse i vores natur, som de kan bruge i deres arbejde, forklarer miljøminister Lea Wermelin.
Værktøjet hedder ‘Arter’, og hovedformålet med Arter er at samle og formidle viden om de arter, der lever i vores natur. Foruden at brugerne af Arter indberetter fund, så samler og udstiller Arter også flere end 40 millioner fund fra andre databaser.
Arter.dk er et digitalt mødested for alle, der interesserer sig for den danske biodiversitet. Den nye infrastruktur er først og fremmest et stærkt værktøj for forskere og forvaltere – men også for de mange danskere og naturhistoriske foreninger, der bruger mange timer i den danske natur, og som interesser sig for at blive klogere på arterne og dele deres viden med hinanden og andre, som måske blot kan genkende få arter.
– Danmarks natur er langt rigere, end de fleste af os tror. Det myldrer med forskelligt liv – også sjældne arter. Men den er også under pres. Nu kan alle være med til at gøre en forskel. Arter er et fantastisk projekt, der kombinerer forskning, formidling og naturoplevelser, og inviterer alle danskere med til at få et bedre overblik over vores fælles natur, så vi bedre kan passe på den og sikre den for fremtiden, siger direktør Peter C. Kjærgaard, Statens Naturhistoriske Museum.
Det er den første digitale version af Arter.dk og app, som nu ser dagens lys. De næste par år videreudvikles hjemmeside og app med billedgenkendelse, valideringsalgoritmer og flere fortællinger om den danske natur og de helt unikke arter, der lever i og er helt afhængige af naturen. Udover årlige bevillinger på finansloven siden 2015 er udviklingen af støttet med 30 millioner kroner fra AAGE V. JENSENS NATURFOND og 15. Juni Fonden.
– I mange år har der været et stort behov for at få udviklet et digitalt mødested for viden om de danske arter. Som fonde er vi stolte over at bidrage til udvikling af en fælles dansk national infrastruktur til viden om arter og biodiversitet. Det er glædeligt at se offentlige institutioner arbejde sammen med de mange stærke frivillige ressourcer i de naturhistoriske foreninger. Når vi løfter i fællesskab, kan vi for alvor gøre en forskel for den danske biodiversitet, siger direktørerne for de to fonde, Hanne Haack Larsen fra AAGE V. JENSENS NATURFOND og Per Voetmann fra 15. Juni Fonden.
Arter er udviklet i et tæt samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum og Miljøstyrelsen og sammen med Naturhistoriske Museum Aarhus og de mange naturhistoriske foreninger i Danmark.
Læs også: Der er god plads til alle i naturen
Dansk-Norsk registerstudie om bivirkninger efter AstraZeneca-vaccination offentliggjort
I et dansk-norsk samarbejde har forskere vist en let øget forekomst af sjældne, men alvorlige typer af blodpropper i hjernen samt en generelt øget forekomst af venøse blodpropper (blodpropper i venerne) efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen. Risikoen for den enkelte vaccinemodtager vurderes fortsat at være meget lav.
Det nye dansk-norske studie er det første studie, hvor man systematisk har undersøgt mulige bivirkninger i relation til COVID-19-vaccinen VaxzevriaÒ fra AstraZeneca. I studiet har man fulgt alle vaccinemodtagere ved hjælp af registre, modsat tidligere undersøgelser, der primært har baseret sig på indberettede bivirkninger.
Det nye studie er blevet til i et bredt samarbejde på tværs af danske og norske forskningsinstitutioner.
– Vi har med dette studie kortlagt alle de hospitalskontakter, de vaccinerede personer har haft. Dette har vi kunnet gøre ved at udnytte de unikke danske og norske sundhedsregistre, der allerede eksisterer. På denne måde sikrer vi, at vi får et samlet, retvisende billede af bivirkningerne. Indtil nu har man været afhængig af spontane indberetninger på de enkelte patienter, og det betyder en risiko for underrapportering af bivirkningerne, fortæller Anton Pottegård, der er professor på Syddansk Universitet og medforfatter til studiet.
Resultaterne er løbende blevet formidlet til danske og norske såvel som internationale myndigheder. De er således allerede taget i betragtning i de vurderinger, der er blevet foretaget, og det forventes derfor ikke, at studiets offentliggørelse vil udløse ny vurdering fra myndighederne.
Forskerne bag studiet understreger, at studiet ikke er i konflikt med Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA’s vurdering af, at vaccinen overordnet set er sikker. Effekterne af vaccinen bør ses i lyset af fordelene ved brugen af vaccinen, som beskytter mod en potentielt dødelig infektion. Afhængig af hvor hårdt ramt de enkelte lande er af epidemien, vil fordelene derfor i mange situationer opveje risici ved brug af vaccinen.
– Afvejningen af effekt og risici ved vaccinen afhænger af mange faktorer. I mange lande, for eksempel hvor der ikke er andre tilgængelige vacciner, hvor de ældste ikke er færdigvaccinerede eller hvor der er stor smittespredning, så vil fordelene ved vaccinen opveje risikoen, både på samfundsniveau og for den enkelte vaccinemodtager, siger Anton Pottegård.
Studiet baserer sig på data fra de velrenommerede danske og norske sundhedsregistre, som har gjort det muligt at lave en systematisk opfølgning på alle 280.000 vaccinerede i alderen 18-65 år, der har fået VaxzevriaÒ i Norge og Danmark. Modtagerne af vaccinen blev fulgt i 28 dage efter deres vaccination i forhold til deres kontakt med hospitalet i relation til en række sygdomme, der kan tolkes som mulige bivirkninger. Forekomsten af disse sygdomme blev sammenlignet med forekomsten i baggrundsbefolkningen.
Studiet er generelt betryggende, da forskerne ikke finder en øget forekomst af de fleste af de undersøgte mulige bivirkninger. De finder dog en øget forekomst af blodpropper i venerne (venøse blodpropper), herunder en let øget forekomst af blodpropper i venerne i hjernen, svarende til én ekstra blodprop i hjernen for hver 40.000 vaccinerede.
Det er disse sjældne blodpropper, observeret i sammenhæng med lavt antal blodplader, der betegnes som det såkaldte VITT-syndrom, og som har gjort, at vaccinen fra AstraZeneca i øjeblikket er taget ud af de danske og norske vaccinationsprogrammer mod COVID-19.
Den absolutte risiko for den enkelte vaccinemodtager vurderes stadig til at være lav.
Faktaboks:
Studiet er offentliggjort i British Medical Journal.
Link til artikel her.
Forskningen er lavet i et tæt samarbejde mellem Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Statens Serum Institut, Rigshospitalet, Københavns Universitet samt Folkehelseinstituttet fra Norge.
Studiets resultat har været omtalt i notat fra Sundhedsstyrelsen den 14. april 2021: læs med her.
Læs også: AstraZeneca-vacciner sættes midlertidigt på pause
Advokat dømt for underslæb
En advokat har mistet retten til at drive advokatvirksomhed, efter han sidste uge blev kendt skyldig i underslæb. Den 52-årige mand fik desuden et års betinget fængsel.
En 52-årig advokat blev i dag, onsdag den 12. maj ved retten i Viborg, dømt for underslæb af særligt grov karakter.
I sin advokatvirksomhed beliggende i Silkeborg Kommune behandlede advokaten blandt andet dødsboer. I den forbindelse hævede han som bobestyrer i 2014 og 2015 i alt 780.000 kroner i salærer fra tre forskellige boer uden på forhånd at have fået tilladelse fra skifteretten.
Retten vurderede i dag, at advokaten havde begået underslæb for 630.000 kroner af de 780.000. Den 52-årige mand blev desuden dømt for at have optaget ulovlige anpartshaverlån. Manden fik en dom på et års fængsel betinget af 200 timers samfundstjeneste og to års prøvetid. Desuden blev han frakendt retten til at arbejde som advokat indtil videre. Endelig fik han en bøde på 25.000 kroner for de ulovlige lån.
–Jeg er tilfreds med dommen. Det er vigtigt, at vi ikke har advokater, der tager af klienternes penge. Derfor er jeg selvfølgelig godt tilfreds med, at den dømte også blev frakendt retten til at drive advokatvirksomhed, udtaler Gorm Søgaard Lund, specialanklager ved anklagemyndigheden hos Midt- og Vestjyllands Politi.
Læs også: 3 skarpe fra advokaten: Det sker hvis du nægter at blive vaccineret
Stor ros til kommunernes integrationsindsats i ny kortlægning
En ny kortlægning af kommunernes integrationsindsatser viser, at kommunerne bruger de indsatser, der virker. Kortlægningen peger også på, at mange ikke-vestlige ledige har flere forhindringer på vej til job end blot ledighed.
Kommunerne iværksætter en bred vifte af tilbud for at bringe flygtninge og indvandrere i arbejde – og der er evidens for, at de virker.
Det viser en ny kortlægning af kommunernes indsatser for at få flygtninge og indvandrere i arbejde eller alternativt i uddannelse, som VIVE har lavet for Finansministeriet og KL.
Kommunerne bruger primært virksomhedsrettede og sprogligt opkvalificerende tilbud, men også helhedsorienterede og tværfaglige tilbud for at hjælpe de borgere, der har komplekse udfordringer.
– Kortlægningen giver os et rigtig grundigt indblik i flygtninge og indvandreres udfordringer og kommunernes indsatser for at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Og så maner den i den grad den sejlivede myte om, at der findes et væld af ineffektive og kostbare integrationsprojekter i kommunerne, til jorden, siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.
Den virksomhedsrettede indsats som krumtap
VIVE-rapporten påpeger, at der er evidens for, at den virksomhedsrettede indsats virker, og at det er vigtigt, at virksomhedsrettede tilbud understøttes af opkvalificering og vejledning.
– Den virksomhedsrettede indsats skal være krumtappen i vores arbejde med at få flere nytilkomne flygtninge og indvandrere i arbejde. Derfor skal vi bl.a. møde langt flere ledige med ikke-vestlig baggrund med forventninger og krav om, at de kan og skal tage et job, udtaler Thomas Kastrup-Larsen og fortsætter:
– Samtidig spiller virksomhederne en afgørende rolle – for vi kan ikke lykkes alene i kommunerne. Derfor bør man i højere grad kunne understøtte virksomhedstilbuddene med indsatser som sprogmakkere og kulturguides på arbejdspladserne, så vi sikrer, at der sker fremskridt i borgernes forløb, og at de falder til på arbejdspladsen, forklarer Thomas Kastrup-Larsen.
Kortlægningen viser også, at størstedelen af de nytilkomne flygtninge og indvandrere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, har andre problemer end ledighed. En stor barriere er utilstrækkelige danskkundskaber.
– Skal man begå sig på en dansk arbejdsplads, er en væsentlig forudsætning, at man kan det danske sprog. Både for at kunne løse arbejdsopgaverne, men også for noget så simpelt som at kunne grine med i kantinen eller tage en snak om weekendens fodboldresultater. Derfor er det afgørende, at vi får sat endnu mere fokus på flygtninge og indvandreres sprogkundskaber, også selvom de har været i landet i flere år. Det skal ikke være på bekostning af virksomhedskontakten, men som en integreret del af indsatsen. Det kan fx gøres ved at sikre en endnu stærkere erhvervsretning i danskuddannelserne og flere fleksible virksomhedsrettede forløb, foreslår Thomas Kastrup-Larsen og tilføjer, at KL er på vej med en række forslag til, hvordan endnu flere ikke-vestlige ledige kommer i job.
Læs også: Millioner til at bekæmpe ensomhed i kommunerne
