Læs også:

Close
korn rug mark (Foto: Unsplash)

NEWS: Fuldkorn er godt for både dig og klimaet

Nyheder  | 

Fuldkorn er godt for både dig og klimaet · Copenhagen Fashion Week vender fysisk tilbage · Hempel opkøber ikoniske maling- og tapetbrand Farrow & Ball · Werkstatt er åben · Dagens billede: Pres på Brasilien · Fredagsfjol: Noget af en ridetur 🐑

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Fuldkorn er godt for både dig og klimaet

Havregryn, rugbrød og grahamsboller smager godt og gavner helbredet. Og nu peger ny rapport på, at kornprodukter og herunder fuldkorn samtidig er i tråd med klimavenlig kost. Endnu en grund til at spise mere fuldkorn, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse, der med hjælp fra DTU Fødevareinstituttet, har udgivet rapporten.

Du ved det sikkert allerede: Fuldkorn er godt for din krop og dit helbred. Når du spiser din kartoffelmad på fuldkornsrugbrød eller vælger fuldkornspasta med parmesan beskytter det nemlig mod en lang række alvorlige sygdomme som tarmkræft, type-2 diabetes og hjertekarsygdomme.

Hvad du måske ikke ved er, at kornprodukter, herunder fuldkorn også er godt for klimaet. Det viser en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse, der vurderer, at kornprodukter har et lavt klimaaftryk. Det giver dig nu to gode grund til at spise flere fuldkornsprodukter.

–  I Danmark har vi rigtig gode erfaringer med at skrue op for befolkningens appetit på fuldkorn. Mange danskere kender derfor godt til fuldkorns gavn for fordøjelsen og den generelle sundhed. Det er lykkedes, fordi vi samarbejder på tværs af landbrug, fødevareindustri, organisationer og myndigheder. Med al den gode forskning om fuldkorn samlet i den nye rapport har vi rigtig gode forudsætninger for at eksportere den model til andre lande. Og så er det et ekstra plus, at rapporten samler både de sundheds- og klimamæssige perspektiver, siger fødevareminister Rasmus Prehn, som åbner det internationale webevent den 17. maj.

Forskerne har i rapporten samlet den videnskabelige litteratur, der viser, hvor stor effekt fuldkorn har for både sundhed og klima. Dette bliver præsenteret ved et internationalt web-event den 17.-19. maj og er blevet til på baggrund af det EU-støttede WholEUGrain projekt.

Rapporten slår fast, at klimaaftrykket fra kornprodukter er relativt lavt. Det betyder, at der er gevinst for både sundhed og klima, hvis man bytter nogle af sine madvarer, for eksempel kød, ud med fuldkorn.

– Rapporten bekræfter os i, at fuldkorn medvirker til at forebygge en række alvorlige sygdomme som tarmkræft, type-2 diabetes og hjertekarsygdomme. Kornprodukter er også blandt de fødevarer, som er mindst klimabelastende. Man slår dermed to fluer med et smæk ved at spise fuldkorn, siger specialkonsulent Sofia Lourenço fra Kræftens Bekæmpelse, der er en af hovedforfatterne på rapporten.

Størst gevinst får man, hvis man går fra slet ikke at spise fuldkorn til at spise 1-2 portioner fuldkornsprodukter dagligt. Det svarer til 1-2 skiver rugbrød, eller 1 dl havregryn dagligt. Men selv om du allerede spiser fuldkorn, kan det godt betale sig at skrue endnu mere op for fuldkornsprodukterne.

Læs mere i rapporten fra Kræftens Bekæmpelse og DTU Fødevareinstituttet på hjemmesiden for det EU-støttede WhoIEUGrain projekt her.

korn rug mark (Foto: Unsplash)
Fuldkorn er godt for både dig og klimaet … I Danmark har vi rigtig gode erfaringer med at skrue op for befolkningens appetit på fuldkorn, forklarer fødevareminister Rasmus Prehn. (Foto: Unsplash)

Læs også: Den nye kostpyramide

Copenhagen Fashion Week vender fysisk tilbage

Organisationen Copenhagen Fashion Week har netop meddelt, at de allerede i august i år vil vende tilbage med en fysisk SS22 modeuge.

‘Revolver’, CIFF og Danish Fashion & Textile and WEAR er klar til atter at give moden og modebranchen en modeuge i København, som vi har kendt den. Der vil være shows, aktiviteter, installations og modesnakke i dagene 10. – 13. august 2021.

– Vi glæder os så meget til at hilse alle velkommen tilbage til en fysisk modeuge, der selvfølgelig også vil indeholde de nyere digitale initiativer fra sidste år. Det bliver skønt at fylde København med liv og kreative aktiviteter og mode. Det glæder vi os til, udtaler Cecilie Thorsmark, CEO of Copenhagen Fashion Week.

Stine goya, modeuge, fashionweek, fw, designer, design, mode, fashion, show, fashionshow, model, outfit, look, ss20
Her ses Stine Goyas show med smukke, farverige og finurlige kreationer fra deres SS20 kollektion. (Foto: Copenhagen Fashion Week)

Læs også: Alt du bør vide om de fire største modeuger

Hempel opkøber ikoniske maling- og tapetbrand Farrow & Ball

Den førende malingsproducent Hempel har underskrevet en købsaftale med henblik på at overtage Farrow & Ball, en virksomhed, der fremstiller luksuriøs, dekorativ maling og tapet med en årlig omsætning på over EUR 100 millioner.

Hempel tager nu det næste væsentlige skridt mod at fordoble sin indtjening til EUR 3 milliarder i 2025. Opkøbet er et godt strategisk match, som understøtter Hempels vækstambitioner inden for dekorativ-segmentet.

– Jeg er stolt over, at vi allerede har taget det næste skridt på rejsen mod at fordoble vores forretning. Tilføjelsen af Farrow & Ball i vores brandportefølje viser endnu en gang, at vi sigter mod at opnå førerpositioner inden for specifikke segmenter og geografiske områder, afslutter Lars Petersson.

Med udgangspunkt i Hempels stærke globale tilstedeværelse og mangeårige erfaring i branchen, er det hensigten at vækste og udbrede Farrow & Ball-brandet globalt.

–  Vi ser frem til at tage vores vækstrejse til et nyt niveau som en del af Hempel, med hvem vi deler stærke fælles principper inden for bæredygtighed. Som en del af Hempel får vil bl.a. adgang til et stærkt globalt distributionsnetværk og tætte brancherelationer, fortæller Anthony Davey, CEO for Farrow & Ball.

Hempel har i dag meddelt, at virksomheden har underskrevet en købsaftale med henblik på at overtage Farrow & Ball fra kapitalfonden Ares Management Corporation, som er førende inden for alternative investeringer. Handlen afventer nu myndighedernes godkendelse, som forventes at foreligge i andet halvår af 2021.

Om Hempel

Hempel, der er en af verdens førende leverandører inden for pålidelige malingsløsninger, er en global virksomhed med stærke værdier, som samarbejder med kunder inden for segmenterne husmaling, marine, infrastruktur og energi. Hempel har et globalt set-up med fabrikker, innovations- og forskningscentre samt lagre på tværs af lande og regioner.

Hempel blev etableret i København i 1915. Hempel Fonden er ejer af Hempel og er med til at sikre et solidt økonomisk grundlag for Hempel-koncernen. Fondens andet formål er at støtte kulturelle, sociale, humanitære og forskningsrelaterede formål i hele verden.

Om Farrow & Ball

Farrow & Ball er grundlagt og beliggende i Dorset, England siden 1946 og er dedikeret til at skabe miljøvenlig maling og tapet, der kun bruger de fineste ingredienser og de rigeste pigmenter. Resultatet er en farvepalette af maling med en ekstraordinær reaktion på lys, og håndværksmæssige tapeter med en taktil finish, der unikt opnås ved at påføre maling til papir.

Fra den karakteristiske kalkholdige matte Estate Emulsion til holdbarheden af ​​den vaskbare Moderne Emulsion er hver finish udformet med en blanding af op til fem pigmenter og en miljøvenlig vandbase, der skaber en ekstraordinær farvedybde og en smuk finish.

maling hempel farrow and ball
Hempel har været på opkøb …  (Foto: PR)

Læs også: ‘A Table Story’ fortæller om borddækning

Werkstatt er åben

I går torsdag den 13. maj slog Reffen dørene op til deres nye urbane hangout & creative space.

Werkstatt er en del af Reffen, men har større fokus på den elektroniske musikprofil og skiller sig derfor ud på både indhold, udseende og aktiviteter. På grund af corona har Werkstatt dog været lukket ned. Men nu kan du atter besøge det hyggelige Reffen Og Werkstatt i den rå maskinhal.

Gennem sommeren vil Werkstatt være med til at skabe liv om musikken, give plads til kunsten og give København et lokalt anker.

werkstatt reffen
Så er der gang i den på Reffen igen … (Foto: PR)

Læs også: Tre år mere til Reffen

Dagens billede: Pres på Brasilien

Fredagsfjol: Noget af en ridetur 🐑

· Mere fra samme kategori ·