Læs også:

Close

NEWS: Fra 1. juli kan man rejse frit i Europa med EU’s digitale rejsepas

Nyheder  | 

Fra 1. juli kan man rejse frit i Europa med EU’s digitale rejsepas · Demonstrationer på tværs af landet for at stoppe hadforbrydelser mod LGBTQI+-personer · Mand dømt for voldelige overfald på blandt andet ældre borgere i Ringsted · Lidl donerede overskudsmad til socialt udsatte i pinsen · Dagens video: Italiensk jubel og revnede bukser

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Fra 1. juli kan man rejse frit i Europa med EU’s digitale rejsepas

I torsdags blev EU’s medlemslande og EU-parlamentet enige om præmisserne for det nye digitale EU pas eller digitale COVID-19 certifikat. En af de centrale ting er at det nu bliver muligt at rejse frit i EU fra den 1. juli 2021.

27 medlemslande var samlet for at diskutere, hvordan åbningen for rejser skulle kunne ske. Grundlaget med den nye aftale er nu lagt for, at man som EU-borger, kan rejse frit mellem EU-landene hen over sommeren. Enkelte detaljer mangler dog at komme på plads.

En af de ting som var til debat var muligheden for at de enkelte lande selv kunne egne karantæneregler. Men dette ville EU-parlamentet ikke tillade. Det er dog også fortsat uklart, hvad de helt præcise kriterier er for at kunne rejse frit. Men rammerne er, at man er blevet vaccineret af en EU godkendt vaccine, er testet negativ inden afrejse eller fortsat har immunitet fra COVID-19, så man få ‘grønt lys’ til at kunne rejse. Det skriver InsideFlyer.

Nu kan du snart rejse sikkert rundt i Europa … (Foto: Pexels)

Læs også: Det bør rejselystne danskere gøre nu

Demonstrationer på tværs af landet for at stoppe hadforbrydelser mod LGBTQI+-personer

“Jeg er blevet slået ned bagfra og tæsket samtidig med, at der blev råbt “klamme homosvin, du får hvad du fortjener, bøsserøv!”” Sådan lyder bare ét af de i alt 1.000 eksempler på had, som protestbevægelsen Lev og Lad Leve det seneste år har indsamlet blandt landets LGBTQI+-personer. Eksemplerne udgives den 26. maj i en bog, der overleveres til Folketingets politikere til en større demonstration på Christiansborg Slotsplads samtidig med, at bogen overleveres til kommunalbestyrelser landet over til lokale demonstrationer.

Ifølge drag queen Mizz Privileze, der har været med til at starte bevægelsen udtaler:

– Formålet med bogen at: “Gøre det klart for landets politikere, at had mod LGBTQI+-personer er dagligt og konstant i Danmark. Vi vil ikke se til, mens vi og vores venner og bekendte sparkes, voldtages, trues på livet, udsættes for hadefulde ytringer og spyttes efter blot for at være dem, vi er. Det er på tide, at vi stopper hadet.

I 2019 registrerede politiet 76 hadforbrydelser rettet mod LGBTQI+-personer i Danmark. Ifølge de seneste års offerundersøgelser fra Rigspolitiet vurderes det reelle antal af LGBTQI+-personer, der årligt udsættes for vold, dog til at være mellem 1.600 og 2.700, og politiet erkender selv, at der er betydelige mørketal på området.

“Med vores bog sætter vi ansigt og ord på alle de mørketal, der eksisterer på området. Ingen vil løse et problem, de ikke ved eksisterer. Derfor er vores mål at gøre det helt tydeligt for politikerne, at det her problem skal tages seriøst, og at det kræver politiske tiltag at stoppe hadet,” fortæller Elijah Kashmir Ali, som selv har oplevet hadet på egen krop for at bryde med normerne for, hvordan man skal klæde sig, og derfor sammen med Mizz Privileze startede bevægelsen tilbage i 2020.

Udover de 1000 eksempler på had indeholder bogen også 30 politiske forslag til, hvordan landets politikere kan gennemføre konkret lovgivning, der vil forebygge og reducere antallet af hadforbrydelser. Til demonstrationen vil aktivisterne bl.a. kræve, at politikerne ‘klæder velfærdsmedarbejdere på til at være LGBTQI+-inkluderende’, og at hver kommune ‘laver en kommunal handlingsplan for forebyggelse af had’.

En del af bogen handler også om at styrke retssikkerheden og tilliden til politiet. Til aktionen Kjoler mod hadforbrydelser sidste år oplevede Kauê, at en politibetjent råbte “faggot, faggot, faggot” efter ham og flere i bogen fortæller om dårlige oplevelser med politiet. En anden er bliver spyttet efter to gange af betjente i uniform.

Flere fortæller også, at de aldrig har anmeldt deres hadforbrydelse, fordi de ikke tror, at politiet vil tage anmeldelsen seriøst. En del af kravene er derfor også “’normkritik på politiuddannelsen’ og en generel opprioritering af hadforbrydelsesområdet.

‘Det handler om retten til at eksistere’ … Til demonstrationen i København stiller arrangørerne 1.000 stole frem på Christiansborg Slotsplads: 1 stol for hvert eksempel i bogen. Arrangementet vil byde på taler, vidnesbyrd fra ofre for hadforbrydelser, overlevering af bogen til politikere samt fremførelse af digtet Jeg eksisterer, som er skrevet af Rei Mansa, der selv har oplevet hadet på egen krop for at have et kønsudtryk, der bryder med normen.

Demonstrationen er støttet af: Amnesty International Danmark, Copenhagen Pride, DareGender, Everyday Sexism Project Danmark, LGBT+ Danmark, LGBT+ Ungdom, Lærerstuderendes Landskreds, Mino Danmark, Sabaah og Sex & Samfund.

Indtil videre afholdes der lokale demonstrationer i Aalborg, Aarhus, Odense, Skive og Silkeborg.

Program for demonstration i morgen i København:

Christiansborgs Slotsplads

16.30-16.40: Velkomsttale og derfor demo v/ Mizz Privileze & Elijah Kashmir Ali (initiativtagere til Lev og Lad Leve)

16.40-17.00: 1000 eksempler på had – fortællinger om hadforbrydelser fra ofre

17.00-17.10: ‘Jeg eksisterer’ digt v/ Rei Mansa

17.10-17.25: #StopHadetNu: fremlæggelse af Lev Og Lad Leves politiske anbefalinger

17.25-17.45: Overrækkelse af bøgerne til politikere

17.45-18.00: Musikalsk indslag og taler

Facebook-event: Se mere her.

Her er 2 af 1.000 eksempler fra bogen:

“Min kæreste og jeg gik og holdt i hånden og nød solskinsvejret på vej i Føtex på en helt almindelig dag, da der pludselig kom en gruppe unge mænd mod os. Et par af dem begyndte at grine og en af dem råbte, at vi var nogle klamme lebber, og at vi ikke var velkomne der. Jeg sagde pænt, at de skulle passe dem selv, hvorefter de spyttede efter os og råbt flere skældsord” – Lina

“Jeg har oplevet en del had på min skole, da jeg er transkvinde. Folk råber efter mig at jeg er klam og jeg bare skal dø. Det synes jeg ikke er fair, da jeg også er et menneske. Selvom jeg siger at mine pronouns er hun/hende, så kalder de mig stadig han/ham” – Nikita

Vores bevægelse startede i 2020 som reaktion på konkrete hadforbrydelser, som vores venner blev udsat for. Med aktionen ‘Kjoler mod hadforbrydelser’ samlede personer på tværs af landet sig for at sige fra overfor hadet. Her erfarede vi, hvor mange der er blevet udsat for had, og hvor tabuiseret det kan være at fortælle om og anmelde det. Alt for mange fortæller os om, hvordan de lægger bånd på sig selv og måden, de klæder og udtrykker sig på, i frygt for at blive en del af mørketallene. Derfor besluttede vi at samle 1000 eksempler på had for at gøre det tydeligt for alle i Danmark, at hadet mod LGBTQI+personer stadig er dagligt og konstant og for at bryde tabuet om at fortælle sine oplevelser.

Eksemplerne er samlet gennem hjemmesiden levogdladleve.com, hvor personer har kunnet dele deres oplevelser med mulighed for at være anonyme. De medtagne 1.000 eksempler har alle det tilfælles, at de viser, hvordan had mod LGBTQI+personer kommer til udtryk i Danmark. Had forstås som deciderede hadforbrydelser samt oplevelser af direkte eller indirekte diskrimination.

Fakta om hadforbrydelser

Definition af en hadforbrydelse (Institut for Menneskerettigheder): “Forbrydelser, som er motiveret af fordomme og had til offeret på grund af offerets tilhørsforhold til en bestemt gruppe.”

Politiet opgør hadforbrydelser under kategorier som trusler, vold, hærværk og hadefulde ytringer, der både kan finde sted fysisk og online. En hadforbrydelse er altså ikke kun vold men kan også være tilråb.

I rapporten “Hadforbrydelser i 2019 – Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser” fremgår det, at 76 af de i alt 569 registrerede sager omhandler hadforbrydelser mod LGBTQI+personer. I politiets offerundersøgelse vurderes det dog, at det reelt er mellem 1.600 og 2.700, der årligt udsættes for vold pga. deres LGBTQI+identitet.

Ifølge udredningen “Hadforbrydelser i Danmark – vejen til en effektiv beskyttelse” er en del af forklaringen på, hvorfor flere ikke anmelder hadforbrydelser, at der er en ‘manglende tro på, at en anmeldelse vil nytte’, at det som minoritet kan være med til at bringe en i en “mere sårbar situation”, og at det kan være forbundet med ‘skam’.

seksualitet bøsse homoseksuel lesbisk lgbtq
Der vil være demonstrationer rundt om i Danmark. (Foto: Unsplash)

Læs også: 10 seksuelle orienteringer du aldrig har hørt om

Mand dømt for voldelige overfald på blandt andet ældre borgere i Ringsted

Retten i Roskilde idømte i går torsdag en nu 26-årig mand fra Polen en ambulant psykiatrisk behandlingsdom med tilsyn af Kriminalforsorgen med mulighed for genindlæggelse som straf for flere voldelige overfald på blandt andet ældre kvinder i Ringsted i slutningen af august og starten af september måned sidste år.

Polakken blev dømt for i alt otte voldelige overfald i tre politikredse, herunder vold mod fem tilfældige, kvindelige og helt op til 97 år gamle ofre i Ringsted, ligesom han blev dømt for overtrædelse af dyreværnsloven ved at have sparket et af ofrenes hund i Ringsted.

Dommen blev modtaget af den 26-årige, der siden anholdelsen den 11. september 2020 har været varetægtsfængslet i surrogat, således at han allerede under varetægtsfængslingen har modtaget den fornødne psykiatriske behandling.

Retten bestemte tillige, at den dømte polak skulle forblive varetægtsfængslet efter domsafsigelsen, således at han efter fuldbyrdelse af dommen kan udsendes af Danmark snarest muligt, fordi dommen også omfattede en udvisning af Danmark med et indrejseforbud gældende i seks år fra udrejsetidspunktet.

Polak dømt for blandt andet voldelige overfald på ældre i Ringsted … (Foto: Unsplash)

Læs også: Spot en ældre ensom person og gør noget

Lidl donerede overskudsmad til socialt udsatte i pinsen

Dagligvarekæden Lidl donerede blandt andet frugt, brød og kød fra en række af deres butikker til den sociale hjælpeorganisation Blå Kors, der uddelte maden til socialt udsatte i pinsen.

Mens pinsen for de fleste er en højtid, der betyder en ekstra fridag, hvor der står en god frokost på bordet, så er dage som disse ofte ekstra svære for socialt udsatte.

Derfor vælger Lidl at donere den overskudsmad, der normalt kommer fra lukkedagene i pinsen, til Blå Kors’ brugere af familienetværk, væresteder og beboere på botilbud.

Blå Kors uddeler poser med overskudsmad i form af fx frugt, brød og kød fra Lidl i pinsen til de familier og enlige, som de er i kontakt med gennem deres arbejde. Her bringer maden stor glæde og lettelse hos de mange mennesker, der er udfordret af økonomi, sygdom eller sociale udfordringer og kæmper med at få en dagligdag til at hænge sammen.

Lidl har siden 2017 samarbejdet med Blå Kors om initiativer, der kan gøre en forskel for mennesker, som ikke har så meget at gøre godt med. I påsken i år uddelte Blå Kors ligeledes i samarbejde med Lidl overskudsmad til udsatte danskere, der havde brug for en ekstra håndsrækning i højtiden.

– Lidl ønsker som en landsdækkende dagligvarekæde at tage et socialt ansvar og hjælpe nogle af dem, som har allermest brug for det. Det kan vi blandt andet gøre med vores samarbejde med Blå Kors og deres mange frivillige, som yder en fantastisk indsats for at hjælpe udsatte mennesker i vores samfund. Vi er derfor glade for at kunne formidle gratis mad til udsatte danskere i højtiderne og skabe lidt luft i deres madbudget – og samtidig undgå madspild i vores butikker, fortæller Rasmus Pape, indkøbsdirektør hos Lidl.

Frivillige fra Blå Kors afhentede lørdag den 22. maj poser med overskudsmad fra i alt 19 Lidl-butikker over hele landet, som herefter bliver delt ud til socialt udsatte grupper i deres netværk. De 19 butikker er udvalgt af Blå Kors for at dække det aktuelle behov i de nærliggende væresteder, botilbud og familienetværk.

Hos Blå Kors er man ikke i tvivl om, at poserne med overskudsmad kommer til at gøre en forskel.

– Vi ved fra påsken, at poserne med overskudsmad fra Lidl bliver taget godt imod og gør en forskel hos vores brugere. Mange familier kæmper med at få dagligdagen til at hænge sammen, så gratis mad i en højtid som pinsen er en belejlig håndsrækning. Ikke mindst i denne corona-tid, hvor børn har været mere hjemme, og madbudgettet har været yderligere presset. Det har derfor en kæmpe betydning for vores arbejde med socialt udsatte, at en stor dagligvarekæde som Lidl støtter op omkring vores daglige arbejde med initiativer som dette. Sammen kan vi gøre en forskel for de mennesker, der ikke har så meget at gøre godt med, slutter Christian Bjerre, generalsekretær i Blå Kors Danmark.

Fakta: Byer som donerer overskudsmad

I alt 19 Lidl-butikker over hele landet donerede den 22. maj poser med overskudsmad til Blå Kors, som efterfølgende deler maden ud til socialt udsatte grupper i følgende byer:

Frederiksberg, Helsingør, Hillerød, Horsens, Hundige, København, Middelfart, Nexø, Nykøbing F., Nørresundby, Odense, Risskov, Rønne og Vejle.

Med Edge-certificeringen af Lidls butikker i Danmark, sætter kæden nu endnu mere fokus på at bygge bæredygtigt. Her ses en Lidl-butik i Horsens. Lidl PR-foto.
Lidl donerer for femte år i træk overskudsmad i pinsen til Blå Kors’ brugere af familienetværk, væresteder og beboere på botilbud. Udleveringen fandt sted i hele Danmark. (Lidl PR-foto)

Læs også: Overskudsmad fra Lidl hjælper socialt udsatte i påsken

Dagens video: Italiensk jubel og revnede bukser

· Mere fra samme kategori ·