Læs også:

Close
salat æg river cottage

Spis bedre med River Cottage: Enkel sommersalat med æg

Mad  | 

Det behøver ikke være sommer, for at du skal spise denne enkle sommersalat med æg. Den smager godt året rundt. Men ja, den er også god en varm dag, hvor du måske ikke er så sulten. Den er også god til frokost

Opskriften er fra bogen Spis Bedre med River Cottage, der er kendt for deres lækre men også dejligt enkle opskrifter, der samtidig også er sunde. Her bruges de mest traditionelle og letskaffelige salatgrønsager på en lidt uventet, men
herlig måde. Hemmeligheden er at skære det hele meget småt ud, så hver mundfuld indeholder mange smagsoplevelser, og ingen af dem er helt ens.

Det er måske ikke den umiddelbart mest spændende ingrediensliste, men den fungerer tiptop, og en god ret behøver heller ikke altid være fancy men skal bare smage godt!

Opskriften er til 4 personer

salat æg river cottage
Lav selv en lækker sund salat med æg … (Foto: Simon Wheeler)

Det skal du bruge

Ingredienser salat
500 g minitomater og/eller
andre modne tomater
1 lille sprødt salathoved
3-4 forårsløg, trimmede
1 lille eller ½ almindelig agurk
4 hårdkogte æg

Ingredienser dressing
1 tsk stærk sennep
1 spsk rå cidereddike eller citronsaft
2 spsk olivenolie
¼ fed hvidløg, knust eller fintrevet
havsalt og friskkværnet sort peber

Sådan gør du

Lav dressingen ved at piske alle ingredienser sammen i salatskålen.

Krydr med 1 nip salt og 1 vrid peber.

Gør salatgrønsagerne klar og kom dem efterhånden i skålen: Del minitomaterne i kvarte eller skær dem endnu mindre ud.

Hak eventuelle store tomater.

Skær salaten i tynde strimler.

Skær forårsløg i tynde skiver på skrå.

Skræl eventuelt agurken (eller skræl den halvt, så den bliver stribet), skær den i kvarte på langs, derefter i ⅛ og til sidst i stykker på 1 centimeter på tværs. Hak de hårdkogte æg.

Vend det hele sammen. Lad det trække et par minutter, så smagen fremhæves, vend rundt igen – nu mere forsigtigt – og server.

Tip: Varianter a la niçoise
Du kan nemt udbygge salaten ved at tilsætte nogle af de følgende ingredienser, der får retten til at ligne en klassiske salade niçoise: nye kogte kartofler i skiver, kogte grønne bønner, en håndfuld hakkede oliven, en lille dåse sardiner, makrel eller tun (bæredygtigt fanget) i flager og et par hakkede ansjoser.

 

Prøv også:

Bagt fisk med grøntsager

river cottage fisk

· Mere fra samme kategori ·