NEWS: Singler står for næsten hele væksten i boligmassen
Singler står for næsten hele væksten i boligmassen · Danskerne glæder sig mest af alt til at komme ud at spise igen · Danske topledere sætter klima-barren højt · Kapring af bus og angreb på betjente i Nordirland · Dagens billede: På tur med Tom Cruise · Fredagsfjol: Rigtige venner 🐶 🐱
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Singler står for næsten hele væksten i boligmassen
– Det er positivt at boligmassen vokser mere end befolkningen, som fra 2020 til 2021 voksede med 0,3 procent. Men det ændrer ikke på, at vi i Danmark lider under fortidens synder, og at boligudbuddet i øjeblikket har svært ved at følge med boligefterspørgslen, hvilket da også er en medvirkende forklaring på de kraftige boligprisstigninger, siger Dansk Industris boligøkonom Bo Sandberg.
– Og så er det heller ikke sikkert, at den eksisterende boligmasse matcher de nutidige ønsker til geografisk placering, størrelse og komfort, siger Bo Sandberg.
39 pct. af husstandene er singler. Ud af de godt 2,7 millioner husstande i 2021, er de 1.074.314 ‘single-husstande’. Det er en stigning på 25.300 siden 2020, og dermed står singlehusstandene ifølge Danmarks Statistik for næsten hele den årlige stigning på 28.600 enheder i boligmassen.
– De senere års tendens til flere singler har på blot to år løftet andelen af singlehusstande fra 38,2 procent af boligmassen i 2019 til 39,1 procent i 2021, siger Bo Sandberg.
På ti år er der kommet godt 83.000 flere singlehusstande, og denne udvikling er accelereret de seneste 2-3 år. Bare siden 2018 er der således kommet 55.200 flere singlehusstande, viser DI´s beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks tal.
– Det er en generel udfordring, at boligudbuddet har svært ved at følge med efterspørgslen. Og denne udfordring bliver kun større af den samfundsmæssige tendens til flere singler, som kommer fra mindst tre forskellige befolkningssegmenter, flere studerende, flere skilsmisser og flere seniorer, siger Bo Sandberg.
Derfor er det iflg. DI vigtigt at fastholde en fortsat høj kadence i boligbyggeriet, ikke mindst af små lejligheder i de store byer.
– Tendensen på boligmarkedet er blevet mere broget de seneste 2-3 år. Boligfesten var i forvejen i høj grad rykket ud i forstæderne omkring de store byer. Og øget fokus på klimaet samt coronafrygt og mere hjemmearbejde har skabt en modbølge, hvor flere boligkøbere søger ud mod naturen, siger Bo Sandberg, men konkluderer alligevel:
– Som megatrend tror jeg dog stadig urbaniseringen vil være den dominerende kraft. Og stigningen i boligmarkedets single-andel til 39 procent – og 55.000 flere singlehusstande på tre år – trækker også i den retning, da singler som hovedregel ønsker at bosætte sig i de større byer, siger DI-boligøkonomen.
Læs også: Gode råd hvis du skal flytte
Danskerne glæder sig mest af alt til at komme ud at spise igen
Rejser, sport, byture og koncerter ligger højt på danskernes ønskeliste, når samfundet åbnes op. Men allerøverst ligger ønsket om at gå på restaurant og café. Endda højere end ønsket om at se venner og familie oftere. Det viser helt nye tal, som Arla Pro har fået lavet.
En fadøl på en café i forårssolen eller en tre-retters menu på en restaurant. De scenarier er noget, der får danskerne til at smile. For det er lige præcis det, der ligger allerhøjest på danskernes ønskeliste, når samfundet skal åbnes op hen over foråret.
Det viser helt nye tal fra Arla Pro, der leverer mejeriprodukter til blandt andre restauranter, caféer og kantiner.
De har spurgt danskerne, hvad de glæder sig mest til. Og her fremgår det, at 55 procent af danskere har svaret ’at gå på restaurant og café’.
Næstflest har svaret ’at besøge familie og venner igen’ og derpå følger ’rejser’.
– Jeg tror godt, at vi på denne her baggrund kan sige, at selvom der kan være udfordringer med corona-pas og begrænsning af pladser, så har danskerne i hvert fald et kæmpestort ønske om at komme ud og nyde mad på caféer og restauranter meget snart. Restriktioner eller ej, fortæller Jesper Vanghøj, der er marketingsansvarlig for Arla Pro.
Hos HORESTA, der er den danske brancheorganisation for hotel- restauranterhvervet, er de glade for undersøgelsen.
– Det, restauranterne har allermest brug for lige nu, er, at deres gæster kommer tilbage. Igennem mere end et år har restauranterne været helt eller delvist lukkede, og de tripper for igen at servere fantastiske oplevelser. Derfor er vi glade for, at undersøgelsen viser, at savnet er gensidigt. Og så kan danskerne passende slå to fluer med et smæk ved at invitere familie og venner, der er på analysens andenplads, med ud at spise, udtaler Kirsten Munch, politisk direktør i HORESTA.
Det fremgår også af undersøgelsen, at gruppen mellem 50 og 60 år er dem, som glæder sig mest, efterfulgt af de 30-39-årige. Der er også flere kvinder end mænd, der har sat kryds øverst ved caféer og restauranter.
Samtidig ses det også, at danskerne ikke er synderligt bekymrede over udsigten til at sidde sammen med andre. Hver anden af os, 46 procent, vil gerne spise på café eller restaurant uanset hvilke krav der gælder.
Arla Pro er Danmarks største leverandør af mejeriprodukter til de danske storkøkkener, og leverer årligt flere millioner kilo mejerivarer til landets restauranter og caféer. De ser også selv frem til genåbningen:
– Vi glæder os lige så meget som alle andre danskere. Ikke mindst glæder vi os på vegne af de tusindvis af restauranter og cafeer, som i månedsvis har været forhindrede i at byde gæster velkomne, siger Jesper Vanghøj.
Arla forventer, at produktionen af mejeriprodukter til professionelle køkkener bliver øget med 40 procent i forbindelse med, at restauranterne den 6. maj igen kan åbne for indendørsservering.
Om undersøgelsen:
Eniro har spurgt 2.000 danskere i alderen 18-65 år om deres forventninger til genåbningen, deres holdning til restaurantbesøg og kantineordninger. Data er indsamlet i perioden den 5. marts -19. marts 2021 via Epinions online Danmarks panel. Undersøgelsens resultater er repræsentative for den danske befolkning i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariable er sikret ved efterfølgende vægtning.
Dansker blev blandt andet spurgt: Hvad glæder du dig mest til, når samfundet igen bliver åbnet fuldt op efter nedlukningen? Her fik de mulighed for at give tre svar. Det gav følgende procentuelle resultater:
At gå på restaurant og café: 55 procent
At besøge familie og venner igen: 51 procent
At tage ud at rejse: 44 procent
At tage til kulturarrangementer, fx koncerter, sport eller teater: 34 procent
At dyrke sport fx i fitnesscentre eller i foreninger: 25 procent
At komme fysisk på arbejde igen: 25 procent
At gå på bar eller diskotek: 11 procent
Andet: 8 procent
Samt: Hvad skal der til for, at du føler dig tryg ved at gå ud og spise på en restaurant, når de igen åbner efter nedlukningen?
Jeg vil gerne ud at spise, så snart restauranterne åbner, uanset hvilke krav der gælder (afstandskrav, krav om mundbind etc.): 46 procent
Jeg vil gerne ud at spise, når restauranterne åbner igen, men kun hvis der indføres yderligere krav, end der før har været: 16 procent
Jeg har først lyst til at gå ud og spise på restaurant, når alle der vil vaccineres er blevet vaccineret: 14 procent
Jeg er først tryg ved at gå ud og spise, når vi igen er tilbage til en helt normal hverdag: 12 procent
Andet: 4 procent
Ved ikke: 9 procent
Læs også: Ny aftale sikrer hjælp til barer og restauranter
Danske topledere sætter klima-barren højt
De danske topledere er blandt de mest investeringsvillige i verden, når det gælder klimaet og mener i højere grad end de globale CEO’er, at klimaændringerne skal være en væsentlig politisk prioritet. De er samtidig selv parate til at tage et større ansvar for at forbedre klimaet, herunder både måle og afrapportere mere. Det viser PwC’s CEO Survey 2021.
PwC’s CEO Survey 2021 viser, at danske CEO’er ligger helt i front, når det gælder ændringer i de langsigtede investeringer i klima. Blandt de danske topledere vil 7 ud af 10 således øge de langsigtede investeringer inden for ESG (Environmental, Social, and Corporate Governance), mens det er 6 ud af 10 blandt de globale topledere.
– Der bliver talt meget om, at genopretning efter COVID-19 bør have et tydeligt grønt fokus, så der ikke overinvesteres i sort teknologi for at få gang i økonomien, som så senere skal erstattes af grønne investeringer. CEO Survey viser, at de danske topledere skruer op for netop de grønne investeringer, også i højere grad end toplederne i resten af verden, fortæller Mogens Nørgaard Mogensen, administrerende direktør og Senior Partner i PwC.
De danske topledere mener samtidig, at positive klimaforandringer skal være en væsentlig prioritet fra såvel politisk hold som fra virksomhedernes side. 7 ud af 10 danske topledere mener, at positive klimaforandringer bør være en politisk prioritet, og samme andel mener, at også virksomhederne skal prioritere et bedre klima. Til sammenligning gælder det blot en tredjedel globalt, både hvad angår virksomhedernes og politikernes ansvar.
– De danske topledere skiller sig positivt ud i forhold til deres globale kolleger, når det angår klimaet. De har både høje forventninger til virksomhederne, men også til det politiske system, hvilket givet er forstærket af den udmeldte, politiske målsætning om en 70 % reduktion af CO2-udledningen i 2030, vurderer Mogens Nørgaard Mogensen og fortsætter:
– Vi skal dog huske på, at udfordringerne med klimaet er et globalt problem, så Danmark bør ikke gå enegang, men finde løsninger på tværs af lande, så vi sikrer vores konkurrenceevne. Derfor er det helt afgørende, at Danmark styrker sit klimadiplomati i EU og arbejder på at få resten af verden med på gode klimaløsninger.
CEO Survey viser desuden, at hele 85 % af de danske CEO’er mener, at deres virksomhed bør gøre mere for at måle deres klimaaftryk, mens 75 % mener, at de bør gøre mere i forhold til at afrapportere om deres klimaaftryk. Til sammenligning gælder det blot 39 % og 43 % blandt de globale topledere.
– Der er ingen tvivl om, at det bliver et stadigt vigtigere konkurrenceparameter at kunne vise omverden, at man har de rette målepunkter og sikrer en ensartet rapportering, så alle kan følge med i, om forretningen formår at håndtere klimarelaterede risici samt at drage fordel af klimarelaterede muligheder, fortæller Mogens Nørgaard Mogensen og tilføjer:
– Det er samtidig afgørende, at virksomhedernes klimarapportering er af høj kvalitet, at der sættes klare målsætninger for, hvad der virksomhederne ønsker at opnå og at der troværdigt rapporteres herom.
Han henviser desuden til, at kun 4 ud af 10 globale topledere har klimarisici med i deres risk management aktiviteter, mens det gælder 6 ud af 10 danske topledere.
– CEO Survey viser, at de danske virksomheder er godt med, når det gælder rapportering om klimarisici, men der er fortsat behov for at sætte fokus på, hvordan klimaforandringer potentielt kan ramme forretningen, og hvordan virksomheder kan agere i forhold til de risici og muligheder som klimaforandringer vil medføre, ikke mindst globalt, slutter Mogens Nørgaard Mogensen.
Om CEO Survey 2021
I PwC’s24. CEO Survey blev der gennemført 5.050 interview i 100 lande. I alt 79 danske CEO’er har deltaget. CEO Survey er verdens førende toplederundersøgelse.
Læs også: Regeringen styrker den globale klimaindsats
Kapring af bus og angreb på betjente i Nordirland
Boris Johnson er dybt bekymret efter kapring af bus og angreb på betjente i Nordirland. Utilfredsheden skyldes elementer i Brexit-aftalen samt en nationalistisk begravelse. Dette har skabt grobund for den nu ulmende uro i Nordirland.
Dette kom til deciderede kampe natten til torsdag, hvor der der kastet flammer over et af de symboler, der holder freden på plads. Det skete ved en af de fredsmure, der i 1969 blev opbygget for at skabe fred mellem katolske og protestantiske grupperinger i hovedstaden Belfast.
I forbindelse med urolighederne er flere politibetjente også blevet angrebet med sten, og en lokal journalist fra mediet Belfast Telegraph er blevet angrebet og fik smadret udstyr.
Urolighederne fandt sted over hele påsken, og i alt 41 politibetjente er ifølge BBC blevet såret på nuværende tidspunkt. Ifølge mediet involverer urolighederne også helt unge uromagere ned til 13 år. Nordirlands to største partier, Sinn Fein og DUP, har fordømt de voldelige handlinger fra demonstranterne.
På Twitter skriver Storbritanniens premierminister, at ‘måden at løse uenigheder på er gennem dialog, og ikke gennem vold eller kriminalitet’:
– Jeg er dybt bekymret over de scener, der udspiller sig i Nordirland. Særligt angrebene på politiet, der beskytter offentligheden og forretninger, angrebet på en buschauffør samt overfaldet på en journalist, skriver han videre på Twitter.
Natten til torsdag blev der fra begge sider kastet molotovcocktails over en af murene, fortæller BBC’s journalist Emma Vardy, der også dækkede urolighederne.
Tweet from @EmmaVardyTV
Læs også: Game of Thrones’ arv i Nordrland
