NEWS: Nedlukningen af fitnesscentrene påvirker danskerne fysisk og mentalt

Nedlukningen af fitnesscentrene påvirker danskerne fysisk og mentalt · Ingen lægehjælp til forflyttede flygtninge på øde ø i Bangladesh · Flere huse til salg · På to år er antallet af voldsanmeldelser i Grønland eksploderet · Dagens billede: Foråret er kommet (selvom det er koldt)

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Nedlukningen af fitnesscentrene påvirker danskerne fysisk og mentalt

Bevægelse og sunde motionsvaner har afgørende betydning for danskernes generelle sundhed og trivsel. Men den omfattende nedlukning af indendørs træningsfaciliteter – herunder fitnesscentrene – har betydet, at mange i en lang periode ikke har haft adgang til deres vanlige motion. Hele 38% af den voksne befolkning stoppede således helt med at dyrke motion under den første nedlukning (IDAN, maj 2020)

DFHO (Dansk Fitness & Helse Organisation) har i en ny undersøgelse blandt 19.000 brugere af fitnesscentrene set på, hvordan nedlukningen af fitnesscentrene har påvirket deres motionsvaner og generelle trivsel.

– Rigtig mange er desværre helt stoppet med at dyrke motion, efter fitnesscentrene lukkede. Og knap 72% siger, at det har påvirket deres fysiske trivsel, mens 57% mener, at det også har påvirket deres mentale trivsel. Særligt de ældre grupper, som har brug for maskiner og professionel vejledning og måske ikke lige kan hoppe i et par løbesko, er dem, som især mener, at det påvirker dem fysisk, mens den yngre gruppe i højere grad svarer, at det påvirker deres mentale trivsel. Der er derfor ingen tvivl om at den langvarige nedlukning af de indendørs træningsfaciliteter – herunder fitnesscentrene – har negative konsekvenser for danskerne. Det bør man politisk tage bestik af, og derfor også i en genåbningsplan se bredere på, hvad der påvirker den generelle trivsel og sundhed end blot corona, forklarer branchedirektør Morten Brustad, DFHO.

Tilsvarende viser analyser, at det er vanskeligt at få danskerne tilbage i de gode motionsvaner, når først vanerne er blevet brudt. Hver femte dansker, der var idrætsaktiv før nedlukningen i foråret, kom således ikke i gang igen efter åbningen af idrætten (IDAN, maj 2020). Samme tendens ses blandt fitnessbrugerne, hvor hele 62% svarer, at de enten slet ikke har dyrket motion eller dyrker markant mindre motion i perioden, hvor fitnesscentrene har været lukket. Det bekræfter, at det ikke for alle er nemt at ændre motionsvaner, når de vante rammer brydes.

I undersøgelsen spørges brugerne ligeledes til deres oplevelser af overholdelsen af restriktioner ved sidste genåbning, trygheden i fitnesscenteret samt, hvornår de vurderer, at fitnesscentrene bør åbne. Her svarer hele 82% af respondenterne, at fitnesscentrene bør åbne hurtigst muligt.

– Fitnesscentrene udgør for rigtig mange en central og for nogen den primære kilde til motion. Derfor bør politikerne i lyset af den begrænsede smitterisiko, der er i fitnesscentrene, prioritere åbningen af danskernes træningsfaciliteter hurtigst muligt. Vi anbefaler derfor også, at man genåbner fitnesscentrene efter påske med samme restriktioner og krav til mundbind, afspritning mv., som virkede godt ved sidste genåbning, foreslår branchedirektør Morten Brustad, DFHO.

Læs også: Sjipning – en sjov og anderledes træningsform

Ingen lægehjælp til forflyttede flygtninge på øde ø i Bangladesh

Bangladesh er ved at flytte rohingya-flygtninge fra verdens største flygtningelejr ud på en øde ø. Det bekymrer Læger uden Grænser, for flygtningene får langt sværere ved i tide at få den lægehjælp, de har behov for, fordi øen ligger tre timer fra fastlandet. Løsningen er uholdbar, lyder det.

En ubeboet ø bliver hjem for en del af de flygtninge, der i dag bor i flygtningelejren Cox’s Bazar i Bangladesh. Myndighederne planlægger nemlig at flytte omkring 100.000 rohingyaer, der er på flugt fra voldelig forfølgelse i Myanmar, ud på øen Bhasan Char i den Bengalske Bugt.

Det er bekymrende, lyder det fra Læger uden Grænser, for øen ligger flere timer fra fastlandet, og der er ingen plan for, hvordan flygtningene skal kunne få lægehjælp.

– Som læger er vi bekymrede. Det, vi hører, er, at der på øen kun er meget basal lægehjælp, som en lokal NGO står for. Vi ved ikke, hvordan patienter, der skal have akut hjælp, vil blive transporteret væk fra øen, der alligevel ligger tre timer i båd fra fastlandet. Vi prøver lige nu at stable et netværk på benene, så vi kan få lægehjælp frem til de af vores patienter, der lider af kroniske sygdomme, og som har brug for medicin, forklarer Bernard Wiseman, leder af Læger uden Grænsers arbejde i Cox’s Bazar.

Siden december sidste år er omkring 14.000 af de 860.000 rohingyaer fra Cox’s Bazar blevet flyttet derud. Og langt flere forventes at følge efter. Men ifølge Læger uden Grænser er det ikke en langsigtet løsning på den flygtningekrise, der har varet over tre år.

Selvom boligforholdene på øen er bedre end i Cox’s Bazar, kan rohingyaerne blive mere sårbare og mere afhængige af humanitære organisationer, hvis de hverken kan få lægehjælp, arbejde eller uddannelse på øen. Samtidig bliver det sværere for humanitære organisationer at komme frem.

– Flytningen til Bhasan Char er en konsekvens af, at det internationale samfund ikke har fundet en løsning på en efterhånden langtrukken flygtningekrise. Og indtil en permanent løsning er blevet fundet, så vil vi fortsat se den her slags politik, hvor man forsøger at inddæmme flygtninge. Det forlænger kun den i forvejen uholdbare situation, som rohingyaerne står i, fortsætter Bernard Wiseman.

Samtidig er situationen i Cox’s Bazar, som er verdens største flygtningelejr, spidset til. Lejren er overbefolket, ofte oversvømmet og lavet af bambus og mudder. Og det er kun blevet værre over det sidste år. Med COVID-19 og restriktioner er hjælpen i lejren barberet ned til et minimum, og nogle organisationer er holdt helt op med at arbejde i lejren.

– Forholdene i Cox’s Bazar er blevet voldsomt forværrede over de seneste 12 måneder. Der er mere politi og militær i lejren. Der er blevet opsat pigtråd. Bevæbnede grupper er rykket ind i lejren, og vi hører derfor om flere kidnapninger, mere vold og mere afpresning, slutter Bernard Wiseman.

Frem for at sende flygtninge ud på en øde ø bør det internationale samfund handle og finde holdbare løsninger for rohingyaerne.

Læs også: Kamma arbejder for læger uden grænser

Red Barnet og Politiskolen går sammen om bedre hjælp til ofre for digitale sexkrænkelser

Mange børn og unge oplever det som grænseoverskridende og ubehageligt, når de har været udsat for en digital sexkrænkelse. For at styrke og kvalificere politiets arbejde i disse svære sager er Politiskolen og Red Barnet derfor gået sammen om at udvikle et nyt undervisningsforløb.

Digitale sexkrænkelser er et stigende problem – ikke mindst blandt unge. Derfor sætter Red Barnet i samarbejde med Rigspolitiet nu fokus på at gøre de unge ofres møde med politiet bedre og mere fokuseret for politiet.

Red Barnet har i samarbejde med Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) og Politiskolen udviklet et undervisningsforløb, der sætter fokus på problematikken. Det første hold politistuderende har gennemført forløbet, som bliver en fast del af grunduddannelsen.

Det glæder Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, at nye politibetjentes viden om digitale sexkrænkelser nu øges.

– Når børn og unge bliver krænket på nettet, er det så vigtigt, at hele samfundet – herunder også politiet – er godt rustet til at hjælpe og støtte dem i en situation, der ofte er meget sårbar, kaotisk og potentielt traumatiserende. Der er brug for, at myndighederne anerkender, at digitale sexkrænkelser kan være lige så skadelige som fysiske seksuelle overgreb. Derfor er vi så glade for at have indgået dette samarbejde med Rigspolitiet, som sikrer, at alle politistuderende får mere viden om problematikken, som så også kan sprede sig i politikredsene, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i en film med en ung kvinde, som har oplevet digitale sexkrænkelser og har været igennem en utilfredsstillende proces med at anmelde det til politiet. Materialet består også af case-beskrivelser fra Red Barnets SletDet-rådgivning, som de politistuderende diskuterer og reflekterer over, og derudover er der faglige oplæg om billeddeling i ungdomskulturen, psykiske konsekvenser og lovgivning.

Hos Rigspolitiet er man også godt tilfreds med det nye uddannelsesforløb, som er blevet til med input fra Nationalt Cyber Crime Center (NC3). Ifølge Flemming Kjærside, som er politikommissær ved NC3, er det en naturlig konsekvens af kriminalitetsudviklingen.

– Digitale sexkrænkelser er – som mange andre former for online-kriminalitet – i stigning. Derfor følger politiet selvfølgelig med udviklingen og tilpasser os, og det er positivt, at det er blevet bygget ind i uddannelsen, så alle fremtidige betjente bliver mere bevidste om, hvordan de skal håndtere den type sager, siger han og fortsætter:

– Det er et vanskeligt område, og det kan være svært og grænseoverskridende for de unge, som har været udsat for digitale sexkrænkelser, at skulle afhøres af politiet. Derfor er det vigtigt, at vi får stillet de rigtige spørgsmål på den rigtige måde, og at vi får forklaret, hvorfor vi spørger om de ting, vi gør. Jeg tror, at uddannelsesforløbet vil gøre mødet mellem de unge ofre og politiet bedre, siger han.

Det er som en del af forløbet ’Efterforskning i seksualforbrydelser’ på 3. semester, at alle studerende på Politiskolen kommer til at modtage undervisning i digitale sexkrænkelser.

Læs også: Hvad gør sårbarhed ved mennesket

Flere huse til salg

Marts var en travl måned for ejendomsmægler efter 110 % flere sommerhus-handler i marts. Boligjagt i påsken satte også ind, og april tager over efter marts, hvor salget kan have slået alle tidligere rekorder på boligmarkedet

Der var rift om sommerhuse i marts, fortæller ejendomsmæglerkæden Home. Faktisk fandt kæden købere til mere end dobbelt så mange huse som for et år siden. Og  i påsken var der heldigvis lidt flere sommerhuse at vælge imellem end for en måned siden, fortæller Boligsiden i dagens udbudstal. 6,1 % flere.

– Og det er selv om, vi har solgt flere sommerhuse i marts end i februar. Men den glædelige nyhed er, at der er en del flere sommerhus-ejere, der er klar til at sende deres sted videre til en ny familie. Men en del sommerhuse når aldrig at komme til salg på nettet, de er solgt inden da, siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.

Marts kan blive bedst nogensinde. For sommerhusmarkedet mærkede de positive coronaeffekter først – allerede i marts 2020 var salget i stigning. Og det fortsatte derefter ud over stepperne.

Et år senere er hele boligmarkedet i et velsmurt gear, hvor der er kommet flere sælgere ud af busken – til glæde for køberne. Det gælder også villaer og ejerlejligheder.

– Kombinationen af flere boliger til salg og fortsat mange købere betyder, at marts – måske – kan vise sig at være den bedste måned nogensinde på boligmarkedet, siger Michael Dalsager fra Home.

Marts 2021 er Home-kædens bedste salgsmåned i kædens eksistens siden 1990 (alle bolighandler undtaget projektsalg). Home solgte 78 % flere boliger end for et år siden. De samlede handelstal fra Boligsiden er først klar om cirka en uge.

Stigende udbud er godt. I den forgangne uge op til påske satte rekordmange til salg, viser tal fra Boligsiden.

– Mange boligejere har taget beslutningen og sat til salg. Og det er godt timet: udbuddet er lavt, og der er fortsat mange købere, så til salg-skiltene falder på et tørt sted, siger Michael Dalsager i Home.

Udbuddet er i bund mange steder, og priserne er steget markant. Flere boliger til salg giver en bedre balance mellem købere og sælgere – og det kan tage toppen af prisstigningerne, mener Home.

Læs også: Mine to liv

På to år er antallet af voldsanmeldelser i Grønland eksploderet

Læs også: Ny kulderekord bekræftet på Grønland

Dagens billede: Foråret er kommet (selvom det er koldt)