Læs også:

Close
jordbær

NEWS: Årets første danske jordbær er nu i Irma

Nyheder  | 

Årets første danske jordbær er nu i Irma · Danmark investerer massivt i jernbanen · Digital kaffeskole i dag · Kronprinsen trænede med skadede veteraner · Dagens video: En hyldest til prins Philip

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Årets første danske jordbær er nu i Irma

En sand forårsbebuder er fra i går i de første butikker: Danske jordbær. Mængderne er meget små, så kunderne vil kun i udvalgte Irma butikker kunne købe årets første danske jordbær.

Det er gartneriet Hunsballe Grønt ved Skælskør, der igen i år er først med jordbær. De er dyrket i et moderne væksthus, der er specielt konstrueret til jordbær-produktion med ekstra store vinduer, der giver mulighed for ekstra meget lys til planterne.

I denne uge er det kun udvalgte Irma butikker, der får de nye jordbær. Men allerede i næste uge kommer der større mængder og om cirka 14 dage forventes, at produktionen er så stor, at der er jordbær i alle Coops godt 1.000 butikker.

De første danske jordbær sælges for 36 kroner pr. bakke med 250 gram. Der var i går omkring 250 bakker fordelt på 10 forskellige butikker:

Codanhus
Ndr. Fasanvej
Platan
Roskilde
Søborg
Nørreport
Hillerød
Østerport
Ordrup
Hørsholm

Hunsballe Grønt er en familiedrevet virksomhed med over 50 års erfaring i produktion af jordbær og grøntsager. I dag drives virksomheden af Claus & Henriette Hunsballe, som er 2. generation. Virksomheden ligger på Skælskør egnen, som er begunstiget med mange solskinstimer, hvilket især er hensigtsmæssigt for smagsudviklingen i jordbærrene.

Udover Irma-butikkerne vil den lokale SuperBrugs i Skælskør også have nogle bakker fra i dag.

jordbær
Så er de første danske jordbær at finde i Irma … (Foto: Coop)

Læs også: Mens vi venter på de danske jordbær – sjove fakta om jordbær

Danmark investerer massivt i jernbanen

I går kom det frem på pressemøde, at Danmark investerer massivt i jernbanen, idet DSB har lavet deres største køb nogensinde ved at investere og købe mindst 100 franske elektriske toge, der skal erstatte de omstridte EC3 og IC4 toge, der siden 2008, hvor togene for første gang kørte på en dansk strækning, har givet problemer – også økonomiske. Det forventes, at de første vil køre fra december 2024, og alle toge være sat i drift i 2030. Hele 20 milliarder kroner koster de 100 nye elektriske togsæt, der alle skal bidrage til en komplet udfasning af dieseltog på danske skinner i hele landet over de næste 9 år.

Men mere venter danskerne, der benytter den kollektive togtrafik fremadrettet. For elektrificering og nyt signalsystem er også på vej. Nedenfor fortæller Transportminister Benny Engelbrecht om valget af fremtidens tog i Danmark …

Læs også: Krav om mundbind i kollektiv trafik

Digital kaffeskole i dag

Den digital kaffeskole ringer ind igen. Du kan i aften tagemed på kaffens rejse fra bønne til kop, for den danske kaffeekspert Niels Østergaard vender tilbage i rollen som kaffeskolelærer og afholder årets første virtuelle kaffeskole om kaffens rejse fra bønne til kop. Kaffeskolen ringer ind onsdag aften og er gratis at deltage i.

Vidste du, at kaffe kommer fra et bær? Vi drikker rundt regnet 20 millioner kopper kaffe om dagen i Danmark, men det er nok de færreste af os, der rent faktisk ved, hvordan kaffe bliver lavet. Niels Østergaard er kaffeekspert og -ambassadør hos Nespresso og blænder igen op for sin populære kaffeskole på Instagram. Denne gang vil han gøre danskerne klogere på, hvordan kaffen dyrkes, og hvordan din morgenkaffe får sin særlige smag og aroma.

Kaffeskolen sendes live, og undervejs tryller Niels Østergaard også med en lækker kaffeopskrift, du selv kan prøve af hjemme i køkkenet. Niels Østergaard henter inspiration fra kaffedyrkning i hele verden og vil blandt andet vise, hvordan terroir og lokale teknikker ændrer kaffens smag og udtryk.

Det hele løber af stablen onsdag den 14. april klokken 19.30, hvor Nespresso inviterer til Coffee Master Class live på den danske Instagram-profil @nespresso.dk. Her gør Niels Østergaard dig klogere på, hvordan din yndlingskaffe bliver til. Det er selvfølgelig også muligt at stille spørgsmål til kaffens rejse i løbet af de 20 minutters kaffeskole.

niels østergaard nespresso kaffe
Vil du med på kaffeskole i aften … (Foto: Nespresso)

Læs også: En hyldest til kaffen

Hans Kongelige Højhed Kronprinsen cyklede fredag eftermiddag de sydsjællandske veje tynde sammen med en gruppe skadede veteraner fra DIF Soldaterprojekt. Træningssamlingen var en del af forberedelserne til sommerens store cykelevent for veteraner Ride4Rehab.

Forberedelserne til DIF Soldaterprojekts store veterancykelevent Ride4Rehab til sommer er i fuld sving med forberedende træningssamlinger landet over (inden for de gældende corona-restriktioner).

Fredag den 9. april fik en gruppe skadede veteraner fra DIF Soldaterprojekt god moralsk opbakning i deres træning frem mod Ride4Rehab 2021, da Kronprinsen cyklede med på den 55 kilometer lang rute på de sydsjællandske landeveje. Ruten havde start og afslutning på Vordingborg Kaserne.

Under cykeltræningen blev fællesskabet og holdånden boostet i takt med, at der blev trampet solidt i pedalerne. Ligeledes fik Kronprinsen mulighed for at høre flere af de skadede veteraners barske historier.

I forbindelsen med dagens træning udtaler Kronprinsen:

– Fællesskab gennem fysisk udfoldelse er det bærende element i DIF Soldaterprojekt og Ride4Rehab, og det er tydeligt, at motion som redskab er med til at hjælpe udsatte veteraner med at få en bedre hverdag. Det var en stor fornøjelse at deltage i dagens Ride4Rehab-træning og møde veteranerne.

Blandt veteranerne, der cyklede med i Ride4Rehab-træningen og mødte Kronprinsen var Kenneth Henriksen fra Odense. Han har tidligere været udsendt til Irak og lider i dag af PTSD:

– Vi træner hårdt i øjeblikket for at være i så god form som muligt, inden vi skal køre Ride4Rehab til sommer. Derfor giver det da lige et skud ekstra selvtillid, når Kronprinsen giver os opbakning og cykler med på sådan en træningssamling som i dag. Kronprinsen nåede at få en god snak med mange af os veteraner, og så var han i øvrigt i glimrende form, fortæller Kenneth Henriksen med et smil:

Også DIF’s formand, Niels Nygaard, deltog i arrangementet ved Vordingborg Kaserne:

– Stor tak til Kronprinsen for at bakke op om DIF Soldaterprojekt og Ride4Rehab. Det er et vigtigt cykelevent, der viser, at idræt og fællesskaber virker og hjælper, når udsatte danskere – eksempelvis vores sårede veteraner – skal hjælpes godt på vej mod en bedre tilværelse, slutter Niels Nygaard.

Facts om Ride4Rehab
I 2021 afholder DIF Soldaterprojekt for tredje gang Ride4Rehab. Det er et ni etaper langt cykelevent på tværs af Danmark. Formålet er at give en gruppe af skadede veteraner en unik fysisk oplevelse med idrætten. Derudover bidrager projektet til at udbrede budskabet om – og kendskabet til Danmarks Idrætsforbunds arbejde for skadede veteraner i Danmark.

Ride4Rehab er mere end et stort cykelevent. Ride4Rehab er bygget på lokale træningsgrupper, som hver uge cykler rundt om i hele landet. Her bliver grundstenen til det store fællesskab lagt, når veteranerne mødes i Safe Zones og dyrker idrætten og det sociale i små sikre træningsgrupper

Facts om DIF Soldaterprojekt

  • Over 500 psykisk og fysisk skadede veteraner har været en del af DIF Soldaterprojekt.
  • Projektet har som målsætning at forbedre livet for fysisk og psykisk skadede veteraner via idræt og fællesskaber.
  • DIF Soldaterprojekt er finansieret i samarbejde mellem DIF og Forsvarsministeriet.
kronprins frederik veteraner
Der var højt humør, da der fredag blev trådt godt til i pedalerne … (Foto: DIF)

Læs også: Kronprins Frederiks fødselsdag

Dagens video: En hyldest til prins Philip

· Mere fra samme kategori ·