Læs også:

Close
bountykage frederikke wærens

Frederikke Wærens Bountykage

Mad  | 

Hvem elsker ikke Bounty – og kager – og hvad når de to ting slås sammen … Lyder det ikke lækkert. Nu kan du lave dygtige Frederikke Wærens egen Bountykage og glæde dig selv og dine venner og familie

Jeg har en svaghed for Bountybarer. De minder mig om min barndoms skiferier i Norge, hvor vi altid fik lov at få en chokolade med i lommen, når vi skulle ud på pisterne. Mit valg var altid en Bountybar. Denne kage er som en kæmpe Bountybar – en kage med chokoladekagebunde lagt sammen med kokosfyld overhældt med mælkechokolade. Kagen er nem at bage og kan sagtens holde sig saftig i køleskabet i et par dage.

Der bliver cirka 12 stykker kage …

Det skal du bruge

Chokoladebund
4 æg
170 g sukker
50 g smør, smeltet
50 g kakaopulver
140 g hvedemel
2 tsk. vaniljesukker
1 knivspids salt
1/2 dl mælk

Kokosfyld
250 g kondenseret mælk
150 g kokosmel

Chokoladeovertræk
200 g mælkechokolade

Sådan gør du

bountykage frederikke wærens
Så er der Bountykage … (Foto: Frederikke Wærens)

Chokoladebund

Tænd ovnen på 225 °C varmluft.

Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Tilsæt den smeltede smør, og pisk igen.

Bland kakaopulver, hvedemel, vaniljesukker og salt, og rør det i dejen.

Tilsæt mælken, og pisk godt i dejen.

Beklæd en form på 40×30 centimeter med bagepapir, og bag bunden i 10 minutter. Lad bunden køle helt af.

Kokosfyld
Bland kondenseret mælk og kokosmel sammen i en skål til en ensartet masse.

Chokoladeovertræk

Smelt mælkechokoladen i en skål over vandbad.

bountykage frederikke wærens
Tænder løber næsten i vand. Hvem kan vente på et stykke Bountykage … (Foto: Frederikke Wærens)

Sådan samler du kagen

Tag chokoladebunden ud af formen.

Skær den over på midten, så du får 2 lige store firkanter.

Smør kokosfyldet ud på den ene bund, og læg den anden bund ovenpå.

Fordel den smeltede chokolade ud over kagen.

Stil kagen på køl, indtil chokoladen er størknet.

Skær kagen i fine stykker

Sådan ser bogen ud:

frederikke wærens baking moments forside

Læs også:

Vi laver flødeboller som aldrig før

flødebolle flødeboller (Foto: Frederikke Wærens)

 

· Mere fra samme kategori ·