Læs også:

Close
no low aperol spritz alkoholfri

En alkoholfri udgave af Aperol Spritz

Mad  | 

Selvom mange elsker at drikke drinks med alkohol i, så kan der også være mange gode grunde til ikke at gøre det. Men derfor vil man ikke snydes for de smukke drinks, den gode smag eller det festlige element. Her er en alkoholfri udgave af Aperol Spritz

Jesper Schmidt har lavet en virkelig fin bog, der hedder No & Low, hvor du finder masser af inspiration til drinks med enten ingen alkohol eller blot meget lidt. Her er en udgave af manges yndlings sommerdrink; Aperol Spritz – blot uden alkohol i.

no low aperol spritz alkoholfri
Skål i denne fine drink … (Foto: Line Falck)

Den alkoholfrie udgave af den klassiske Aperol Spritz er lavet på en Spritz-sirup på appelsin. Siruppen giver cocktailen den klassiske ‘Aperol-smag’, og Copenhagen Sparkling Tea Blå tilfører den liflige smag, du normalt får fra proseccoen, men i denne version får din drink lidt mere dybde med noterne af te. Granatæblekerner giver friskhed og en smuk, varm farve.

Det skal du bruge for at lave en ‘Driving Miss Spritz’

  • vin- eller drinksglas
  • jigger
  • barske

2 cl Monin Orange Spritz-sirup
10-12 isterninger
10 cl Copenhagen Sparkling Tea Blå
2 cl Three Cents Plain eller anden danskvand med blid brus
granatæblekerner (så mange som du har lyst til)

Sådan gør du

Fyld isterninger i glasset, og hæld de øvrige flydende ingredienser i.

Rør forsigtigt rundt, og pynt med granatæblekerner. Eventuelt også et fint lille stykke af granatæblet som på foto … Men ellers blot lidt kerner i – og også gerne anelse af saften fra kernerne.

Så nemt var det …

Sådan ser bogen ud:

bog jesper schmidt no low

 

Læs også:

Lav hjemmelavede kikærtesnacks

 

kikærter, opskrifter (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·